Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus

Transkript

1 Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus Projektrapport Februar 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf Fax dgc@dgc.dk

2 Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus~ Bent :Katll Bo T~gen :Nielsen Dansk Gasteknisk Center: ais Hørsholm 1!195.

3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus Projektrapport Bent Karll Bo Tegen Nielsen Dansk Gasteknisk Center ais Dr. Neergaards Vej 6A 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: Februar 1995 Dansk Gasteknisk Center ais Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: - at DGC er ansvarlig i henhold til HAlmindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR B9r, som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. - at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses tilloo% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. - at DGC skal - uden begrænsning - om levere egne ydelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DGC 's materiale.

4 DGC-rapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE l Resume Indledning Baggrund Formål Anlægsbeskrivelse Brænderkarakteristik Ethylen-emission Driftsmåling med indreguleret brænder l O 9 Diskussion l O FIGURER (1-6) BILAG (1-6) Demonstration af lav-nox-brænder BK\doc\R av

5 DG C-rapport 2 1 Resume Projektets formål er at etablere et referenceanlæg i et gartneri for den nye type lav-nox-brænder, som benytter flertrinsforbrænding og intern røggasrecirkulation som middel til at reducere emissionen, samt at dokumentere denne tekniks muligheder og driftsdata. Projektet omfatter tre brænderkonfigurationer, standardbrænder, ekstern røggastilbageføring og lav-nox-brænder. Afprøvningen omfatter karakteristikken dvs emissionen af CO og NOx som funktion af røggassens 0 2 % for flere forskellige ydelser. Med hver af de tre brændere korrekt indreguleret er der desuden udført emissionsmålinger under normal drift. Karakteristikkerne for brænderne viser, at NOx-emissionen aftager med faldende ilt-indhold i røggassen, og det konkluderes, at det bedste driftsresultat opnås med indregulering til den laveste mulige ilt-procent, både når det gælder lav emission og lavt røggastab. Med indsættelsen af lav-nox-brænderen kan doseringen af co2 til væksthuset fordobles i forhold til situationen med standardbrænderen, fordi niveauet for NOx i røggassen er halveret. Af hensyn til brænderens anvendelse i gartnerier er der udført måling af ethylen i røggassen, idet planter er særlig følsomme overfor denne gas. Der er kun fundet spor af ethylen i enkelte af prøverne, og det konkluderes, at indholdet er uden praktisk betydning.

6 DG C-rapport 3 2 Indledning Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt med deltagelse af: DEG, Agurkedyrkerforeningen Max Weishaupt A/S Svenskt Gastekniskt Center Dansk Gasteknisk Center a/s Projektet er udført hos: Agurkegartner Remy Christiansen Kildebrøndevej 36 DK-2670 Greve der velvilligt har stillet sit gartneri til rådighed for demonstrationen, og har ydet praktisk assistance under gennemførelsen. 3 Baggrund Den teknologiske udvikling af brændere med stadig lavere emissionsværdier har været drevet af skærpede nationale og lokale grænseværdier. Senest har Sverige indført en afgift på NOx på 40 kr./kg for anlæg over 10 MW, hvorved industriens interesse er steget voldsomt. Udviklingen i Danmark må formodes at gå i retning af at der indføres lave grænseværdier, som det bl.a. kendes i Tyskland og Holland, men foreløbig er der kun et incitament i særlige tilfælde som fx hos gartnere, der benytter røggassen fra kedlen til C0 2 -gødskning. Ved moderat COr tilsætning kan standardbrændere benyttes, idet røggassen fortyndes så meget, at NOx-indholdet ikke skader planterne. Ved højere tilsætning er det nødvendigt at benytte lav-nox-brænderteknik. De første kommercielle lav-nox-brændere var baseret på ekstern røggastilbageføring, men udviklingen går i retning af, at brænderen udformes, så der opstår flertrinsforbrænding med intern røggasrecirku-

