Sammen om et grønnere Danmark

Transkript

1 Fremtidens muligheder Nutidens handlinger Sammen om et grønnere Danmark Om DK2050-projektet Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center 1 / 06

2 Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på og #DK2050 ISBN udgave 2015 Ved brug af materialet skal følgende krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt fotograf ved brug af fotos, arkitektvirksomheder ved brug af illustrationer og DAMVAD/Kairos Future og Rambøll ved brug af grafer.

3 Indhold VELKOMMEN TIL Hvordan ser der ud i Danmark i år 2050?. 2 NÅR SCENARIERNE RAMMER VIRKELIGHEDEN. 4 FORORD. 6 OM RAPPORTEN. 9 ENIGHED OM MÅLET. 10 Målet med DK Hvem skal bruge DK2050?. 11 To spor synliggør muligheder. 11 VI GÅR SAMMEN. 13 Biennaleudstillingens aktører. 13 Aktører i scenarieudviklingen. 13 ARKITEKTURBIENNALEN. 17. Et sanseligt billede af fremtiden. 17 Med tæerne begravet i sandet. 19 Kulturminister Marianne Jelveds åbningstale 20 UDVIKLING AF SCENARIER FOR DANMARK ÅR De fire scenarier. 25 Grøn grønnere grønnest. 28 Scenarierne blev til på tværs af Danmark. 30 CAMP Tendenser identificeres. 32 CAMP Borgmestre på rejse DK CAMP Beslutningskraft og samarbejde på tværs. 37 LOKAL DEBAT. 40 Scenarierne til debat lokalt. 40 DEBAT PÅ VENEDIG BIENNALEN. 44 Et internationalt perspektiv på DK FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM. 46 Den grønne omstilling til debat på Folkemødet. 46 FREMTIDENS MULIGHEDER NUTIDENS HANDLINGER. 59. En ny begyndelse. 59 Vi vil investere i fiskestænger. 60 Vær beredt til flere fremtider 62 Lancering af fire nye Danmarkskort. 64 Energiplanlægning frem mod Ændringer i bymønstret frem mod Der er ingen navlestreng. 73 Der skal handles nu. 75 Simon Giles: Global challenges for cities towards STRATEGISKE DILEMMAER OG UDFORDRINGER FREM MOD Energi og klima. 96 Miljø 97 Erhverv og økonomi. 97 Transport og mobilitet 98 Borger og samfund 98 FIRE PERSPEKTIVER PÅ DK Martin Damm. 101 Katherine Richardson. 104 Peter Baltzer Nielsen. 106 Peter Rathje. 109 BILAG 1: PROGRAM FOR DK2050 PÅ FOLKEMØDET

4 Velkommen til 2050 HVORDAN SER DER UD I DANMARK I ÅR 2050? Vi er ti danske kommuner, som med vores deltagelse i DK2050 har taget hul på den vigtige debat om, hvordan vi i danske byer og byregioner kan navigere og arbejde for, at vi har et Danmark i balance også når, vi når til DK2050 kommer med kvalificerede bud på flere mulige veje og viser dilemmaer og løsninger på, hvordan vi skaber grøn vækst i Danmark og sammen realiserer målsætningen om et Danmark fri af fossile brændsler i Gennem fire scenarier har vi fået billeder på, hvordan der kan se ud i Danmark og danske byer i år 2050 alt afhængig af, hvordan vi handler nu. Vi håber, at resten af Danmark; erhvervsliv, andre kommuner, regioner, stat og ikke mindst borgere, vil bruge og deltage i DK2050 og lade sig inspirere og ikke mindst debattere og agere, så vi sammen arbejder os frem mod at realisere fremtidens muligheder. Velkommen til DK2050. Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune Anker Boye, borgmester i Odense Kommune Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart Kommune Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune 2 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

5 DK2050 viser fire mulige fremtider for Danmark. Disse fire Danmarkskort tydeliggør de geografiske konsekvenser som de fire scenarier kan munde ud i. Illustration: MUTOPIA 3

6 Når scenarierne rammer virkeligheden I Aalborg førte lanceringen af de fire mulige Danmarkskort til en debat om blandt andet lufthavnens overlevelse, om universitetets rolle og om, hvordan Aalborg vil se ud i forskellige fremtidsscenarier. Scenarierne har udfordret Aalborg til at tænke langt og nyt, men også tydeliggjort uønskede fremtider. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune siden januar 2014, fortæller her om sine oplevelser af, hvad der kan ske, når scenarierne rammer virkeligheden, og hvordan Aalborg kan bruge scenarierne fremadrettet. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune som har været med i DK2050. Hvilke muligheder og dilemmaer har DK2050 bidraget til at kortlægge og debattere for Aalborg Kommune? Scenarierne i DK2050 har virkelig været med til at udfordre os til at tænke nyt og langt. DK2050 har givet os nogle stærke billeder af, hvordan fremtiden kan forme sig. Det er både styrken, men også udfordringen, som man skal være opmærksom på. Jeg ser en fare i, at når negative scenarier først er blevet formuleret og tegnet, så bliver de en del af virkeligheden og kommer måske tættere på at blive en realitet, end vi ønsker. Det gælder naturligvis også den anden vej, og jeg synes også scenarierne har vist nogle spændende muligheder for Aalborg. Hvordan ser du jeres rolle og handlingsmuligheder som kommune ift. den grønne omstilling, og hvor er det vigtigt at der ageres regionalt og statsligt? DK2050 understreger, at udviklingen skal drives i byregionerne og viser, at der er et stort ansvar at løfte. Man kan sige, at projektet viser, hvad vi skal forholde os til både trusler og muligheder. 4 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

7 Scenarierne tegner flere mulige fremtider for Aalborg. De har givet os et solidt fundament for debatten, om hvad vi vil og hvad vi vil arbejde for at undgå. Det er tydeligt for mig, at vi skal satse på at tænke fælles i byregioner i forhold til for eksempel erhvervsudvikling og infrastruktur. Som vi gør det i dag med eksempelvis Business Region North, som fungerer som en stærk erhvervsfremme-enhed. Her er samspillet med staten også vigtigt. Eksempelvis kunne man forestille sig, at staten engagerede sig i udarbejdelsen af en strategi for erhvervsudviklingen i de forskellige danske regioner, så vi fik et fælles udgangspunkt, der kunne understøtte det regionale arbejde. Tanken med scenarierne har været at skabe debat. Debatten er i fuld gang i Aalborg allerede. Hvordan har du oplevet den debat, der kom ud af scenarierne? Der er kommet rigtigt meget fokus på de dele af scenarierne, som forsøger at skrive os ud af Danmarkshistorien. Det synes jeg er lidt ærgerligt. I virkelighedens verden flyves der internationalt fra Aalborg Lufthavn mange gange dagligt, så vi ser ikke lige den fremtid, som et af scenarierne tegner. København er ikke Aalborgs primære hub nu det er lige så meget internationalt, vi orienterer os. Vores vækst skyldes blandt andet også universitetets rolle i byen, som er helt central også i fremtiden, som flere af scenarierne også beskriver. Hvilken fremtid ser du som realistisk og attråværdig for Aalborg og regionen? Jeg ser mere realisme i de scenarier, som beskriver Aalborg som et centrum for smart city-byudvikling og grøn industri, som vi allerede er i front med. Scenarierne viser i min optik også, at man ikke kan tale om et bæredygtigt Danmark uden, at vi også har en videnbaseret industri ude i de danske byregioner. Og det er en styrkeposition for Aalborg, som scenarierne også viser, vi fortsat skal satse på. Et aktuelt eksempel er den fremtidige letbane, som jeg er sikker på også vil bidrage til mere end mange måske forestiller sig at vi fortsat har en enestående position ift. grøn omstilling og en grøn og effektiv infrastruktur i Aalborg. Hvordan vil I bruge DK2050 og scenarierne fremadrettet i Aalborg Kommune? Vi vil helt sikkert bruge DK2050 i mange sammenhænge; i byplanlægningen, i arbejdet med kommuneplanen, i vores bæredygtighedsstrategi og ikke mindst i vores erhvervsstrategi. Jeg ser scenarierne som et solidt grundlag, der også kan bruges i partnerskaber, der arbejder på at styrke den grønne vækst fremadrettet. 5

8 Forord DK2050 ET NYT NATIONALT DEBATGRUNDLAG Der hersker videnskabelig enighed om, at klodens klima gennem de knap fem milliarder år, planeten har eksisteret, er forandret af kosmiske og geologiske kræfter. I dag er det alment videnskabeligt anerkendt, at menneskehedens aktiviteter gennem de seneste århundreder hastigt har ændret på dette forhold. Vi er nu på vej ind i en egentlig ny geologisk tidsalder kaldet antroposcenisk tid. Antropos er det latinske ord for menneske og valgt med baggrund i erkendelsen af, at de menneskeskabte aktiviteter nu har nået et sådant omfang, at de udgør den primære kraft i forandringen af klodens klima. Her og nu i det 21. århundrede er det os og vores livsform, der i væsentlig grad driver de klimaforandringer, vi oplever, og hvis effekt for selvsamme livsform vi må forholde os til. Det har vi i Danmark bl.a. gjort med nedsættelse af Klimakommissionen, der under ledelse af professor Kathrine Richardson skabte den rapport, der fra 2010 og frem har lagt grunden til en bemærkelsesværdig national konsensuspolitik for grøn omstilling af Danmark frem mod DK2050 er et ambitiøst videnprojekt om grøn omstilling, som tager udgangspunkt i ovenstående konsensus. Projektet er initieret og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med en række centrale samfundsaktører inden for grøn omstilling. DK2050 blev i 2013 igangsat med den klare målsætning at producere professionelle scenarier for, hvilke handlinger vi skal foretage os i dag, i morgen og på lang sigt, hvis vi i år 2050 vil bo, arbejde og leve i et grønt omstillet samfund. DK2050 har udfoldet sig i to spor. Dels har projektet produceret fire scenarier for Danmarks grønne omstilling frem mod Dels har projektet dannet rammen om det officielle danske bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Landskabsarkitekten Stig L. Andersson har således i Venedig givet sit og dermed Danmarks officielle bud på, hvordan vi gennem forståelsen af fortiden kan hente inspiration til fremtidens arbejde med vores fysiske omgivelser. 6 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

9 Scenariebyggeri er ikke en eksakt videnskab. Det er en professionel videngenre, som omhandler optegning af mulige fremtider med udgangspunkt i konkret viden og grundige overvejelser om, hvordan tendenser og drivkræfter i samfundet kan udvikle sig. Scenarier kan bringe os ud af den comfortzone, som ønskværdige visioner om fremtiden ofte holder os fast i. Scenarierne kan derfor gøre os i stand til at stille mere kvalificerede spørgsmål om fremtidens muligheder og nutidens handlinger, for herigennem at forbedre vores chance for at træffe klogere valg i relation til de ønsker, vi har for den langsigtede udvikling. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle, der har medvirket til at skabe og finansiere DK2050-projektet og dermed tilvejebragt et nyt nationalt grundlag for den fremtidige samfundsdebat om, hvordan vi træffer valg om nutidens handlinger for indfrielsen af fremtidens muligheder; Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Rambøll, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune, Odense Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sønderborg Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Kalundborg Kommune, Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland samt arkitektvirksomhederne MUTOPIA, SLETH og WE architecture. Ligeledes tak til det videnskabelige panel bestående af professorerne Katherine Richardson KU, Mark Lorenzen CBS, Brian Vad Mathiesen AAU og Gertrud Jørgensen KU samt ikke mindst til DACs offentlige, private partnerskab bestående af Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Desuden tak til Dreyers Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond. Endelig en tak til vores rådgivere og analysepartnere DAMVAD og Kairos Future. DK2050 er nok skabt af et par hundrede mennesker, men er skabt for samtlige danskere og alle, der i øvrigt interesserer sig for deres egen og fællesskabets fremtid. Derfor vil Dansk Arkitektur Center også i de kommende år fortsætte med debat- og formidlingsaktiviteter, som skal bidrage til at udbrede den fælles refleksion om, hvor vi vil hen, og hvordan vi vil foretage rejsen. Rigtig god læselyst og velkommen til 2050! Kent Martinussen Adm. direktør Dansk Arkitektur Center 7

10

11 Om rapporten I denne rapport, Sammen om et grønnere Danmark kan du læse om projekt DK2050, som har samlet en række aktører for at fremme nytænkning og kvalificere debatten om, hvordan vi sammen kan realisere den grønne omstilling frem mod år Først beskrives projektets afsæt i den unikke enighed på området samt de mange aktører, der har været med til at realisere projektet. Efterfølgende udfoldes de to spor, som projektet rummer: Det danske bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig 2014 Scenarieudviklingen, som viser fire mulige veje for den grønne omstilling i Danmark Derefter opridses de dilemmaer, som DK2050 har blotlagt og som fremadrettet kan være afsæt for debatter og videre udvikling. Til slut kommer fire profiler fra sektorer, der bidrager til at forme fremtidens Danmark, med deres bud på hvad DK2050 kan bruges til, og hvordan vi kan tackle nogle af de dilemmaer, som den grønne omstilling stiller os over for. Sammen om et grønnere Danmark er en del af et stort materiale, der tilsammen beskriver fire mulige scenarier for Danmarks grønne omstilling frem mod MATERIALET BESTÅR AF: SAMMEN OM ET GRØNNERE DANMARK Om DK2050-projektet. En introduktion til DK2050-projektet skrevet af Dansk Arkitektur Center, som har initieret og udviklet DK2050-projektet. FIRE VEJE TIL GRØN VÆKST Scenarier for Danmark i Scenarierapporten er udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future og beskriver fire mulige veje for Danmark og danske byer og byregioner i den grønne omstilling frem mod GRADER AF GRØN OMSTILLING Vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand i Rapporten er udarbejdet af Rambøll på baggrund af de forudsætninger, der beskrives i scenarierapporten, Fire veje til grøn vækst. BILLEDER AF FREMTIDENS DANMARK Løsninger for Danmark og danske byer i Her bliver scenarierne bearbejdet arkitektonisk af tre arkitektvirksomheder MUTOPIA, WE architecture og SLETH, der fortolker de fire scenarier og Rambølls vurderinger. Publikationen samler kort og illustrationer, der viser mulige konsekvenser af scenarierne for byer, regioner og hele Danmark i

12 Enighed om målet men hvad med vejen dertil? På tværs af det politiske spektrum i det danske folketing, er der enighed om den ambitiøse målsætning; at skabe et grønt Danmark i balance. Der er enighed om målet, men vejen dertil er stadig en udfordring. Det er både den tidligere og den nuværende regerings ambition at gøre Danmark CO2- neutralt, uafhængigt af fossile brændsler og med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og samtidig understøtte vækst, velfærd, livskvalitet og sammenhæng på tværs af Danmark. Debatten om grøn omstilling kan have en tendens til at polarisere sig, alt efter øjnene der ser: Det er enten grøn omstilling eller vækst; enten vindmøller eller livskvalitet; enten vækst i vandkantsdanmark eller i storbyerne, enten rationalitet eller æstetik. Det kan være svært at jonglere alle dimensionerne og mulighederne i den grønne omstilling samtidigt. For det handler ikke kun om økologiske tag-tomater, smart cities, salg af vindmøller og nulenergihuse. Det handler også om finansiering af velfærdssamfundet, om vækstmuligheder for dansk erhvervsliv, om udviklingen i danske byer og byregioner i et sammenhængende Danmark, hvor folk nyder at leve. Det handler om at skabe et Danmark i balance. Balanceringen af de mange dimensioner kræver, at vi tænker mere end én fremtid frem og at vi ser samlet på de muligheder, vi står over for. Det er den ambition projektet DK2050 har; at se nuanceret på fremtidens muligheder for at kvalificere nutidens handlinger. Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler skal opfylde to overordnede mål: Danmark skal opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre en stabil energiforsyning, som er til at betale. ( ) Danmark skal bidrage til at begrænse de globale klimaændringer ( ) Energistrategi DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

13 MÅLET MED DK2050 Der er ikke kun én vej, én mulighed eller én aktør, der kan drive Danmarks grønne omstilling. DK2050 har derfor som mål at kvalificere debatten om Danmarks grønne omstilling, ved at vise flere mulige veje til et CO2-neutralt Danmark i år 2050 og således skabe et grundlag for, at der kan bedrives politik, der driver Danmark fremad mod en mere bæredygtig fremtid. HVEM SKAL BRUGE DK2050? DK2050 er skabt af et par hundrede mennesker, men er skabt for samtlige danskere og alle, der i øvrigt interesserer sig for deres egen og fælleskabets fremtid. DK2050 henvender sig bl.a. til beslutningstagere nationalt, regionalt og lokalt, til professionelle og interesseorganisationer inden for planlægning, byudvikling, energiforsyning, transport, infrastruktur og rådgivning inden for tekniske helhedsløsninger. Danmarks fremtid er ikke kun relevant for dem, der er involveret i DK2050. Det er ambitionen, at alle danske og nogle udenlandske kommuner, byregioner og andre aktører skal kunne bruge DK2050 som inspiration, afsæt for debat og til at mobilisere den nødvendige handlekraft og politiske vilje, der skal til at navigere i de dilemmaer og muligheder, som DK2050 stiller os over for. TO SPOR SYNLIGGØR MULIGHEDER DK2050-projektet indeholder to spor, der synliggør, hvilke muligheder og dilemmaer vi står over for, når vi skal realisere målsætningen om den grønne omstilling: 1. Scenarieudvikling på tværs af sektorer og fagligheder, hvor fremtidsscenarier for den grønne omstilling i Danmark og grøn vækst i danske byer og byregioner løbende bliver udviklet og debatteret. 2. Danmarks officielle bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2014, der genintroducerer æstetikken som et nødvendigt modspil til det rationelle, så de to tilgange kan gå hånd i hånd, når vi skal tage beslutninger for fremtiden. Begge spor kombinerer en rationel tilgang med rødder i fx samfundsvidenskaben og juraen med arkitekters faglige speciale at skabe billeder af fremtiden, af noget der endnu ikke er. Ved at rumme begge tilgange ønsker DK2050 at bidrage til, at debatten om, hvordan vi realiserer den grønne omstilling, bevæger sig væk fra at tænke fragmenteret og endimensionelt. De to tilgange komplementerer hinanden, fordi det gode liv og et Danmark i balance både handler om energiforsyning og det byggede miljø, og om hvordan vi kan skabe og nyde det groede miljø. 11

14

15 Vi går sammen En række centrale aktører på tværs af sektorer, fagligheder, geografi og samfund har skabt, deltaget i, debatteret og muliggjort realiseringen af DK2050. De mange aktører har sammen skabt et solidt grundlag for en videre debat om, hvordan vi ønsker at bevæge os frem mod et grønnere Danmark. DK2050 udvikles og drives af Dansk Arkitektur Center (DAC) i et partnerskab med Realdania og den danske stat ved Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. BIENNALEUDSTILLINGENS AKTØRER Det danske bidrag til den internationale arkitekturbiennale i Venedig i 2014 udgøres af udstillingen Empowerment of Aesthetics. Udstillingen er kurateret af den internationalt anerkendte landskabsarkitekt Stig L. Andersson, professor samt kreativ direktør i og grundlægger af arkitektvirksomheden SLA. Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center er af Kulturministeriet udpeget som kommissær for det officielle danske bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig Det danske biennalebidrag er støttet af Kulturministeriet, Realdania og Statens Kunstfond. Desuden er udstillingen blevet til med støtte og bidrag fra: OSRAM, SpektraLED, New Mat, alluvial International, Egen Vinding & Datter, Bark House, Sibelco Denmark, Niels Bohr Arkivet, Museum Jorn, Mariebjerg Kirkegaard, Den Hirschsprungske Samling, Thorvaldsens Museum, KØS, Carsten Hoff, iguzzini, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte og G.N. Brandts Haves Venner. Udstillingens publikation er støttet af Dreyers Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond. AKTØRER I SCENARIEUDVIKLINGEN Ti danske kommuner, der er udvalgt dels for deres erfaringer med at arbejde med grøn omstilling, dels fordi de tilsammen rummer et bredt spektrum af bytypologier, geografisk placering og stedbundne kvaliteter og muligheder, deltager i udviklingen af scenarier. De ti kommuner der er med, og som vil bruge scenarierne i deres udviklingsstrategiske arbejde, er: Aalborg, Aarhus, Ringkøbing- Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København. Derudover deltager tre regioner; Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Statens Kunstfond og Rambøll. DAMVAD og Kairos Future har som analysepartnere udarbejdet scenarierapporten Fire veje til grøn vækst. Scenarierne har dannet forudsætningerne for de vurderinger, som Rambøll har gjort ift. hvordan Danmarks transport, energi, ressourcer og vand kan se ud i de fire forskellige mulige fremtider, der er beskrevet. Rambølls arbejde er samlet i publikationen Grader af grøn omstilling. 13

16 Tre arkitektvirksomheder; MUTOPIA, SLETH og WE architecture har bearbejdet scenarierne arkitektonisk og sat billeder på de mulige fremtider Danmark og danske byer kan gå i møde. Deres arbejde er samlet i publikationen Billeder af fremtidens Danmark, som MUTOPIA har været medkurator af. Scenarierne er undervejs blevet yderligere kvalificeret i dialog med et videnpanel bestående af; professor Katherine Richardson Københavns Universitet, professor Mark Lorenzen CBS, professor Brian Vad Mathiesen Aalborg Universitet og professor Gertrud Jørgensen Københavns Universitet. Mange stemmer skaber et nuanceret billede DK2050 er et projekt med mange stemmer. Det er projektets styrke. Det betyder også, at de forskellige perspektiver ikke altid har øjne for det samme, men til sammen skaber de et nuanceret billede af nogle af de centrale udfordringer, som vi bliver nødt til at forholde os til i den grønne omstilling af Danmark frem mod Samarbejdet og ud-af-kassen -tænkningen omfatter også administrationen og det politiske på tværs af det tekniske, de bolighensynsmæssige, det sociale- og det uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige. På tværs af det statslige, det regionale og det kommunale. DK2050 viser, at det i hvert fald godt kan lade sig gøre. Mark Lorenzen, professor på CBS 14 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

17 Debatter og møder mellem de mange aktører i samfundet er en del af DK2050. Her debatterer Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler med arkitekt Matthias Sauerbruch foran den danske pavillon i Venedig. 15

18 Tænk, hvis vi kan genfinde denne særlige danske komplementære måde at samtænke det æstetiske og det rationelle på! Tænk, hvis vi kunne kombinere de to paradigmers værdier i et sprog og en metode funderet i en dansk og nordisk kulturhistorie og give nye svar på, hvordan vi fornyr og forynger vores velfærdssamfund, så det bliver det, vi gerne vil have det til at være. Stig L. Andersson

19 Arkitekturbiennalen Udstillingen Empowerment of Aesthetics er Danmarks officielle bidrag til den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Den bidrager til DK2050 med et sanseligt og kunstnerisk indspark i debatten om Danmarks bæredygtige fremtid. Tusindvis af besøgende har oplevet den danske pavillon på den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig og har set udstillingen Empowerment of Aesthetics, som er kurateret af den anerkendte landskabsarkitekt og professor, Stig L. Andersson. Han har skabt et formidlingsprojekt, som ønsker at genskabe ligeværdigheden mellem det rationelle og det æstetiske, mellem kulturen og naturen, det byggede miljø og det groede miljø. I den danske pavillon bliver publikum inviteret ind i et sanseligt univers, hvor lyde, lugte, lys og materialer skaber sanselige oplevelser og f orhåbentlig inspirerer til tanker om, hvilke æstetiske elementer og kvaliteter, vi ønsker i fremtidens byer, byrum og bygninger. ET SANSELIGT BILLEDE AF FREMTIDEN Stig L. Anderssons udstilling søger at skabe et mere helstøbt fremtidsbillede, et sanseligt univers, som peger frem mod de visioner, vi har for fremtidens bæredygtige Danmark og fremtidens danske byer. Han understreger, at det æstetiske, det sanselige eller det menneskelige, er uomgængeligt, når vi skal forholde os til fremtiden og de værdier, vi ønsker at skabe og/eller bevare i Danmark: I passagen i den danske pavillon møder publikum tusind siders dansk lovtekst. Foto: Jens Lindhe 17

20 Publikum møder Stig L. Anderssons udvalg af genstande; fra H.C. Ørsteds ord til Asger Jorns tanker. Foto: Jens Lindhe Alt for længe har vi kun fokuseret på det rationelle, når vi har argumenteret for, hvordan vores fremtid skal se ud. Vi har ikke forstået, at det æstetiske er komplementært til det rationelle. Det betyder, at vi må finde et helt nyt sprog for at tale om det æstetiskes værdi. Et sprog hvor den sanselige herlighedsværdi af et træ er ligeså vigtig som træets nytteværdi med hensyn til at opsuge regnvand, indoptage CO2 og få vores huspriser til at stige. Jeg siger ikke, at det kun er det æstetiske, der tæller. Men der skal være ligeværdighed mellem det rationelle og det æstetiske, forklarer Stig L. Andersson. Stig L. Andersson udstiller samtidig tidligere eksempler på, hvordan Danmarks største kapaciteter inden for bl.a. naturvidenskab og kunst gennem den danske modernitet formåede at koble netop det rationelle og det æstetiske. I udstillingen møder publikum derfor personer som Niels Bohr, Asger Jorn og Inger Christensen. 18 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

21 Hvis ikke vi forstår, accepterer og benytter os af det æstetiske som en egen kraft, når vi tager vores beslutninger om, hvordan vi vil have, at vores samfund skal være, får vi kun en halv løsning. Vi får en nation funderet på halve løsninger. Stig L. Andersson MED TÆERNE BEGRAVET I SANDET Som besøgende i udstillingen i den danske pavillon bevæger du dig over et tyndt lag af bornholmsk sand og måske vil du undre dig over, hvad meningen er. Som Stig L. Andersson fremhæver, har vi i Danmark historisk set været særligt gode til at huske, at det er i ligeværdigheden mellem det rationelle og det æstetiske, når de gode løsninger findes. Empowerment of Aesthetics promoverer denne særligt danske tilgang til det internationale publikum og fortæller, hvordan Danmark med DK2050 arbejder ambitiøst på at sikre en bæredygtig fremtid både ved hjælp af rationelle analyser og metoder, men også gennem kunst, poesi og sanser gennem det æstetiske som sandet, der knaser under sålerne. Sand, lyd, rødder, bark, fyrrenåle, hvidt lys og jord inviterer publikum til at sanse. Foto: Jens Lindhe Empowerment of Aesthetics bidrager til DK2050 med et sanseligt og kunstnerisk indspark i debatten om Danmarks bæredygtige fremtid. Udstillingens hovedpointe er, at ligeværdigheden mellem det rationelle og det æstetiske skal (gen)findes, hvis vi skal gøre os håb om at planlægge en bæredygtig fremtid for det danske samfund. 19

