Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Transkript

1 Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014

2 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering fra anlægsreguleringen Perspektiver for indførelse af ny regulering SIDE 2

3 Hvor vi kommer fra - og hvor vi skal hen 2007 Husdyrgodkendelsesloven ifbm. kommunalreformen 2011 Ændring af reglerne om udledning af ammoniak (L12) 2011 Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger 2013 Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Forår 2014 Vækstplaner Efterår 2014 Dialog om modeller for ny regulering på baggrund af konsekvensvurderinger 2015 Lovgivningsarbejde 1. august 2016 Målsætning om indfasning af ny regulering SIDE 3

4 Tre hovedopgaver i arbejdet med ny regulering Ny arealregulering differentieret og målrettet gødningsanvendelse Ny emissionsorienteret regulering af staldanlæg Forenkling ved at arealdelen i de nuværende husdyrgodkendelser overgår til generel arealregulering SIDE 4

5 Store forventninger Politisk opdrag: Markante forandringer Vækst under hensyn til miljø- og naturbeskyttelse SIDE 5

6 Målinger af emissioner på bedriftsniveau Muligheder Udfordringer Kan tilskynde god drift Tekniske begrænsninger Usikkert Dyrt Kan straffe landmanden for eksterne forhold, han ikke har indflydelse på indgår ikke som grundlag for de førstkommende reguleringsændringer, men de tekniske muligheder undersøges nærmere. SIDE 6

7 Ny arealregulering Gødningstildelingen skal i højere grad afhænge af vandmiljøets tilstand, afgrødernes behov og arealernes evne til at tilbageholde kvælstof. Øget frihed og fleksibilitet til at vælge virkemidler (efterafgrøder, randzoner mv.). Skaber nye forskelle mellem bedrifter. Væsentligt med veldokumenterede og administrerbare virkemidler. SIDE 7

8 Ny arealregulering grundlæggende valgmuligheder ift. model (I) Regulering af gødningsnormer og tilvalg af virkemidler (II) Udledningskvote baseret på typetal for kvælstofudvaskning og for virkemidler SIDE 8

9 Ny anlægsregulering Overgang til at regulere staldanlægget ud fra belastningen af omgivelserne i stedet for antallet af dyr i stalden. Skabe øget fleksibilitet og frihed for landmanden under hensyn til natur- og miljøbeskyttelse. Sammentænkning ift. ny arealregulering, målsætninger i vækstplaner, nyt VVM-direktiv, ny husdyr-bref mv. SIDE 9

10 Ny anlægsregulering grundlæggende valgmulighed ift. model (I) Husdyrreguleringsudvalgets tre modeller (II) Stipladsmodellen Fastsættelse af emissionskrav på baggrund af arealflade i staldanlæg. SIDE 10

11 Adskillelse af arealer og anlæg Den nuværende arealdel af husdyrgodkendelser udskilles til generelle regler i arealreguleringen. Væsentligt for en positiv business case, at arealer og anlæg er adskilt inden en ny husdyrregulering indfases. Mere husdyrgødning som følge af flere dyr i stalden vil kræve en arealgodkendelse, hvis ikke der er skabt en differentieret arealregulering. Forudsætter løsninger ift. beskyttelse af grundvand og regulering af fosfor mv. SIDE 11

12 Udfordringer (nogle af dem!) At levere gevinster (netto) NLK har eksempelvis estimeret de sektorøkonomiske gevinster ved en ny husdyrregulering til blot 5 mio. kr. årligt Overholdelse af direktivforpligtelser Forenkling eller differentiering i de enkelte løsninger Optimering og prioritering ift. miljø- og erhvervshensyn Dokumentation, kontrol og håndhævelse Indfasning SIDE 12

13 Hvad skal lykkes for at det går godt! Timing og sammentænkning af regelændringerne Sund fornuft, dialog og inddragelse af relevant viden Afstemte forventninger ift. prioriteringer, gevinster og rækkevidden af det faglige grundlag Klarhed om hvornår vi arbejder for hhv.: Øget differentiering og målretning (men også ny administration) Øget forenkling (men også mindre differentiering) Det administrative grundlag (herunder it-understøttelse) forberedes i tide SIDE 13

14 Miljøstyrelsen - vi arbejder for miljøet