7 DG C-rapport 4 lation og dermed reduceret emission. Dette er billigere og enklere end ekstern tilbageføring af røggassen. Der er således behov for, gennem en demonstration, at gøre sig fortrolig med de problemstillinger, der er knyttet til teknologierne. 4 Formål Projektet er gennemført i et gartneri, som benytter røggassen fra den ene kedel til C0 2 -gødskning i drivhusene. Der er derfor en særlig interesse i at holde emissionen af CO og af NOx så lav som mulig. Projektet omfatter tre brænderkonfigurationer: - Standardbrænder - Ekstern røggastilbageføring - Lav-NOx-brænder Måleprogrammet skal dokumentere driftsdata og anvendelsesmuligheder for de tre brænderudformninger, omfatte emissionsværdier (karakteristik), driftsmålinger, røggastab og andre forhold af betydning for den praktiske anvendelse. Af hensyn til brænderens anvendelse i gartnerier skal der udføres måling af ethylen i røggassen i yderpunkterne af karakteristikkerne, hvor der kan være risikodannelse af ethylen, idet planter er særligt følsomme overfor denne gas. Projektets formål er desuden at etablere et referenceanlæg for den nye type lav-nox-brænder i et større gasfyret kedelanlæg samt at dokumentere teknikkens muligheder og driftsdata. 5 Anlægsbeskrivelse Installationen består af:

8 DG C-rapport 5 Kedel: HAKA Compact WT/MW tre-træks-kedel på 1000 kw. Fyrboksen er Ø 940 mm, L= mm (1,85 m 3 ). Fyrboksbelastningen er 0,54 MW/m 3 Brænder: Weishaupt G7/l-D udførelse ZD. Ydelse kw, 2-trins glidende kapacitetsregulering. Til dette projekt blev brænderen ombygget til fuldmodulerende kapacitetsregulering, som blev anvendt under alle prøverne. Standart brænderen bærer herefter betegnelsen: G7/l-D, udf ZMA, ydelse kw. Diagrammet for brænderinstallationen med et rør til ekstern røggas recirkulation er vist på fig. l, og det ses af diagrammet, at recirkulationen drives af brænderens normale blæser. Typebetegnelsen er G7 l l D, udf ZM, ydelse kw. Weishaupts nye "NA"-brænderhoved (NOx- Arm) kan monteres på standart brænderen ved en mindre ombygning, og det forventes at reducere emissionen med op til 50%. Denne reduktion bringer ikke brænderen ned på det laveste niveau på markedet, men løsningen er interessant, fordi ombygningen er enkel og billig, og fordi der er et stort antal Weishaupt-brændere i drift. Typebetegnelsen er G7/l-D, udf ZMA-NA, ydelse kw. Ombygningen af standardbrænderen med glidende to-trins regulering til den fuldmodulerende "N A" brænder, omfatter ombygningsdele som koster ca kr Opbygningen af standardbrænderen og montagen af det nye hoved fremgår af figur 2. Som det ses på tegningen, kan flammerøret indstilles aksielt afhængigt af fyrboksmodtryk og brænderydelse. De aktuelle målinger er udført med indstillingen: X = 39 mm.

9 DG C-rapport 6 Under målingerne varierede kedeltemperaturen i intervallet C. Kedlen dækker kun en mindre del af varmebehovet, så den kan køre uafbrudt, når der er behov for C0 2 -tilsætning. 6 Brænderkarakteristik Karakteristikken omfatter emissionen af CO og NOx som funktion af røggassens 0 2 % Målingerne er udført med flere forskellige ydelser (flere karakteristikker) for hver brændertype. For brænderen med ekstern røggastilbageføring er emissionen af CO og NOx meget stærkt atbængig af røggasandelen, og karakteristikken denne brændertype er derfor angivet på en anden måde, så den isterlet viser emissionerne som funktion af andelen af recirkuleret røggas til forbrændingsluften. Målingerne er gennemført ved først at indstille brændereffekten på det ønskede niveau. Derefter frigøres de mekaniske forbindelser tilluftspjældet og spjældet for recirkuleret røggas, og luftmængden indstilles manuelt i små spring fra l til 6% 0 2 i røggassen. Efter hver ny indstilling afventes der en stabilisering og en registrering af alle måleværdier. Under alle målingerne er der benyttet tre målepunkter på brænderen og kedelafgangen "O", "l" og "2" samt et punkt på gasforsyningen. Målepunkternes placering fremgår af figur l. Det anvendte måleudstyr er beskrevet i bilag 5. Alle målinger er udført som volumen-andel ved tør tilstand, og de korrigerede værdier er henført til 3% 0 2 Tabelværdierne for NOx er summen af NO og N0 2, og omregningen til mg/mj er foretaget under forudsætning af, at alt NO omdannes til N0 2, hvorved massen bliver størst muligt.

