Undervisningsvejledning til indskolingen
|
|
- Victor Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsvejledning til indskolingen
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål
3 INTRODUKTION TIL MIN SKOLE MIN VEN Trivsel og stærke, positive børnefællesskaber er med til at forebygge mobning. På den årlige trivselsdag har jeres skole derfor valgt at arbejde med TAL ORDENTLIGT (Call me) og Red Barnets skolemateriale Min skole Min ven. Undervisningsforløbet giver eleverne en forståelse for værdier som tolerance, respekt og omsorg. Og gennem dialog får de mulighed for at arbejde med, hvordan disse kan omsættes til konkrete handlinger. Hver klasse skal lave deres egne Min skole Min ven bud, der er forslag til, hvordan man kan øge klassens trivsel og undgå mobning. Buddene skal til slut skrives på kronblade, der sættes på den tilsendte plakat. Plakaten er udformet som stammen på et træ, og sammen med bladene danner den et trivselstræ. Når trivselsdagen er omme, kan I hænge alle klassers Min skole Min ven bud op et fælles sted på skolen. Ud over en plakat per klasse vil jeres skole også modtage en wall sticker per matrikel, som I på skolen selv kan bestemme, hvordan I vil bruge. I kan desuden downloade kronblade og ekstra plakater på redbarnet.dk/minskoleminven. Her finder I også de cases og emojis (smileys), I skal bruge til undervisningen samt spørgsmål og svar om mobning. En af hovedårsagerne, til at mobning opstår, er når en klasse ikke har et stærkt sammenhold. Det er derfor afgørende at sætte fokus på klassefællesskabet så tidligt som muligt for at undgå mobning. Dette undervisningsmateriale hjælper jer med at sætte social trivsel og antimobning på skoleskemaet. 3
4 MÅLGRUPPE Undervisningen er målrettet elever i indskolingen. Skal du gennemføre undervisning i 3. klasse, kan du evt. kombinere undervisningen med cases målrettet mellemtrinnet. MOBNING ELLER DRILLERI FOR ALVOR? Ordet mobning kan være vanskeligt at forholde sig til for de yngste elever. Derfor anbefaler vi, at man til elever i klasse i stedet bruger begrebet at drille for alvor. Hvis vi driller for alvor, gør vi hinanden kede af det. Vi skubber hinanden væk ud af fællesskabet. Det står i modsætning til at drille for sjov, der er, når vi har det sjovt sammen og griner. Det er en måde at have positiv kontakt på og gør, at vi kommer tættere på hinanden. 3. klasseelever kan godt forstå kompleksiteten i ordet mobning og forskellen på mobning og drilleri. TIDSFORBRUG Undervisningsforløbet er udarbejdet, så det kan afholdes på ét modul. Det kan dog med fordel benyttes over to moduler. Din klasse kan få behov for at gå mere i dybden med bestemte emner. Fx fælles aktiviteter for klassen og tolerance af hinandens forskelligheder. Vi anbefaler, at I tager jer tid til disse snakke i klassen og får skrevet jeres aftaler ind i klassens Min skole Min ven bud. HER HJÆLPER VI HINANDEN 4
5 KORT OM UNDERVISNINGEN Klasserne laver deres Min skole Min ven bud ved hjælp af undervisningsforløbet, der bliver styret af en af klassens fagpersoner. Det er en fordel, at det er en fagperson, der kender klassen godt. Undervisningen er opbygget sådan, at eleverne skal forholde sig til to forskellige billeder af børn, der ikke er en del af fællesskabet. Eleverne skal finde frem til, hvordan de kan hjælpe børnene, og hvordan de kan undgå, at nogle i deres klasse får det på samme måde. Derudover skal de tage stilling til, hvordan børnene har brug for støtte fra en fagperson eller forælder. Undervejs i undervisningen brydes formen med lege, der har fokus på fællesskab. FORBEREDELSE Vælg cases Forud for undervisningen skal du vælge de to mest relevante cases, som klassen skal snakke om. Du vælger mellem seks billeder med illustrationer af børn i forskellige situationer. Du finder de forskellige cases på redbarnet.dk/minskoleminven. Til hver case følger der også en række spørgsmål, der kan støtte dig i dialogen med klassen Barn alene på bænk 2. Børn på madras 3. Slåskamp på legeplads 4. Barn mast på legeplads 5. Børn med mobil på bænk 6. Børn, der hvisker i klassen
6 Print og medbring materialer MATERIALER: De cases, du har udvalgt Kort med emojis (smileyer) Kridt Plakat til klassen Kronblade Klargør lokale I skal bruge meget plads at bevæge jer rundt på i undervisningen. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole. HER ER ALLE VIGTIGE 6