22 KULTURMINISTER MARIANNE JELVEDS ÅBNINGSTALE Ved åbningen af det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig holdt Kulturminister Marianne Jelved en tale, som er gengivet her. Kære gæster, kære Stig Lennart Andersson. Det er mig en stor glæde at kunne byde jer velkommen til åbningen af den danske pavillon. Men først og fremmest må jeg sige velkommen til dig, Stig Lennart Andersson: Du har formået at skabe en helt særlig udstilling. Fx peger du på, at den berømte danske fysiker H.C. Ørsted ikke ville have opdaget elektromagnetismen, hvis ikke han også havde været digter og filosof. Hans æstetiske fantasi supplerede hans videnskabelige fantasi. Eller hans tænkte eksperimenter, som han kaldte dem. Man kan måske ikke sige, at Ørsteds digt Luftskibet førte direkte til hans opdagelse af elektromagnetismen. Eller omvendt. Men vi kan se, hvordan hans kunstneriske interesser og hans videnskabelige opdagelser supplerede hinanden. Kulturminister Marianne Jelved holdt tale ved åbningen af udstillingen Empowerment of Aesthetics. Foto: Camerafoto Arte Den periode, hvor Ørsted gjorde sine opdagelser, var også en tid, hvor der var fokus på både kunst og videnskab. Både sansernes og følelsernes verden og den kølige, rationelle tilgang til verden. I Danmark kalder vi denne periode guldalderen, fordi den ud over fremragende videnskabsmænd som Ørsted også gav os kunstnere og tænkere som Kierkegaard, H.C. Andersen og Grundtvig. Det er det, Stig Lennart Andersson kalder den dynamiske modernitet. Det er en modernitet, der hele tiden bruger både kunsten og rationaliteten til at opnå en større viden. Til at blive mere oplyste, så at sige. Den dynamiske modernitet insisterede ligesom Niels Bohr senere gjorde det på, at kunsten og videnskaben ikke er hinandens modsætninger. De supplerer hinanden. 20 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

23 Kunst handler ikke om at lyve, og videnskab handler ikke om sandhed. De kan begge hjælpe os til at finde sandheden i mange forskellige afskygninger. Og de kan begge narre os og lede os på vildspor. Stig Lennart Andersson mener, at vi er blevet vildledt af rationaliteten. Vi er blevet vildledt af de nemme løsninger, som cost-benefitmodellen tilbyder os. Vi er blevet til kolde maskiner, der deler mennesker op i dem, der gavner samfundet, og dem, som bare er en udgift. Vi er begyndt at opfatte samfundet som en virksomhed med gevinster og udgifter og vindere og tabere. Men vi har glemt at spørge: Hvorfor? Hvorfor gør vi sådan? Er det virkelig sådan, vi vil have det? Hvad er egentlig meningen med samfundet? I virkeligheden ved vi jo godt, at rationaliteten aldrig kan give os den mening. Rationaliteten kan vise os den nemmeste vej til målet. Men den kan aldrig fortælle os, hvor vi skal hen. Og hvis vi har glemt hvorfor, vil rationaliteten kun føre os længere ud i intetheden. Meningen kan nemlig kun komme fra filosofien, fra mytologien, fra religionen. Fra kunsten. Meningen kommer fra det poetiske sprog. Det sprog, der får sit ordforråd fra vores sanser og følelser, og ikke fra ordbogen. Det sprog, der ved hjælp af billeder og fantasi skaber et fælles bånd mellem mennesker. Fordi det handler om vores fælles oplevelse af tiden og verden. Rationalitetens bogsprog kan hurtigt gå hen og blive ekskluderende. Det kan skære som en kniv og dele os op i insidere og outsidere. Det er aldrig rigtig personligt og aldrig rigtig alment. Det er noget tillært, som man kun deler med en snæver kreds. Kunstens poetiske sprog er derimod fælles for alle mennesker. Det skal ikke læres det skal bare vækkes til live. Alt, hvad vi behøver, er at høre efter. Det poetiske sprog er på én gang personligt fordi det handler om vores egen oplevelse af verden og alment, fordi vi alle sammen deler de sanser, følelser og oplevelser, der kendetegner os som mennesker. Derfor har kunsten en vigtig mission her i verden. Og derfor har arkitekturen en vigtig mission her i verden. Og derfor skal vi tage den her udstilling meget seriøst. Vi er nødt til at være mere opmærksomme på kunstens poetiske sprog. Både i arkitekturen og i Danmark har vi taget de første skridt med en ny arkitekturpolitik, der både har fokus på mennesker og på kunstnerisk kvalitet. Jeg har netop præsenteret en ny strategi for børns møde med kunsten. De skal allerede fra en tidlig alder have mulighed for at møde kunsten. Og de skal alle sammen have mulighed for at udtrykke sig gennem kunsten. Tak til Stig Lennart Andersson, tak til Dansk Arkitektur Center og Statens Kunstfond, og tak til sponsorerne for deres støtte til denne udstilling. Marianne Jelveds tale blev holdt på engelsk og er oversat af Cornelius Holck Colding for ARKITEKTEN, som bragte talen i deres augustnummer

24 Danmark er historisk et stærkt reformland. Derfor er vi kommet længere med grøn omstilling end de fleste andre lande. Vi vil også være gode til grøn omstilling i fremtiden, men det kræver at beslutningstagerne er handlekraftige og tager højde for danskernes skiftende værdier og teknologiens usikre, men enorme påvirkningskraft. Det er det, der definerer handlerummet, og det er det DK2050- projektet hjælper med at synliggøre. Torben Bundgaard Vad, partner i DAMVAD

25 Udvikling af scenarier for Danmark år 2050 Udviklingen af scenarier for Danmarks grønne omstilling er sket igennem en række aktiviteter, som beskrives i dette kapitel. Scenarieudviklingen er mundet ud i tre produkter; en scenarierapport, vurderinger af konsekvenserne for transport, energi, ressourcer og vand samt en række bud på arkitektoniske løsninger for Danmark og danske byer år Den grønne omstilling handler ikke kun om klima og miljø. Den handler også om eksempelvis arbejdspladser, livskvalitet, sikkerhedspolitik og finansiering af velfærdsstaten. Torben Bundgaard Vad, partner i DAMVAD, som har udviklet scenarierne, siger Det er svært, for ikke at sige umuligt, at lave grøn omstilling uden at have vækst i samfundet. Det har mange regeringer, byer, virksomheder og organisationer erkendt. Det var derfor også en præmis og et af de unikke aspekter i scenarieudviklingen her, at vi søger at omfatte og balancere begge dimensioner i det vi kan kalder grøn vækst. Scenarieudviklingen har således både haft fokus på det snævert grønne (energi, miljø og klima) og på andre vigtige elementer i byernes vækstsystemer. Afgrænsning Der er i projektet udvalgt fem centrale temaer, som er udfoldet i alle scenarierne: 1. Borgere og samfund 2. Energi og klima 3. Miljø 4. Erhverv og økonomi 5. Transport og mobilitet Temaerne er valgt ud fra input fra de medvirkende i projektet og på baggrund af forskning på området. En anden vigtig afgrænsning har været, at projektet sigter mod særligt at kvalificere de områder, hvor vi i Danmark selv kan være med til at påvirke udviklingen nationalt, regionalt og lokalt. Det betyder også, at DK2050 ikke har alt med. Energi- og klimamålsætningen i scenarierne er bygget op omkring en række parametre; uafhængighed af fossile brændsler, CO2- neutralitet, andelen af vedvarende energi samt energieffektivitet, der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Ved at lade scenarieudvikling, vurderinger af konsekvenser for transport, energi, ressourcer og vand og visualiseringer af mulige fremtider mødes, tegner DK2050 mulighedsrummet for politisk handling. Scenarierne skal forme, udvikle og skabe nyt Scenariearbejdet og den debat, det har sat i gang, skal kunne bruges både lokalt, regionalt og nationalt til at forme strategier, udvikle forretning, skabe debat og politisk handling fremadrettet. Eksempelvis skal kommunerne kunne bruge det i deres planstrategiske arbejde, i deres debat om og udformning af planstrategi, erhvervspolitik, innovationspolitik, transportpolitik og bosætningspolitik. Debatten er allerede sat i gang lokalt i DK2050-kommunerne, blandt andet på de workshops, hvor borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer, embedsfolk og politikere sammen har arbejdet med de fire mulige fremtider for deres kommune og lokalområde. Også nationalt har scenarierne skabt afsæt for debat blandt andet på Folkemødet

26 Derfor søger DK2050 at afdække en række centrale spørgsmål: Hvilke muligheder har vi? Hvad er omkostningerne? Hvad kræver omstillingen af transport, energiforsyning, ressourcer og vand? Hvad kan konsekvenserne være af forskellige politiske tiltag? Hvordan hænger det sammen med vores livskvalitet, hvordan kan vores byer se ud i 2050? Hvordan lever vi? Det er en vifte af spørgsmål, som blotlægger dilemmaer, som vi må forholde os til fremadrettet, og som tydeligt viser, at det kræver et bredt felt af aktører og kompetencer at svare på. For at nuancere og kvalificere debatten har DK2050 derfor samlet en række centrale nationale, regionale og lokale aktører for at skabe et velunderbygget billede af mulige fremtider for Danmark. Høje-Taastrup år 2050? Billeder af fremtiden kan give et stærkt afsæt for drøftelser og beslutninger om, hvilke beslutninger der skal til for at bringe Danmark bedst muligt frem til Illustration WE architecture 24 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

27 DE FIRE SCENARIER Dejavuer kan virke forstyrrende. Har jeg oplevet det her før? Som om et lille stykke af fremtiden har sneget sig ind på nutiden og pirker til vores forståelse af verden. Sådan virker scenarier; som et kig ind i krystalkuglen. Billederne kan få os til at tænke og handle. Netop derfor har DK2050 brugt scenarier som et centralt greb for at kvalificere debatten om, hvilke handlinger vi skal gøre nu for at kunne realisere den grønne omstilling frem mod Analysevirksomheden DAMVAD har sammen med fremtidsforskere i Kairos Future udarbejdet fire scenarier for, hvordan Danmark og danske byer kan udvikle sig, når overlæggeren er den grønne omstilling. De skal bidrage til at flytte strategiske og politiske diskussioner væk fra et umiddelbart og nutidigt fokus til en mere fjern fremtid og et fokus på de større perspektiver, når vi ser nærmere på byernes og Danmarks grønne omstilling. Flere mulige fremtider for Danmark Scenarierne er bygget op af både sikre trends og mere usikre udviklingsmuligheder. Se en oversigt over de fire scenarier på næste side. DAMVAD og Kairos Future har sammen med bl.a. kommuner, regioner og virksomheder identificeret en række trends, som med stor sikkerhed kommer til at præge udviklingen i Danmark: urbanisering aldrende befolkning digitalisering klimaforandringer grøn teknologisk udvikling co-creation I modsætning hertil står de usikre udviklingsmuligheder, som er med til at tegne det felt af muligheder og valg, som vi står over for, når vi vil påvirke udviklingen. Scenarierne i DK2050 har DAMVAD og Kairos Future udviklet ud fra to usikkerhedsakser; den ene handler om, hvorvidt individuelle eller kollektive værdier bliver dominerende fremover, den anden om graden af samspil mellem politik og grøn teknologi. Tilsammen skaber de to usikkerhedsakser et scenariekryds. Krydset viser, hvad der kan drive den grønne omstilling i hvert af de fire scenarier. De fire scenarier beskrives mere indgående i scenarierapporten, Fire veje til grøn vækst. Formålet med scenarier er ikke at forudsige fremtiden, men at udforske mulige udviklinger for at hjælpe beslutningstagere i planlægningen af, hvad der i dag kan forekomme utænkeligt. Scenariemetoden er altså ikke en eksakt videnskab. Ulf Boman, partner i Kairos Future 25

28 Usikkerhedsakserne skaber fire scenarier, med forskellige aktører og konsekvenser for fremtidens Danmark. De fire scenarier i DK2050 er navngivet efter, hvad der driver den grønne omstilling i hvert scenarie. Kilde: DAMVAD og Kairos Future GRØNNE NETVÆRK Den grønne omstilling drives af netværk bestående af byer og virksomheder. Der er ambitiøse mål for den grønne omstilling, men de internationale og nationale rammer er ikke forpligtende. Adfærd og værdier hylder den individuelle frihed. Den teknologiske udvikling tænkes i netværk og løsninger, der ikke er statslige, men prioriteret lokalt. Der er store forskelle på valget af løsninger i forskellige byer og store udsving i byernes udvikling. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for de fire største byer og for de små byer. På samme vis trives de store virksomheder og mange mindre virksomheder, som er lokaliseret i storbyer og enkelte små byer. GRØN GUERILLA Den grønne omstilling drives nedefra af borgergrupper, ildsjæle og individuelle virksomheder, der selv sætter mål og rammer. Som en konsekvens af manglende politisk vilje og prioritet i forhold til grøn omstilling, er der mange mindre løsninger, der ikke er integreret. De største byer klarer sig, trods trængselsproblemer og boligmangel, ved at finde små lokale løsninger. Små byer med stor herlighedsværdi og lokale løsninger klarer sig godt. De mellemstore byer er klemte. Dansk erhvervsliv er lokaliseret i storbyer og enkelte små byer. 26 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

29 GRØN STAT Den grønne omstilling drives af staten. Både nationalt og internationalt tænkes der kollektivt og CO 2-reduktion og grøn omstilling står højt på dagsordenen også blandt borgere og virksomheder. Der er tænkt i store kollektive, nationale og internationale løsninger eksempelvis inden for energiforsyning og genanvendelse. Det har skubbet yderligere til urbaniseringen og væksten i de fire store byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. De mellemstore byer, der har koblet sig på storbyregionerne, klarer sig også godt. Dansk erhvervsliv er lokaliseret i disse byregioner og er præget af store virksomheder. GRØNNE KOMPROMISSER Den grønne omstilling er en sekundær dagsorden, som ofte er en del af kompromisser, hvor en stærk stat prioriterer fx vækst og sikkerhedspolitik højere. Tendensen er den samme internationalt og i borgernes og virksomhedernes prioritering. Der er fokus på at koble små og mellemstore byer på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Urbaniseringen udvikler sig, så især de små byer affolkes. Dansk erhvervsliv er spredt geografisk og består af mange små virksomheder og enkelte store. 27

30 solvarme, kommunale affaldssystemer mv. En omlægning af det danske energisystem til 100% VE er en enorm stor opgave, der kræver, at alle interessenter (staten, kommunerne, energiforsyningsselskaber, virksomheder, investorer, borgerer m.fl.) bliver involveret. Ambitionen om uafhængighed er endnu vanskeligere især inden for transport, der kræver, at nye teknologier bliver rullet ud, samt at også vores vaner og adfærd ændres fra dag) til at Det er van den grønn (målt som denne er a rammefor på CO 2 ud GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST Om alle scenarierne er lige grønne, er et centralt spørgsmål. Svaret er; det kan de være men sandsynligheden er lille for, at de er lige grønne. For omkostningerne ved at blive 100 pct. CO2-neutral er større i eksempelvis scenarierne Grønne Kompromisser og Grøn Guerilla sammenlignet med Grønne Netværk og Grøn Stat. Det afhænger både af samfundsøkonomien og drivkræfterne i de enkelte scenarier og mest af alt af den politiske vilje og handlekraft. 100% 90% 80% 70% Scenarierne viser forskellige nuancer af det grønne og tydeliggør, at ikke alle lysegrønne veje fører os til et Danmark fri af fossile brændsler i Det er vanskeligt at forudsige udviklingen af den grønne omstilling i de enkelte scenarier, da den er afhængig af nationale og globale rammeforudsætninger. Ifølge Rambølls vurdering af en mulig udvikling med udviklingen i CO2-reduktioner som indikator kan de fire scenarier se ud som i figuren her. CO 2 Reduktion i % 50% 40% 30% 20% 10% GRØN STAT GRØNNE NETVÆRK Rambøll har i deres rapport Grader af grøn omstilling vurderet mulige konsekvenser i hvert af de fire scenarier her ift. graden af CO2-reduktion. Figur 4.1: Et muligt forløb for CO 2 udledningen i de 4 scenarier kan illusteres s 28 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

31 at være meget ressourcekrævende (i være mere bæredygtige. skeligt at forudsige udviklingen af e omstilling i de enkelte scenarier udviklingen i CO 2 reduktioner), da fhængig af nationale og globale udsætninger. Der er dog givet et bud viklingen i 2050 i figur 4.1. I Rambølls vurderinger er Grønne Kompromisser anvendt som et baselinescenarie eller et alt andet lige scenarie, hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling. Den fulde grønne omstilling med 100 pct. vedvarende energi og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO2-neutralitet er ifølge Rambølls vurderinger mest realistisk i scenariet Grøn Stat. GRØN GUERILLA GRØNNE KOMPROMISSER Hvilke investeringer er smarte? For vi kan ikke bare investere i urentable løsninger. Scenarierne tegner nogle rammer, som har økonomiske konsekvenser for hvor dyrt det vil være at realisere den grønne omstilling i de enkelte scenarier. Nadeem Niwaz, energiplanlægger Rambøll om vist her 25 29

32 SCENARIERNE BLEV TIL PÅ TVÆRS AF DANMARK Scenarieudviklingen fandt sted i en proces, der har involveret borgere, professionelle og politikere på tværs af Danmark. Scenariearbejdet folder sig ud i tre elementer, der tilsammen skaber et billede af fire mulige fremtider for Danmark. DAMVAD og Kairos Future scenarier er blevet brugt som forudsætninger for Rambølls vurderinger af, hvordan Danmarks transport, energi, ressourcer og vand kan komme til at udvikle sig i hvert af de fire scenarier. De to elementer har tilsammen dannet grundlaget for tre arkitektvirksomheders bearbejdning og forslag til løsninger. De tre elementer er blevet til i en proces, hvor en række aktiviteter har inddraget kommuner, borgere, professionelle og eksperter. Figuren nedenfor viser, hvordan aktiviteterne er udsprunget af, og hvordan de har født ind i arbejdet med scenarieudviklingen og har sat scenarierne og Danmarks grønne omstilling til debat undervejs. På de følgende sider udfoldes de enkelte aktiviteter og deres input til scenarieudviklingen. Camp 0 Tendenser identificeres Camp 1 Borgmesterdebat Camp 2 Ekspertinput Lokale workshops i DK2050-kommuner Arkitekturbiennale i Venedig november 2013 januar 2014 maj 2014 maj 2014 juni 2014 Scenarieudvikling (DAMVAD & Kairos Future) 30 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

33 Debat på arkitekturbiennalen i Venedig Folkemøde på Bornholm Arkitekterne i dialog med kommunerne Studietur til Venedig for deltagerkommunerne i DK2050 DK2050- konference juni 2014 juni 2014 september 2014 oktober 2014 november 2014 Vurderinger af konsekvenser (Rambøll) Arkitektonisk bearbejdning (MUTOPIA, WE Architecture & SLETH) 31

34 Camp 0 TENDENSER IDENTIFICERES Startskuddet til scenarieudviklingen lød for alvor på CAMP 0, hvor projektets mange aktører mødtes i Dansk Arkitektur Center for sammen at identificere tendenser og usikkerheder ift. udviklingsmuligheder for danske byregioner. Det udkrystalliserede sig i en række temaer, som DAMVAD brugte som udgangspunkt for den efterfølgende dialog med alle kommuner og regioner i projektet om deres særlige behov, perspektiver og interesser. Aktører fra bl.a. kommuner, regioner, styrelser, ministerier, erhvervsliv og fonde identificerede sammen trends og usikkerheder, som kan få betydning for danske byer i den grønne omstilling. 32 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

35 Med afsæt i projektets ambitioner formulerede deltagerne ønsker til, hvad de ville opnå ved at deltage i scenarieudviklingen. Konklusionen fra dagen var, at scenarieudviklingen skulle skabe videndeling på tværs af landet, give fælles visioner, komme med en definition af byregioner og deres fremtidige betydning for Danmark, inddrage økonomiske modeller, have fokus på vækst og erhvervsliv, udfordre vanetænkning, skabe konkrete billeder og være med til at øge beslutningskraften i det økonomisk-politiske miljø. 33

36 Camp 1 BORGMESTRE PÅ REJSE TIL 2050 På CAMP 1 i Dansk Arkitektur Center blev de første resultater fra scenarieudviklingsarbejdet præsenteret, og borgmestre fra de deltagende kommuner tog fat på den nationale og lokale debat om danske byer og byregioners rolle i den grønne omstilling frem mod Scenarierne blev udfordret og kvalificeret af de over hundrede deltagere fra hele landet. Borgmestrene blev sendt på en rejse til De så tilbage og reflekterede over, hvilke vigtige initiativer kommunen havde taget siden 2014 for at bidrage til, at den nationale 2050-målsætning blev en realitet. København turde skabe kollektive løsninger, som har gjort hverdagen nemmere for den enkelte borger og har været med til at skabe en bedre livskvalitet samtidig med, at det har skabt flere job til københavnerne. Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune Borgmestre fra de deltagende kommuner mødtes 30. januar 2014 til en debat om, hvordan de og deres byer kan bidrage til den grønne omstilling. 34 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

37 I Kalundborg var det et fokus på genbrug og modet til at være et slags eksperimentarium, der testede fx spildevandsrensning med alger, der gjorde den afgørende forskel. I den store skala har den faste forbindelse over Kattegat fået hele Danmark til at hænge bedre sammen. Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune Det blev tydeligt, at national og regional infrastruktur samt co-creation blev set som væsentlige forudsætninger for byernes grønne udvikling. Flere understregede også, at kommunerne med fordel kunne arbejde sammen om at fordele roller og særlige fokusområder mellem sig. Der tegnede sig med andre ord et fremtidsscenarie for Danmark, der lå i feltet mellem scenarierne Grønne Netværk og Grøn Stat, hvis det stod til DK2050-borgmestrene. I Ringkøbing-Skjern gjorde satsningen på fødevarer og turisme, at vi fastholdt produktionen og kom til at fungere som et demonstratorium, som mange i 2050 finder inspiration i. Det skyldtes at vi havde fokus på produktionsvirksomhedernes rammevilkår, på vedvarende energi og at Ringkøbing K tog et løft allerede i tierne. Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune 35

38 Tydeligt i debatten og de politiske betragtninger på den grønne omstilling stod erkendelsen af behov for: Yderligere samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvis klimamålene skal nås. Der var enighed om, at fælles fysisk planlægning og samarbejde kommunerne imellem var en nødvendighed. Langt større sammenhæng mellem de nationale mål, de afledte politikker og kommunernes egne strategier. Større investeringer i stærkere landsdækkende infrastruktur, bl.a. fordi det hænger tæt sammen med erhvervsudviklingen i hele landet. En national erhvervsstrategi koblet til en eksportstrategi som forholder sig proaktivt til, hvilke erhverv Danmark skal satse på i fremtiden, og hvor de skal placeres i landskabet. Målrettet arbejde med social sammenhængskraft i forhold til grøn omstilling, så borgerne er med i den grønne udvikling. Byliv og sociale forhold skal være drivkraft i udviklingen og en kerneopgave for kommunerne er at knække den negative sociale arv. Fokus på uddannelse inden for grøn teknologi, it og sundhed eksempelvis grønne erhvervshåndværkere. Alle perspektiver blev taget med i det videre scenariearbejde. Debatten om kommunernes rolle i den grønne omstilling var livlig. På billedet ses Hans Henrik Henriksen, rådmand i Aalborg Kommune. 36 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

39 Camp 2 BESLUTNINGSKRAFT OG SAMARBEJDE I Aarhus mødtes alle aktørerne i DK2050 til CAMP 2 for at blive bombarderet med viden, billeder og scenarier af eksperter, ingeniører, analytikere og arkitekter. Oplægsholdere udfordrede, kvalificerede og debatterede de fire scenarier og Danmarks grønne fremtid sammen med de mange deltagere. På tværs af alle oplæggene stod en ting klart: Det handler i sidste ende om den politiske beslutningskraft. Som det blev udtrykt af Søren Brøndum, direktør for transport i Rambøll Hvis vi skal have noget til at ske, så kræver det nogle store beslutninger nu. Et perspektiv, der blev taget med til Folkemødet, og som deltagerne tog med sig hjem. Jeg synes de fire scenarier afspejler virkeligheden meget godt. Grøn Guerilla illustrerer virkeligheden internationalt lige nu. Der sker ikke noget centralt politisk. Men ting gror rundt omkring. Der hvor jeg tror vi er nødt til at komme hen er Grøn Stat. Thomas Færgeman, tidl. direktør i CONCITO I Aarhus bød borgmester, Jacob Bundsgaard velkommen til en dag, hvor deltagerne fik en god portion nye perspektiver og viden med om mulighederne i den grønne omstilling. Foto: Mads Krabbe 37