10 DG C-rapport 7 Værdierne for de tre brændere findes i bilag l, 2 og 3 og er afbildet på figur 3, 4 og 5. På figurerne er enheden mg/mj, men i bilagene er emissionen desuden angivet i ppm ved 3% 0 2 Standardbrænderen er afprøvet fra 150 kw til 930 kw. Ved højeste last kan blæseren ikke hæve iltprocenten over 2, l %. Brænderen har en stigende NOx-emission, som går fra 30 til 40 m g/mj, når luftoverskuddet stiger fra l% 0 2 til 6% 0 2 V ed helt lav last er emission lavest, men i resten af ydelsesområdet ændrer emissionen sig kun uvæsentligt med ydelsen. Kippunktet for CO ligger på ca 1,5 %0 2, og ved en iltprocent mellem 1,5 og 6, er der ikke CO-emission. NA-brænderen er afprøvet fra 230 kw til 980 kw. Ved højeste last kan blæseren ikke hæve iltprocenten over l,9 %. Brænderens NO x -emission stiger fra 17 til 23 mg/mj med stigende iltprocent. Det svarer til 43% reduktion i forhold til standardbrænderen i yderpunkterne, mens reduktionen er 50% ved 3% ilt. Ved de laveste lastværdier stiger emissionen og er op til 5 mg/mj højere end ved middel og høj last - formodentlig på grund af nedsat intern recirkulation ved den lavere gennemstrømning. Kippunktet for CO er på l,5% 0 2, og ved en iltprocent mellem l,5 og 6, er der ikke CO-emission. Det skal bemærkes, at den aktuelle indstilling af brænderhovedet begrænser lasten i forhold til standardbrænderen, således at den laveste last er 230 kw. Højeste last ændres ikke. Standardbrænder med recirkulation er afprøvet fra 240 kw til 860 kw. Ved højeste last kan blæseren ikke hæve iltprocenten over 2,6 % og recirkuleret røggasandel er begrænset til 5 %.

11 DG C-rapport 8 Brænderen viser en faldende NOx-emission, når andelen af recirkuleret røggas i forbrændingsluften øges (udregnet som den tørre volumetriske andel). Ved 20% røggasandel er NOx-reduktionen 60%. Virkningen er den samme for alle lastværdier. Den spredning der ses i resultaterne er forårsaget af, at målingerne er udført med varierende ilt-procent i røggassen. Ilt-procenten varierer fra l,5% til 4-5%. De laveste NOx-værdier i båndet af måleværdier repræsenterer målinger nær kippunktet De højeste målinger er ved 4-5% 0 2 i røggassen. CO-emissionen kan ikke bedømmes ud fra figuren med recirkuleret røggasandel som akse, men tallene i bilag 3 viser, at kippunktet ligger ved 1-2% 0 2 Toppene på figuren er målt i kippunktet, og der er ikke CO-emission i indreguleringsområdet Både brænderens last og røggasandelen begrænses af blæserens kapacitet. Det skyldes, at der ikke er installeret separat blæser til røggasrecirkulation, og brænderen skal derfor selv trække både luft og røggas gennem indsugningen. Højeste last er begrænset til 860 kw. Ved denne last og 10% røggasandel kan der højest opnås 2% 0 2 i kedelafgangen. Dette er dog for kritisk som indreguleringsværdi, og brænderens maksimale last bør derfor enten begrænses yderligere eller brænderhovedet skal åbnes mere. Laveste last er 240 kw. Ved denne last og 15% røggasandel er der en begyndende CO-dannelse og ustabilitet. Røggasandelen skal derfor i praksis være mindre i dette lastpunkt, eller lasten skal øges. Ifølge brænderspecifikationen er laveste last 300 kw.

12 DG C-rapport 9 7 Ethylen-emission Under optagelsen af brænder karakteristikkerne er der udtaget tørre røggasprøver fra målepunkt "2". Røggassen er pumpet igennem konditioneringsapparatet, og prøverne er opsamlet i glasflasker og lukket med en gummimembran. Ethylen-analysen er udført på Plantefysiologisk Laboratorium ved Institut for plantebiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole jf. bilag 6. Analysen er udført på prøver fra standardbrænderen og fra NA-brænderen, og prøverne er udtaget i de driftstilstande, hvor der er størst mulighed for emission af uforbrændt. Emission af CO er benyttet som indikation af kritiske tilstande, og der er både prøver i kippunktet og prøver under ekstremt højt luftoverskud ved lav og ved høj last jf. tabel l. Brænder Prøve Last 02 CO Ethylen nr. kw vol% ppm ppm Standard ,4 100 <0, , , ,0 12 o ,85 25 o ,92 12 o N A-brænder ,0 13 o , <0, ,3 34 o ,33 12 o Tabel l. Ethylen-emission.