7 DREJEBOG FOR UNDERVISNINGEN Her er et bud på et forløb til et enkelt modul. I vil kunne komme i dybden med to cases på et enkelt modul. Legene er med til at styrke klassens fællesskab, skabe et trygt rum og variere undervisningen, men det er samtalerne om casene og buddene, der er det primære. Gentag gerne forløbet samme dag med nye cases. Da eleverne allerede kender undervisningsformen, vil I kunne komme mere i dybden med diskussionerne. Jo dybere de bliver, jo bedre vil klassens Min skole Min ven bud blive forankret i jeres hverdag. DET SKAL DU GØRE: Opvarmningsleg: Klassens temperatur minutter Snak om den første case: 15 minutter Humør-stafetten. 10 minutter Snak om den anden case: 15 minutter Fællesskabsleg: Rækkefølge. 10 minutter Min skole Min ven bud minutter Fællesskabsleg: Trække gulerod. 10 minutter Opvarmningsleg: Klassens temperatur Du starter med at markere tre baser i lokalet: En ja-base, en nej-base og en ved-ikke-base. Du kan fx tegne cirkler på gulvet med kridt eller udnævne tre hjørner af lokalet til baser. Nu skal du stille tre spørgsmål til klassen, som eleverne skal svare på ved at stille sig i en af de tre baser. 1. Tror du, alle synes, vores klasse er god at være i? 2. Tror du, alle har nogle at lege med i vores klasse? 3. Tror du, alle tør sige, hvad de mener i vores klasse? 7
8 Formålet med øvelsen er: At få et stemningsbillede af klassen som helhed. Det er ikke meningen, at eleverne skal pege hinanden ud. At give dig mulighed for at lægge mærke til, hvilke mekanismer der bliver sat i gang blandt eleverne og styrer den enkeltes svar. Snak om den første case Med udgangspunkt i den første case, du har udvalgt, tager I en fælles snak om, hvordan man kan hjælpe barnet på billedet. Bagerst i dokumentet med cases til indskolingen finder du inspiration til spørgsmål, der kan starte dialogen i klassen. Formålet med snakken er: At få eleverne til at reflektere over, hvordan de kan styrke fællesskabet i klassen, så ingen føler sig alene eller bliver drillet for alvor. At I i fællesskab finder frem til konkrete handlinger, som I vil udføre i klassen for at forebygge ensomhed og drilleri for alvor. At eleverne sætter ord på, hvad de synes, fagpersoner og forældre skal gøre for at forebygge ensomhed og drilleri for alvor i klassen. Opsamling Når I har snakket om billedet, fører du samtalen over på klassen. Du snakker med eleverne om, hvad de kan gøre som klassekammerater, så der ikke er nogen i jeres klasse, der får det som børnene på billederne. Og hvad de vil gøre, hvis situationen alligevel opstår. Kan I lave nogle aftaler om, hvordan I styrker jeres sammenhold i klassen? Fx ved at lave legeaftaler på kryds og tværs eller ved at finde på lege, som hele klassen kan være med til. Eller er der bestemte måder, I vil behandle hinanden på? Fx særligt sprogbrug eller måder at vise omsorg på. 8
9 I takt med at I kommer på handlinger og aftaler for klassen, skriver du dem ned, så du til sidst kan føre buddene over på kronbladene til klassens trivselstræ. Som afslutning på øvelsen spørger du eleverne, hvad lærere, pædagoger og forældre kan gøre for at hjælpe eleverne i den pågældende situation. Elevernes svar noterer du også på klassens liste med bud. Humør-stafetten Du skal nu starte en humør-stafet. Del eleverne op i tre grupper. Hver gruppe skal placere sig ved en af de tre baser, I brugte til at tage klassens temperatur. Hver gruppe får til opgave at samle emojis (smileyer). Gruppe 1 skal samle forskellige glade emoji-kort Gruppe 2 skal samle forskellige ked-af-det emoji-kort Gruppe 3 skal samle emoji-kort, der viser hverken glæde eller ked-af-det-hed Hver gruppe skal samle ti emoji-kort. Kortene ligger i en stor bunke med ens afstand til gruppernes baser og med forsiden nedad, så ingen på forhånd kan se, hvad kortene viser. Eleverne ved de tre baser stiller sig i en lang række. Den første i hver række løber hen og trækker et emoji-kort, løber tilbage til gruppen, som sammen vurderer, om kortet passer til den slags ansigter, gruppen skal samle på. Passer kortet, beholder gruppen det. Hvis ikke tager næste elev i rækken kortet med retur, lægger det tilbage og trækker et nyt. Når gruppen har samlet de ti kort, sætter alle i gruppen sig ned. Det kan forekomme, at en gruppe har beholdt et forkert kort, så en anden gruppe ikke kan samle ti rigtige kort. Sker det, kan det give anledning til en god snak om, hvordan ansigtsudtryk og følelser kan tolkes forskelligt. 9
10 Snak om den anden case På samme måde som før skal du nu starte en dialog om den anden case, du har udvalgt. Vær igen opmærksom på at skrive elevernes aftaler ned, så du til sidst kan samle deres Min skole Min ven bud. Fællesskabsleg: Rækkefølge Du skal nu sætte en fællesskabsleg i gang. Børnene får til opgave at stille sig i række efter et bestemt tema, som du vælger. Det kan fx være: Højde Farve på blusen Skostørrelse Håndfladens temperatur Længde fra fingerspids til albue Hårlængde Gennemfør gerne øvelsen flere gange med forskellige temaer. Bagefter tager I en snak om, om der var noget eleverne ikke vidste om hinanden i forvejen. Variation: Hvis du gerne vil gøre legen lidt mere udfordrende, kan I lave legen, hvor børnene ikke må tale sammen. De må kun bruge mimik og kropssprog. Formålet med fællesskabslegene er: At lave et afbræk i undervisningen og sætte fokus på klassens fællesskab. Du kan skifte fællesskabslegene ud med andre lege, du kender. 10
