Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
|
|
|
- Helge Kristoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport 4: Uddannelse og innovation. Desuden laves en robusthedsanalyse af resultaterne. Det overordnede formål med analysen er at undersøge korrelationerne mellem erhvervsindkomst og antallet af undervisningstimer i løbet af en persons universitetsuddannelse. Analysen bruger registerdata for erhvervsindkomst i år 2011 og ser på folk med en lang videregående uddannelse fuldført i 2000 eller derefter. Data for antal undervisningstimer på universiteter stammer fra Rigsrevisionen (2012), og er fra og dækker 100 uddannelsesretninger, hvoraf 55 er målt på bachelordelen, mens de resterende er på kandidatdelen. For ni studieretninger er der data for begge dele. Analysen er begrænset til at dække folk med en kandidatgrad fra disse 100 studieretninger. Her er det antaget, at folk har taget en bachelor inden for samme fagområde som deres kandidatgrad, og at dette foregik på samme universitet. Derudover antages det, at timetallet inden for de pågældende studieretninger har været konstant mellem 1995 og Tabel 1 og 2 viser, hvordan antallet af observationer i Rigsrevisionens stikprøve fordeler sig på hhv. universiteterne og inden for studieretningerne samt det gennemsnitlige antal undervisningstimer. TABEL 1: ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE FORDELT PÅ UDDANNELSESRETNINGER BACHELOR KANDIDAT Studieretning # Obs. Gns. antal undervisningstimer # Obs. Gns. antal undervisningstimer Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt/gns Note: Antal observationer fra Rigsrevisionens datasæt for hhv. bachelor- og kandidatdelen fordelt på uddannelsesretninger. I nederste række dækker I alt over antal observationer, mens gns. er for gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge. 1
2 TABEL 2: ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE PER UNIVERSITET BACHELOR KANDIDAT Universitet # Obs. Gns. antal undervisningstimer # Obs. Gns. antal undervisningstimer AU AAU CBS SDU RUC KU DTU ITU I alt/gns Note: Antal observationer fra Rigsrevisionens datasæt for hhv. bachelor- og kandidatdelen per universitet. I nederste række dækker I alt over antal observationer, mens gns. er for gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge. For hver enkelt uddannelsesretning beregnes et approksimeret mål for gennemsnitligt antal uddannelsestimer per uge på hele universitetsuddannelsen for at kunne få så mange observationer med som muligt. Dette mål er fundet som et vægtet gennemsnit af undervisningstimer per uge på hhv. bachelor- og kandidatdelen, hvor det antages, at uddannelsen tager fem år. For uddannelsesretninger med data for både bachelor- og kandidatdelen er det blot et vægtet gennemsnit af disse. For uddannelsesretninger uden data for begge dele er det antaget, at forhold mellem undervisningstimer på bachelor- og kandidatdelene er det samme som forholdet mellem timetallet på de to uddannelser i hele stikprøven. Timetallet på bachelordelen er i gennemsnit 12,5 per uge og 8,2 på kandidatdelen, hvilket giver et relativt forhold på 0,66. Derfor ville en bacheloruddannelse med 10 undervisningstimer per uge antages at have 6,6 timer per uge på kandidatdelen. Vægtes disse timetal, bliver det gennemsnitlige antal undervisningstimer per uge i løbet af hele uddannelsen 8,6. Analysen foretages først for alle otte universiteter og dernæst for de såkaldt brede universiteter (her ekskluderes CBS, DTU og ITU, som primært uddanner inden for ét fagområde). For hver af disse to populationer estimeres fire modeller, hvor erhvervsindkomst estimeres med et stigende antal kontrolvariable. Første specifikation indeholder oplysninger om antal undervisningstimer, mens anden specifikation tilføjer kontrol for personkarakteristika: en dummy for køn, året for færdiggørelse af kandidatgrad og dette kvadreret samt personens karaktergennemsnit fra gymnasiet standardiseret. Gymnasiesnittet er standardiseret for hver studenterårgang for at undgå variation pga. en potentiel underliggende trend i karaktergivningen samt for at undgå problemer med overgangen til 7- trinsskalaen. Tredje specifikation kontrollerer tillige for studieretningsdummier, og om der er matematikkrav til optagelse på uddannelsen. Endeligt bruger den sidste specifikation også dummier for hvilket universitet, personen fik sin kandidatgrad fra. 2
3 Tabel 3 og 4 gengiver estimaterne fra Analyserapport 4 for korrelationen mellem gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge i løbet af hele universitetsuddannelsen, standardfejl samt estimater for øvrige kontrolvariable. Heraf fremgår det, at der gennemgående er en meget signifikant korrelation mellem det approksimerede mål for undervisningstimer per uge og indkomst på tværs af de forskellige regressioner. I gennemsnit er folks indkomst mellem seks og ni tusind kroner kr. højere om året for hver ekstra undervisningstime per uge, de i gennemsnit har haft på deres studium. Tabel 5 viser robustheden af estimatet for undervisningstimer per uge ved at bruge gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge på bachelordelen i stedet for det approksimerede mål for samlet antal undervisningstimer. Disse resultater viser et resultat meget lig det i tabel 3 og 4 dog med en større variation i estimatet for undervisningstimer per uge på tværs af regressionerne pga. færre observationer. Tilsvarende gøres i tabel 6 blot med gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge på kandidatdelen. For stikprøven kun med de brede universiteter er korrelationerne svagere for nogle af regressionerne, hvilket igen bl.a. skal tilskrives det mindre antal observationer. Det overordnede billede er imidlertid det samme, idet man tydeligt ser en sammenhæng mellem erhvervsindkomst og undervisningstimer per uge. Bemærk, at antallet af observationer benyttet i tabel 5 og 6 afviger fra tabel 3 og 4, idet der her kun bruges de faktiske tal og ikke det approksimerede mål. Appendiks gengiver alle estimater for alle regressionerne. Litteraturliste Rigsrevisionen. (2012). Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. 3
4 TABEL 3: REGRESSIONER FRA RAPPORTEN MED APPROKSIMERET GENNEMSNITLIGT ANTAL UNDER- VISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF HELE UDDANNELSEN. AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSIND- KOMST (1) (2) UNIVERSITE- TER ALLE BREDE ALLE BREDE Timer pr. uge *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** ( ) ( ) (Færdiggørelsesår) *** *** ( ) ( ) Gymnasiesnit standardiseret *** *** ( ) ( ) Kvinde *** *** ( ) ( ) Konstant *** *** -5.67e+09*** -5.14e+09*** ( ) ( ) (6.967e+08) (7.309e+08) Studieretningsdummier Nej Nej Nej Nej Mat.-krav Nej Nej Nej Nej Universitetsdummier Nej Nej Nej Nej N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10, ** p<0.05, *** p<
5 TABEL 4: REGRESSIONER FRA RAPPORTEN MED APPROKSIMERET GENNEMSNITLIGT ANTAL UNDER- VISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF HELE UDDANNELSEN. AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSIND- KOMST (3) (4) UNIVERSITE- TER ALLE BREDE ALLE BREDE Timer pr. uge *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) (Færdiggørelsesår) *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Gymnasiesnit standardiseret *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Kvinde *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Mat.-krav *** *** ** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Konstant -5.75e+09*** -5.25e+09*** -5.58e+09*** -5.34e+09*** (6.841e+08) (7.134e+08) (6.813e+08) (7.106e+08) Studieretningsdummier Ja Ja Ja Ja Mat.-krav Ja Ja Ja Ja Universitetsdummier Nej Nej Ja Ja N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10, ** p<0.05, *** p<
6 TABEL 5: ROBUSTHEDSTJEK MED ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF BACHELOR- UDDANNELSEN (UAFHÆNGIG VARIABEL). AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSINDKOMST. UNIVERSITETER (1) (2) (3) (4) ALLE *** *** *** *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) BREDE *** *** *** *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) Kontrolvariable: Nej Ja Ja Ja Personkarakteristika Studieretningsdummier og mat.- krav Nej Nej Ja Ja Universitetsdummier Nej Nej Nej Ja Note: Hvert estimat svarer til én regression. Personkarakteristika dækker over år for færdiggørelse, ditto kvadreret, gymnasiesnit standardiseret og kvinde. Alle regressioner indeholder en konstant. Standardfejl i parentes: * p<0.10, ** p<0.05, *** p<0.01. TABEL 6: ROBUSTHEDSTJEK MED ANTAL UNDERVISNINGSTIMER PER UGE I LØBET AF KANDIDATUD- DANNELSEN (UAFHÆNGIG VARIABEL). AFHÆNGIG VARIABEL: ERHVERVSINDKOMST. UNIVERSITETER (1) (2) (3) (4) ALLE *** *** *** *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) BREDE ** * *** N = ( ) ( ) ( ) ( ) Kontrolvariable: Nej Ja Ja Ja Personkarakteristika Studieretningsdummier og mat.- krav Nej Nej Ja Ja Universitetsdummier Nej Nej Nej Ja Note: Hvert estimat svarer til én regression. Personkarakteristika dækker over år for færdiggørelse, ditto kvadreret, gymnasiesnit standardiseret og kvinde. Alle regressioner indeholder en konstant. Standardfejl i parentes: * p<0.10,** p<0.05, *** p<
7 Appendiks Appendikstabel 1: Afhængig variabel er erhvervsindkomst (1) (2) (1) (2) (1) (2) Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Undervisningstimer per uge: Hel uddannelse *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Bachelor *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Kandidat *** *** ** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Gymnasiesnit standardiseret Kvinde *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Konstant *** *** e+09*** e+09*** *** *** e+09*** e+09*** *** *** e+09*** e+09*** ( ) ( ) (6.967e+08) (7.309e+08) ( ) ( ) (8.494e+08) (8.732e+08) ( ) ( ) (1.083e+09) (1.121e+09) N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10,** p<0.05, *** p<
8 Appendikstabel 2: Afhængig variabel er erhvervsindkomst (3) (4) (3) (4) (3) (4) Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Alle Brede Undervisningstimer per uge: Hel uddannelse *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Bachelor *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Kandidat *** * *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Færdiggørelsesår *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Gymnasiesnit standardis *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Kvinde *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Studieretning: Pædagogisk *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Naturvid *** *** *** *** *** *** *** *** * * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Samfundsvid *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Teknisk ** * ** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Jordbrugsvid *** *** *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Sundhedsvid *** *** *** *** *** *** *** *** * *** * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Mat.-krav *** *** ** *** *** *** *** *** *** * *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) AAU * ** * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) CBS *** *** *** ( ) ( ) ( ) SDU ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) RUC ** * ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) KU *** *** *** *** *** *** ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) DTU * ( ) ( ) ITU *** * *** ( ) ( ) ( ) Konstant e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** e+09*** (6.841e+08) (7.134e+08) (6.813e+08) (7.106e+08) (8.274e+08) (8.504e+08) (8.257e+08) (8.494e+08) (1.073e+09) (1.109e+09) (1.065e+09) (1.102e+09) N Note: Standardfejl i parentes: * p<0.10,** p<0.05, *** p<
Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere
1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD
Nyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
De studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Notat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV
Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Notat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016
BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi
ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig
Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser
Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning
ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi
ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Dansk og Psykologi, har du retskrav på at blive
De stressede studerende
Side 1 af 9 De stressede studerende STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester... 3 2. Mere end
Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier
ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier
ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Psykologi og Virksomhedsstudier,
ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du
Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale
Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele
Anvendt Statistik Lektion 5 Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Motiverende eksempel Antal minutter brugt på rengøring/madlavning: Rengøring/Madlavning
Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Studieundersøgelse, Sammenfatningsrapport
Studieundersøgelse, 213 Sammenfatningsrapport Hvor gammel er du? Svarprocent: 98% (N=911)Spørgsmålstype: Vælg en 18 år 1 19 år 3 2 år 35 21 år 139 22 år 171 23 år 135 24 år 9 25 år 8 26 år 73 27 år 31
Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?
Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning
Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele
Anvendt Statistik Lektion 5 Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Motiverende eksempel Antal minutter brugt på rengøring/madlavning: Rengøring/Madlavning
SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU
SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Psykologi, har du
Udformning af studietidsmodellen
Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i
Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,
Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Akademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND
MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND INDHOLD 1 Forord 2 Konklusioner 3 Metode 3.1 Baggrund 3.2 Spørgeskema og
Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt
Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001