13 DG C-rapport 10 8 Driftsmåling med indreguleret brænder Med hver af de tre brændere, korrekt indreguleret, udføres der to normale starter efterfulgt af en trinvis opregulering til fuld effekt. Under hele forløbet registreres de samme måleværdier, som under optagelsen af brænder karakteristikkerne. Herved kortlægges hele det normale driftsområde. Måleværdierne for de tre brænder konfigurationer findes i bilag 4. NOx-emissionen er vist som funktion af lasten på figur 6. På figuren er enheden mg/mj, men i bilaget er emissionen desuden angivet i ppm ved 3% 0 2 V ed stop og start af brænderne dannes der kortvarigt høj CO emission; Det var ikke muligt at bedømme den samlede mængde af CO. Under prøverne er der ikke konstateret resonans, og både standardbrænderen og NA-brænderen har fungeret uden problemer. Standardbrænderen med ekstern røggastilbageføring viste tegn på kondensation i brænderen ved lav last. Problemet har tidligere vist sig under normal drift og under opstart, hvor det efter nogen tids drift førte til startsvigt Erfaringen er derfor, at systemet ikke egner sig til den aktuelle installation med lav afgangstemperatur. En genopvarmning af røggassen før brænderen kan formodentlig afhjælpe problemet, men har ikke været forsøgt. 9 Diskussion NO-emissionens afhængighed af luftoverskud Karakteristikkerne for brænderne viser, at NO-emissionen aftager med faldende ilt-indhold i røggassen, og det kan derfor konkluderes, at det bedste driftsresultat opnås med den laveste ilt-procent, både når det gælder lav emission og lavt røggastab. Alle tre systemer kan med fordel benytte ilt-styring.

14 DG C-rapport 11 Emissionsværdier i forhold til skadetærskel: Danske undersøgelser over potteplanters følsomhed overfor NO og N0 2, som er udført ved koncentrationer på l ppm (vol.), viser at der er meget stor forskel på forskellige planters reaktion, lige fra stor følsomhed til positiv virkning af N0. 1 Det ligger udenfor rammerne af denne undersøgelse at gå ind på de forskellige planters særlige forhold. Det er istedet valgt at vise betydningen af brændernes emission i relation til nogle generelle skadetærskel værdier. Dansk Erhvervsgartnerforening refererer til hollandske undersøgelser, og angiver følgende grænseværdier for langvarig påvirkning: Luftart co2 NO N02 S02 E thylen Ozon Skadetærskel 1600 ppm 250 ppb 100 ppb 15 ppb 20 ppb 30 ppb Tabel 2. Grænseværdier i vægtandel. Det ses, at den maksimale C0 2 -tilsætning til et væksthus er på 1600 ppm. Med et røggasindhold på ca. 10 vol. %, svarende til 14,9 vægt % fra en gasfyret kedel, skal der ske en fortynding i væksthuset på ca. 100 gange. Uden at kende inddysningsforholdene i et aktuelt væksthus, er det ikke. muligt at bedømme, hvor store variationer i fortyndingen af røggassen, der kan forekomme lokalt i væksthuset, men det må antages, at Saxe, H.: Relative sensitivity of Greenhouse pot plants to Iong-term exposures of NO- and N0 2 -containing air. Environmental Pollution 85 (1994) pp