11 Min skole Min ven bud Klassen har nu delt deres idéer til, hvad man kan gøre for at styrke fællesskabet. Undervisningen afsluttes med, at I sammen gennemgår klassens Min skole Min ven bud og sikrer, at alle kan stå inde for dem. Bagefter skriver I buddene ned på kronbladene og hænger dem op på plakaten i klassen og evt. andre steder på skolen. Fællesskabsleg: Trække gulerod Slut undervisningen af med en leg, der har fokus på fællesskab. Alle eleverne lægger sig på maven i en rundkreds med ansigterne ind mod midten og holder hinanden i hænderne eller i armkrog. Nu skal du forsøge at trække en af eleverne fri ved at trække i børnenes ben. Eleverne kæmper imod ved at holde fast i hinanden. Når en elev er blevet trukket fri, skal han eller hun hjælpe med at trække flere elever fri. De resterende elever lukker hullet i rundkredsen ved at samle sig. Legen fortsætter, indtil de sidste to elever er trukket fra hinanden. Legen er god, fordi den skaber et fællesskab for eleverne. De skal samarbejde og beskytte hinanden. Derudover illustrerer legen, hvordan man nogle gange som gruppe skal kæmpe for at holde fast i fællesskabet. HER ER VI MOD MOBNING 11
12 FÆLLES MÅL Min skole Min ven har fokus på, hvordan eleverne får kompetencer til at trives bedre i skolen og sammen skabe trygge og tolerante børnefællesskaber. Her er det kort beskrevet, hvordan Min skole Min ven er forankret i formål og kompetenceområder for de mest relevante Fælles Mål: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk og kompetencemål for børnehaveklassen. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med Min skole Min ven er formålet blandt andet, at eleven kan forklare og samtale om, hvad der fremmer trivsel i eget liv. Eleven har viden om enkle trivselsfaktorer i skolen og har kendskab til egne rettigheder i relation til skolen. Eleven har viden om egne personlige grænser og kan give udtryk for disse. Endelig har eleven viden om følelser og kan beskrive følelsesmæssige reaktioner. Dansk I arbejdet med Min skole Min ven er fokus primært på kompetenceområdet kommunikation. Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagerens oplevelse af kommunikationen. Endelig har eleven viden om måder, vi handler på gennem sprog. Børnehaveklassen Min skole Min ven er også velegnet at bruge i børnehaveklassen. Her er fokus på, hvordan eleven får kompetencer til at bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre. Det betyder et fokus på, at eleven kan bidrage til at opbygge og efterleve klassens normer og har kendskab til skolenormer. Der er et fokus på samvær, der særligt fokuserer på, at eleven er i stand til at opbygge og vedligeholde relationer til andre gennem kendskab til spillereglerne for samvær i klassen og skolen. Endelig har eleven viden om, at personer er forskellige og handler derefter. 12
13 Vil I arbejde mere med klassens fællesskab? Red Barnet tilbyder en lang række undervisningsmaterialer via skolesitet redbarnet.dk/skole. Vil I arbejde mere med at skabe trygge, tolerante børnefællesskaber i klassen, anbefaler vi følgende: DropMob: Red Barnet og Skole og Forældres materiale DropMob hjælper skoler med at lave en antimobbestrategi, der virker. Undervisningen, du netop har gennemført, er en del af processen i DropMob. Du henter DropMob gratis på redbarnet.dk/dropmob. Fri for Mobberi: Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi består af en kuffert og et digitalt univers med pædagogisk materiale til elever i indskolingen, fagfolk og forældre. Materialet har til formål at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Du kan købe Fri for Mobberi på friformobberi.dk. HER TALER VI ORDENTLIGT 13
14 MIN SKOLE - MIN VEN Undervisningsvejledning til indskolingen Min skole Min ven
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereUndervisningsvejledning til mellemtrinnet
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4
Læs mereUndervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 0.-2. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug 4 4 3 KORT OM UNDERVISNINGEN
Læs mereUndervisningsvejledning klasse
Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 3.-6. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug KORT OM UNDERVISNINGEN
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Læs mereModul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 7.-10. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN KORT OM UNDERVISNINGEN FORBEREDELSE DREJEBOG
Læs mereModul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL
Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS
Læs mereBakkeskolen HVAD ER MOBNING?
