Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Transkript

1 Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS

2 Program Kl Indledning - præsentation Kl Grundvandskortlægningen i DK, baggrund og metoder Kl Pause Kl Eksempler på Indsatsplaner Kl Spørgsmål Kl Afslutning

3 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima- og Energiministeriet

4

5

6 Regeringens 10-pkt.-program fra Pesticider som er skadelige i forhold til vores sundhed og for miljøet skal fjernes fra markedet. 2. Pesticid-afgifter, -pesticidforbruget skal halveres 3. Nitratbelastningen skal halveres inden år Økologisk landbrugsdrift skal fremmes 5. Beskyttelse af særlige drikkevandsområder 6. Ny jordforureningslov - affaldsdepoterne skal ryddes op 7. Øget skovrejsning og restaureringsprojekter af naturen til beskyttelse af grundvandet 8. Styrkelse af EU-målsætninger 9. Øget kontrol med grundvands- og drikkevandskvaliteten. 10. Dialog imellem landmænd og deres organisationer

7 Områder med særlig drikkevands interesser i DK (udgør ca. 40% af det saml. areal) 40% Område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Område med drikkevandsinteresse Område med begrænset drikkevandsinteresse

8 Hvordan er OSD udpeget? Områder hvor der dannes grundvand Højtliggende grundvand (højt potentialeniveau) Områder hvor der foregår en grundvandstrømning ud af området OSD arealet afstemt i forhold til fremtidige indvindingsbehov Tilgodeser den decentral vandforsyningsstruktur

9 Den nationale grundvandskortlægning Grundvandskortlægningen startede i 1999 og vil blive afsluttet i 2015 Områder med særlig drikkevandsinteresse er kortlagt i forhold til grundvandsressourcen og beskyttelsen af denne Disse arealer udgør ca km 2 i Danmark Kortlægningsprogrammet er finansieret ved en afgift på 30 øre pr m 3 forbrugt vand Det totale beløb for kortlægningen udgør ca. 1,5 mia. kr. Kortlægningen administreres af 7 lokale Miljøcentre (Ålborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Roskilde og Nykøbing F.) som hører under Miljøministeriet GEUS koordinerer kortlægningen og udarbejder standarder for hvordan kortlægningen skal udføres i praksis En stor del af arbejdet udføres af medarbejdere i MC og i rådgiverfirmaer.

10 Detailkortlægning og beskyttelsesstrategi Detailkortlægning af de geologiske og hydrologiske forhold Udpegning af beskyttelses-områder Kortlægning af forurenede grunde Udarbejdelse af Indsatsplaner til beskyttelse af grundvand, herunder arealanvendelse.

11 Kortlægningskoncept

12

13 Kortlægningsmetoder: Boringer TEM MEP PACES Pejlinger Vandprøver vandkemi Grundvandsmodeller og oplandsberegninger

14 Boringer

15 Kortlægning med TEM Traditionel fod-tem (40*40) Sky-TEM

16 MEP (Multielektrodepotentiale)

17 PACES (Slæbe-Geoelektrik)

18 Grundvandets strømningsretning

19 Grundvandsmodeller og oplandsberegninger

20 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland

21 before the TEM studies, but have now been confirmed by new drilling surveys. Prækvartærflade baseret på boringer Prækvartærflade baseret på geofysik

22

23

24 TEM udført i DK

25 Samlet geofysik i DK TEM PACES MEP Seismik

26 Sammentolkning af data Programmet Workbench illustrerer koten/dybden til den gode leder (12 ohmm) og består af fed ler, der oftest udgør bunden af grundvandsmagasinet. Profil krydser flere begravede dale profil længde: 27 km Mod nordøst ses områder med kalk NE SW

27 Konklusion Vandforsyningen I DK er baseret på en høj kvalitet af grundvand. Avanceret og dyr efterbehandling er ikke nødvendig Folketinget har besluttet, at det er vigtigt, at vores grundvand er rent og at forsyningen bygger på en decentral vandforsyning. De mest sårbare områder skal kortlægges, så der for disse områder kan udarbejdes en indsatsplan, og yderligere forurening kan undgås Det et vigtigt med en høj og detaljeret kortlægning, når denne får betydning for f.eks. udbringelse af husdyrgødning på bestemte arealer På grundlag af grundvandskortlægningen udarbejder kommunerne Indsatsplaner der skal tage hånd om beskyttelsen af vores grundvand. Planerne skal bl.a. sikre fornuftig byudvikling, og at udvaskningen af nitrat ikke overskrider gældende grænseværdier Over 15 år vil forbrugerne komme til at betale ca. 30 øre/m 3,