Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet"

Transkript

1 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport 4: Uddannelse og innovation. Desuden laves en robusthedsanalyse af resultaterne. Det overordnede formål med analysen er at undersøge korrelationerne mellem erhvervsindkomst og antallet af undervisningstimer i løbet af en persons universitetsuddannelse. Analysen bruger registerdata for erhvervsindkomst i år 2011 og ser på folk med en lang videregående uddannelse fuldført i 2000 eller derefter. Data for antal undervisningstimer på universiteter stammer fra Rigsrevisionen (2012), og er fra og dækker 100 uddannelsesretninger, hvoraf 55 er målt på bachelordelen, mens de resterende er på kandidatdelen. For ni studieretninger er der data for begge dele. Analysen er begrænset til at dække folk med en kandidatgrad fra disse 100 studieretninger. Her er det antaget, at folk har taget en bachelor inden for samme fagområde som deres kandidatgrad, og at dette foregik på samme universitet. Derudover antages det, at timetallet inden for de pågældende studieretninger har været konstant mellem 1995 og Tabel 1 og 2 viser, hvordan antallet af observationer i Rigsrevisionens stikprøve fordeler sig på hhv. universiteterne og inden for studieretningerne samt det gennemsnitlige antal undervisningstimer. TABEL 1: ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE FORDELT PÅ UDDANNELSESRETNINGER BACHELOR KANDIDAT Studieretning # Obs. Gns. antal undervisningstimer # Obs. Gns. antal undervisningstimer Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt/gns Note: Antal observationer fra Rigsrevisionens datasæt for hhv. bachelor- og kandidatdelen fordelt på uddannelsesretninger. I nederste række dækker I alt over antal observationer, mens gns. er for gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge. 1

2 TABEL 2: ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE PER UNIVERSITET BACHELOR KANDIDAT Universitet # Obs. Gns. antal undervisningstimer # Obs. Gns. antal undervisningstimer AU AAU CBS SDU RUC KU DTU ITU I alt/gns Note: Antal observationer fra Rigsrevisionens datasæt for hhv. bachelor- og kandidatdelen per universitet. I nederste række dækker I alt over antal observationer, mens gns. er for gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge. For hver enkelt uddannelsesretning beregnes et approksimeret mål for gennemsnitligt antal uddannelsestimer per uge på hele universitetsuddannelsen for at kunne få så mange observationer med som muligt. Dette mål er fundet som et vægtet gennemsnit af undervisningstimer per uge på hhv. bachelor- og kandidatdelen, hvor det antages, at uddannelsen tager fem år. For uddannelsesretninger med data for både bachelor- og kandidatdelen er det blot et vægtet gennemsnit af disse. For uddannelsesretninger uden data for begge dele er det antaget, at forhold mellem undervisningstimer på bachelor- og kandidatdelene er det samme som forholdet mellem timetallet på de to uddannelser i hele stikprøven. Timetallet på bachelordelen er i gennemsnit 12,5 per uge og 8,2 på kandidatdelen, hvilket giver et relativt forhold på 0,66. Derfor ville en bacheloruddannelse med 10 undervisningstimer per uge antages at have 6,6 timer per uge på kandidatdelen. Vægtes disse timetal, bliver det gennemsnitlige antal undervisningstimer per uge i løbet af hele uddannelsen 8,6. Analysen foretages først for alle otte universiteter og dernæst for de såkaldt brede universiteter (her ekskluderes CBS, DTU og ITU, som primært uddanner inden for ét fagområde). For hver af disse to populationer estimeres fire modeller, hvor erhvervsindkomst estimeres med et stigende antal kontrolvariable. Første specifikation indeholder oplysninger om antal undervisningstimer, mens anden specifikation tilføjer kontrol for personkarakteristika: en dummy for køn, året for færdiggørelse af kandidatgrad og dette kvadreret samt personens karaktergennemsnit fra gymnasiet standardiseret. Gymnasiesnittet er standardiseret for hver studenterårgang for at undgå variation pga. en potentiel underliggende trend i karaktergivningen samt for at undgå problemer med overgangen til 7- trinsskalaen. Tredje specifikation kontrollerer tillige for studieretningsdummier, og om der er matematikkrav til optagelse på uddannelsen. Endeligt bruger den sidste specifikation også dummier for hvilket universitet, personen fik sin kandidatgrad fra. 2