Bakkeskolen, skolebestyrelse, personale og ledelse har alle bidraget til Bakkeskolens antimobbestrategi. Alle har taget stilling til, hvordan vi vil forebygge og håndtere mobning. For at forstå mobning
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL PÆDAGOGEN Kort om foløbet 4 3 FORBEREDELSE DREJEBOG
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FORÆLDRENE KORT OM FORLØBET FOR FORÆLDRE FORBEREDELSE SÅDAN GIVER I JERES INPUT
Læs mereLåsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.
Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål At sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever. Herunder forebyggelse af og strategi for mobning. Ifølge: Bekendtgørelse om foranstaltninger
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereFri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet
Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereBatteriøvelse klasse. Introduktion til underviser
Batteriøvelse 5.-7. klasse Børn med sygdom har ofte ikke så meget energi som deres klassekammerater. Det betyder, at de ofte må prioritere og fravælge aktiviteter i frikvarteret og i timerne, og det kan
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs merePædagogisk vejledning til skoler
Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereModul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereEr du glad for at gå i skole?
1 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING April 2 Lyne Friskole har foretaget ny undervisningsmiljøvurdering og denne gang har vi valgt at foretage den blandt skolens yngste elever, fra Børnehaveklassen til og med
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereGregers Krabbe står sammen mod mobning
Gregers Krabbe står sammen mod mobning HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereRESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER
RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESULTATER FRA EFFEKTEVALUERINGEN AF PROGRAMMET 2017 Udarbejdet af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet INDHOLD BAGGRUND SIDE 1 UNDERSØGELSEN
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereHvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Hvad er Forårs SFO? Forårs SFO er Odense Kommunes tilbud for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Formålet er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereMunkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereGerbrandskolen HVAD ER MOBNING?
Gerbrandskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske og gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Handlingerne kan godt være
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker DropMob er udviklet med hjælp fra: Nivå Skole og Børnehusene Nivå (Basen Fritidsklub, Galaxen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereLyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle
Lyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle På Lyngholmskolen mener vi, at alle voksne og børn har ret til at have det godt og trives, og at vi alle har et medansvar for at skabe trivsel.
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereLærervejledning - forældremøde
Lærervejledning - forældremøde 13 december 2018 Forældrene spiller en vigtig rolle for klassens trivsel. Det er derfor en god ide at tale om forældrenes rolle allerede tidligt i elevernes skoleliv, og
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereHeibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereVI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE
VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE Tak, fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet ser frem til samarbejdet med jer. Over hele verden arbejder Red Barnet
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereAntimobbestrategi for GLS
Antimobbestrategi for GLS Indhold Indhold...1 Fællesskab omkring trivsel en forudsætning for læring og udvikling...2 Hvad betyder ordene?...3 Hvad gør vi på GLS for at forebygge mobning?...4 Aktiviteter
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereDEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereTimring Læringscenter
Timring Læringscenter HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereKLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER
FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereSe virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.
Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereNej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%
Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 42 / 81% 8 / 15% 2 / 4% Ja Nogenlunde rigtigt Er du
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL SKOLEBESTYRELSEN Hvor er I i DropMob-forløbet? SKOLEBESTYRELSENS OPGAVER
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSkole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec.
Skole: Hanstholm skole Årgang: År: Måned: dec. Generel tilfredshed Er du glad for at gå i skole? 9 Hvordan har du det med dine lærere Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse du går i? Hvordan
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mere