40 Brian Vad Mathiesen, professor (AAU) sagde således Hvis vi skal nå i mål med 100 pct. omstilling, så skal det være effektivt. Det kan opnås med de samme omkostninger, som vi har i dag til energi- og transportsystemerne. Hovedparten af teknologierne er hyldevarer, men kræver politisk vilje at gennemføre. Med andre ord var der enighed om relevansen af den usikkerhedsakse, som DAMVAD og Kairos Future havde lagt op til skulle være en af de to definerende akser i scenarieudviklingen. Samarbejde på tværs En anden vigtig pointe, der gik igen på dagen var det nødvendige i at samarbejde på tværs af sektorer, fagligheder og geografiske skel, hvis den grønne omstilling skal realiseres. Mark Lorenzen, professor på CBS understregede i sit oplæg, at samarbejde mellem byer af forskellige størrelser er fuldstændigt nødvendigt, hvis vi skal undgå en meget kraftig affolkning af store dele af Danmark. Det betyder, at mindre byer bliver nødt til at samarbejde med de større, og det betyder, at de mellemstore byer bliver nødt til at samarbejde med hinanden. Samarbejdet på tværs af generationer er an af de allerstørste udfordringer, men også en af de allerstørste muligheder vi har for at påvirke udviklingen og realisere den grønne omstilling. Mark Lorenzen, professor på CBS Det altafgørende i samarbejdet mellem byer og mellem by og land blev også fremhævet Mark Lorenzen, professor på CBS som essentielt af Brian Vad Mathiesen, der understregede at større byer ikke kan køre solo Større byer kan ikke realisere den grønne omstilling uden af have resten af landet med det er altså ude på landet, at maden og vores el skal produceres. Vores forskning viser, at byerne alle spiller en rolle store og små men på hver sin måde. Thomas Færgemand så det som essentielt at fokusere på vores levevis: Hvis Danmark stadig vil være foregangsland, så er det allervigtigste vi kan gøre; at anvise interessante og attraktive måder at leve på, hvor den enkeltes C02-aftryk faktisk falder. 38 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

41 Det kræver investeringer Den grønne omstilling kræver investeringer og tænkning i synergier mellem systemer. Til gengæld kan det også skabe mange nye jobs, ifølge Brian Vad Mathiesen Vi kan få omkring job frem mod 2050, hvis vi realiserer denne her omstilling til 100 pct. Vedvarende energi. Men det kræver, at vi lokalt set får investeret, og at vi skaber synergier mellem fx fjernvarmesystemener, el og transport, samt gasnettet. Ved at udnytte disse synergier mellem systemer og teknologier kan vi få den billigste omstilling. Det er meget vigtigt med de store kollektive investeringer. For at flytte 10 pct. over i den kollektive transport, skal der ske en fordobling af de investeringer, ift. hvad der sker nu. Togfonden, der er vedtaget, gør bare at vi holder stand. Søren Brøndum, direktør for transport i Rambøll Brian Vad Mathiesen, professor på Aalborg Universitet Investeringerne skal være i vindenergi ifølge Thomas Færgeman Danmark er simpelthen skabt til at producere vindenergi til Europa. Det kan vi gøre meget mere af. Selvom der er flere mulige fremtider, er det dog ikke sikker eksempelvis transporten ser så markant anderledes ud end i dag. Det tager tid at ændre vores store systemer. Søren Brøndum beskriver det således Hvis vi stillede os op i toppen af en hus for 35 år siden og gør det nu så vil vi se nogenlunde det sammen ift. den måde vi bevæger os rundt på. Sådan vil det også være i Søren Brøndum, direktør for transport i Rambøll 39

42 Lokal debat SCENARIERNE TIL DEBAT LOKALT For at bidrage til, udvikle og forankre debatten om den grønne omstilling lokalt i de deltagende kommuner, blev scenarierne brugt som afsæt for en række arrangementer rundt i Danmark. Målet var bl.a. at få udfordret og afprøvet scenariernes potentiale som afsæt for debat. I workshops med deltagelse af borgere, byråd, erhvervsliv og interesseorganisationer inviteret af kommunerne selv, blev det drøftet, hvordan livet i 2050 kunne se ud lokalt, og hvilke handlinger der var nødvendige nu for at skabe de bedste vilkår for en attraktiv udvikling i kommunen. Der blev taget udgangspunkt i de temaer, som kommunen forinden havde udpeget som centrale for kommunens fremtid. De fire scenarier har været til debat lokalt i DK2050-kommunerne. Her i Fredericia. 40 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

43 Arbejdet mundede ud i en række opråb fra borgerne til deres byråd såvel som til nationalpolitikere med ideer til, hvordan vi bedst muligt imødegår fremtiden og omstillingsniveauet kommunalt og nationalt. Opråbene til lokalpolitikerne dannede udgangspunktet for en debat mellem borgere og lokalpolitikere på dagen. Debatterne blev lokalt også brugt som input til det planstrategiske arbejde. Eksempelvis i Odense, hvor workshoppen var en del af Odenses udviklingsstrategiske arbejde. Her lød et af opråbene til lokalpolitikerne Hold fast i visionen om at skabe en kultur, hvor alle samarbejder om et fælles mål, og hvor man tør træffe modige beslutninger. Den store tilslutning og livlige debat lokalt i kommunerne har vist, at der er stor interesse blandt borgerne, for at bidrage aktivt til deres kommunes visioner og udviklingsstrategi frem mod 2050, her i Ringkøbing-Skjern. Foto: Mads Krabbe 41

44 I Ringkøbing-Skjern så politikerne også dagen som direkte input i det igangværende strategiske udviklingsarbejde. Og budskabet fra borgerne var klart: Ringkøbing-Skjern skal have en klar målsætning om at være nr. 1 i 2050 inden for energi, fødevarer og turisme. Opråbene til politikerne på Christiansborg blev brugt som indspark til og afsæt for debatterne på Folkemødet Et af opråbene fra borgerne i Sønderborg lød således: Skab bedre rammer, betingelser og vilkår for de kommuner, der ønsker at skabe bæredygtighed. For at dokumentere drøftelserne og opråbene blev disse dokumenteret på TAGDEL.dk. På den digitale platform for samskabelse og inddragelse, TAGDEL.dk kan debatten og inddragelsen fortsætte i de enkelte kommuner fremadrettet, og værktøjet kan bruges til at inddrage borgere i det videre arbejde med byplanstrategier, arkitekturpolitikker osv. I Høje-Taastrup debatterede borgere og erhvervsliv kommunens fremtid med borgmester Michael Ziegler og byrådet. 42 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

45 De lokale dage har vist et gennemgående behov for at samle Danmark geografisk. Flere borgere kom med opråb til nationalpolitikerne om at skabe bedre infrastrukturelle forhold, der kan være med til at sikre sammenhæng frem for afkobling. Bedre infrastruktur har direkte betydning for vækstmulighederne i landet samt større mulighedsrum for nye bosætningsmønstre. I scenarierapporten Fire veje til grøn vækst fremgår det også, at byerne står over for et historisk vendepunkt for at kunne være med til at reformere den nationale debat om infrastrukturelle løsninger. Det tog borgere, erhvervsliv og lokalpolitikere fat på lokalt rundt om i Danmark. Dagene kulminerede i en debat med de lokale politikere i byrådssalen, om hvilke handlinger og beslutninger der skal til for at realisere den grønne omstilling og skabe rammer for et godt liv i den enkelte kommune og by. Foto: Mads Krabbe 43

46 Debat på Venedig Biennalen ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV PÅ DK2050 Scenarierne for byers og byregioners fremtid blev løftet op på internationalt niveau, da danske og internationale eksperter og fagfolk på Venedigbiennalen 2014 debatterede, hvordan vi kan planlægge smart baseret på den tilgængelige viden og historie, der knytter sig til udviklingen af byer og byregioner rundt om i verden frem mod Fagfolkene og eksperterne debatterede bl.a., hvilken type byer vi som samfund gerne vil leve, bo og arbejde i i fremtiden. Hvilke værdier er det, der betyder noget for os, og hvad skal planlæggere, arkitekter og politikere prioritere, når fremtidens byer skal udvikles? Som Matthias Sauerbruch, partner i Sauerbruch Hutton, udtrykte det: I debatten på pladsen uden for den danske pavillon i Venedig deltog: Landskabsarkitekt og grundlægger af SLA Stig L. Andersson, Independent futurist at Future Motions, president at Dutch Future Society, analyst at The Hague Centre for Strategic Studies Freja Van Duijne, arkitekt og partner i MUTOPIA Serban Cornea, viceborgmester i Sønderborg Kommune Aase Nyegaard, stadsarkitekt i Københavns Kommune Tina Saabye, professor i energi-infrastruktur og bæredygtighed ved AAU Brian Vad Mathiesen, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler samt arkitekt og partner i Sauerbruch Hutton Mathias Sauerbruch. Debatten blev modereret af adm. direktør i Dansk Arkitektur Center Kent Martinussen. Foto: Camerafoto Arte 44 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

47 The challenges for architects today are to find ways that create the emotional ties that relates to the history and the new demands such as sustainability in the development of the future cities. Matthias Sauerbruch, partner i Sauerbruch Et gennemgående tema i debatten var, hvordan vi skaber en større balance mellem det byggede og det groede blandt andet ved at trække på historien, på viden og teknologi, når vi tænker den grønne omstilling ind i planlægningen af vores fremtidige byer. Her var de mange debattører enige om, at især inddragelse af borgere og samarbejde på tværs kan bidrage til at skabe større balance. Det gode byliv handler for borgerne om mere end en bygning, som kurator af udstillingen Empowerment of Aesthetics i den danske pavillon, Stig L. Andersson også understregede: We ask people what they want today and they tell us, that they want something that is more aesthetic in the cities something that the build environment cannot provide today. I debatten blev det blandt andet tydeligt, at det er mange af de samme problematikker, der gør sig gældende og mange af de samme behov som samfundet efterspørger uafhængig af, om man som planlægger i en mindre dansk kommune skal udarbejde en helhedsplan for byens centrum, eller om man arbejder med planlægningen af en stor udenlandsk metropol. Debatarrangementet beviste, at den tværsektoriale tilgang, scenarieudviklingen og borgerinddragelsen i DK2050 også fremadrettet kan give inspiration internationalt til andre byer og byregioner i verden. Kulturminister Marianne Jelved åbnede den danske pavillon på Arkitektur Biennalen i Venedig i Foto: Camerafoto Arte 45

48 Folkemødet på Bornholm DEN GRØNNE OMSTILLING TIL DEBAT PÅ FOLKEMØDET I DK2050-teltet på Folkemødet 2014 mødte borgerne de fire fremtidsscenarier for Danmarks grønne omstilling i 18 debatter og workshops med erhvervsfolk, politikere, fagfolk, eksperter og interesseorganisationer. Målet med de mange debatter og workshops var, at sætte Danmarks bæredygtige udvikling og grøn vækst i danske byer og byregioner til debat og at motivere til videre debat og handling lokalt, regionalt og nationalt Blandt de temaer, der livligt blev diskuteret var, hvordan energipolitik og velfærd kan gå hånd-i-hånd, fremtidens bolig, innovation, borgerinddragelse, arkitekturpolitik, landdistrikter og infrastruktur. Se det fulde program i bilag 1. På tværs af debatterne tegnede sig en række temaer og områder, hvor der kan gribes til handling nu; fra at give plads til mere eksperimenterende løsninger og skabe nye inddragelsesformer til at drive den grønne omstilling gennem både politik og faglighed. I det følgende opsummeres nogle af de tværgående læringer og spændende input, der kan tages med fra DK2050-debatterne på Folkemødet Det kræver politisk vilje og mod Et tema, der gik igen på tværs af debatterne, var det afgørende i samspillet mellem politisk vilje, erhvervslivets ansvar og befolkningens drivkraft. Den politiske vilje til at tage langsigtede beslutninger og planlægge eksempelvis som med femfingerplanen og fjernvarmenettet blev fremhævet som essentiel, hvis den grønne omstilling af Debatterne foldede sig ud og fik indspil fra opråb fra DK2050-kommunernes borgere og erhvervsliv og med inspiration fra billeder fra scenarierne. Foto: Justine Høgh 46 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

49 Danmark skal lykkes. Som Hanne Christensen, Executive Director i Rambøll udtrykte det Vi kan eksportere livskvalitet og bæredygtighed. Det kræver politiske valg. Som fx investering i fjernvarmenettet. Vi er nødt til at sikre nogle langsigtede beslutninger. Det er i byerne slaget skal stå og vi skal have en langsigtet plan. Hvis vi skal sælge noget, så skal det være større sammenhængende løsninger. Igen og igen blev det understreget, at det kræver investeringer at realisere den grønne omstilling. Som Lars Goldschmidt, folketingskandidat (A) og tidligere direktør i DI udtrykte det Det HAR omkostninger. Men hvis vi har en langsigtet plan, så kan vi tage de mange små skridt, hvor mange mennesker kan arbejde for det, og vi har råd til at tage fejl på noget af det. Og det kommer ikke bare gennem markedet alene. Energisektoren er præget af meget lange investeringer. De beslutninger, vi tager nu, har vidtrækkende konsekvenser. Der er enighed på tværs af Folketinget, om at vi skal være fossilfri i Danmark. Udfordringen er, at det skal parres med politikere, der kun er valgt for fire år. Rasmus Helveg Petersen, Klima-, Energi- og Bygningsminister Lars Goldschmidt, tidl. direktør i DI. Rasmus Helveg Petersen, Klima-, Energi- og Bygningsminister Foto: Anders Beier 47

50 Beslutningskraften skal med andre ord kombineres med en fleksibilitet, der gør, at beslutningerne kan tilpasses de muligheder fremtiden lader komme til syne. Arkitekt Lars Jensen fra SLETH brugte fingerplanen som eksempel Fingerplanen er ikke endt der, hvor vi havde tænkt det. Derfor skal vi planlægge, så det kan være fleksibelt. Flere påpegede også, at den grønne omstilling og det politiske mod til at tænke langsigtet også handler om arbejdspladser, eksport og vækst. Tonny Johansen, adm. direktør i Rambøll Management Consulting sagde således Danmark fylder meget i en global kontekst i forhold til det her. Vi har nogle sindsygt vigtige kompetencer, som er en god forretning for Danmark. Vi har mulighederne så vi har også pligten. Denne her parathed har udviklet sig over lang tid siden femfingerplanen. Et synspunkt som også Flemming Madsen, Sekretariatschef for DOLL Nationalt GreenLab for fotonik og belysning udfoldede Det er politisk vilje og mod, der skal til. Social innovation, som bygger på værdibaserede og ideologiske beslutninger, fører til grøn omstilling. Arkitekterne skal folde fru Jensens drømme ud Arkitekternes rolle i at bygge fremtidens Danmark blev drøftet i flere debatter. Arkitekterne fik kritik for fortidens synder, men der blev også udtrykt en stor tillid til, at arkitekterne kan spille en central rolle som oversættere og drømmeudfoldere. En borger fra Friland kunne godt tænke sig at arbejde sammen med nogle arkitekter Vi mangler et overblik det er her jeg godt kunne bruge en arkitekt. Hvis vi nu kommer med vores drømme, kunne de vise os de store linjer og mulighederne. En tillid som også Kulturminister Marianne Jelved gav udtryk for Arkitekterne skal hjælpe med at oversætte fru Jensens behov. Det er jeres faglighed vi skal bygge på. I teltet kunne besøgende se de fire scenarier og deltage i debatter om den grønne omstilling. 48 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

51 Jeg appellerer stærkt til arkitekternes faglighed, for den skal til for at kvalificere debatten med blandt andet borgerne, når de skal fortælle og afgøre, hvad der er kvalitet for dem i deres hverdag. Marianne Jelved, Kulturminister Flere tilstedeværende arkitekter var meget optaget af dialogen med borgerne, som Lars Juel Thiis fra CUBO sagde det Vi skal ikke give parcelhusejerne det de beder om, men vise dem, hvad det de drømmer om kan indeholde. Vi skal folde deres drømme ud. Men der er brug for rammer og forventningsafstemning i dialogen understregede Nathalie Mossin, formand for Arkitektforeningen Den gode inddragelse handler også om at være præcis, så vi gør klart hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Det er dog ikke altid, at borgere og arkitekter forstår hinanden. Kristine Viren fra Bolius konstaterede drillende i debatten om fremtidens bolig Boligejernes ønsker og behov er enhver arkitekts frygt. For en arkitekt er hygge en begrænsende ramme for boligejerne er det kernen. At mødet mellem borgere og arkitekter ikke altid er gnidningsfrit var også noget Jens Thomas Arnfred, partner i Tegnestuen Vandkunsten var optaget af Der SKAL være konfliktstof i mødet mellem kvalitet og borgerinddragelse. Den grønne omstilling og længslen efter mere humane vilkår i det bebyggede har jo været på spisesedlen i mange år. Det jeg kunne drømme om var, at arkitekter satte mere radikale dagsordener i spil, så der var noget at snakke om. Vi skal sætte længslerne fri, afgive kompetencen i korte sekunder for at få den endnu stærkere tilbage i dialogen med fru Jensen, med landskabet og rummene mellem husene. Bygningskunsten har det bedst, når der er noget at være sammen om. Ja selvfølgelig vi skal tage hensyn til mennesker Det er lidt flovt, at det er så interessant. God arkitektur har aldrig handlet om andet. Netop samarbejdet mellem borgere og arkitekter blev også adresseret af en borger, der også er medlem af Amager lokaludvalg Hvis vi skal have et reelt møde mellem borgere og arkitekter, så inviter arkitekterne ind i værtshuset ved billardbordet og tegn tegningerne der. Lad os bygge sammen At hverken arkitekter, borgere eller politikkere står alene med udfordringerne i at bygge fremtidens Danmark stod klart i alle debatterne. Det er en opgave, som involverer hele landet, som også Kulturminister, Marianne Jelved understregede Man kan ikke sige det kun handler om klima, kun om grøn omstilling eller kun er regelsættet, der skal laves om. Det er derfor, der er så mange, der skal trække med på en gang. Samtale, co-creation, inddragelse og innovation blev fremhævet som vigtige redskaber fremadrettet. Tina Saaby, stadsarkitekt i Københavns Kommune fremhævede borgernes centrale rolle fremadrettet Vi skal sætte os ned og skabe byen sammen og borgerne skal være med til at prioritere. Vi mangler nogle nye strukturer og formater for samtaler mellem os alle sammen. Mellem politikere, borgere, arkitekter og planlæggere. Der er behov for et paradigmeskift. Jeg vil diskutere med mine kollegaer, politikere og borgere, hvordan vi får den samtale. 49

52 Borgere i dialog om Danmarks grønne fremtid. 50 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

53 51

54 Civilsamfundets vigtige rolle i at forme fremtidens Danmark er en central ambition i Arkitekturpolitikken, som blev lanceret i Serban Cornea, partner i MUTOPIA sagde om arkitekturpolitikken: Den lægger an til at man udvikler arkitekturen ved at kigge på synergier. Vi skal løfte den grønne omstilling sammen. Virksomheder, kommuner og borgere skal blive en ny kollekiv kraft. Hver dag på Folkemødet fyldtes DK2050- teltet af børn, der byggede fremtidens byer og huse. Netop Generation 2050 dem der om 36 år er voksne borgere skal allerede nu på banen ifølge Nathalie Mossin, formand for Arkitektforeningen Inddragelse er også at dele en kultur omkring arkitekturen at gøre det helt fra Folkeskolen. Naturoplevelser ind i byen Natur og by er ikke kontraster, men ifølge mange debattører og borgere i DK2050-teltet tilsammen en del af løsningen på den grønne omstilling. Hvorfor designer vi ikke byer, som vi har lyst til at opholde os i også i weekenden? Så vi ikke tager det første fly væk, så snart vi har fri? spurgte Thomas Færgeman, tidl. direktør i Concito og fortsatte Vi skal bygge byer, som folk har lyst til at blive i også når de har fri. Vi vil ikke lave skov i byen, vi vil skabe det skoven gør ved os. Rasmus Astrup, projektdirektør i SLA Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt Aalborg Kommune sagde det helt kort Vi skal have natur ind i byen. Men også naturen uden for byerne var i fokus. Især som rekreativ kvalitet. Lars Juel Thiis fra CUBO var optaget af at vi skal tale om ny natur. Al den natur, der bliver til overs, når folk flytter til byerne, skal vi se på. Vi rykker sammen i nye fællesskaber Fællesskaberne spirrer igen var den klare fornemmelse fra debatterne i pavillonen. Andelsbevægelsen, det lille landsbyagtige fællesskab og små fællesskaber i byerne blev nævnt igen og igen som en vigtig drivkraft i den grønne omstilling. Som Lars Juel Thiis, CUBO udtrykte det Fællesskabet er vigtigt. Den store fællesskabstanke er gået fløjten. Men den kommer igen. Vi rykker sammen. De små fællesskaber i byerne blev bragt op som en vigtig sammenhængskraft og generator i den grønne omstilling. Kulturminister Marianne Jelved sagde således Fællesskab og udsyn. Det børn, unge og ældre har behov for er fællesskab. Sammen og på tværs af aldersgrupper. Derfor vil vi indrette vores byer som landsbyer inden for den store by, så fællesskabet bliver forudsætningen for, at livet kan fungere. Vi har brug for hinandens hænder og viden. Det er vigtigt af vi har fokus på civilsamfundsprojekter: På at sikre små fællesskaber i det store fællesskab på tværs af generationer. På at komme i dybden med de unges behov. Understøtte udsyn og fællesskab. Jannik Nyrop, chef for Bystrategisk Stab i Odense Kommune I debatten om fremtidens bolig udfordrede en borger fra Nørrebro debattørerne Jeg er næsten fru Jensen jeg hedder Henriksen. Jeg er ved at lave et seniorbofællesskab. Det vi står over for i forhold til almene boliger er at der ikke er råd til både noget, der er smukt eller har kvalitet og er bæredygtigt. Er god og spændende arkitektur kun for velhavere? 52 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

55 Plads til at eksperimentere Ønsket om mere plads og vilje til at eksperimentere blev også løftet i flere debatter af såvel borgere som professionelle, der ønsker mere rummelige rammer for innovation, afprøvning af nye ideer og initiativer og rum til at eksperimentere med anderledes boligbyggeri. Serban Cornea, partner i arkitektvirksomheden MUTOPIA, der har tegnet scenarierne for flere kommuner i DK2050 sagde Jeg er på udkig efter et projekt, hvor der er plads til at eksperimentere. Færre regler. Kan det fx lade sig gøre at lave en bydel, hvor vi fx afprøver selvbyg. Folk må selv indrette sig reglerne er for mange og for gammeldags. Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Tina Saaby, stadsarkitekt i Københavns Kommune. 53

56 Innovation var også i fokus for Johannes Lundsfryd Jensen, gruppeformand for Socialdemokraterne i Middelfart Kommune Vi VIL lave sociale innovationer. Innovation er en kreativ destruktion, hvor noget går til grunde. Vi har mange små og mellemstore virksomheder, som er gode, når det ikke handler om volumen, men om omstilling, om nyt. Flere påpegede at det ikke var planloven, der var udfordringen men viljen til at udnytte de muligheder, der allerede er. Således sagde Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt i Aaborg Kommune Rammerne er gode nok. Men vi bruger dem ikke. Infrastrukturen skal binde os sammen Muligheden for at flytte sig effektivt og grønt til og fra arbejde og rundt i landet var et opråb som borgere og erhvervsliv i DK2050- kommunerne havde formuleret. Netop infrastruktur var også omdrejningspunktet for en hel debat, hvor blandt andet Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri sagde Vi har en tendens til at undervurdere udviklingen. Det er modigt at se frem helt til Det der er vigtigt er at se på den struktur mobiliteten skal passes ind i. Den grønne omstilling lykkes kun, hvis vi også udvikler velstanden sammen med den. Vores krav til individuel komfort stiller krav til nye former Odenses borgmester, Anker Boye deltog på Folkemødet i debatten Har Danmark og danske byregioner råd til at være grøn frontløber? 54 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

57 for transport. Vores net skal være langt mere fintmasket. Det skal være et både og: Både kollektive og individuelle transportformer. Vi skal tænke infrastrukturen bredere også internettet. Hvis vi ikke er mere intensive med infrastruktur på internettet, så er hele Danmark udkant Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Netop kombinationen af flere transportformer fremhævede Hans Henrik Henriksen, Rådmand Aalborg Kommune også Vi skal skabe rammer, hvor borgerne kan bruge mange forskellige transportformer. Bilisten og cyklisten er død. Mobilisten lever. Men netop mobilisten har det svært ifølge en borger fra vestfyn De vil nedlægge stationer og så kan vi ikke cykle til stationerne. Udfordringen i at få hele Danmark til at hænge sammen optog Jacob Bjerregaard, borgmester Fredericia Kommune: Vi skal have et Danmark i balance. Det kræver, at vi får udviklet vores kollektive transportsystem og ikke ud fra en centralistisk tankegang. Ændringer i vores transportformer handler om andet end motorveje og jernbaner. Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet opfordrede således regeringen til at nedsætte en mobilitetskommission og få en mobilitetsminister og fortsatte Vi skal beskatte forbrug. Vi har en af Europas ældste bilflåder bl.a. på grund af vores afgiftsstruktur Vi skal planlægge bykerner med detailhandel, liv og glæde og så flytte arbejdspladser og erhverv ude i forstæderne. Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune En borger fra Brøndby kom med en konkret opfordring For at komme ind til København skal alle forbi Brøndby. Jeg ved hvor mange der holder i kø på motorvejen. Man skal lave nogle kæmpe parkeringspladser ude ved Roskilde. Hvorfor skal arbejdspladserne ligge inde i København og nordpå. Flyt arbejdspladserne ud, hvor folk de bor. Danmark fylder meget i en global kontekst i forhold til det her. Vi har nogle sindsygt vigtige kompetencer, som er en god forretning for Danmark. Vi har mulighederne så vi har også pligten. Tonny Johansen, adm. direktør i Rambøll Management Consulting 55

58 Torben Liborius, erhverspolitisk chef, Dansk Byggeri. Lars Aagaard, adm direktør, Dansk Energi. Tonny Johansen, adm direktør, Rambøll Management Consulting. Dan Stubbergaard, grundlægger af tegnestuen Cobe. Marianne Jelved, Kulturminister. 56 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

59 Jens Jonathan Steen, analysechef, Cevea. Hanne Christensen, Executive Director, Rambøll. Uffe Elbæk, partistifter, Alternativet. Nathalie Mossin, formand, Arkitektforeningen. Thomas Færgeman, tidl. direktør, Concito. 57