3 Tabel 3 og 4 gengiver estimaterne fra Analyserapport 4 for korrelationen mellem gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge i løbet af hele universitetsuddannelsen, standardfejl samt estimater for øvrige kontrolvariable. Heraf fremgår det, at der gennemgående er en meget signifikant korrelation mellem det approksimerede mål for undervisningstimer per uge og indkomst på tværs af de forskellige regressioner. I gennemsnit er folks indkomst mellem seks og ni tusind kroner kr. højere om året for hver ekstra undervisningstime per uge, de i gennemsnit har haft på deres studium. Tabel 5 viser robustheden af estimatet for undervisningstimer per uge ved at bruge gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge på bachelordelen i stedet for det approksimerede mål for samlet antal undervisningstimer. Disse resultater viser et resultat meget lig det i tabel 3 og 4 dog med en større variation i estimatet for undervisningstimer per uge på tværs af regressionerne pga. færre observationer. Tilsvarende gøres i tabel 6 blot med gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge på kandidatdelen. For stikprøven kun med de brede universiteter er korrelationerne svagere for nogle af regressionerne, hvilket igen bl.a. skal tilskrives det mindre antal observationer. Det overordnede billede er imidlertid det samme, idet man tydeligt ser en sammenhæng mellem erhvervsindkomst og undervisningstimer per uge. Bemærk, at antallet af observationer benyttet i tabel 5 og 6 afviger fra tabel 3 og 4, idet der her kun bruges de faktiske tal og ikke det approksimerede mål. Appendiks gengiver alle estimater for alle regressionerne. Litteraturliste Rigsrevisionen. (2012). Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. 3

4 TABEL 3: REGRESSIONER FRA RAPPORTEN MED APPROKSIMERET GENNEMSNITLIGT ANTAL UNDER- VISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF HELE UDDANNELSEN. AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSIND- KOMST (1) (2) UNIVERSITE- TER ALLE BREDE ALLE BREDE Timer pr. uge *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** ( ) ( ) (Færdiggørelsesår) *** *** ( ) ( ) Gymnasiesnit standardiseret *** *** ( ) ( ) Kvinde *** *** ( ) ( ) Konstant *** *** -5.67e+09*** -5.14e+09*** ( ) ( ) (6.967e+08) (7.309e+08) Studieretningsdummier Nej Nej Nej Nej Mat.-krav Nej Nej Nej Nej Universitetsdummier Nej Nej Nej Nej N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10, ** p<0.05, *** p<

5 TABEL 4: REGRESSIONER FRA RAPPORTEN MED APPROKSIMERET GENNEMSNITLIGT ANTAL UNDER- VISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF HELE UDDANNELSEN. AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSIND- KOMST (3) (4) UNIVERSITE- TER ALLE BREDE ALLE BREDE Timer pr. uge *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) (Færdiggørelsesår) *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Gymnasiesnit standardiseret *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Kvinde *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Mat.-krav *** *** ** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Konstant -5.75e+09*** -5.25e+09*** -5.58e+09*** -5.34e+09*** (6.841e+08) (7.134e+08) (6.813e+08) (7.106e+08) Studieretningsdummier Ja Ja Ja Ja Mat.-krav Ja Ja Ja Ja Universitetsdummier Nej Nej Ja Ja N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10, ** p<0.05, *** p<