15 DG C-rapport 12 fortyndingsgraden styres således, at C0 2 -tilsætningen ikke overstiger grænseværdien på de mest udsatte steder, og at fortyndingen derfor mindst er 100 gange. Den kroniske skadetærskel forethylen er 20 ppb vægt, og med en fortynding på 100 gange kan røggassen indeholde 2 ppm før fortynding. Ingen analyser på røggasprøverne viser så højt ethylen-indhold. Det højeste indhold er 0,5 ppm, som forekommer i en prøve fra standardbrænderen i en hel utænkelig driftstilstand med så højt luftoverskud, at der er 12% ilt i røggassen og en meget høj CO- værdi. I alle andre prøver er der mindre end 0,01 ppm ethylen, eller også er indholdet under detektionsgrænsen, og ethylen indholdet er derfor i praksis uden betydning. Den kroniske skadetærskel for NO er 250 ppb vægt. Med en fortynding på l 00 gange svarer det til 25 ppm vægt i røggassen, eller 21 ppm vol. NA-brænderen ligger over denne værdi og giver ppm vol. NOx jvf bilag 4, og det er derfor NOx-indholdet i røggassen, der sætter grænsen for røggastilførsel til væksthuset. I det aktuelle tilfælde med op til 35 ppm vol. NOx i røggassen, bliver skadetærsklen for NO nået med en fortynding på 133 gange. Ved denne fortynding og tilførsel af røggas med 14' 9 vægt% co2 kan der højest tilføres 14,9% l 133 = 1100 ppm vægt CDz. Med indsættelsen af NA-brænderen kan doseringen af C0 2 i væksthuset fordobles i forhold til situationen med standardbrænderen. Det skyldes at niveauet for NOx i røggassen er halveret. (Det skal dog bemærkes, at de måltenox-værdier ikke er garanti værdier). Indblæsningen af røggas i væksthuset kan med fordel standses, før brænderen startes og stoppes, således at de høje koncentrationer af CO i disse perioder undgås.

16 DGC-rapport Figur 1 t/) CO C') C') & s... +-' Q) s... Q) l Figur 1: Kedel og brænder med målepunkter

17 DGC-rapport Figur 2 -. OSl Ø x Ol c :J :::J... ~.c u c.c oszø <11.c u Ul L <11. E L.. o x o z >- ~ -:J o L. (IJ I:. :J VI a :0.c E ~ Figur 2: Standard brænderogna-brænder

18 DGC-rapport Figur ~30 C)..25 )( o 20 z o Standard brænder ! o (vol%] l-h- 150 kw -e- 400 kw -er 670 kw -a- 930 kw j... : ~ 60 g o o \.. \T -\.'\ -- - Standard brænder.. ~ _rll ~ ~ ~~ - - ~ [vol%] l-h- 150 kw -e- 400 kw -e::- 670 kw -e 930 kw j Figur 3: Standard brænder

19 DG C-rapport Figur 4 NA- brænder , ~ ; ~~ - = ~ 20 ~--~=--." ,., z ~25 -~~~~~~ ~~:::~~~~~-~ '. ~-= ~ ~ ~, ~---- t ~---r----~ ~ o [vol%] l ~ 230 kw -e- 390 kw -&- 600 kw -a- 700 kw -v- 950 kw -e- 980 kw j :a ~6 o -Cl ' " 10 NA- brænder o o [vol%] l ~ 230 kw -e- 390 k.w -&- 600 kw -a- 700 kw..! kw -t 980 kw! Figur 4: NA-brænder

20 DGC-rapport Figur ~30 C)..25 >< o 20 z o Standard Brænder med tilbageførsel o Røgandel [%] l -zr ~40 KW v 300 kw -er 510 kw e- 740 KW kw l ~ 60. : 50 o 40 () o Standard Brænder med tilbageførsel l l.. ; r-- - -' \... y ~~~ - ~..&"""'- o 5 1 o Røgandel [%] l-h- 240 kw -e- 300 kw...er 510 kw -& 740 KW kw!.. Figur 5: Staridard brænder med tilbageførsel