60

61 Fremtidens muligheder nutidens handlinger I Rambøll i Ørestaden mødtes deltagerne den 5. november 2014 til DK2050-konferencen Fremtidens muligheder nutidens handlinger. Her blev de fire endelige scenarier for grøn vækst præsenteret og debatteret. DK2050-projektets aktører satte ord og billeder på fremtidens Danmark og krydrede det med internationale perspektiver og debatter. På konferencen fremlagde blandt andre Damvad og Kairos Future deres scenariearbejde og stillede skarpt på de strategiske dilemmaer, danske by- og byregioner står over for. Det blev kvalificeret og debatteret af en række eksperter og illustreret gennem arkitekternes og Rambølls visuelle bearbejdninger på kommunalt niveau. Jeg har det sådan med DK2050, at der på en gang er lidt amerikansk fremtidsoptimisme over foretagendet og samtidig er DK2050 fantastisk, fordi projektet viser, at det er komplekst. Det prikker til der, hvor det politisk gør ondt, der hvor virkeligheden begynder at presse på. Er politikerne eksempelvis klar til at forbyde privatbilismen? Martin Krasnik, moderator på DK2050-konferencen Til slut på dagen tog en række aktører livtag med dilemmaerne og de muligheder Danmark står over for i debatten; Et Danmark i balance hvordan når vi bedst muligt ambitionerne om et grønt omstillet Danmark i 2050?. Martin Krasnik stillede undervejs kritiske spørgsmål og modererede debatterne. EN NY BEGYNDELSE Hanne Christensen, executive director i Rambøll, bød velkommen og understregede, at danske byer kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, hvis de vil. Det er afgørende for at det her lykkes, at vi arbejder sammen på tværs af sektorer, nationalt og internationalt. Det er sådan vi kan skabe helhed og balance i den grønne omstilling, sagde hun og opfordrede de mange deltagere til at kaste sig over opgaven og de vigtige debatter. Deltagerne kunne følge udviklingen i DK2050 på en tidslinje. Her ses et udsnit af billeder fra workshops i DK2050-kommunerne og fra Folkemødet på Bornholm. Foto: Lars Engelgaard 59

62 VI VIL INVESTERE I FISKESTÆNGER For at belyse, hvorfor en filantropisk forening som Realdania ønsker at bidrage med penge og viden til et projekt som DK2050, var adm. direktør Jesper Nygård inviteret til at fortælle om dagsordensættende problemdrevet filantropi. En vigtig pointe fra Jesper Nygård var, at et projekt som DK2050 kan flytte Danmark, fordi det trækker på stærke kompetencer på tværs af sektorer og tænker i løsningsmuligheder på komplekse udfordringer, der rækker langt frem. Hvad mener Realdania, der kan komme ud af at investere i et projekt som DK2050?, spurgte Martin Krasnik således Jesper Nygård. Vi plejer at sige, at vi hellere vil give folk en fiskestang end en spand fisk. Så kan de selv gå ud og fange løs, sagde Jesper Nygård og fortsatte: Først og fremmest vil vi gerne flytte fokus fra projekter til problemer. Problemstillinger, hvor vi ikke på forhånd kender svaret, og som er karakteriseret ved, at vi ikke kan løse dem hver for sig. Vi forsøger at facilitere mødet mellem forskellige parter for at samle viden og skabe netværk, så vi sammen kan identificere og skabe bæredygtige langsigtede løsninger. Vi håber, at det her kan bruges til at skabe en national udvikling mod et bæredygtigt Danmark. Det handler altså om at samle de stærkeste kompetencer og aktører for i fælleskab og på tværs af sektorer at forsøge at løse komplekse samfundsudfordringer. DK2050 bidrager til at sætte Danmark på verdenskortet som frontløber inden for grøn omstilling, sagde Jesper Nygård. Foto: Lars Engelgaard 60 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

63 Jesper Nygård understregede, at netop fremtidsscenarier som metode kan fungere, fordi de kan gøre ellers abstrakte og langsigtede perspektiver nærværende. Han sagde således: Der kan komme rigtigt meget godt ud af at udvikle fremtidsscenarier som DK2050 har gjort. Det er en måde, der for hver af os gør det mere konkret og reelt. Netop fordi fremtidens udfordringer er mangestrengede, er det afgørende, at vi tænker i flere retninger. De fire scenarier giver et godt billede af, hvilke veje vi kan gå. Scenarierne viser ifølge Jesper Nygård, at der ikke er en simpel løsning, og at en central usikkerhed, som vi må forholde os til, er hvor vi lander ift. sammenhængen mellem teknologi og politik i en tid, hvor tilliden til det politiske system er på et historisk lavpunkt. Han understregede, at kommunerne og regionerne også fremadrettet er vigtige aktører i den grønne omstilling. Jeg synes, at der i kommunerne og regionerne er et kolossalt ændret fokus; men der mangler penge og værktøjer. ( ) Jeg er i tvivl, om det kan ændres ved små skridt. Der skal større skridt til store chunks. Hvor er den store forhindring så for, at det sker, spurgte Martin Krasnik. Vi har mange incitamentsstrukturer, som ikke understøtter, at vi tænker langsigtet og stort, svarede Jesper Nygård. DK2050 kan være med til at blotlægge de muligheder, som vi bør handle på nu eksempelvis ift. at ændre incitamentsstrukturer og forberede os på de flere mulige fremtider vi står over for. 61

64 VÆR BEREDT TIL FLERE FREMTIDER Det vigtigste er at være forberedt på flere mulige fremtider og have øje for tegn og nødvendige beslutninger, lød hovedbudskabet fra Simon Giles, director global lead for Smart Technology Strategy, Accenture. Simon Giles gav med et blik for hvad historien har vist tilhørerne et indblik i, hvilke sikre og usikre tendenser, han ser. Hans oplæg er gengivet i sin helhed på side Martin Krasnik spurgte efterfølgende Simon Giles, om det overhovedet giver mening at arbejde med fremtidsscenarier. Det mener jeg det gør, svarede Simon Giles og fortsatte: Jeg har selv arbejdet lidt med scenarier over de sidste ti år, og der er to ting, jeg får ud af det: Den ene er at kunne identificere tegn; scenarier kan skærpe øjet til at kunne identificere, hvilke tegn man skal være opmærksom på for at få en fornemmelse af, hvilken retning ting udvikler sig i. Den anden er at kunne identificere, hvilke tiltag vi under alle omstændigheder bør gøre. Eksempelvis investeringer og beslutninger, som vil få positive konsekvenser uafhængig af, hvilken fremtid vi går i møde. Simon understregede, at scenarier kan give et momentum og en mulighed for at handle i stedet for at blive paralyseret af stilstand. Men vil skeptikere ikke påpege, at vi i dag ikke har fantasi til at forestille os hvad fremtiden bringer, udfordrede Martin Krasnik. Jo, og det er derfor jeg adskilte det, vi er relativt sikre Deltagere fra hele Danmark og på tværs af sektorer lyttede til Simon Giles oplæg på DK2050-konferencen. Foto: Lars Engelgaard 62 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

65 på, og som vi kan tage beslutninger omkring. Som eksempelvis 3D-print; vi ved, at det vil få en stor betydning. Derfor kan vi positionere os mere effektivt med en sandsynlighed for, at det vil være økonomisk fordelagtigt. Det andet handler om vigtigheden af agilitet; vores evne til at reagere. Med mindre vi skaber os selv muligheder og fleksibilitet i den måde, vi ser fremad, så risikerer vi at sætte pengene helt ud i det blå. svarede Simon Giles. Simon Giles fik således udfoldet, hvilken nødvendighed og hvilke muligheder han så i netop scenariemetoden, som DK2050 har benyttet sig af. Det er hele pointen med scenarier; at forberede sig, slog Simon Giles fast. Spørgsmålet er, om vi forbereder vores næste generation af ledere både i den offentlige og private sektor til at tage modige beslutninger? Giver vi dem værktøjerne og kompetencerne? Simon Giles, director global lead for Smart Technology Strategy, Accenture Men hvordan håndterer vi skismaet mellem den manglende tillid til politikerne fx i EU og nødvendigheden af at tage langsigtede politiske beslutninger, spurgte Martin Krasnik. Netop derfor, svarede Simon Giles, er der brug for, at vi ikke kun fokuserer på teknologi, men også på sociale tendenser. Jeg tror, at vi om tyve år vil se en ny generation af ledere, som er vokset op med en helt anden indstilling i forhold til flygtighed og forandring. De er vokset op med klimaforandringer som en del af deres liv og stigende økonomisk usikkerhed. Derfor vil de, når de modnes politisk, tage beslutninger, der er mere risikovillige og modige. Afslutningsvis spurgte Martin Krasnik, om Simon Giles overhovedet mente, at det er realistisk for Danmark isoleret set at opnå det mest optimistiske scenarie, Grøn Stat med 100 pct. genanvendelig energi. Selv hvis politikerne tør se langt frem? Simon understregede, at det absolut er teknisk muligt, men fortsatte: Men om det er økonomisk og politisk muligt, er jeg mindre sikker på. Årsagen til min tvivl er, at prisen i form af svækkelse af den danske konkurrenceevne ville være politisk uacceptabelt. Så det er mere et økonomisk og politisk spørgsmål, mere end det handler om teknologi. Det centrale spørgsmål er; hvor meget er danskerne klar til at ofre for at realisere den grønne omstilling? Han nuancerede dette synspunkt ved at påpege, at det absolut også er muligt, at verden agerer, og hvor scenariet Grøn Stat ikke vil være lige så økonomisk ineffektivt. Det kan være, det bliver økonomisk fordelagtigt at arbejde hurtigere hen mod 2050-målene, fordi de kan give forretningsmuligheder, som både driver omstillingen i Danmark og samtidig bliver en global drivkraft, der får andre økonomier med på vognen. For mig handler det om at skabe muligheder i hver af scenariekrydsets fire hjørner. Det er derfor, vi bruger scenarier; for at vi ikke putter alle vores æg i en kurv, men forbereder os på flere mulige fremtider. 63

66 LANCERING AF FIRE NYE DANMARKSKORT Der er ikke kun én vej til et grønt Danmark i balance. Det stod klart, da Torben Bundgaard Vad, partner og direktør i Damvad og Ulf Boman, fremtidsstrateg i Kairos Future præsenterede de fire nye fremtidsscenarier for Danmarks grønne omstilling. Er det stat, kommuner, borgere, virksomheder eller er det bundlinjen, der skal drive omstillingen, og hvilke muligheder og dilemmaer stiller det samfundet over for? De to fremlagde essensen af rapporten Fire veje til grøn vækst og understregede, at scenarierne viser mulige fremtider, og at vi sandsynligvis ikke vil se nogle af fremtidsscenarierne realiseret i deres rene form. I dag er Danmark cirka i midten af scenariekrydset, sagde Ulf Boman. Mangel på politisk handlekraft vil flytte os ned i retning af scenariet Grønne Kompromisser, hvor vi ikke realiserer den grønne omstilling. Martin Krasnik spurgte Torben Bundgaard Vad, hvilket scenarie han helst ville bo i. Det afhænger af, hvor i Danmark jeg bor; hvis jeg bor i storbyen, så vil jeg helst leve i Grøn Stat eller Grønne Netværk. Hvis jeg bor i en lille by, så vil jeg nok hellere leve i Grøn Guerilla eller Grønne Kompromisser, svarede Torben Bundgaard Vad. Der er med andre ord ikke ét ønskescenarie, som er lige attraktivt for hele Danmark. Men scenarierne blotlægger mulige konsekvenser af forskellige valg og mangel på samme. Der er ikke kun en mulig fremtid sagde Torben Bundgaard Vad og Ulf Boman og understregede, at scenarierne kan bidrage til at kvalificere debatten, men at det i sidste ende handler om politisk handlekraft. Foto: Lars Engelgaard. 64 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

67 ENERGIPLANLÆGNING FREM MOD 2050 Vi skal have systemerne til at hænge sammen; el-, varme- og transportsystemer, sagde Brian Vad Mathiesen, professor på Aalborg Universitet, i sit oplæg om visionerne for energieffektivisering og grøn omstilling i Danmark. Brian Vad Mathiesen samlede op på erfaringerne fra 40 års energiplanlægning i Danmark og pegede i sit oplæg på en række energiplanlægningsmæssige tiltag, som skal til for at energieffektivisere og realisere den grønne omstilling, når vi ser 40 år frem i tiden. Hovedkonklusionen lød; vi har teknologien det handler om politisk vilje til at tænke systemerne sammen. Brian Vad Mathiesen har arbejdet med denne omstilling i ti år og har sammen med sine kollegaer vist i 2006, 2009 og 2011, at i 2050 er det teknisk og økonomisk realistisk at have 100 pct. vedvarende energi i Danmark. Dette er siden blevet fulgt op af politiske initiativer til at realisere planerne. Vi har arbejdet med energiplanlægning i Danmark i 40 år, påpegede Brian Vad Mathiesen indledende. Vi har isoleret vores boliger gradvist, vi har fået fjernvarme og vi har sat rigtig mange vindmøller op. Det betyder faktisk, at man i dag bruger den samme mængde energi som man gjorde i starten af 70 erne. Men vi er ikke 100 pct. afhængige af olie, vi er afhængige af en blanding af brændsel. sagde professoren og fortsatte: Når det så er sagt, så har vi også en række fiaskoer: Mange af Der blev trukket på smilebåndene, da Brian Vad Mathiesen konstaterede, at konflikterne opstår når det skal afklares, hvor regningen skal ligge. Foto: Lars Engelgaard 65

68 de besparelser, der er blevet lavet i boliger og i kraftvarmesystemer, er simpelthen blevet spist op af de biler, vi kører rundt i, fordi olieforbruget i transportsektoren er steget og steget. Historisk set har Danmark ifølge Brian Vad Mathiesen haft stor gavn af, at vores betalingsbalance er gået i plus. Det skyldes blandt andet vores energieksport, og i de seneste år ikke kun af olie og gas, som faktisk er blevet mindre og mindre, men også energiteknologi, herunder alle de komponenter, der indgår i den slags systemer. Det, vi kan bryste os af ude i verden er, at samtidig med, at vi har gjort alt det her, har vi haft en ganske gevaldig økonomisk vækst. ( ) Danmarks energiproduktion har været stigende i mange år, men er nu faldende. Nu begynder vi at kunne mærke at glæden, vi har haft af de her ting på finansloven og i den samlede økonomi, den er ved at fortage sig, sagde professoren. I sit oplæg kom Brian Vad Mathiesen derefter med nogle bud på, hvordan den udfordring kan håndteres i fremtiden. I forhold til den eksisterende bygningsmasse beskrev han, hvordan Danmark har ændret vores energisystem fra et meget centralistisk system til et decentralt system. Vi har flyttet elproduktionen ud i landet i form af vindmøller og kraftvarmeanlæg, og det har vi gjort, fordi vi har fundet ud af, at det er smart at producere varme og el på samme sted, sådan at vi kan varme de boliger der, hvor de nu er. Så kan vi spare en masse brændsel. I dag har vi mere end 39 pct. vindkraft, og frem mod 2050 skal vi have langt langt mere. Vi skal også begynde at kigge på, hvordan sektorerne spiller sammen. Vi skal se på el, varme og transport i ét samlet hele. Derfor er vi nogle af dem, der taler for, at man skal have store varmepumper ind i vores fjernvarmesystemer. Brian Vad Mathiesen, professor på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen har sammen med andre forskere set på, hvordan vi skal varme vores boliger op i fremtiden. Skal vi blive ved med at have fjernvarme, og hvordan passer det ind i en et CO2-neutralt-100 pct.-vedvarende energisystem, og hvordan er vejen dertil brolagt? Forskerne så en konflikt imellem dem, der gerne vil levere noget varme og dem, der gerne vil bygge boligen. Altså, hvor meget skal man isolere i forhold til, hvor meget man skal producere. Forskernes analyser og evalueringer viste, hvor langt det kan betale sig at gå med boligforbedringer i klimaskærmen i forhold til forsyningen. Der er jo en omkostning ved varmeforsyningen, og man skal jo ikke gå videre, hvis det er sådan, at man kunne bruge midlerne bedre på en anden måde. Resultaterne af det, vi kaldte Varmeplan Danmark var, at vi skal have langt mere fjernvarme end i dag. Vi skal fra de aktuelle ca. 60 pct. af danske husstande til op mod pct., og resten skal have individuelle varmepumper. Hvis man gør det, så passer det rigtig godt med, at man sparer ca. 50 pct. af varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse i forhold til dagens forbrug. 66 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

69 Sådan lød professorens bud på, hvordan vi finder balancen i omstillingen af den eksisterende boligmasse. Hvis man gør det, så får man mindre brændselsforbrug, man kan få mindre CO2-udslip, lavere omkostninger og flere jobs. De nye bygninger, har Brian Vad Mathiesen sammen med andre forskere og blandt andet SBI i Zero Mission Building Center også analyseret. Det viser sig, at vi skal cirka det samme: Vi skal passe på med at overisolere boligen i forhold til den varmeforsyning, vi har, og vi skal faktisk lande på nogenlunde samme varmeforbrug, som de boliger, vi renoverer, får i dag. Det betyder at både i eksisterende boliger og i fremtidens nybyggeri der skal man tænke i lavtemperatur, fjernvarme. Brian Vad Mathiesen arbejder med sine kollegaer med fremtidens lavtemperatur fjernvarme i Europas største forskningscenter for fjernvarme 4DH. Der, hvor udfordringerne er, det er hvilke biobrændsler vi skal putte i vores skibe, lastbiler og fly. Der tyder vores forskning på, at man bliver nødt til at tage nogle elektroner fra vindmøllerne og putte ned i tanken på de her forskellige køretøjer. Ellers rækker biomasseressourcen ikke. Og det kan teknisk set sagtens lade sig gøre. Det er faktisk en mere moden teknologi end mange biobrændsler. Brian Vad Mathiesen, professor på Aalborg Universitet En omstilling af transportsektoren er også mulig ifølge Brian Vad Mathiesen: Det kræver, at man tænker meget mere i kollektiv transport og cykeltransport. Men der er en grænse for, hvad man kan med det, og når den nås, så skal man samtidig have en masse elbiler ind. Der skal man sørge for, at man lokalt faciliterer en proces sådan, at det bliver acceptabelt. Men det er faktisk ladsiggørligt. Når man kigger ind i fremtiden, så er pct. af de teknologier, vi har behov for, der faktisk. Men de sidste tyve procent kommer ikke af sig selv. Pointen i det her arbejde det er jo sådan set, at det ikke er noget, der kommer automatisk heller ikke ændringer med kendt og billig teknologi. Brian Vad Mathiesen, professor på Aalborg Universitet I sidste ende handler det om at sætte alle systemerne sammen. Det er sket i et stort forskningsprojekt, der hedder CEESA. Essensen i det er ifølge Brian Vad Mathiesen, at det handler om strøm: Rygraden i vores energisystem er strøm. Og det er strøm fra vindmøller, vi skal tænke i. Vi skal have landmøller, og vi skal sørge for, at vi kan integrere de her ting. Hvis man gør det, så kan det faktisk godt lade sig gøre at få mere vindenergi end de 39 pct., vi kan også godt komme op på 50 pct. i 2020, det kommer helt an på, hvor ambitiøs man er, hvorvidt det er noget man vil. 67

70 Centralt i sådan en samtænkning står det intelligente energisystem eller smart energy systems, der tænker systemerne sammen ( Det intelligente energisystem er ikke en måler ude i den enkelte husstand, der betyder, at man skal flytte en vask fra om dagen til om natten. Det forslår sig ikke en tøddel. Glem det. Hvis vi får nye forbrug ind i form af elbiler og varmepumper, så skal vi sørge for, at de kører på de rigtige tidspunkter, og her har vi brug for intelligent forbrug. Den store kunst er at koble fjernvarme med elsystemet med store varmepumper og anvendelse af varmelagre og derpå sørge for at transportsystemet gradvist kommer over på mere el. El, varme og gasnet skal kobles for at kunne bruge alle lagringsmuligheder. Og det er det, vi kalder det intelligente energisystem i modsætning til det intelligente elsystem, forklarede Brian Vad Mathiesen. Ifølge Brian Vad Mathiesen koster sådan et intelligent energisystem ikke meget mere end det, vi bruger på vores nuværende system. Prisen vil variere lidt afhængigt af, om vi sikrer, at besparelserne i fx boligerne realiseres, når der alligevel renoveres, og om vi sørger for at anvende alle lagringsmuligheder i det intelligente energisystem. Det afhænger også af, hvor ambitiøse vi er på transportområdet. For hvis vi bliver ved med at udvide vejtransporten, så bliver det samlede system faktisk dyrere. Men i det her fremtidige system, som vi har lavet, sådan et 100 pct. VE-system, der kører man ligeså meget i bil, som man gør i dag. Samlet set tyder det på, at der er flere job i et VE-system end i det fossile energisystem, vi kender, og oveni har det skabt en masse teknologi, der kan skabe yderligere job ved eksport, sagde han. På spørgsmålet om, hvorfor politikerne så ikke blot skynder sig at realisere omstillingen af energisystemerne, når det nu er omkostningsneutralt, svarede professoren: Man er nødt til at se på, hvad det er for en økonomi, man snakker om. Teknologien er her, og det er udgiftsneutralt. Men når vi regner på den her økonomi, så er vi jo ligeglade med om det er dig, mig, en kommune eller staten, der ejer det. Og det er jo der, konflikterne opstår. Det går ud over nogen, selvom det er neutralt. Det leder til spørgsmålet, om det er gulerod eller pisk, der skal drive omstillingen. I scenariet Grøn Stat kunne man forestille sig, at staten bestemte suverænt over eksempelvis, hvor der skal placeres landvindmøller. Det er ifølge Brian Vad Mathiesen en dårlig idé. Der er behov for stabile rammer, men idéerne og økonomien til dem skal gerne kunne opstå lokalt. Kunsten er at finde og videreudvikle en kombination af statslige initiativer og rammer og muligheder lokalt, sluttede professoren. ÆNDRINGER I BYMØNSTERET FREM MOD 2050 BOOM eller BUST Mark Lorenzen, professor på Copenhagen Business School, greb i sit oplæg fat i de landkort, som DK2050 har tegnet af mulige fremtider. De tegner jo alle sammen et skævt Danmark konstaterede han og fortsatte med at forklare, hvordan det er en international tendens, at væksten og udviklingen bevæger sig mod byerne. 68 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

71 Der er jo masser af grunde til, at aktiviteter, mennesker og økonomisk vækst i stadig højere grad fokuseres i større byer. Det har at gøre med globaliseringen, videnstunge arbejdspladser, de store uddannelsesinstitutioner, en masse netværk, selvrealisering, iværksætteri og en masse tilbud, både service og kultur, som kræver et meget stort befolkningsunderlag. Det bliver i stadig større grad storbyer, der løber med det. Mark Lorenzen, professor på CBS Der kan være en tendens til at skyde skylden for skævvridningen på politikerne. Imidlertid understregede Mark Lorenzen, at netop politiske beslutninger har været med til at sikre, at skævvridningen i Danmark er blevet mindre markant, end den kunne have været. Man kan faktisk sige, at hvis der ikke politisk herhjemme var gjort en masse ting, for eksempel via udligningsordninger både regionalt og kommunalt, seriøse offentlige transportinvesteringer, nye motorveje - også en masse steder, hvor der i virkeligheden ikke var befolkningsunderlag for det, så ville Danmarkskortet være endnu skævere, og der ville være en masse små byer, som ville være helt affolkede i dag, sagde Mark Lorenzen. Ifølge professoren er der stadig et politisk råderum i Danmark for at tage beslutninger, der fortsat skal koble Danmark sammen: Politik har faktisk meget at sige, selvom der er nogle af de megatrends, som Kairos og DAMVAD har gjort rede for, som er fuldstændig uden for Danmarks rækkevidde; økonomiske, miljømæssige, teknologiske og kulturelle. Der er altså et politisk råderum for at koble et skævt Danmarkskort sammen og for at skabe høj grad af livskvalitet i langt de fleste byer i Danmark. Meget af den her politik er kommunal og regional og ikke kun national. Det er i høj grad kommunerne og regionerne, som har noget at skulle have sagt, når det handler om at føre byer frem mod enten boom eller bust. Hvad kan man politisk gøre for enten at bevæge sig frem mod boom eller bust, hvis man er henholdsvis storby, lille by og mellemstor by? Udviklingen i Danmark vil ifølge Mark Lorenzen også fremover være med en primær vækst i København, Århus og i mindre grad Odense og Aalborg. Ifølge professoren skal København og de andre store byer i Danmark være opmærksomme på faren for forstoppelse; altså høje priser, forurening, manglende serviceudbud, en offentlig infrastruktur og sociale tilbud, der halter efter befolkningsvæksten og sætter en kæp i hjulet, så væksten bliver langt mindre kvalitativ og først og fremmest mindre grøn. 69

72 Lige nu er vi ignorante på et højt plan i forhold til de små byer. Hvis vi laver de her transportinvesteringer, som er beskrevet i Grøn Stat, så bider vi i et surt æble og siger, vi har ikke råd til de der små byer og kulturer og det, der sker derude. Det er jo bestemt ikke en ønskværdig situation. ( ) Den situation er vi allerede på vej ud i nu som et resultat af mangel på samarbejde. Mark Lorenzen, professor på CBS Mark Lorenzen kom med sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for de små byer herhjemme: De små byer har oplevet meget voldsom negativ vækst både i erhverv i og i bosætning. Der er nok ikke grund til at forvente, at det vil ændre sig, ligegyldigt hvilket af disse fire scenarier, eller et femte eller sjette scenarie mod grøn omstilling, vi bevæger os ud i. Men der er stadigvæk muligheder for udvikling som en lille by i Danmark. De små byer har, qua deres små økonomier, ifølge Mark Lorenzen mulighed for at skabe en god udvikling, baseret på nicheerhverv eller nichebosætning. Særligt hvis der er tale om højt værdiskabende erhverv eller mennesker med en høj indtjening, der eksempelvis arbejder inden for service, vidensproduktion osv. Det handler om at tiltrække mennesker og erhverv, som i høj grad vil finde det attraktivt at bo i en lille by med en nærhed, måske også en herlighed enten kulturelt eller naturbetinget og en autenticitet, som findes i de små byer. Det er ikke kun den sædvanlige historie og oplevelsesøkonomi og turisme, man skal ud i, når man er en lille by. Det kan lade sig gøre at basere en nichedrevet erhvervsudvikling på en niche af høj kvalitets-bosætning, sagde Mark Lorenzen. To af DK2050-scenarierne, Grøn Stat og Grønne Kompromisser, efterlader mange af de små byer nøgne derude, og så må man flytte til storbyen, eller også må man have det så godt. Den ene er et resultat af en meget topstyret, statslig handling; vi har ikke råd til småbyer. Mens den anden er en fortsættelse af det, der sker i dag i endnu højere grad, men som bliver speedet op af en meget kraftig sugende effekt til de store byer. Resultatet for de små byer vil være det samme. Mark Lorenzen, professor på CBS 70 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

73 den lokale infrastruktur og politik, men som selvfølgelig også er innovativ, fleksibel og omstillingsparat. Og så er der faktisk også en mulighed her for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, fordi der er tendens til, at meget af den afvandring, der er sket fra de mindre byer, er røget direkte til København eller de andre storbyer. Så der er altså en udfordring i at skabe kulturtilbud, livsstilstilbud i de her mellemstore byer, som kan tiltrække og skabe et godt arbejdsmarked. Der blev lyttet og debatteret på DK2050-konferencen. Foto: Lars Engelgaard De mellemstore byer kan ikke klare sig ved at basere sig på en niche: de er for store til at basere sig på en niche; de skal have et rigtigt erhvervsliv. De skal have et rigtigt arbejdsmarked med den arbejdsmarkedsøkonomi, der karakteriserer en rigtig by. Men de er for små til at agere storbyer, understregede Mark Lorenzen. Hans bud på en satsning i de mellemstore byer lød: Det handler om at udvikle nogle specialiserede erhvervsklynger, som er understøttet af den lokale uddannelse og som er understøttet af For at skabe politik, der drager fordel af den udvikling og de muligheder, der tegner sig, er det ifølge Mark Lorenzen nødvendigt at samarbejde om politik og strategi på by og regionalniveau. Byerne og regionerne skal specialisere sig. Alle danske byer skal ikke kunne det samme. Ikke engang de middelstore byer eller de små byer. De skal ikke have den samme erhvervsstruktur, de skal ikke have de samme brancher, de skal måske heller ikke have det samme offentlige udbud og de samme offentlige ydelser. Det er nødvendigt at finde en niche som lille by og gå målbevidst efter den, og finde nogle klyngedannelser og gå målbevidst efter dem som de store mellemstore byer, lød det fra professoren. For at finde en niche og specialisere sig, så kræver det, at man har klappet det af med oplandet og andre byer. Danske byer skal i modsætning til tidligere både tænke i konkurrence, som altså er sundt, og i samarbejde og koordinering, sagde Mark Lorenzen. Der er tale om et samarbejde, som ikke udelukkende er mellem små og mellemstore byer i regionerne, som det er set tidligere. Det handler om et samarbejde mellem små byer internt i en region 71

74 om at opnå hver deres stil og niche. For de mellemstore byer ligger der ifølge professoren en udfordring i at få skabt et stærkt samarbejde på tværs af regionerne. Samarbejdet skal dog vigtigst af alt, gå på tværs af ressortområder og faglig ekspertise mellem det offentlige og det private. Når vi taler om at bygge boliger, erhvervspolitik, kulturpolitik, infrastruktur miljø, socialpolitik, trafikpolitik, lokalt og regionalt osv., så er det altså en del af samme pakke. Der skal meget højere grad af ambition og samarbejde til, for at vi kan bevæge os frem til et boom i Når man kigger ud over forsamlingen her, så er I jo alle sammen et fremragende eksempel på, at der i hvert fald er vilje og ambition til at samarbejde både på tværs af geografiske, faglige og politiske grænser. Det synes jeg er en smuk begyndelse, i al fald på vej mod at give så mange danske byer som muligt et grønt boom frem mod 2050, sagde Mark Lorenzen og fortsatte: Der har været utroligt meget spild i den politik, der har været ført i Danmark for at imødegå det skæve Danmark. Der er blevet støttet regionale erhverv og skibsfart, som ikke findes mere. Der er blevet bygget biblioteker og kulturhuse i kommuner, hvor alle er flyttet fra. Der er blevet bygget motorveje, som ingen kører på. Mange af de her politikere, forsøger at dæmme op for en økonomisk eller teknologisk udvikling frem for at drage fordel af den, udnytte eller spille sammen med den. Og det er altså selvfølgelig sidstnævnte politik, vi skal ud i. 72 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

75 DER ER INGEN NAVLESTRENG Katherine Richardson gav med sin erfaring som formand for regeringens klimakommission og en del af DK2050 s ekspertpanel et internationalt blik på DK2050. Fremtiden kommer af sig selv, konstaterede professor Katherine Richardson og fortsatte: MEN den fremtid, som vi egentlig gerne vil have at vores børn har i 2050 den kommer altså ikke af sig selv, hvis ikke vi tænker lidt anderledes. Det handler ikke kun om klima og miljø slog hun fast: klima er faktisk kun en proxy for en langt større udfordring. Med grafer, der alle tydeliggjorde, at menneskets træk på jordens ressourcer er accelereret helt ekstremt over de sidste hundrede år, tegnede Katherine et tydeligt billede. Inden den industrielle revolution var efterspørgslen på ressourcer så beskeden, at vi egentlig kunne lade som om, at der var ubegrænsede ressourcer, og det gjorde vi også. Og det gør vi stadig den dag i dag. Men jorden har ingen navlestreng. Og når der ingen navlestreg er betyder det, at der er begrænsede ressourcer. Det positive i, at den erkendelse bliver stadig mere udbredt, er ifølge Katherine Richardson, at miljø ikke længere kan ses som modsætning til økonomiske interesser. Og fremtidig udvikling af vores samfund kan kun ske, hvis der sker en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og/ eller udvikling af alternativer for de ressourcer, der er under pres. De tre professorer; Brian Vad Mathiesen, Katherine Richardson og Mark Lorenzen gav hver deres input til debatten om udfordringerne i den grønne omstilling. 73

76 Vores forfædre havde forstået det. Vi er nødt til at erkende, at vores ægte valuta er vores ressourcer. Katherine Richardson, professor på Københavns Universitet Katherine Richardson sluttede af med at understrege, at der er mange veje til Der er altså ingen rigtig måde at komme til 2050 på. Der er rigtig mange veje, der leder os frem til 2050, men rammebetingelserne for samfundsudviklingen er ved at ændre sig. Og erkendelsen deraf er en vigtig forudsætning for beslutninger, der rækker ind i fremtiden. Vækst på andre vilkår I den efterfølgende debat mellem de tre forskere, modereret af Martin Krasnik, spurgte Krasnik Skulle det her projekt ikke anvise konkrete handlinger, der skal tages politisk? Her gav forskerne klart udtryk for, at de netop mente, at projektets styrke var, at kortlægge en række muligheder og skabe ejerskab; ikke at anvise konkrete handlinger. Som Mark Lorenzen udtrykte det: I sidste ende er det politiske beslutninger, der skal til. Ikke teknokratiske. Det er dog ifølge Brian Vad Mathiesen vigtigt, at klimaløsninger ikke kun kommer oppefra Hvis man kigger på de overordnede internationale politiske aftaler, så halter de gevaldigt efter det, der foregår lokalt eksempelvis i Danmark. Så det handler også om at se, hvad det giver mening at bringe op på det niveau. Man skal passe på, at klimaløsninger ikke kun er noget man tænker kommer oppefra. Det vil snart gå op for politikerne. Vi er nødt til at udvikle markederne. Det kommer ikke af sig selv. Hvordan håndterer vi disharmonien mellem vækst og grøn omstilling? lød et spørgsmål fra salen. Der vil komme en ny type vækst, som ikke er ressourcebaseret sagde Mark Lorenzen og blev fulgt op af Katherine: Guderne skal vide, at vi har behov for vækst. Men på andre vilkår. Derefter gik debatten på dilemmaet mellem at udvinde kul, financieringen af velfærdsstaten og hvem det går ud over. Katherines svar på spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre, at vi ikke bare udvinder alt kullet, lød: Vi kunne starte med at fjerne de 600 mia. kr. som vi giver i tilskud til at udvinde fossile brændsler. Men så skal skatten findes andre steder, lød det fra Brian Vad Mathiesen, når vi skal finansiere velfærdsstaten. På spørgsmålet om hvem omstillingen kan gå ud over, var der flere svar. Mark Lorenzen så især, at pendlerne vil blive ramt Det går ud over dem, der pendler. Det ligger der store geografiske udfordringer i. Der er masser af områder i Danmark, som er holdt oppe af tilskud. De kommer til at bide i det sure æble i en overgangsperiode. At det også kan blive svært for mindre danske virksomheder, slog Brian Vad Mathiesen fast: De små virksomheder, der ikke er omstillet kan få det svært. De virksomheder, som vi skal leve af i fremtiden det er ikke sikkert, de eksisterer endnu. Afslutningsvis spurgte Martin Krasnik, om det er realistisk, at Danmark har realiseret den grønne omstilling, når vi når til Ja det er realistisk svarede Brian Vad Mathiesen og fortsatte det her med en stop-and-go-politik er ødelæggende for danske virksomheder. I sidste ende er spørgsmålet politisk lød det afsluttende fra Mark Lorenzen. 74 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

77 DER SKAL HANDLES NU Den afsluttende debat gik på hvem, der skal realisere den grønne omstilling, hvor statsstyret den skal være, hvordan civilsamfundet inddrages og på sammenhængen mellem vækst og grøn omstilling. Martin Krasnik moderede debatten mellem Steen Gade, energi- og klimaordfører samt erhvervs-og vækstordfører SF Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet Peter Rathje, adm. direktør for ProjectZero i Sønderborg Michel van der Linden, teknik- og udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt i Aalborg Kommune Uffe Elbæk, MF og formand for Alternativet Debattørerne sluttede af med at forholde sig til det centrale spørgsmål, om de selv tror på, at Danmark er helt fri af fossile brændsler i Aktivisme eller topstyring? Steen Gade lagde ud med at fremhæve, at det er essentielt, at den grønne omstilling kommer ind i hjertet af den økonomiske og politiske beslutningsproces, i stedet for at være et påhæng. Måden er ifølge Steen Gade, at oprette et grønt omstillingskontor i Statsministeriet, så grøn opstilling drives fra toppen af dansk politik. Steen Gade argumenterede for, at vi på nogle områder allerede ved, hvad der skal ske: Så det handler om, at sikre at det sker, at forpligte Danmark på det. Det handler også om, at få flyttet os på den bredere grønne omstilling som eksempelvis cirkulær økonomi. Her er vi jo kun lige startet. Jeg ville lave et grønt omstillingskontor med de bedste fra centraladministrationen, som har erfaringer på området, de bedste inden for forskning sammen med de bedste fra erhvervslivet. Steen Gade, energi- og klimaordfører samt erhvervs-og vækstordfører SF En mere aktivistisk tilgang blev præsenteret af Uffe Elbæk, MF og formand for Alternativet. Han efterlyste handling her og nu: Der mangler så meget handling i forhold til alle de ord, dyre rapporter og gode konferencer. Der mangler noget aktivisme. Både på græsrodsniveau, på byniveau, på regionalt niveau og på nationalt niveau. Det kan virke forenklet at sige. Men selv meget profillerede forskere fra NASA siger, at vi bliver nødt til at blive aktivister jeg bliver nødt til at gå ud af min normale rolle for faktisk at gøre en forskel. Men igen det er ikke så sort/hvidt. Uffe Elbæk nuancerede synspunktet ved at beskrive, hvordan han mener Christiansborg inklusiv ham selv skal finde modet til at forestille sig en radikal anden fremtid: Grøn omstilling kræver politisk lederskab. Der er nogen, der skal facilitere den samtale, vi skal have på tværs af niveauerne. Der ligger bidder af løsninger på alle niveauer; på civilsamfundsniveau, byniveau, regionalt niveau, nationalt niveau og videre derop af, men det kræver, at der er nogen, der sætter dagsordenen og tager lederskab. Og sådan som vi har skruet vores samfund sammen i dag, så kræver det at en statsminister går ud og siger Det her er den 75

78 største udfordring. Lad os snakke om det. Katherine Richardson, professor fra Københavns Universitet kom på banen og efterlyste også visionære og modige politikere: Det første man skal gøre er at få de danske politikere til at læse dansk historie. Der var nemlig engang nogle meget visionære politikere, som tog nogle beslutninger, som var dyrere i det korte løb. De ville have olie ud af vores energisystem. Det kostede, men de satte overlæggeren højt, med det resultat at Danmark i dag har over 10 pct. af vores eksportportefølje i energieffektiviseringsteknologi og vedvarende energi sagde Katherine Richardson. De gode eksempler Sønderborg er med ProjectZero og ambitionen om at være CO2-frit allerede i 2029, en slags foregangskommune ift. de landspolitiske ambitioner. I ProjectZero var det ikke politikerne, der gik forrest, da ambitionen om et CO2-frit Sønderborg tog form. Administrerende direktør for ProjektZero, Peter Rathje, forklarede, hvordan det handler om at turde det rigtige og have de rigtige med på vognen: Vores beslutning om at være CO2-fri allerede i 2029 har vi i dag politikernes opbakning til. Men beslutningen er egentlig truffet på et tidligt tidspunkt uden om det politiske system, fordi der var gode kræfter fra det offentlige og private, der ville det. Vi var enige om at det var stærkt, hvis Sønderborg både kunne bidrage til at frelse verden og skabe en frygtelig masse af jobs lokalt. Det har en omkostning på den korte bane. Det handlede om at vise, at det kan betale sig at skubbe den grønne dagsorden højere op på prioriteringslisten. Og så turde vildskaben. Peter Rathje fortalte om den store interesse fra udlandet i, hvordan man får den grønne Debattørerne og deltagerne i øvrigt kom vidt omkring i debatten om, hvordan vi realiserer den grønne omstilling. Foto: Lars Engelgaard 76 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

79 omstilling til at ske i praksis. En erfaring, som man også har gjort sig i Kalundborg, hvor Michel van der Linden er teknik- og udviklingsdirektør. Michel van der Linden fortalte om Den Grønne Symbiose, som et eksempel på at vækst og grøn omstilling godt kan følges ad: Der er her faktisk praktiske erfaringer, hvor virksomheder, som arbejder på det globale marked, er kommet igennem denne her omstilling. Så det er rigtig godt. Det, som vi har behov for, er langsigtede energipolitiske diskussioner understregede Michel van der Linden. Vi har en virksomhed i Kalundborg, der producerer varme nok til at langt over hustande om året kunne være forsynet. Men det bliver pumpet ud i luften i stedet for. Det er håbløst mærkeligt i en tid, hvor vi taler om genanvendelse, og at vi skal have grøn omstilling. Der er behov for, at vi ændrer incitamentsstrukturen. Michel van der Linden, teknik- og udviklingsdirektør Kalundborg Kommune Stærk stat og folkelig forankring Ifølge scenarierne er det kun en stærk stat og stærke internationale samarbejder om store fælles løsninger, der kan sikre, at målsætningen om 100 pct. grøn omstilling realiseres. Et scenarie, der har skabt debat i blandt andet Aalborg mellem borgere, politikere og erhvervsvirksomheder. En erfaring, som DK2050 også har gjort, da scenarierne blev sat til debat lokalt og på folkemødet, hvor de åbnede for visioner og holdninger til fremtidens Danmark. Det handler også om, hvordan det er at leve i Danmark i Det er noget som DK2050, ved også at rumme Stig L. Anderssons udstilling Empowerment of Aesthetics, har adresseret, og som blev bragt op i debatten på konferencen. Hvad er det for nogle liv vi skal leve? Hvad er det for nogle byrum vi får? Er der lyde af trafik? Dufter det anderledes? Får vi et længere liv, hvis vi når de her mål? Hvordan får vi koblet energi- og CO 2 -dagsordenen op på sundhedsaspekter og på kvalitet og alt muligt andet. Altså det her med at visionsfacilitere på en lidt anden måde, som politiker. Jeg savner, at nogen tør kaste den line ud, så det ikke er arkitekter og rådgivere alene, der skal sætte ord og følelser på, hvordan det smager og lugter. Signe Kongebro, fra Henning Larsen Architects 77

80 Netop debatten og forankringen ser Steen Gade som essentiel forud for større statslige beslutninger. Jeg tror man er nødt til at tage mange flere med ind over bordet i et forløb. For hvis vi ved, hvor vi vil være i 2050, så kan vi jo også meget nemmere få folk til at spille med, både fra erhvervsliv og borgere. Og derefter tager vi så nogle knaldhårde politiske beslutninger, men så er de jo forankret rigtigt i hele samfundet. Det betyder ikke, at alle er glade og enige, men det betyder at de bliver forankret. Jeg mener, at en stærk stat sagtens kan kombineres med et udviklet demokrati jeg mener faktisk det er det, det her land har leveret, når vi er bedst sagde Steen Gade. Martin Krasnik spurgte Peter Rathje, om det er den forankring, der er sket i Sønderborg. Nej, de er ikke det samme, men jeg er enig i den stærke stat, som den ideelle. Men vi har jo lært, at vi også er nødt til at sætte nogle guerilla bevægelser i gang og det er egentlig sådan vi ser Sønderborg. Mens vi venter på, at vi finder forslagene nationalt, så lad os sammen med alle de andre byer, der OGSÅ er gået i gang med det her, sætte en dato på. Fordi vi jo har datoer på det her i Danmark, og det har de jo ikke i udlandet endnu sagde Peter Rathje. Kasper Bach fra Rambøll konstaterede: Det er interessant, hvad der sker efter i dag. Her synes jeg en læring fra scenarierne er, at der kan og skal gøres noget på alle niveauer. Jeg synes ikke scenarierne udelukker hinanden. Det der er vigtigt er, at finde ud af, hvad vi kan på statsligt niveau a la Grøn Stat, hvad man kan på kommunalt niveau lidt a la Grønne Netværk, hvad kan man som individ bidrage med, lidt a la Grøn Guerilla og i virkeligheden også på internationalt niveau i Paris. Rambøll arbejder eksempelvis i Norge, hvor regeringen har besluttet, at al vækst i trafikken skal ske med kollektiv transport, gang og cykel. Og at al bosætning primært skal starte indefra og fra stationer, hvor der skal fortættes markant. Altså den type udmeldinger er noget, der ville kunne rykke noget på en klimadagsorden. Hvad er det for nogle ting, man i Danmark kunne tænke sig blev retningsgivende for udviklingen? Det kræver, at der er mange aktører, der tager teten for at realisere den grønne omstilling. Det stod klart i debatten. Vi skal arbejde i mange spor på en gang, var Peter Rathjes budskab og erfaring af Sønderborg: Vi løser det problem: Vi skal have forskere, ingienører og teknikere, og mens der arbejdes i det spor, så har vi brug for at arbejde med virksomhederne og borgerne. Kommunerne har brug for at gøre, hvad de kan, på energi og effektivisering, for det handler i høj grad om, at de lokale spillere finder sammen i nogen nye alliancer. Vi skal have ejendomsmæglerne og bankerne til at tale ind til det her, så det kommer til at ske. Og der behøver vi ikke at vente på det andet spor. Så må vi sørge for at de her to spor møder hinanden og ikke for langt ude i horisonten. I Sønderborg inden 2029, for der skal vi jo være i mål. Også med transporten. Befolkningen skal presse på Det er en central udfordring for den grønne omstilling, at den ikke er den primære dagsorden hos befolkningen. Derfor taber den grønne omstilling ofte kampen om politikernes opmærksomhed til for eksempel jobskabelse og velfærd. Dette dilemma stod klart gennem hele debatten og blev også løftet af flere af konferencedeltagerne. Kasper Benjamin Reimer Hansen fra WE Architects spurgte panelet, om ikke det var politikernes ansvar at få forankret denne her diskussion i befolkningen, så der blev skabt en større bevidsthed: Nu har vi snakket om, at politikerne i 70 erne lavede de 78 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

81 her store fremadsynede planer. Det der skete var jo faktisk, at vi gik ud og skruede hver anden gadelampe ned, så det blev synligt i gadeplan, at der var en oliekrise. Det fik danskerne til at gå hjem ved middagsbordet og sige okay vi skal spare. Men mangler vi ikke en plan i dag, for hvordan vi kommer fra at diskutere det her på konferencer til at skabe en bevidsthed blandt borgeren om, at vi virkelig bliver nødt til at agere. Når, først borgerne agerer, så bliver de rigtige politiske beslutninger taget. Så er det ikke politikernes ansvar at få det ned på et borgerligt niveau altså at give plads til de her guerillabevægelser, som faktisk gør det synligt? Uffe Elbæk svarede: Der et ikke nogen lette svar, men det jeg savner, er en ny form for politisk lederskab. Når man kigger på det danske Folketing og også den nuværende regering, så kommer den grønne dagsorden jo først frem her i sidste minut inden et Folketingsvalg; naturplanen kommer først nu, hele diskussionen og biodiversitet kommer først nu. Det er som om der er en angst for vælgerne. Jeg er blevet så gammel, at jeg har fundet ud, af at hvis ikke mindst halvdelen af indianerne er med i krigen, så er, bliver det altså ikke til noget. Så du kan ikke have denne her enten/eller. Både befolkning og politikere skal rykke. Det er ikke top-down eller bottom-up. Katherine Richardson, professor på Københavns Universitet I Sønderborg er erfaringen at erkendelserne kommer mens den grønne omstilling realiseres og at grøn omstilling netop kan være en vej til eksempelvis flere jobs. Et første skridt er, at gøre det klart for både politikere og befolkning, at der godt kan være sammenhæng mellem reduktion af CO2 og jobskabelse, sagde Peter Rathje og fortsatte I Sønderborg er erfaringen efter syv år med ProjectZero, at vi har realiseret en 25 pct. CO2-reduktion, og vi har gennemsnitligt skabt 800 job. Det er jo ikke nogle, der er skabt for evigt. På et tidspunkt er husene isoleret og fjernvarmen udbygget. Så det løser ikke langsigtet, men der en klar sammenhæng mellem det her. Han argumenterede videre for, at der først skal skabes en tryghed omkring det lokalt og nationalpolitisk og så få det gjort. Når vi så ser, at det begynder at virke i Danmark, så begynder de at sige i udlandet hold da op, nu er de oppe på beatet igen - for vi taber faktisk terræn lige pt. Først da kan man sige, at de industrielle hjul for alvor begynder at dreje rundt, fordi så kommer vi ind og er med til at drive en udvikling i Kina, Afrika og Polen, som står overfor den samme udvikling nu her. Martin Krasnik spurgte panelet: Men hvordan skal man lave en erkendelse hos borgerne og organisationerne, når man hvert andet eller tredje år har politikere der siger, det er nu eller aldrig. Hvis vi ikke træffer beslutningen her i København til COP15, så kan vi simpelthen ikke træffe beslutningerne om nogle år, så er skaden sket. Og det samme sker så i Mexico et par år efter, og det samme sker så igen nu her. Det ender jo med at man ikke kan tage det alvorligt. Det er rigtigt, at vi har vidst det længe, men der sker jo noget. Problemet er, at det sker lidt for langsomt, og vi ikke har fået folk med. Jeg har lige indleveret et forslag om at lave en 79

82 oplysningsbevilling, hvor folk og organisationer kan søge om at lave diskussioner om vores energifremtider frem til ( ) Vi skal gøre, som vi gjorde i 70 erne og 80 erne, hvor vi skabte et sekretariat, og vi involverede hele den danske befolkning i omstillingen. Det gav grundlaget for, at vi lavede en politisk omstilling. Den er faktisk bygget op omkring ret kraftige beslutninger, eksempelvis tilslutningspligt til fjernvarme, lød det fra Steen Gade. Det handler også om, at det er ok at begynde med en motivation, der handler om at det kan betale sig også for den enkelte argumenterede adm. direktør for ProjectZero. Det kan godt begynde med en oplevelse af, at det er rentabelt for den enkelte borger og virksomhed og ende med at handle om ansvarlighedsfølelse, påpegede Peter Rathje og fortsatte: det samme oplever vi i virksomhederne. ( ). Jeg tror også, at det spiller en rolle, at vi ikke er hele landet, hele EU eller hele verden, men, at vi kan sige, at det er det vi arbejder med i det her landsbysamfund, by eller kommune. Det er i hvert fald det vi appellerer til. Og det kan jeg se, at det begynder nu at virke ude i virksomhederne. At vi ikke behøver at sige, at sådan ser jeres økonomi ud og sådan ser jeres CSR ud, fordi sådan tænker vi i Sønderborg Kommune. Vækst og grøn omstilling Er der en modsætning mellem vækst og grøn omstilling, lød et spørgsmål fra deltagerne i konferencen til panelet. Nej, jeg mener, at lige præcis den seneste klimarapport fra FN og nu DK2050 viser, at det ikke er tilfældet, men et spørgsmål om hvad og hvordan gør vi så?, lød svaret fra stadsarkitekt i Aalborg, Peder Baltzer Nielsen. Steen Gade understregede, at det kan jo godt betyde økonomisk vækst at opføre sig mere fornuftigt, at genbruge og stille vindmøller op i stedet for at fyre med kul. Grøn omstilling er jo at sikre, at den vækst vi får, ikke bygger på overudnyttelse af ressourcer. En vækst der er cirkulær økonomi og genanvendelse. Det er vi først lige startet på: Først på energisiden og vi er i en spæd start på ressourcesiden. Men det er jo det projekt, som er de hjul, der skal drejes de næste tyve år. Det betyder, at vi skal begynde at forestille os, hvilken økonomi, der kommer efter den udgave af kapitalismen, som vi kender i dag. Hvis man er socialist, så vil man sige det er socialisme. Liberal Alliance vil sige, at der skal mere marked til. Jeg ved ikke, hvad det er for en økonomi, der skal komme. Men et eller andet skal der komme. For vi må ikke bruge flere ressourcer, end jorden er i stand til at gendanne. Punktum. Uffe Elbæk, MF og formand for Alternativet Uffe Elbæk bragte netop nye væksttyper på banen og sagde: Selvfølgelig er der en parallelitet imellem materiel vækst og livskvalitet. Selvfølgelig vil vi alle sammen gerne bo i nogle bedre boliger og have toilet nede på gangen, i stedet for nede i gården. Men det er interessant at se de kurver for henholdsvis vækst og livskvalitet. De har kørt parallelt op til 70 erne. Livskvalitetskurven flader ud i 70 erne og er 80 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

83 blevet på samme niveau siden. Hvorimod den materielle vækstkurve blot stiger og stiger. Så vi bliver ikke mere lykkelige af at bruge mere. Kathrine Richardson argumenterede for, at det også handler om, at politikerne fokuserer meget på business cases. Det er mere interessant, der hvor der IKKE er en businesscase, fordi det betyder, at vi har lavet vores økonomiske rammer forkert sagde hun. Peder Baltzer Nielsen: Det er enormt vigtigt, at vi i kommunerne faciliterer den lokale debat om liveability, et ordentligt byrum og hvordan vi får det grønne ind i byerne. Jeg synes faktisk, at vi har alle muligheder for at gøre det og vi kan godt blive bedre til det i respekt for de nationale beslutninger der tages. Det kan være, at vi skal begynde en diskussion om kraftværkerne i København. Måske skal de være kultursteder eller boliger? Vi skal i hvert tilfælde holde op med at fyre med de der to flotte store bygninger. Det kunne jo være sådan en nøglehistorie, som vi har brug for. Steen Gade, energi- og klimaordfører samt erhvervs-og vækstordfører (SF) Hvor sætter vi ind? Deltagere fremhævede flere steder, hvor der kan sættes ind. Enkelte fokuserede på konkrete brancher, så som energi og vindmøller, og andre havde bredere fokus. Flere konferencedeltagere fremhævede bedre rammevilkår og færre regulativer, som en lavthængende frugt for den grønne omstilling. Således foreslog Kasper Benjamin Reimer Hansen fra WE architects. Eksempelvis ved at lempe på de regulativer vi har i dag. Lokalplaner hvor man kunne sige; her er der større frihed til at lave om på facaden, så det bliver mere klimavenligt. Få grønne facader eller bare i gadeplan begynde at dyrke grøntsager på veje, som ikke er specielt trafikkerede. Kunne man ikke tænke på den måde frem for oppefra og ned? Der var enighed om, at det ikke var et af DK2050-scenarierne, som ville være en realitet i Således sagde Peter Baltzer Nielsen: Realistisk set, bliver det jo en kombination af nogen af de her forskellige scenarier. På lokalplan tror jeg helt sikkert, at der skal gives plads til noget af det, der er vist i scenariet Grøn Guerilla. Det ser vi jo allerede i mange byer. Det er jo også et vigtigt emne i diskussionen, netop når du tager fat i lokalplaninstrumentet, så er det jo en diskussion hele tiden. Så har vi den jo næsten hver måned, hvis ikke det er oftere. Per Toppenberg fra Region Nordjylland, der selv var med i omstillingen, da fjernvarmenettet blev udbredt, argumenterede for, at det kan være nødvendigt med Folketingsbeslutninger, hvis der skal rykkes hurtigt: Det kræver forståelse for udfordringerne, for at man i dag kan gøre, som i forbindelse med oliekrisen, da Folketinget, for at sikre en hurtig og samfundsøkonomisk udbygning med naturgas og fjernvarme, indførte tilslutningspligt. Det er en af de allervigtigste årsager til den succesrige og hurtige danske omstilling. Hvis man skal rykke hurtigt og give sikkerhed for de endnu større investeringer, der kræves for at nå i mål med Energi 2050, er der behov for, at de gode erfaringer fra den første varmeplan udnyttes. 81

84 På transportområdet mangler vi jo nogle beslutninger. Det er evident. Men på energisiden, er vores udfordring primært at lagre energien, at skabe sammenhæng mellem systemerne, skabe flere udlandsforbindelser, så vi kan sælge og købe, samt få incitamentsstrukturen til at passe, så det også sker i praksis. Det her er et kæmpe omstillingsprojekt, som er nødvendigt for alle lande, i løbet af de næste år og Danmark kan altså blive hubben for det her, hvis vi forstår, at det er det vi kunne levere til verden. Steen Gade, energi- og klimaordfører samt erhvervs-og vækstordfører SF Det er langt mere interessant at diskutere, hvordan vi får en mere strategisk energiplanlægning, bød Michel van den Linden ind og fortsatte. Kalundborg er optaget af at sørge for, at der faktisk er energisikkerhed, for det er jo en stor del af vores problemstilling. Måske er der ikke energisikkerhed og virksomhederne ved ikke, hvordan de skal etablere eller investere. Vi synes faktisk, at kommunerne har en meget mere begavet vinkel, og det er jo at se på hvilke forbindelser, der er mellem de forskellige typer af energi. Hvordan får vi skabt nogle sammenhænge, således at overskuddet fra det ene sted, kan bruges af underskuddet det andet sted? Der skal handles nu Vi er på den rigtige bane, men det går ikke stærkt nok, var budskabet fra panelet. Der skal handles nu. Ikke kun for klimaet, men også for vores vækst, fortæller Katherine Richardson: Andre løber meget meget stærkt nu. Kina betaler Danmark for at hjælpe med at lave en plan for muligheden for at indføre vedvarende energi. Vi i Danmark har start-ups, som også har kinesere og japanere som deres kunder, men hvis ikke vi bliver ved med at presse, så sagter vi agterud. Vi har et forspring, men hvis vi giver slip på, så kan jeg love dig for, at de står der og overtager, advarede Katherine Richardson. Til Martin Krasniks spørgsmål: Tror I på, at Danmark er fri af fossile brændsler i 2050? var svaret det samme fra alle i panelet; vi tror og håber det men vi ved det ikke. Der var enighed om, at det handler om handlekraft og en vilje til at sikre, at vi fortsætter med at bevæge os i den rigtige retning. Peter Baltzer Nielsen nævnte et eksempel på, at små elementer kan virke stærkt forsinkende: Eksempelvis står vindmøllerne stille nu hele Danmark venter på Sundhedsministerens redegørelse. En redegørelse, der koster en million at lave, og den redegørelse får vi i Hvorfor smider man så ikke 10 eller 15 mio. i det, så man kan få de her 16 megawatt vindmøller op, som alle jo her er enige om? 82 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

85 Personligt tror jeg på det. Det gør jeg simpelthen fordi, at der er et stort pres på det her, og vi står på en platform, som kræver, at det sker. Michel van der Linden, teknik- og udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune Uffe Elbæk argumenterede for, at vi med historien i mente fra Sovjet til det arabiske forår må tro på, at der også kan ske hurtige ændringer, hvis befolkningen driver det. Han sagde således afsluttende: Det er ikke noget der kommer fra statsministeren alene, det er ikke noget der kommer fra os her, men det er noget med, at menneskerne begynder at snakke sammen og sige: ahh kan det ikke være anderledes?. Det er derfor DK2050 er så interessant, for det viser os scenarier, så vi kan forstille os noget andet. Så når du siger, kan det ske? så siger jeg Ja i fandeme-hedehule-helvede kan det ske!. Afhængig af hvad vi hver især gør! Sådan en som dig Martin Krasnik - hvilke spørgsmål du stiller til os i tv-studiet, hvad der kommer i aviserne, hvad der sker i byrådssalene, hvad der sker i vores partigrupper - Det afhænger af dig! 83

86 SIMON GILES GLOBAL CHALLENGES FOR CITIES TOWARDS 2050 Simon Giles, Director global lead for Smart Technology Strategy, Accenture, holdt et oplæg på DK2050-konferencen, hvor hans vigtigste budskab til Danmark og danske byer var, at de skulle forberede sig på mere end en fremtid. Hans oplæg er her gengivet i sin fulde længde. Firstly thank you for having me here today. It s always a pleasure to be back in Copenhagen. It seems I m here every month or two. And it s nice to be here at the end of the summer, and I can tell it s the end of the summer because it s not 3 degrees and raining it s 10 degrees and raining. But in a month it ll just go back to 3 degrees and raining and it ll be beautiful Copenhagen again. So, I was asked to come and give an international perspective on the futures relating to Danish cities after But what I would really like to do is four things. Firstly back cast; give a little bit of perspective of what it means between now and If we look back to 1980, which is the equivalent of now to 2050, what did we, and what didn t we know in 1980 and how would that actually relate to how life is now. Simon Giles opfordrede Danmark og danske byer, til at forberede sig på mere end én fremtid. Et projekt som DK2050 kan hjælpe jer med at have øje for tegn på hvilken retning det går i, sagde han. Foto: Lars Engelgaard The second thing I want to do is forecast; what are the few things that we know with some certainty will happen over the coming years, and what are the things that we know without any real certainty but could be hugely disruptive and if they were to come about would be complete game changers that we would need to react to. Then I d like to look at that within the context of so what all right, so what does that mean for Danish cities going forwards. Finally I d like to talk a little bit about; so what do you need to do in the next few years as cities to position yourself as effectively as possible to be successful in this world. I know that Nasim Talib, the author, talks about anti-fragility: The idea that actually people can benefit from uncertainty by developing 84 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

87 strategies that adapt that naturally adapts to uncertainty. And that can be a strategic and competitive benefit. I think there s absolutely that opportunity in the context of Denmark to take a leading position. And I think there s absolutely that opportunity in the context of Denmark to take a leading position. And the reason I m so confident about that is that if I look back to the 1960 s, 70 s and 80 s, the investments that Denmark made in green technologies were miles ahead of the curve internationally and it is only for that reason that you re in the position you are now in relation to the green economy compared to everyone else in the world. That forward thinking mentality has already happened in the context of Denmark and has positioned the country and the cities to take advantage of the next wave of green growth. But you mustn t be complaisant because there s still a lot that can be done to push forward and move to the next level. So let me move forward. So, in 1980 this is what a mobile phone looks like. Now, I would love to have brought a live size replica of a person, but I m guessing that it s bigger than a head. And the implication of that is; who then would have thought that not only we have IPhones now, but we have peripheral devices that connects to IPhones that measure our heart rate or our blood pressure or our blood glucose levels. It is nuts, you would never have thought that in When people went to work in the 1980 s they worked on electric type writers. Imagine casting yourself forward; I remember when I started working, we were still printing out acetates to present, so I wouldn t have presented like this, I would have printed out an acetate and would have had an overhead projector. And that is only 15 years ago. Ok, so, I would have coloring in my acetates. But more importantly in 1989 the Berlin wall came down. That s only 25 years ago, so if we project that forwards that s only Now before 1989, in those 10 years preceding that we were in the world of the cold war. You know, half of the world was still under communist rule and yet if we project ourselves forward to 2050 can we say with any certainty that the European Union will exist in the current form it s in. I don t even know whether in the next year the UK will leave the EU. There s probably a quite good probability, right. And that can have huge implications in terms of the balance of power that s happening around the world. So all I m saying is, the one thing we know when we project ourselves forward to 2050 is that we know very little, and we have to take that into account when we project forward. Things will move faster and things will be less certain, and we need to able to react to that. And that has huge implications for the way we design things and the way we design our cities. Ok, so, if we cast forward, from now to 2050 there are some things that we can predict with some confidence. The United Nations climate change panel is very clear that the climate science suggest that weather patterns will get more volatile. And that means more droughts, more rain, more extreme weather events. And 85

88 that s not just in Europe, that s globally. And the implications of that it has increased volatility, and if nothing else in this presentation, the most important thing to take away is, the next 25 to 30 years will be all about more volatility. Things will move faster and things will be less certain, and we need to able to react to that. And that has huge implications for the way we design things and the way we design our cities. I ll come back to that and its implications in a second. Over the next 10 years we re going to see a complete quantum shift in the way that products are produced and delivered. The second thing is; resource scarcity will continue to increase. We are not getting any more land, water resources are depleting and we re producing more waste. Under all these scenarios resource constraints will continue to bite, they will bite more in some regions than others Denmark is relatively lucky compared to Bangladesh or the South Sea Islands. Right, the impact of climate change and resource scarcity in those economies will be absolutely game changing. And that is horrendous for them, but a huge opportunity for those companies and those governments that want to support an economy that is going to be focused on helping and adapt to these two events, which again I ll come back to. Forms of production will change fundamentally and we already know that because we already seen now in things like 3D-printing, we re right at the bottom end of maturity of the curve of 3D-printing right now. Over the next 10 years we re going to see a complete quantum shift in the way that products are produced and delivered. That will change supply change in the cities fundamentally. Our cities are configured for industrial production and industrial scale. So we created production facilities close to logistics to be able to do very large scale production. Over the next 25 years we will see increased personalization in production and production will move closer to the center of the city. That s going to have massive implications on the way we design supply chains, logistics, delivery capabilities and centers of production. And we can anticipate that now, we don t have to wait, cause we ve got a fair look of what that s going to look like. Geopolitically the one thing we can predict is that the emerging markets, especially the eastern economies are going to continue to rise. And we know that pretty much for certain and the implication is that global trade routes are going to shift significantly over the next 25 years. And we ve already seen that if you just look at the import-export patterns of Denmark for the last 15 years, you can see that we re no longer exporting product at the same level as we were then. We are a net importer that will probably continue to increase, but also will continue to export products and services and I ll come back to that, because it s service export that is going to critical to the success. But then there are some things that we don t know, and what we don t know could really hurt us because these types of technologies may or may not emerge over the coming 25 years. But if they do emerge they will fundamentally change the world in the same way that the mobile phone, the computer, machine to machine, ubiquitous connectivity od devices are 86 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

89 changing the world now. So what are some of those things? Hydrogen: It s been around as an idea within the green economy for ages, but it has never quite gotten to the point where it has taken off. But interestingly everyone had written of hydrogen up until five years ago, or from the last five years, but now there seems to be a renaissance. I think the jury is out as to whether hydrogen is ever going come of age as a storage and production mean/mode. But if it does, and it does scale, it will fundamentally change the way we transport and manage energy around the networks and especially around storage of energy. And storage is a critical factor because we already seen battery technology change very rapidly companies like A123 in the USA making huge strides in terms of battery storage both in terms of the actual capacity and, but also in terms of the speed of development of the technology we re seeing and how they are applied. So if we can get to a position where the marginal cost of the energy storage is low enough then distributed renewables become a reality. And distributed renewables in the system as it is currently configured means that were need to have more intelligence into the network systems and we re able to deal with diurnal storage in a much more effective way without only having hydro as the back-up. So the combination between hydrogen and increased battery storage technology reducing marginal cost of battery storage will have potentially a game changing effect on the way that we construct our energy systems and not only that; the products that we re delivering on a basis of electrification. Driverless cars will have a massive potential impact id they take off at the scale that we all think or hope that they will do. The way that our transport systems will be configured, the intermodality of transportation will completely change as a result of the introduction of these cars. It s not just an infrastructural and technological change that s going to occur; it will have huge social implications. I was dropped off by a taxi driver this morning it s not a good world for taxi drivers when you ve got driverless cars. Now, in the context of a city like London, that is upwards of people that are employed in a sector. That will have the same kind of disruptive effect on a city like London as personal computers and mobile phones had in terms of changing modes of production and the internet has had on the printing business. If you were a printer in the early 1980 s, it was a great profession to be in not so good now. If you re a taxi driver now and driverless cars emerge not such a good place to be. What are we going to do about those people in London who don t have the training and capability to easily move jobs? That has huge social implications. Synthetic biology as a technology, synthetic biology, and the next one that I m going to speak to, are quite a long way out there. But some of the developments we re seeing in synthetic biology for those of you who don t know what synthetic biology is; synthetic biology is splicing DNA from different organisms to create new organisms. Now those new organisms can do all sorts of things. But within a context of the architectural world, it can develop biological construction techniques biological façade designs for example. But not only that in the context of the energy system, synthetic biology will allow you to create microorganisms that take us to the third of fourth level of bioethanol creation. And will put us in a position where were much more effective in the digestion of cellular for example and the translation of cellular into ethanol. Again, that has huge implications on our energy systems; the cost of delivery of energy and the way that we store and manage energy. 87

90 But synthetic energy can be applied across the board: Protein production, building façade design, organic design. There are already people in the visa institute in Harvard who are full time researchers into the application of synthetic biology to architecture. Quantum computing: again is one of those technologies that have been talked about for a while, but is on the cusp of achieving scale. This is something that is maybe 10, 15, 20 years out yet, but it will have the same type of disruption that the introduction of the microprocessor had in the 1980 s to the computing industry. What we can do to computing in a quantum world is fundamentally different to what we can do now. And the level of processing power and capability it would introduce would enable us to do some of the things that I will talk about in a second. Again, there s huge uncertainty. But the level of social and economic disruption this will cause is huge. So given all this uncertainty, so what, what are qualities that will be premium for Danish cities in both Danish markets, but also internationally. What is it that will set Danish cities apart in the same way that the introduction of green technologies and green infrastructures made Danish cities stand apart in the green debate? Being able to adapt to change will be the difference between whether you succeed or fail as a city in terms of delivering the expectations of citizens, in terms of life style, in terms of job creation, in terms of economic growth. The most important capability to develop as a city over the next 15 to 25 years is agility. Being able to adapt to change will be the difference between whether you succeed or fail as a city in terms of delivering the expectations of citizens, in terms of life style, in terms of job creation, in terms of economic growth. The reason Detroit is where it is today is because it wasn t an agile city. It wasn t able to adapt to the change that was staring it in the face over years. Now, don t get me wrong: I work with the public sector every day of my life, and it is not easy to get politicians to be agile. There s inherent conservatism in the process. And whenever you re dealing with infrastructure, it s difficult to create large infrastructure projects that are fundamentally agile. But there are things that you can do in the design of cities and the design of infrastructure that allows for more agility and more flexibility in the way we design our economic systems and our social systems. Design capability is one of the key competitive factors that Denmark brings to the table full stop. The heritage of good design going back to the 1950 s and before, all the way through to now and going in to the future is what sets apart the knowledge economy of Denmark from anywhere else. And if we re going to deliver green growth over the coming 25 years, the most important thing is to decouple economic growth from energy consumption. 88 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

91 And that means transitioning the economy to a services based economy and an IP based economy an intellectually property based economy. At the moment Denmark is perfectly positioned to do that and have a spring ball for success, but we have to continue to invest in the development of design capability the market of design capability and the application of design capability, globally. Because when people look to Denmark from China, from South America, they re going in position, what they see, is design, and design capability. And we need to build on that cause we build on strong foundations. Partner with design is innovation. DTU, the University in Aarhus are great centers of new intellectual property creation, but most importantly; applied innovation. Yes, blue sky innovation is important, it s very expensive and it s being done very well in other economies. I think if you partner together design capability with intellectual property creation, the area where Denmark can really stand aside, is in applied research. How do I take research and apply it in the context of good design and good delivery. So thinking about; what are the institutions, what are capabilities and the skills that I need to do applied research as opposed to fundamental research. I m not saying what we should not do fundamental research, but in terms of the balance of investment, I think it s more important to focus on the applications of the technology and the commercialization of the technology. Which get me on to entrepreneurs. Entrepreneurs the development and fostering of small or medium size businesses will be the engine of growth over the next 25 years. Yes, the large corporations will continue to be important and they ll continue to be engines of growths in the economy, but if we want to do job creation, the vast majority of the jobs in the economy come from small or medium size businesses, and we need entrepreneurs to go and take the applied research that is happening and coming out of the universities and start thinking about commercialization. How do I make money from this, how do I deliver new products and services that make life better, cheaper and faster in our cities, but also that we can export around the world. So we need to be friendly to entrepreneurs. Data will be the commodity. It won t be a luxury; it will be an absolute commodity. But without this commodity we won t be able to function anywhere near as effectively as an economy as we would like. And that is true across the board. So we need to make sure that we are able to deal with data and I ll come in to talk a bit more about that in a second, because I think that are a few things that can be specifically done to make the current urban form more effective in the creation of data, the collection of data, the management of data and the application of data. And there s a role for cities in doing that. And then finally; complexity: the world is getting more complex and it will continue getting more complex. And we need to understand complexity theory and the application of complexity theory, because we need to understand systems. Cities function as systems of systems and we need to understand the interrelation between those systems between the energy system, the water system, the food system and the waste system. Those four are interconnected in an axis and they relate and interrelate with each other. And unless we understand how they relate to each other, it s really difficult 89

92 to make interventions that make those systems more effective. Which then brings me back to data because the only way to really understand it is to get some insight, and the only way you can get insight to the interrelationships, is to measure it empirically and to collect data and to analyze data and then derive insight from that data. But in order to do that you need people who understand how to manage complexity. The countries and the cities and the companies what learn to harness complexity, will be next Facebooks and the next Googles of the world. So what are the specific actions that whoever you are as city leaders can go away tomorrow and start making active decisions to move forward? So the first is; develop and execute resilience in integrated resource management plans. Coming back to that point about increasing volatility of weather systems and resource scarcity, it is imperative that cities over the next 2-3 year are just dealing with questions mitigation of climate change, but are managing for adaptation. So you need to be prepared. You need to start planning for the what if -scenarios, and you need to understand; how do I make my city more resilient to climate change, but also more resilient to social and economic change. What are the things that would be disruptive and what are the actions that I can take to mitigate against that? But also to predict it; what are the four warning signs that I want to set as sign posts for action going forward. What are the things I want to track? This is already happening in Copenhagen, I know in relation the water system, I m sure it s happening elsewhere in other cities, I m just not aware of it specifically. I do know then I look around the world, the big difference in the dialogue that I m hearing over the last couple of years in relation to climate change, is that people are talking less about mitigation and more about adaptation and resilience. And that s a fact. We just have to deal with that and make sure that we re prepared. The second thing is; a much more integrated resource planning process between the cities and the surrounding hinterland of the city. The symbiosis; the interrelation between the city and its surrounding rural areas will be critical. We should think about it as a catchment area. And that is not only in terms of food production and waste management, but also in terms of energy production and energy management. And we need to understand how the city relates to its surrounding areas. Not just farmers in the agricultural sector, but also rewinding. In the UK there s a really interesting program that is looking at the implications of the deforestation of upland areas and increased flooding events in cities. Now, the policies that farmers are making in to how they grace their land if they chop down trees to make more gracing land for sheep, there s increased water run off, so that if you re dealing with greater flood risks there is no way of soaking up the excess water that is coming through and is going down stream 90 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

93 into the cities. That is critical relationship between land management in rural areas and urban risks management and resilience. So we need to think about the cities within the context of its super-urban surrounding and also in terms of the relationship between the city and the surrounding villages and small towns that are so heavily dependent of the economy of that city. Understanding those is really important to the good social functioning and the social fabric of Denmark over all. So it s about the relationship between Copenhagen and the other cities, the other cities and their surrounding market towns and those towns of the farming and agricultural structure. It has to be thought of as a system, we can t just think of the city in isolation. It has to be thought within the spatial context within which it s at. The second area is reform and governance. And for me the rules of the game are changing to government. The next 15 years will see the implication of social media transforming into governance and urban institutional reform. The barriers between the citizen and the state are breaking down. There will be much more direct democracy, participation and awareness. And the problem is that the institutions of government both in cities and at national level still reflect the 19th century. We haven t seen much institutional, governmental reform since the beginning of the 20th century. Or even before. And yet social norms have changed, economic production have changed. We re now in a world where the information age has caught up with us and yet the institution and forms of government is still reflecting the industrial economy. That can t be right. We need to make sure that we are reforming government and it s not just about public and private. What is going to happening in that middle ground of public and private? What are the old institutional forms that we need to bring back about cooperatives and mutual structures that will bridge the gap of trust. Because the moment that there seems to be a breakdown of trust between individual citizens and the state now that isn t as stark in Denmark as it is elsewhere in the world but if you go to the Middle East, you go South America, you go to other parts of Europe; Greece, Spain, Portugal, there is a fundamental breakdown of trust between government institution and the citizen. We need to find a way of bridging that trust gap by introducing new governmental forms that are somewhere between the public realm and private realm, but are reinstalling these capabilities of mutual cooperative structures that directly engage citizens. And engage citizens in the co-creation of the city and the planning of the city. The second is; cities need to retrain the employees in the public sector to be aware of the digital and information age. It s woeful as it currently stands. So no disrespect to Søren and the team that are working in the city government as it s currently standing, but with the best will in the world you have to look back to what happened to corporations in the 1990 s and 2000 s: There was a fundamentally investment in the training and capability development around digital technology that has not caught up in the 91

94 public sector. And it needs to be caught up in the public sector for cities to remain relevant. We also need to think about how we reform education, because at the moment we aren t educating children to be creative. We tend to educate children and again this is less stark in Denmark and in the Nordic countries than it is elsewhere but we re in a situation where our education systems are very good at creating factory workers for the industrial economy. We tell people how they need to do thing, teachers tell children how they need to learn and then the children repeat it back. But we re not very good at incentivizing to be creative and to be entrepreneurial. We re teaching them to be good factory workers. And if we want to create that carter of good designers and good entrepreneurs for 2030, 2040 and 2050 it starts now. It starts now with freeing up education to be much more creative, to develop a broad section of capabilities that aren t just about creating doctors and engineers and lawyers, but is about creating good entrepreneurs, good digital designers, and good architects. And that means we fundamentally need to reform primary, secondary and thirdly education. And then finally we need to invest in the underlying infrastructure. And that doesn t just mean civil engineering. This is a real buck bear of mine. Because when we talk about infrastructure there is a mental that we are talking about; these things; large transportation projects, large water projects, large energy projects. And yes, we need to continue in infrastructure and replacement of infrastructure. But we also need to think about digital infrastructure and production infrastructure. If we want to encourage good entrepreneurs we need spaces where they can work. Where they can come together, share ideas, get access to good knowledge and good ideas and applied research, so that they can go away and start building their own businesses at a low cost. We need to remove the barriers to entrepreneurship, create spaces that give people capabilities, access to tools, access to knowledge and access to capital that will allow them to then build their own businesses and be entrepreneurial. We also need to build more maker spaces, we need to encourage that transition to the new production economy by enabling people to develop digital design capabilities and digital production capabilities. And finally, we need to invest in digital infrastructure. We need to make sure we are able to embed sensing and control capabilities into the urban fabric, but we also need to capture the data that is already out there and use it much more effectively. Now the city of Copenhagen and Realdania have taken a huge step forward with CCC on developing the big infrastructure project. It s truly world leading lots of people have been 92 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

95 talking to me about it. That is the first step. We need to start capturing that data, we need to think about how we use that data to derive insight and to develop new applications, products and services. But that is an infrastructure development. We don t think twice about building a 300 million Euro bridge. But we do think twice about a two million dollar investment in developing an infrastructure for digital economy. Go figure, right. When we re talking about making decisions of the future of the economy, if we re not investing in this infrastructure, how can we expect that we re going to at the forefront of the digital design economy as it moves forward? So I ll leave it there. Hopefully I made think a little bit and put out some thoughts. I would love if we have a bit of time to have a conversation about it. Thank you. 93

96

97 Strategiske dilemmaer og udfordringer frem mod 2050 De fire scenarier, Rambølls vurderinger og de tre arkitektvirksomheders billeder har tilsammen blotlagt en række dilemmaer, udfordringer og løsningsmuligheder. Tydeligst står nødvendigheden af, at Danmark og danske byer ruster sig til mere end én fremtid. Scenarierne har ikke til formål at vise præcis, hvilket valg og hvilken vej vi skal tage i forhold til fremtidens grønne omstilling. De skal derimod danne afsæt for en kvalificeret diskussion om den udvikling, der knytter sig til en grøn omstilling af vores byer og vores samfund frem mod Danmark, de danske regioner, kommuner, virksomheder og borgere skal i deres handlinger og strategier forberede sig på, at de skal kunne navigere ift. flere mulige fremtider. Det centrale spørgsmål er: Hvordan skaber vi et grønt Danmark i balance? Et Danmark, der på én gang realiserer ambitionen om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050 og samtidig balancerer vækst, velfærd, livskvalitet og sammenhæng på tværs af Danmark. Beslutninger skal træffes på såvel nationalt, regionalt og kommunalt niveau i den kommende tid. En lang række af forskellige aktører skal bidrage med input og viden, som kan kvalificere debatten, og som kan danne grundlag for de strategier og politiske beslutninger, der skal træffes. Hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. Nadeem Niwaz, energiplanlægger i Rambøll De dilemmaer og spørgsmål, som rejses her, tager afsæt i publikationerne Fire veje til grøn vækst, Grader af grøn omstilling og Billeder af fremtidens Danmark samt de debatarrangementer, der er blevet afholdt i forbindelse med DK2050-projektet. Politikere, eksperter, arkitekter, borgere mv. har bidraget til at kvalificere en række af de dilemmaer og spørgsmål, som er relevante for vores fælles fremtid. Essensen er trukket ud, og listen her er på ingen måde endelig. Formålet derimod er at kickstarte en debatskabende dialog om Danmarks fremtid baseret på nærværende materiale. 95

98 Vi bør tilpasse afgiftsstrukturen det er absurd, at elafgifterne er høje, mens 57 pct. af elregningen financierer velfærd. Det betyder desværre, at danskerne opmuntres til at træffe forkerte valg. Fremfor en energieffektiv eldreven varmepumpe køber danskerne træpillefyr. Konsekvensen er dårlig udnyttelse af naturressourcerne og et samfundsøkonomisk tab. Forkerte afgifter er i dag en forhindring for den grønne omstilling. Kun 8 pct. af regningen financierer grøn omstilling. Men skal vi helt i mål, så skal EU på banen med en fælles afgiftsstruktur, der stiller de grønne alternativer bedre. Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi ENERGI OG KLIMA De fleste er enige om, at udledningen af CO2 skal nedbringes for klimaets skyld. Uanset hvordan fremtiden tegner sig, står Danmark ligesom resten af verden over for at skulle reducere brugen af fossile brændstoffer. Danmark kan ikke stå alene i kampen om at skabe et bæredygtigt samfund, da vi er afhængige af de aftaler, der laves på EU-niveau og på globalt plan. Der har siden COP15 været en form for stilstand i forhold til at få underskrevet globale klimaaftaler. Men et nyt momentum tegner sig, og i forbindelse med COP21 i 2050 åbnes der igen op for muligheder for at få landet en ny global klimaaftale og nye FN-målsætninger for bæredygtig udvikling. Hvilke dilemmaer stiller det os over for, og hvilke spørgsmål rejser det? Hvad betyder det for Danmark, hvis det endnu engang ikke vil lykkes verdens ledere at få underskrevet en aftale om reduceringen af CO2-udledningen? Hvilken grad af grøn omstilling ønsker vi, og hvad er realistisk at nå frem mod 2050, og hvem skal drive den grønne omstilling? Hvilken rolle kommer hhv. staten, regionerne og kommunerne til at varetage i fremtiden i relation til implementeringen af grønne løsninger? Hvilke valg står borgerne over for at skulle træffe i forhold til den grønne omstilling? 96 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

99 MILJØ Vi tærer på klodens ressourcer, og vi gør det i så høj grad, at jorden på nuværende tidspunkt ikke kan nå at reproducere sig selv. Derfor er det store spørgsmål i det 21. århundrede, hvordan vi kan bibeholde vores levestandard inden for de ressourcer, vores planet stiller til rådighed. Man kan sige, at der skal tages markante skridt i forhold til at nedbringe luftforurening og ressourceforbrug samt sikre den biologiske mangfoldighed, hvis vi i fremtiden stadig skal kunne trække på jordens ressourcer. Derfor er vores evne til at udnytte affald og genanvende vores ressourcer mere aktuel end nogensinde før i en verden med en voksende befolkning. Danmark er relativ god til genanvendelse, men udfordringen ligger i, at det er spredt ud på mange hænder, og det er op til den enkelte kommune at fastsætte deres eget niveau af genanvendelse. Hvilke dilemmaer og spørgsmål knytter sig hertil: Hvor realistisk er det at få reduceret ressourceforbruget globalt? Hvordan bliver Danmark mere ambitiøs i forhold til genanvendelse end, hvad regeringen på nuværende tidspunkt lægger op til? Hvis 100 pct. af vores affald skal genanvendes, så kræver det et ensartet affaldsindsamlingssystem på tværs af Danmark, og at der gribes ind i det kommunale selvstyre. Er samfundet klar til det? Hvordan navigerer den enkelte borger i forhold til de nationale og kommunale retningslinjer for miljøområdet og prioriterer derefter? ERHVERV OG ØKONOMI Teknologisk innovation har altid spillet en enorm rolle for samfundets og erhvervslivets udvikling. Det vil det også gøre for fremtidens grønne omstilling. Ny grøn teknologi kan let tænkes at blive et afgørende element for den grønne omstilling. At kunne udvikle og implementere grønne teknologier bredt vil således få stor betydning for muligheden for at reducere CO2-udledningen og for den grønne omstilling. De teknologiske løsninger til at skabe et 100 pct. CO2-neutralt samfund eksisterer allerede, men det vil være omkostningstungt for samfundet at implementere dem. For at skabe et samfund, der er mere bæredygtigt end i dag, kræver det således store økonomiske investeringer i både vedvarende energi og energieffektive løsninger. Det er investeringer, som skal finansieres af enten statskassen, kommunerne, borgerne eller virksomheder mv. Er Danmark klar til det? Hvordan skal grøn omstilling finansieres i fremtiden, og hvilken økonomisk model skal dominere? Hvordan balanceres ønsket om en større grad af grøn omstilling med det faktum, at statens største indtægtskilde kommer fra de fossile brændsler? Er det en hæmsko for grøn omstilling? Hvilke løsninger er bedst for samfundet på sigt de centrale eller decentrale energiløsninger? Og er samfundet klar til at prioritere og investere, hvad der kræves? Hvilket ansvar har erhvervslivet i forhold til udviklingen af teknologiske løsninger til fremtidens byer og prioriteringen af valg af løsninger? 97

100 TRANSPORT OG MOBILITET Det er et faktum, at transportsektoren er den største udleder af CO2. Energiforbruget i transportsektoren udgør en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug og dækkes hovedsageligt af fossilt brændstof. Det gør transportsektoren til en særlig udfordring i forbindelse med nedbringelse af CO2- udledningerne både i Danmark og globalt. De senere års stigning i biltrafikken har medført en række udfordringer for de danske kommuner. Presset på vejnettet er stigende, og de større danske byer oplever trængsel og forsinkelser for vejtrafikken. Samtidig opleves de afledte effekter i form af forringet mobilitet, øget luftforurening og negative konsekvenser for bylivet, borgernes sundhed og klimaet. En stigende urbanisering gør det endnu mere væsentligt at fokusere på nye løsninger, der skal forbedre mobiliteten i og omkring byerne og medvirke til et sundere og bedre bymiljø. Hvordan reduceres udledningen af CO2 på vejtransport, og hvilke incitamenter er nødvendige, som ikke eksisterer i dag? Hvad skal der til for, at der på nationalt plan kan besluttes en fælles handlingsplan for reducering af CO2- udledningen for vejtransport? Hvis regeringens målsætning om, at transportsektoren skal være 100 pct. fri for fossile brændstoffer i 2050, skal realiseres, hvilke beslutninger skal så tages nu? I Danmark er der et afgiftssystem til biler, der gør, at når man først har bilen, så skal den bruges Søren Brøndum, direktør for transport i Rambøll BORGER OG SAMFUND For at det skal lykkes at skabe nogle grønne bæredygtige byer, som folk har lyst til at bo, leve og arbejde i, kræver det, at alle interessenter bliver involveret lige fra stat, regioner og kommuner, til erhvervsliv, forsyningsselskaber og den enkelte borger. Statens primære rolle er at komme med de overordnede politiske rammebetingelser i form af aftaler, strategier, handlingsplaner, virkemidler og økonomiske incitamenter til at drive en udvikling fremad. Kommunernes rolle derimod er at sørge for at strategier og handlingsplaner bliver implementeret i tæt samarbejde med bl.a. erhvervslivet og borgerne. Erhvervslivet og videninstitutionerne har et ansvar for at udvikle og levere teknologiske løsninger og know how, der kan støtte op omkring en grøn omstilling ved bl.a. at være på forkant med udviklingen. Borgerne har et ansvar for at spille aktivt med og gøre brug af de ordninger, der tilbydes, og implementere de forskellige løsninger og muligheder, der er nødvendige for, at vi kan skabe et grønt og bæredygtigt samfund. Hvilke incitamenter er nødvendige for, at den enkelte borger vil vælge bilen fra til fordel for andre mere energirigtige transportløsninger? 98 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

101 Et andet vigtigt aspekt i debatten er begrebet livskvalitet. Hvad livskvalitet betyder for den enkelte borger i relation til den grønne omstilling og stigende urbanisering, kan være meget subjektivt. Livskvalitet er derfor vanskelig at måle. Men alle er enige om, at byerne skal bestræbe sig på at skabe de mest optimale rammer for det gode liv, hvis de vil overleve i fremtiden. Samspillet mellem livskvalitet, økonomisk vækst og grøn omstilling giver anledning til at stille skarpt på nogle spørgsmål, der er relevante at debattere: Hvilke valg er vi som individer villige til at træffe i forhold til den grønne omstilling og vores privatforbrug? Skal vi skrue ned på privatforbruget til fordel for grøn omstilling? Og skal der reguleres statsligt, eller skal det være op til den enkelte borger at træffe de valg, han/ hun finder bedst? Hvordan kobles økonomisk vækst med grøn omstilling og høj livskvalitet? Og er det overhovedet muligt? Hvis ansvar er det at træffe beslutninger omkring niveauet af livskvalitet? Er det staten eller kommunerne, eller er det op til borgerne selv? Disse dilemmaer og spørgsmål er nogle af de centrale i debatten omkring den grønne omstilling og omkring, hvilken samfundsmodel vi ønsker skal dominere i Danmark i fremtiden. Svarene skal ikke findes inden for de næste tre til fem år, tværtimod, det tager tid, og det skal både politikere, embedsmænd og den brede befolkning acceptere, hvis vi skal skabe et Danmark i balance. Men hvor lang tid har vi? Hvor lang tid må der gå, inden nogle centrale beslutninger omkring den grønne omstilling skal tages? Det er ikke en energiteknologisk udfordring, vi står over for. Det er et spørgsmål om politisk prioritering og at overkomme de økonomiske, organisatoriske og juridiske barrierer i vejen for den grønne omstilling. Nadeem Niwaz, energiplanlægger i Rambøll Det eneste, vi ikke kan gøre, er ikke at træffe nogle beslutninger. Hvilken rolle skal staten påtage sig, når der skal rammesættes og skabes incitamenter for implementeringen af nye grønne teknologier? 99

102

103 Fire perspektiver på DK2050 Fire profiler fra sektorer, der bidrager til at forme fremtidens Danmark, kommer her med deres bud på, hvad DK2050 kan bruges til, og hvordan vi kan tackle nogle af de dilemmaer, som den grønne omstilling stiller os over for. De fortæller også, hvilke scenarier de ser som mest attråværdige og hvilket, de mener, er det mest realistiske for Danmark i år MARTIN DAMM IKKE ALLE SCENARIER ER LIGE ATTRAKTIVE Martin Damm er borgmester i Kalundborg, som er en del af projekt DK2050. I scenariet Grøn Stat beskrives Kalundborg som en kommune, hvor det går fremad. Den grønne omstilling er lykkedes ved, at Kalundborg har satset på grøn industri, naturudvikling og udnyttelse af Kattegatforbindelsen. Men der er også andre mulige fremtider for Kalundborg. Her fortæller Martin Damm blandt andet om, hvad han mener DK2050 kan bidrage til, og hvordan Kalundborg vil bruge fremtidsscenarierne i deres videre arbejde med grøn vækst. Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune. Foto: Kalundborg Kommune MARTIN DAMM Borgmester i Kalundborg Kommune (V) siden Formand for Kommunernes Landsforening, KL siden marts Set fra din stol, som borgmester i Kalundborg, hvad har I så fået ud af DK2050, som I ikke kunne have fået på anden vis? Helt grundlæggende har vi fået lov at være en del af en større helhed projektet hedder ikke uden grund Danmark Det har givet os en god anledning til at zoome ud og tage et kig på vores kommune i et større perspektiv. Til daglig arbejder vi med de nære og lokale forhold, og selvom vi også orienterer os mod omverdenen både regionalt, nationalt og internationalt (Kalundborg huser flere virksomheder, der opererer globalt), så har DK2050 bragt os skridtet videre. DK2050 har leveret et meget omfattende materiale et vidensgrundlag, vi ikke havde kunnet opbygge alene. Et tværfagligt hold af dygtige fagfolk og eksperter har tegnet og fortalt de har givet deres bud på, hvad de 101

104 ser af perspektiver for Kalundborg Kommunes udvikling på den lange bane. DK2050 har fremlagt en række interessante strategiske dilemmaer i den grønne omstilling. Jeg hæfter mig især ved, at satsning på udvikling, test og implementering af grøn teknologi fortsat vurderes at få stor erhvervsmæssig og dermed samfundsøkonomisk betydning, og at dette i høj grad vil basere sig på et stærkt samspil mellem myndigheder, virksomheder og videninstitutioner. Det passer fint til det mindset, vi allerede arbejder ud fra, og DK2050 har blot ansporet os endnu mere til at fortsætte indsatsen. Hvordan vil Kalundborg Kommune bruge DK2050-scenarierne fremadrettet? Fra planstrategier og kommuneplaner ved vi, at det kan være svært for borgerne at forholde sig til udviklingsplaner med en tidshorisont på op til tolv år. De 35 år i DK2050-scenarierne kan derfor forekomme som en temmelig uvirkelig og abstrakt størrelse. Det er simpelthen en vanskelig øvelse at foretage en mental tidsrejse frem til år Betyder det så, at vi ikke kan bruge DK2050-scenarierne til noget? Nej, bestemt ikke, Kalundborg Kommune er gået med i DK2050-projektet, netop fordi vi mener, at så store udfordringer, som den grønne omstilling, betyder, at vi må træne os selv i disciplinen at tænke langsigtet. Det giver ingen mening at operere med korte tidshorisonter, slet ikke når det handler om omfattende investeringer i energianlæg og infrastruktur. Vi vil i vores arbejde med strategisk energiplanlægning og i vores kommende planstrategi forsøge at beskrive netop dette forhold. Vi vil bruge DK2050- scenarierne som en væg, vi kan spille vores idéer og ønsker op af. Vi skal turde tage debatten og tage svære beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden. Helt konkret har projektet skabt værdi for os ved at sætte ord og billeder på de forhold, vi bliver nødt til at tage stilling til. Det kan fx være spørgsmålet, om vi med en Kattegatforbindelse bliver et centrum for udvikling og vækst mellem metropolerne, eller om Kalundborg risikerer en skæbne som et sted, man sjældent lægger vejen forbi. Et andet spørgsmål, som DK2050 lægger op til, handler om, hvor langt vi skal gå for at opfylde vores energimål. Ikke alle scenarier er lige attraktive, og det er kun godt at få de forskellige bud på løsninger bragt frem i lyset i en åben, demokratisk debat. Jeg ser ikke scenarierne som færdige facit på, hvordan virkeligheden kommer til at se ud i 2050, men scenarierne kan hjælpe os til at se vores egne lokale udfordringer i et større perspektiv. De strategiske udfordringer, der er beskrevet i DK2050, bringer vi ind i den dialog og debat, vi har med borgere, foreninger og virksomheder om kommunens udvikling. Jeg håber, at den fine billedcollage, der er udarbejdet af SLETH, sammen med den specifikke beskrivelse af Kalundborg kommunes udfordringer og muligheder i 2050, betyder, at flere får lyst til at tage del i den lokale debat. 102 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

105 Hvilket af de fire scenarier ser du som mest attraktivt for Kalundborg Kommune? I den afsluttende rapport er Kalundborg Kommune blevet placeret i Grøn Stat, som er det eneste af scenarierne, der opfylder målsætningen om 100 pct. grøn omstilling, hvilket i sig selv er positivt. Grøn Stat er samtidig det scenarie, hvor staten går ind og tager styring på den grønne omstilling. Her mener jeg nok, at billedet i Grøn Stat - scenariet bliver en smule fortegnet i den forstand, at vi allerede i dag oplever et meget stærkt, lokalt engagement, hvor borgere, foreninger og virksomheder arbejder for kommunens udvikling, og hvor mange resultater netop er skabt i kraft af lokale initiativer. Så i den henseende ser jeg Grønne Netværk som et attraktivt scenarie, men gerne i god kombination med de elementer fra Grøn Stat, der handler om løsninger på infrastrukturområdet, så landet bliver bundet sammen og ikke splittet op. Hvilket af de fire scenarier mener du, det er mest realistisk vi ser som virkelighed i 2050? Det er et svært spørgsmål at svare på. DK2050 har fokuseret på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, og den internationale dimension fylder kun lidt, hvilket er en væsentlig usikkerhedsfaktor i scenarierne. Hvis jeg skal komme med et bud, så vil jeg indlede med at sige noget, som jeg er sikker på, nemlig at scenariet for 2050 ikke bliver et enten eller men et både og. Med det mener jeg, at vi har brug for alle kræfter for at løse den enorme opgave som en fuldstændig grøn omstilling er. Et realistisk scenarie ligger for mig at se som et, der balancerer mellem Grønne Netværk og Grøn Stat. Afhængigt af hvordan de internationale konjunkturer udvikler sig, vil scenariet nærme sig Grønne Kompromisser. Jeg tror ikke så meget på Grøn Guerilla - scenariet, der beskriver det politiske system som handlingslammet. Selvom det politiske system måske kan opleves langsommeligt, så oplever jeg, at der er en stigende forståelse af, at det er nødvendigt at handle, og der bliver i disse år indgået vigtige politiske aftaler både i Danmark og internationalt, der får betydning for den grønne omstilling. Hvis du kunne komme med ét ønske til politikerne på Christiansborg, hvad skulle de så gøre, for at en kommune som Kalundborg kan bidrage optimalt til den grønne omstilling frem mod 2050? Et klart ønske er at få gode rammebetingelser, så virksomhederne kan udvikle sig i en retning, der er mere bæredygtig. Det handler bl.a. om at indrette afgiftssystemer og lovgivning på en sådan måde, at virksomheder ikke bliver straffet, når de forsøger at udnytte ressourcerne bedre, men tværtimod får medvind til at udvikle nye løsninger, der måske endda kaster nye arbejdspladser af sig. I forlængelse af det ønske kan jeg kun opfordre til, at politikerne gør mere brug af de erfaringer, der er høstet gennem mange år i Kalundborg med den industrielle symbiose. 103

106 KATHRINE RICHARDSON VI SKAL TÆNKE LANGSIGTET Katherine Richardson er en del af det ekspertpanel, som har bidraget i udviklingen af DK2050. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med klimaforskning og har været formand for regeringens Klimakommission. Katherine fortæller her blandt andet om, hvad hun mener DK2050 kan bruges til fremadrettet, og hvilket scenarie hun ønsker for fremtidens Danmark. Hvad mener du, er det væsentligste bidrag DK2050 er kommet med i forhold til at kvalificere debatten om den grønne omstilling af Danmark? DK2050 henvender sig til de folk, hvis beslutninger i dag rent faktisk former Danmarks fremtid. Formålet var at synliggøre for lokale politikere og andre beslutningstagere, hvad deres beslutninger betyder for fremtiden, og jeg synes det langt hen ad vejen er lykkedes. Hvilket af de fire scenarier ser du som mest attraktivt for Danmark? Rent faktisk er jeg ikke særlig tiltrukket af nogen af dem, men jeg har samme problem i politik. Som regel finder jeg, at mine holdninger ligger midt i mellem to forskellige kandidater! Ift. scenarierne tror jeg, at jeg ligger et sted mellem Grøn Stat og Grønne Netværk. Hvilket af de fire scenarier mener du, det er mest realistisk vi ser som virkelighed i 2050? Jeg tror Grønne Netværk ligger tættest på, hvad vi kommer til at opleve, men det betyder ikke, at jeg tror Danmark i 2050 kommer til at ligne det billede, som man tegner i scenariet af Danmark i Hvis du kunne komme med ét ønske til politikerne på Christiansborg, hvad skulle de så gøre, for at Danmark realiserer den grønne omstilling frem mod 2050? Jeg tror, det er enormt vigtigt, at man ikke fortaber sig i det her og nu. Priserne fluktuerer meget. Lige nu er olieprisen eksempelvis lav, men det betyder ikke, at den også er det til næste år. Det er selvfølgelig vigtigt at lave omstillinger så omkostningseffektive som muligt, men man må ikke fortabe sig i de kortsigtede økonomiske kalkuler, når man omstiller et energisystem, hvor infrastrukturinvesteringer skal afskrives over mange årtier! Alfa omega i at realisere den grønne omstilling tror jeg er at holde fast i det langsigtede mål. Mange andre lande er meget misundelige på Danmark, netop fordi det er lykkedes for os at tænke langsigtet og lave en målsætning for KATHERINE RICHARDSON Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Formand for regeringens Klimakommission fra 2008 til DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

107 DK2050 favner bredt, men rummer ikke alt. Hvordan ser du, at DK2050 kunne udvikle sig for at styrke debatten om den grønne omstilling fremadrettet? Altså, hvor er de blinde pletter i projektet? Jeg tror måske, at DK2050 har været lidt for energifikseret. Det er en voksende erkendelse, at opnåelse af en bæredygtig udvikling kræver, at man udvikler systemer (energi, fødevarer, transport, osv.), som er meget effektive i deres ressourceudnyttelse og frem for alt at man sikrer sig, at når man løser et problem omkring et system, at man ikke skaber et andet problem i forhold til et andet system. Så næste gang vil jeg foreslå, at man tænker lidt mere holistisk på samfundsudvikling og ikke kun på energi. Katherine Richardson holdt et oplæg på DK2050-konferencen. Foto: Lars Engelgaard 105

108 PEDER BALTZER NIELSEN SCENARIERNE PROVOKERER OS TIL AT STOPPE OP Peder Baltzer Nielsen er stadsarkitekt i Aalborg Kommune, som er en del af DK2050. Aalborgs udvikling ser meget forskellig ud i de fire fremtidsscenarier. I scenariet Grøn Stat lukkes Aalborg lufthavn, mens den i scenariet Grønne Kompromisser udvikles som vigtigt knudepunkt. Peder Baltzer advarer her mod at vælge mellem scenarierne og fortæller om, hvordan han derimod ser scenarierne som et stærkt grundlag for samarbejde, arbejdet med planstrategi og vigtige debatter om, hvordan vi sammen kan skabe en grøn fremtid for Danmark. Hvad er det væsentligste, Nordjylland og Aalborg som byregion har fået ud af DK2050, som I ikke kunne have fået på anden vis? Scenariemetoden har været spændende at være en del af. Der har været nogle rigtig gode analyser og et godt materiale, som vil kunne bruges i det videre udviklingsarbejde. Det gælder både, når det drejer sig om den brede byudvikling, om erhvervsudviklingen, energiomstillingen og meget meget mere. Men det gælder også og nok især i debatten omkring byregionalt samarbejde. Det bliver PEDER BALTZER NIELSEN Stadsarkitekt i Aalborg siden Har tidligere været ansat i bl.a. Realdania Arealudvikling, hvor han arbejdede med byomdannelse og byudvikling gennem offentlig-privat partnerskab, samt i Miljøministeriet og flere andre dele af den offentlige sektor. vi nødt til at sætte meget mere fokus på i fremtiden, og her har vi kunnet starte en debat med de andre kommuner i vores byregion. En debat om nødvendigheden af et stærkt samarbejde hvor vi er afhængige af hinanden center og periferi og hvor vi netop kan få en anden diskussion end den om de fire store byer og så udkanten. Og hvor vi vel for alvor kan vriste os fri af de rigoristiske reminiscenser af de gamle Regionplaner. Et fremtidigt bæredygtigt Danmark må agere langt mere dynamisk. Der kan DK2050 vise vejen. Hvad ser du af styrker og svagheder i at arbejde med scenarier for at udvikle et debatgrundlag for, hvordan Danmark og danske byer kan navigere for at realisere den grønne omstilling? Styrken ligger i, at vi på et godt analytisk grundlag og med dokumenterede udviklingstrends kan tillade os at danne billeder af udviklingen. Jeg elsker sådan nogle Danmarkskort, der provokerer os til at stoppe op, protestere, undres og få påvirket vores holdning til, at forholdene kan udvikles i andre retninger end dem, vi går og forestiller os. Men netop her ligger så også svagheden. Vi er i en situation, hvor alt næsten skal være provokatorisk og derfor bliver oversat i en sort/ hvid verden. Det er enten eller. Og alt, hvad der kan udvikle sig til at være negativt, kommer fra København set fra Nordjylland af. Den holdning hænger mig ud af halsen, men den er svær at få gjort op med. Så hvis man ikke behandler den videre debat om fire scenarier varsomt, men blot beder om, at man skal vælge et af dem så forsvinder de fine nuancer i debatten. Så lægger man kun mærke til, at lufthavnen lukker i det ene scenarie og universitetet i det andet. Og så er videre debat og brug af scenarierne sådan set på kanten af at være umulige. Især når postulaterne ikke synes at være kvalitativt underbygget i materialet. 106 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

109 Hvilket af de fire scenarier ser du som mest attraktivt for jer og for Danmark? Som nævnt synes jeg ikke det er relevant i et seriøst stykke arbejde at skulle vælge mellem scenarierne. Ingen af scenarierne vil blive udført fuldt ud. Men de giver et pejlemærke om, at virkeligheden kan påvirkes, og hvad vi må tage med i vores overvejelser for at få alle aspekter af en fremtidig udvikling til at gå op i en højere bæredygtig udvikling en bred bæredygtighed vel og mærke, hvor udviklingen er balanceret, men grøn. Hvilket af de fire scenarier mener du, det er mest realistisk, vi ser som virkelighed i 2050? Jeg tror, Grønne Netværk bedst afspejler, hvordan udviklingen kommer til at gå. Som nævnt betyder det ikke, at det scenarie så realiseres eller kan vælges som vinderen. Men jeg tror, det afspejler en virkelighed, der er meget dansk. Og i hvert fald i Nordjylland er en sådan udvikling bekendt. Vi er vant til netværkssamarbejde. På regionalt niveau, hvor samarbejdet mellem det offentlige, Peder Baltzer Nielsen deltog i debatten på DK2050-konferencen om, hvordan når vi bedst muligt ambitionerne om et grønt omstillet Danmark i Foto: Lars Engelgaard. 107

110 erhvervslivet og forskningsmiljøet har givet Nordjylland og Aalborg den styrke, vi har i dag. Og lokalt i byerne er vi nødt til at styrke netværkssamarbejdet omkring byens, bydelens og kvarterets bæredygtige udvikling. Borgeren forventer det, og det giver også det bedste resultat og ejerskab. Hvis du kunne komme med ét ønske til politikerne på Christiansborg, hvad skulle de så gøre for, at Danmark realiserer den grønne omstilling frem mod 2050? Det ville være fantastisk, hvis debatten kunne vendes fra her og nu-løsninger og små kortsigtede mål til robuste rammer og langsigtede mål. Debatten om Planlovens blokering for den rigtige udvikling er jo næsten ikke til at holde ud på 20 ende år. Men i virkeligheden er det jo den gentagne kritik om de samme emner, der blokerer for en diskussion om de reelle udviklingsperspektiver. I virkelighedens verden arbejder vi jo ude i kommunerne hver eneste dag med at realisere en grøn udvikling inden for de rammer, der politisk er udstukket. Problemet er bare, at de udmeldinger om rammer og mål bliver mere og mere vanskelige at få øje på, hvis de overhovedet er der? Tænk hvis DK2050 havde været en policyudmelding fra staten til debat i form af en landsplanredegørelse eller lignende. Det ville fjerne debatten fra en unødvendig diskussion af, om strandbeskyttelseslinjen og kystbeskyttelsen eller detailhandelsbestemmelserne var for stramme eller ej. Så kunne man håbe på, at der kom fokus på en grøn udvikling med rammer for, hvordan det lokale netværk (kommuner, borgere og erhvervsliv) ville agere inden for de langsigtede mål. Hvad vil I i Aalborg bruge DK2050 til fremadrettet? I Aalborg vil vi bruge DK2050 til en grundig debat af byen og byregionens fremtid. Sandsynligvis i regi af en kommende planstrategi, men også i en bredere debat af, hvordan vi skal samarbejde for at blive robust over for en udvikling, der ikke kommer af sig selv. Det er vi vant til at det ikke kommer af sig selv. Men igennem DK2050 har vi fået et analysemateriale, som rejser nogle spørgsmål og antyder nogle udviklingstrends, som både kan falde ud til fordel for Aalborg, men også peger på nogle alvorlige problemer, hvis vi ikke er opmærksomme på dem. Materialet er en god og solid base for den nødvendige diskussion, vi skal have med hinanden og med borgerne. Kun derigennem kan vi få skabt et ejerskab til en grøn fremtid. 108 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

111 PETER RATHJE ERHVERVSLIVET ER EN DEL AF LØSNINGEN Peter Rathje er adm. direktør for ProjectZero i Sønderborg og har været en aktiv del af DK2050. ProjectZero er et offentligt-privat partnerskab etableret i 2007 af SE, Bitten & Mads Clausens Fond, Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea-fonden. ProjectZeros mål er at gøre Sønderborgområdet 100 pct. CO2-neutralt inden udgangen af Peter fortæller her blandt andet om, hvad han mener, danske kommuner og virksomheder kan bruge DK2050 til, når de skal arbejde for at realisere den grønne omstilling lokalt og om, hvad DK2050 kan bruges til i Sønderborg. Hvad er det væsentligste Sønderborg har fået ud af DK2050, som I ikke kunne have fået på anden vis? Med ProjectZero og ambitionen om at gøre Sønderborg CO2-neutral i 2029, 20 år før resten af Danmark, har Sønderborg allerede en ambitiøs agenda, som involverer alle områdets borgere, virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, foreninger, organisationer etc. DK2050-projektet har skabt udfordrende scenarier, spændende billeder af fremtiden samt fora, som har brudt vanetænkningen, skabt PETER RATHJE Adm. direktør for ProjectZero i Sønderborg siden Tidligere adm. direktør i bl.a. Sønderborg Havneselskab og i en række større og mindre virksomheder. uformelle involverende diskussioner, muliggjort den frie drøftelse og givet kortene på ny alt sammen med stor opbakning fra de mange lokale deltagere. Inddragelsen af de mange unge og deres holdninger og forventninger, har åbnet både nye øjne og muligheder. Projektet har skabt masser af værdifulde fremtidsbilleder, som vi kan spille ProjectZerobolden opad med henblik på løbende at trimme løsningsforslag og involvering. Vi har lært, at fremtiden handler om rettidigt at turde træffe de rigtige beslutninger, at de gode løsninger skabes i samarbejde, at den nationale rammesætning er helt central for, at vi som land kommer styrket igennem omstillingen. Men også at prisen for den fortsatte centralisering (med København i midten) kan blive uacceptabel høj for provinsbyerne, som måske bør søge alternative scenarier for ikke at miste handlekraft og udvikling. Grøn Guerilla -scenariet er således i processen blevet Sønderborgs mantra, som kan sikre, at vores energiambitioner kan udleves uden kompromis, såfremt den nationale indsats savner ambitioner, fremdrift og rummelighed. Hvilket af de fire scenarier ser du som mest attraktivt for Sønderborg og for Danmark? Jeg tror på værdien af, at opgaverne bedst løses i samarbejde på tværs af landets 98 kommuner, og at scenariet Grønne Netværk ideelt set bedst repræsenterer dette både for Sønderborg og for Danmark. Hvilket af de fire scenarier mener du, det er mest realistisk, vi ser som virkelighed i 2050? DK2050 har gjort centraliseringen og dens negative konsekvenser for provinsbyerne mere synlig, og jeg frygter at centraliseringen øges frem mod 2050 med nye negative 109

112 Peter Rathje deltog i debatten på DK2050-konferencen om, hvordan når vi bedst muligt ambitionerne om et grønt omstillet Danmark i Foto: Lars Engelgaard. konsekvenser for en balanceret vækst og udvikling. I givet fald bør Sønderborg fastholde områdets ambitioner og udleve disse gennem scenariet Grøn Guerilla. Hvordan ser du byernes og virksomhedernes roller og muligheder i at realisere den grønne omstilling af Danmark og hvad kan de bruge DK2050 til? Byerne er de nye drivers i omstillingen. Både i Danmark og i udlandet. Hvorfor vente på de internationale aftaler, når fremsynede politikere sammen med virksomheder og borgere kan skabe lokale initiativer, som både styrker klimaindsatsen og skaber skalerbare løsninger vækst, og beskæftigelse. Det ser vi heldigvis overalt i Danmark masser af eksempler på. DK2050 har skabt billeder af fremtidens Danmark, som både spejler globale udfordringer og adresserer nationale udviklingstendenser. Mange af billederne er skræmmende og udgør wake-up calls for provinsbyerne. Et øget kendskab til billeder og scenarier kan mobilisere vi-kræfterne og skabe nye lokale call-for-action. 110 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

113 Hvilket ansvar har erhvervslivet i forhold til udviklingen af teknologiske løsninger til fremtidens byer og prioriteringen af valg af løsninger? Erhvervslivet er både en del af problemet og en del af løsningerne. Nationalt tegner virksomhedernes fremstillingsprocesser sig for ca. 30 pct. af CO2-udledningen, men grønne danske virksomheder sidder også med komponenterne til de løsninger, som kan omstille både danske og udenlandske byer. Det gælder især energieffektive bygninger, grøn fjernvarme, biogasanlæg, strøm fra vindmøller etc. forankres i byerne gennem involvering. Politikerne har et stort ansvar for at vise og fastholde retningen og allokere ressourcerne. Hvad vil I i Sønderborg bruge DK2050 til fremadrettet? Sønderborg vil i 2015 videreføre debatten med henblik på styrket involvering af de lokale politikere, synlige fingeraftryk på Planstrategien, områdets ProjectZerotænkning, værdier og uddannelser. Der er ikke sat punktum, kun et komma... Danmark er i udlandet kendt for de grønne løsninger, State of Green, og det giver god mening, at vi styrker vores grønne brand og image, er ambitiøse og på forkant og selv i byerne, fuld skala, tager vores egen medicin. Der er behov for at udbygge samarbejdet gennem offentlig-private partnerskaber og styrke systemtænkningen gennem stærkere involvering af rådgiverne, og herigennem skabe mere robuste løsninger og accelereret omstilling. Når vi samarbejder i Danmark, løser vi ikke kun omstillingen af de danske byer, men får samtidig skabt et fundament for at accelerere omstillingen internationalt. Hvis du kunne komme med ét ønske til politikerne på Christiansborg, hvad skulle de så gøre for, at Danmark realiserer den grønne omstilling frem mod 2050? Den grønne omstilling bør være et centralt tværgående tema i de nationale politiske dagsordener, der bør tænkes langt ud over valgperiodens fire år, og omstillingen skal 111

114 112 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

115 Bilag 1: Program for DK2050 på Folkemødet 2014 DEBAT: HAR DANMARK OG DANSKE BYREGIONER RÅD TIL AT VÆRE GRØN FRONTLØBER? Kan Danmark og danske byregioner klare sig i den internationale konkurrence med andre lande og regioner, hvis der samtidig skal sættes turbo på den grønne omstilling? Har danske byer og regioner forskellige muligheder for at bidrage til den grønne omstilling frem mod 2050? Er større regionale samarbejder vejen frem? Deltagere: Anker Boye, borgmester, Odense Kommune. Lars Goldschmidt, tidl. direktør i Dansk Industri. Johannes Lundsfryd Jensen, gruppeformand for A i Middelfart byråd og formand for Miljø- og Energiudvalget. Tonny Johansen, administrerende direktør i Rambøll Management Consulting. Ulf Boman, Kairos Future. Flemming Madsen, Sekretariatschef for DOLL Nationalt GreenLab for fotonik og belysning. KAN GRØN OMSTILLING REDDE MELLEMSTORE BYER SOM SØNDERBORG? I mellemstore provinsbyer falder befolkningstallet, og byernes funktioner og grundlag udhules. Men kan grøn omstilling skabe lokal fremgang og fornyelse og dermed vende afvikling til udvikling? Med ProjectZero forsøger Sønderborg at fastholde sin betydning. Er det en vej frem? Deltagere: Peter Hesseldahl, innovationsforsker og forfatter, Universe Fonden. Peter Rathje, direktør, ProjectZero. Ulf Boman, partner og fremtidsstrateg, Kairos Future. Aase Nyegaard, viceborgmester, Sønderborg Kommune. Charlotte Riis Engelbrecht, formand for kultur- borger- og fritidsudvalget, Sønderborg Kommune. DK2050-SCENARIE-WORKSHOP MED MUTOPIA Arkitektvirksomhed MUTOPIA fra København debatterer DK2050-scenariet Green Grid i billeder og ord. Kom og vær med til at tegne og diskutere rammerne for et fremtidigt Danmark domineret af individuel valgfrihed og stor tiltro til at markedskræfterne kan løse miljøproblematikken. Deltagere: Serban Cornea, partner, MUTOPIA. Kristina Andersen, partner, MUTOPIA. Ulf Boman, partner, Kairos Future. KAN DET BÆRE? BYGGEWORKSHOP FOR SKOLEELEVER Bornholmske folkeskoleelever dyster i at bygge konstruktioner til fremtidens byer. Skal vi bo højt og tæt i fremtiden, til lands eller til vands, eller måske i nye boformer på Mars? Kom og følg generation 2050 s bud på fremtidens byggerier, når de udforsker og bygger i finurlige, grønne materialer. Dagens værkstedførere er arkitekterne maa Julie Dufour Wiese og Malene Abildgaard samt ingeniør Stig P. Fjording. Arrangør: Dansk Arkitektur Center, IDA, Arkitektforeningen og FRI. DEBAT: ARKITEKTURPOLITIKKEN OG FREMTIDENS DANMARK Mennesket i centrum arkitekturpolitikkens indflydelse i Hvordan kan kommunale arkitekturpolitikker være med til at forme morgendagens samfund samt sætte grøn omstilling på dagsordenen? 113

116 Hvordan kan kommunale arkitekturpolitikker understøtte langsigtede løsninger der rækker ud over kortsigtede politiske valgløfter? Hvordan sikrer vi, at mennesket kommer i centrum er borgerinddragelse metoden til et bedre Danmark i 2050? Deltagere: Marianne Jelved, Kulturminister, Radikale Venstre. Nathalie Mossin, formand, Arkitektforeningen. Serban Connea, partner, MUTOPIA. Iver Enevoldsen, borgmester, Ringkøbing- Skjern Kommune. Tina Saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune. DEBAT: VELFÆRD & GRØN ENERGIPOLITIK HVORDAN GÅR DET HÅND-I-HÅND? Hvordan sikrer vi en ambitiøs grøn omstilling i Danmark, og sideløbende bevarer vores høje velfærdskvalitet? Dansk Arkitektur Center sætter fokus på DK2050 et ambitiøst program der vil skabe en kvalificeret national debat om, hvordan vi sammen skaber et bæredygtigt samfund og byliv i DK2050 forholder sig til de mulige fremtider og retninger de danske byer og regioner kan styre mod for at indrette sunde og bæredygtige byer. Det er DK2050 s ærinde at fremme reel nytænkning i forhold til, hvordan man tænker strategisk og langsigtet på tværs af grænser og sektorer i planlægningen af byer, infrastruktur, energi, handel og transport. Deltagere: Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi. Jens Jonathan Steen, analysechef, Cevea. Uffe Elbæk, partistifter, Alternativet. Dan Stubbergaard, arkitekt MAA og partner, COBE. Poul Erik Lauridsen, direktør, Gate 21. Jane Sandberg, direktør, Arkitektforeningen. KAN DET BÆRE? BYGGEWORKSHOP FOR UNGE POLITIKERE Jordens ressourcer er noget, vi skal passe på. Der skal være nok til de fremtidige generationer. Ingeniører og arkitekter arbejder i disse år med at udvikle og gentænke nye og ressourceeffektive konstruktioner. Derfor udfordres unge politikere og bornholmere til at bygge højest og længst med færrest mulige materialer. Byggerierne bedømmes afslutningsvis af arkitekt- og ingeniørfaglige dommere. Dagens værkstedførere er arkitekt maa Julie Dufour Wiese og ingeniør Stig P. Fjording Arrangør: Dansk Arkitektur Center, IDA, Arkitektforeningen og FRI. DEBAT: FREMTIDENS BOLIG OG BOFORMER I 2050 Stadig flere intelligente boligløsninger er kommet på markedet. Hjemmets mange funktioner kan i dag styres fra et intelligent interface, hvorfra varme-, vand- og energiforbrug kan styres af boligejere til glæde for pengepung og den grønne omstilling. Nye teknologiske boligløsninger vil også revolutionere velfærdsindustrien, hvor ældre og handicappede vha. intelligente boligløsninger kan klare flere og flere hverdagsopgaver selv. Markedet for intelligente boligløsninger forventes at eksplodere i årene frem, og danske forskningsmidler og private virksomheder satser benhårdt på at være på forkant med udviklingen. Men hvordan ønsker vi at fremtidens bo- og boligformer skal se ud, hvordan skaber vi rammerne for et godt liv i 2050 samt hvilke sociale relationer ønsker vi at fremme i fremtidens bolig med eller uden teknologi? Deltagere: Kristine Virén, redaktionschef, Bolius. Rasmus Astrup, projektdirektør, SLA. 114 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

117 Lars Juel Thiis, partner, CUBO. Peder Baltzer, stadsarkitekt, Aalborg Kommune Palle Adamsen, formand BL DK2050-SCENARIE-WORKSHOP MED WE ARCHITECTURE Den progressive tegnestue WE Architecture debatterer DK2050-scenariet State of Stuck i billeder og i ord. Kom og vær med til at tegne rammerne for et fremtidigt Danmark domineret af kollektive værdier og livsstil, men hvor den teknologiske udvikling, specielt grønne teknologier, er mere ujævn. Deltagere: Julie Schmidt-Nielsen, partner, We Architecture. Marc Jay, partner, We Architecture. KAN DET BÆRE? BYGGEWORKSHOP FOR BØRN OG UNGE Konstruktioner og byggerier for børn og barnlige sjæle åbent for alle. Hvor højt, hvor langt og hvor stærkt kan man bygge? Og hvad skal man tænke over, når man skal bygge flot, højt eller langt? Værkstedførere er arkitekt maa Julie Dufour Wiese og ingeniør Thomas Jensen Arrangør: Dansk Arkitektur Center. IDA, Arkitektforeningen og FRI. DK2050-SCENARIE-WORKSHOP MED SLETH Den århusianske arkitektvirksomhed SLETH debatterer DK2050-scenariet Green State i billeder og i ord. Kom og vær med til at tegne rammerne for et fremtidigt Danmark domineret af kollektive værdier og en teknologisk udvikling understøttet af en progressiv offentlig politik. DEBAT: SKRUMPELEV PÅ SKRUMP Skrumpelev perspektiver på affolkningsproblematikken i Danmark. I kølvandet på Dansk Byplan Laboratoriums nylige rapport på vegne af MBBL, stiller vi her skarpt på effekten af den stigende urbanisering for landdistrikterne. Skal landdistrikterne afvikles eller er der værdi i at bevare dem? Dansk Arkitektur Center sætter fokus på, hvordan man kan skabe fornyet vækst og tilflytning til landdistrikterne? Skal landdistriktskommunerne nedlægges og omlægges til landbrug? Skal vi lade stå til eller gå efter den totale afvikling af landsbyerne? Er der økonomiske fordele på samfundsniveau/ regionalt/kommunalt ved at (gen-)investere i udkantsdanmark? Deltagere: Ellen Højgaard, direktør, Dansk Byplanlaboratorium. Anne V. Kristensen, næstformand i Regionsrådet Midtjylland, Venstre. Camilla Van Deurs, arkitekt MAA Partner, Gehl Architects. Charlotte Riis Engelbrecht, formand for kultur- borger- og fritidsudvalget, Sønderborg Kommune. Jannek Nyrop, chef for Bystrategisk stab, Odense Kommune KAN DET BÆRE? BYGGEWORKSHOP Konstruktioner og byggerier for børn og barnlige sjæle åbent for alle. Hvor højt, hvor langt og hvor stærkt kan man bygge? Og hvad skal man tænke over, når man skal bygge flot, højt eller langt? Værkstedførere er arkitekt maa Julie Dufour Wiese og ingeniør Thomas Jensen Arrangør: Dansk Arkitektur Center, IDA, Arkitektforeningen og FRI. Deltagere: Lars Jensen, partner, SLETH Arkitekter. 115

118 DEBAT: HVORDAN VIL GENERATION2050 BO I 2050? Debattens centrale omdrejningspunkt er Hvordan vil generation2050 bo i 2050?. Det handler både om brugerdreven innovation og involvering af unge i udviklingen af vores byer. Hvordan tages de unge med på råd? Hvad kan de bidrage med, og hvori ligger værdien? Vi spørger Kulturministeren om,hvordan Regeringens arkitekturpolitik kan være med til at fremme kommunale arkitekturpolitikker, der aktivt inddrager de unge? Kulturministeren får forud for debatten overrakt Charter for Unges Deltagelse i Byudvikling og Samfundsplanlægning, som 14 kommuner har udviklet og underskrevet i forbindelse med partnerskabet CityLAB. Med underskrivelsen understreges vigtigheden af at kvalificere det byggede miljø ved at tage de fremtidige generationer med på råd ligesom CityLABpartnerskabet viser nye veje for, hvordan unge, planlæggere og politikere sammen kan udvikle fremtidens bæredygtige byer. Deltagere: Marianne Jelved, Kulturminister, Radikale Venstre. Esben Danielsen, innovationsdirektør, Orange Innovation. Mia Manghezi, udviklings- og byggechef, Lejerbo. Kasper Larsen, forretningsudvikler, Manova. Jannek Nyrop, chef for Bystrategisk stab, Odense Kommune DEBAT: OPKOBLET ELLER AFKOBLET? INFRASTRUKTUR I 2050 Debattens centrale fokus ligger på betydningen af store infrastrukturelle konstruktioner, såsom Femern-forbindelsen, Kattegatforbindelsen og højhastighedstoges betydning for danske regioner. Hvilke nye knudepunkter kommer til syne? Hvordan sikrer vi en fortsat udvikling af bæredygtige mobilitetsløsninger såsom den danske cykelkultur? Kan vi gøre det bedre og optimere de grønne løsninger? Deltagere: Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet. Hans Henrik Henriksen, rådmand, Aalborg Kommune. Jacob Bjerregaard, borgmester, Fredericia Kommune. Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri. Lars Jensen, partner, SLETH Arkitekter. DEBAT: HVORFOR SKAL DANMARK VÆRE ET GREEN LAB? Hvilke muligheder har Danmark for at være et green lab, hvor løsninger til resten af verden kan afprøves og udvikles? Er Danmark, danske byer og dansk viden god nok til at være et globalt hotspot for udviklingen af grønne løsninger? Med Klima-energi og bygningsministeren stiller vi skarpt på, hvordan vi sikrer at dansk eksport af grønne teknologiske løsninger (for-)bliver lukrativt. Når vi i 2050 skal vurdere, hvordan vi har sikret grøn omstilling gennem arbejdskraft og omlægning af industri, hvilke satsninger/tiltag har da været de vigtigste på nationalt- og regionalpolitisk niveau? Deltagere: Rasmus Helveg Petersen, Klima-energi- og bygningsminister, Radikale Venstre. Thomas Færgemann, direktør, Concito. Hanne Christensen, Executive Director, Rambøll. Ole Schrøder, partner, Tredje Natur. Kristian Ruby, chefrådgiver, Operate. Flemming Rafn Thomsen, partner, Tredje Natur. Finn Mortensen, direktør, State of Green. 116 DK2050 Sammen om et grønnere Danmark Dansk Arkitektur Center

119 DK2050-SCENARIE-WORKSHOP MED TREDJE NATUR Den innovative landskabstegnestue Tredje Natur fra København, debatterer DK2050- scenariet Guerilla Green i billeder og i ord. Kom og vær med til at tegne og diskutere rammerne for et fremtidigt Danmark domineret af individuelle værdier og livsstile. Deltagere: Ole Schrøder, partner, Tredje Natur. Flemming Rafn Thomsen, partner, Tredje Natur. KAN DET BÆRE? BYGGEWORKSHOP Bæredygtige konstruktioner og byggerier for børn og barnlige sjæle åbent for alle. Hvor højt, hvor langt og hvor stærkt kan man bygge? Og hvad skal man tænke over, når man skal bygge noget, som ikke kun er flot, højt eller langt, men som også skal kunne bære? Og hvad sker der, når man skal bygge det med materialer som fx ståltråd, spaghetti, sugerør og tape? Vær med i konkurrencen om at lave den mest bæredygtige konstruktion. Undervejs kan I få råd fra en arkitekt og en ingeniør, som vil give jer tips og tricks til at bygge både flot og godt. Dagens værkstedførere er arkitekt maa Julie Dufour Wiese og ingeniør Thomas Jensen Arrangør: Dansk Arkitektur Center, IDA Arkitektforeningen og FRI. 117

120 Partnerskabet bag DK2050 DK2050 scenarieprojekt støttet af Biennaleudstilling i Venedig 2014 støttet af Deltagende Kommuner København Aarhus Aalborg Odense Ringkøbing-Skjern Sønderborg Fredericia Middelfart Kalundborg Høje-Taastrup Regioner Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Analysepartnere Arkitekter Medkurator af Billeder af fremtidens Danmark Videnspanel Prof. Katherine Richardson KU Prof. Mark Lorenzen CBS Prof. Brian Vad Mathiesen AAU Prof. Gertrud Jørgensen KU Projektudvikler Kommisær Kent Martinussen, adm. dir. Dansk Arkitektur Center Kurator Stig L. Andersson, professor, landskabsarkitekt samt kreativ direktør i og grundlægger af arkitektvirksomheden SLA Tak til OSRAM, SpektraLED, New Mat, alluvial International, Egen Vinding & Datter, Bark House, Sibelco Denmark, Niels Bohr Arkivet, Museum Jorn, Mariebjerg Kirkegaard, Den Hirschsprungske Samling, Thorvaldsens Museum, KØS, Carsten Hoff, iguzzini, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, G.N. Brandts Haves Venner. Kataloget er støttet af NATIONALBANKENS JUBILÆUMSFOND Koordinator i Venedig Arkitekt Troels Bruun, M+B Studio