6 TABEL 5: ROBUSTHEDSTJEK MED ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF BACHELOR- UDDANNELSEN (UAFHÆNGIG VARIABEL). AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSINDKOMST. UNIVERSITETER (1) (2) (3) (4) ALLE *** *** *** *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) BREDE *** *** *** *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) Kontrolvariable: Nej Ja Ja Ja Personkarakteristika Studieretningsdummier og mat.- krav Nej Nej Ja Ja Universitetsdummier Nej Nej Nej Ja Note: Hvert estimat svarer til én regression. Personkarakteristika dækker over år for færdiggørelse, ditto kvadreret, gymnasiesnit standardiseret og kvinde. Alle regressioner indeholder en konstant. Standardfejl i parentes: * p<0.10, ** p<0.05, *** p<0.01. TABEL 6: ROBUSTHEDSTJEK MED ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF KANDIDATUD- DANNELSEN (UAFHÆNGIG VARIABEL). AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSINDKOMST. UNIVERSITETER (1) (2) (3) (4) ALLE *** *** *** *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) BREDE ** * *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) Kontrolvariable: Nej Ja Ja Ja Personkarakteristika Studieretningsdummier og mat.- krav Nej Nej Ja Ja Universitetsdummier Nej Nej Nej Ja Note: Hvert estimat svarer til én regression. Personkarakteristika dækker over år for færdiggørelse, ditto kvadreret, gymnasiesnit standardiseret og kvinde. Alle regressioner indeholder en konstant. Standardfejl i parentes: * p<0.10,** p<0.05, *** p<

7 Appendiks Appendikstabel 1: Afhængig variabel er erhvervsindkomst (1) (2) (1) (2) (1) (2) Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Undervisningstimer per uge: Hel uddannelse *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Bachelor *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Kandidat *** *** ** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Gymnasiesnit standardiseret Kvinde *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Konstant *** *** e+09*** e+09*** *** *** e+09*** e+09*** *** *** e+09*** e+09*** ( ) ( ) (6.967e+08) (7.309e+08) ( ) ( ) (8.494e+08) (8.732e+08) ( ) ( ) (1.083e+09) (1.121e+09) N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10,** p<0.05, *** p<

8 Appendikstabel 2: Afhængig variabel er erhvervsindkomst (3) (4) (3) (4) (3) (4) Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Undervisningstimer per uge: Hel uddannelse *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Bachelor *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Kandidat *** * *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Gymnasiesnit standardis *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Kvinde *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Studieretning: Pædagogisk *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Naturvid *** *** *** *** *** *** *** *** * * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Samfundsvid *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Teknisk ** * ** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Jordbrugsvid *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Sundhedsvid *** *** *** *** *** *** *** *** * *** * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Mat.-krav *** *** ** *** *** *** *** *** *** * *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) AAU * ** * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) CBS *** *** *** ( ) ( ) ( ) SDU ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) RUC ** * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) KU *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) DTU * ( ) ( ) ITU *** * *** ( ) ( ) ( ) Konstant e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** (6.841e+08) (7.134e+08) (6.813e+08) (7.106e+08) (8.274e+08) (8.504e+08) (8.257e+08) (8.494e+08) (1.073e+09) (1.109e+09) (1.065e+09) (1.102e+09) N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10,** p<0.05, *** p<

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

De studerendes studiekultur

De studerendes studiekultur Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi

ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Dansk og Psykologi, har du retskrav på at blive

Læs mere

De stressede studerende

De stressede studerende Side 1 af 9 De stressede studerende STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester... 3 2. Mere end

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier

Læs mere

ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier

ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Psykologi og Virksomhedsstudier,

Læs mere

ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi

ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du

Læs mere

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele

Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Anvendt Statistik Lektion 5 Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Motiverende eksempel Antal minutter brugt på rengøring/madlavning: Rengøring/Madlavning

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Studieundersøgelse, Sammenfatningsrapport

Studieundersøgelse, Sammenfatningsrapport Studieundersøgelse, 213 Sammenfatningsrapport Hvor gammel er du? Svarprocent: 98% (N=911)Spørgsmålstype: Vælg en 18 år 1 19 år 3 2 år 35 21 år 139 22 år 171 23 år 135 24 år 9 25 år 8 26 år 73 27 år 31

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele

Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Anvendt Statistik Lektion 5 Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Motiverende eksempel Antal minutter brugt på rengøring/madlavning: Rengøring/Madlavning

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Psykologi, har du

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND

MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND INDHOLD 1 Forord 2 Konklusioner 3 Metode 3.1 Baggrund 3.2 Spørgeskema og

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere