Ny forskning: Business Regions i Danmark

Transkript

1 Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015

2 Seneste skud på stammen

3 Et nyt erhvervsfremmedanmarkskort? Næsten alle kommuner er med i forskellige samarbejder: 75 kommuner er med i business regions 11 er med i byregionssamarbejde 11 er med i forskellige andre samarbejder (udviklingsråd) 1 er ikke med (endnu) Greater Copenhagen (måske snart med Skåne) Business Region Aarhus Business Region North Denmark Business Region Midt-Vest

4 Formål Sammen med KL ønsker vi at se nærmere på de nye business region-konfigurationer, der findes i Danmark, i et vækstperspektiv. Formål: Erfaringsopsamling hvad er status, hvor er det på vej hen, skaber det vækst? Skabe et diskussionsgrundlag for drøftelsen af business regions ift. vækst. Mangler evidensbaseret viden om business regions faktuelle betydning (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, april 2015). Vi kigger ind i maskinrummet og ser på sporene i nyere dansk planlægnings- og erhvervsudviklingshistorie Sammenligning af danske med udenlandske business regions hvad kan vi lære? Modeludvikling

5 Metode Metode: 34 semistrukturerede interviews med offentlige og private aktører samt to forskere med speciale i byregioner; virksomhedsledere, borgmestre, kommunaldirektører, direktører, erhvervschefer, sekretariatsledere og forskere. Spørgeguide med 10 emner udarbejdet i samarbejde med KL to pilotinterviews samt litteraturstudier. Varighed min. Repræsentanter for: Erhvervsstyrelsen, Business Region North, Greater Copenhagen, Business Region Aarhus, Esbjerg-området, Trekantområdet Danmark, Udvikling Fyn og Dansk Industri.

6 Proces i samarbejde med KL Opstart Desk research 30+ interviews i DK Afrapportering 5 internationale cases Udvikling af model Afrapportering og udgivelse

7 Før alt andet Der er en enorm optimisme omkring de nye samarbejder. Business regions ses som en ny måde at gøre tingene på. Det er en ny konfiguration i dansk erhvervsfremme. Det bygger på frivillighed, og det kan man godt lide. Nogle taler om, at det er en slags buffet, hvor man kan byde ind med noget, og hvor man kan tage noget fra. Fællesmængden er vækst gennem synlighed og kritisk masse. Hvordan, ja det er endnu ikke klart defineret, men målet er det samme for alle. Hamburg og Amsterdam er de helt store og klare pejlemærker. Dem vil alle benchmarke sig op imod. In the abstract, configurations may be defined as constellations of organizational elements that are pulled together by a unifying theme, such as unequaled service or pioneering invention. (Mintzberg et al., 2009:329)

8 Overordnet tendens - 1 Business regions og byregioner synes om end ret vagt defineret at være nye konstellationer for samarbejde og tillid med formålet at skabe vækst. Der er krav om nytænkning af hele erhvervsfremmetænkningen i Danmark. Og her spiller de nye business regions en væsentlig rolle. De nye konstellationer kæmper om retten til selvstyre for at opnå nødvendig vækst til at finansiere velfærd. Det er en del af en større neo-liberalistisk forståelse og et skridt væk fra statslig indblanding gennem detailstyring. Grundlæggende synes det at handle om magtfordelingen mellem kommuner og stat.

9 Overordnet tendens - 2 For kommunerne er der tale om en politisk-administrativ konstruktion, mens det for virksomhederne indtil videre kan synes som endnu en skåltale. Der er generel stor opbakning til arbejdet med business regions og byregioner. Både fra det politiske system og erhvervslivet. Fællesmængden er vækst gennem synlighed og kritisk masse. Hvordan, ja det er endnu ikke klart defineret, men målet er det samme. Hos alle i det kommunale politiske system synes der at være en meget positiv narrativ om fælles mål, sammen er vi stærke og mere synlige (vi fylder mere qua geografi og indbyggertal), vi stoler på hinanden, der er plads til alle uanset størrelse, og der er tillid til hinanden. Den gamle narrativ om, at alle bekæmper hinanden og helst ser nabokommunen have det dårligt, tales helt klart væk. Retorikken er tydelig ift. at dét her virker eller kommer til at virke.

10 Overordnet tendens - 3 Mobilisering: Her handler det om at få sammenhæng i tingene; tænke ting sammen. Fx sammentænke erhvervs- og boligområder. Fx skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked. Fælles sprog: Her handler det om at bane vejen for fælles forståelse og fælles prioriteringer. Og også om at definere, hvad arbejdet egentlig går ud på. Størrelse betyder noget: Handler om at blive synlige på det internationale marked, så nye investeringer, virksomheder og arbejdskraft kan tiltrækkes. International House i Kbh. nævnes af flere som et godt eksempel. Rammebetingelser: Sammenhængende infrastruktur, kvalificeret arbejdsmarked

11 Overordnet tendens - 4 Uklart, hvor de nye business regions og byregioner placerer sig eller bliver placeret i forhold til opgavefordeling mellem stat, region og kommune. Retorikken peger på, at de nye konstellationer har høje ambitioner om at placere sig højt på en national og sågar international dagsorden. Handler det også om rollefordeling både mellem de enkelte nye konstellationer og internt i konstellationerne. Smart specialisation synes at være en central del af de nye konstellationer. Det betyder noget ift. tidligere tiders smøren ensartet ud over det hele -tankegang: forskellig geografi, historie, identitet med videre. Og ikke mindst forskellige måder at løse samme opgave på afhængig af det pågældende steds administrative kultur. Business Region North Denmark og Greater Copenhagen har bare forskellige udgangspunkter og forskellige kulturer.

12 Overordnet tendens - 5 Der synes at være en klar overbevisning om, at man via de nye konstellationer kan pick the winners. Dette modsiges klart af de to forskere, der har deltaget. Der er ingen evidens i forskningen for at kunne forudsige, hvem der bliver vindere, og hvem der bliver tabere. Tiltag, der i dag er gode, men som i morgen viser sig at være helt forkert. Det er man formentlig godt klar over bag ved linjerne, men retorikken og narrativen er klart, at der skal satses stort og internationalt for i hvert fald at være med i spillet om at blive vinder.

13 Konklusion Udviklingen af business regions og byregioner skal ses i et større perspektiv end etablering af nye samarbejdsformer. Det synes grundlæggende at have form af en venlig, men bestemt, armlægnings-konkurrence mellem kommuner og stat om retten til selv at skabe vækst - blandt andet for at fastholde velfærd. Armlægningen synes drevet af et paradigmeskifte ift. et kommunalt ønske om at kunne planlægge for vækst selv. Dette skifte synes udløst af såvel interne danske processer (strukturreform i (2007) og eksternt pres i form af international konkurrencedygtighed og attraktivitet. Vækst er den store driver for kommunernes adfærd ift. business regions og byregioner. Denne vækstdriver synes at manifestere sig gennem nye former for tillidsbaseret samarbejde, hvor tidligere tiders konkurrence mellem stor og lille kommune og mellem alt og alle generelt synes at være afløst at velvilje til at løse fælles udfordringer.

14 Tak for opmærksomheden Kontaktdata Peter Kvistgaard, John Hird,