21 DG C-rapport Figur 6 Standard indre ulerin 50 ~------~----~~~~~--~~~~--~------~ l l l l l i : r- -w r r " - - -' ' l l f l 4o ).x... ; J ; ~ ;... ~ EE~ t :=.:... =.... =t -- ~-:R~ - --~-E~ --~, ~V~" :s l r ~ ~ =~ t ,. _...,...,...;..:::' ''" ' '''' ' ''''''''''''' '..,.,,.,,,,,,,,;, ~,,,,,..._,,,,,,,,,,,,;,_~,,, _,,,,_,,,_ ~. : uoo ooo- "" _,,.,. ~.. -.." ' '''''"'''...,.'''...,"''"'" _.,...,,.,,,,.,,,,.,.,, ~ 30 -C)... E 25 l ""' '''''"''' "'''""'""'"'''"'' '"'"'' ' " ''""''"''"''"'"'''"" " '''"''''''""" "''"''"'"''''" ''"''' ''""'' ''''"'"'"'" " " ''" " """ i i! ; t i l l ~ z r=q "" ' o l"o """'"'""""""'"''""'"""'l"'""'""""""'"' l l l l : 6 o ""'U (@ zs:s ,...,.,,_,,,_, ~ no ;o on,..,,,..,,, ~,~...--O M,.O O O OOo oo ooo uoo t ~ Oi t.,+h.. ++>U+ oo_m.. ~ooh.. OH... Oo oooooo oj..,,,u ,+H 4 HOOOOO, o o oo o o o oo oooo o -- n / ' ' ~ f''""'' O I. OI O " 1 o _.....! ,_......; , j l! i l 1 l l ' l l...,_..",...,,, ",_,.,,, _ l i... T...: ~... l ~! l i l j l i i l l! 0 -l ; ,~ , ~ o Indfyret [kw] ~ Standard uden røggas -e- Standard med røggas --t:s- NA - Brænder l Figur 6: Standard indregulering

22 DGC-rapport Bilag 1 Karakteristik Standard brænder Last 02 røq C02 røq CO korr CO NOx korr NO x Tidsperiode kw vol o/o vol o/o Il P m mg/m J ppm ma/mj se k o o o o o

23 DGC-rapport Bilag 2 Karakteristik NA brænder Last 02 røg C02 røg CO kor CO NOx kor NO x Tidsperiode kw vol% vol% ppm malm J ppm mo/mj se k o o o o o o o o o o

24 DGC-rapport Bilag 3 Karakteristik Standard brænder med recirkulation Last 02 røg C02 røg CO korr CO NOx korr NO x 021nd C02 ind Andel røg Tidsperiode kw vol% vol% ppm mg/mj ppm mg/mj vol% vol% vol% tør se k o o o o o o o o o o o o s o o

25 DGC-rapport Bilag 4 Standard indregulering Standard brænder Indfyret 02 røg C02 røg CO kor CO NOx kor NO x Tidsperiode kw vol% vol% ppm ma/mj ppm mg/mj se k 11 B o o o o o o o o o o Standard indreaulerina NA- Brænder Indfyret 02 røg C02 røg CO korr CO NOx korr NO x Tidsperiode kw vol% vol% ppm mg/m J ppm mg/mj se k o o o o o o o o o o o o Standard indregulering Standard brænder med røggastilbageføring Indfyret 02 røg C02 røg CO kor CO NOx kor NO x 021nd C02 ind Andel røg Tidsperiode kw vol% vol% ppm mo/mj ppm mg/m J vol% vol% vol% tør se k o o o o

26 DG C-rapport Bilag 5, side 1 Anvendt måleudstyr Røggas - Konditionering Den røggasdelstrøm, som udtages til analysatorerne er konditioneret på følgende måde: - Grov fugtighed opsamles i en dråbeudskiller - Røggassen tørres i en køletørrer med kapacitet O- 10 1/m med sænkning af vanddugpunktet til 2 ± l C. - Røggassen filtreres i et partikelfinfilter med en effektivitet på > 99,9% for partikler på 0,3 #Lm. - Røggassen fordeles via flowmetre til de enkelte analysatorer. Iltindhold i røggas Røggassens iltindhold er målt med en paramagnetisk iltmåler på tørret røggas. Iltmåleren har følgende data: Fabrikat: Type: Måleområde: Nøjagtighed: Kalibrering: SERVOMEX paramagnetisk O- 25 vol.% + 0,1 vol.% N 2 og atmosfærisk luft Kultveilteindhold i røggas Røggassens kultveilteindhold er målt med non dispersiv infrarød absorbtion på tørret røggas. Kultveiltemåleren har følgende data: Fabrikat: Type: Måleområde: Reproducerbarhed: Linearitet: Kalibrering: Mannesman, Hartmann & Braun Uras 3K vol.% co2 ~ 0,5% af måleområde ~ l % af måleområde N 2 og span-gas (10 % C0 2 i kvælstof og ilt)

27 DGC-rapport Bilag 5, side 2 Kvælstofilte i røggas Røggassens indhold af kvælstofilter er målt med en kemiluminiscensanalysator, som bygger på måling af lysemissionen fra kvælstofiltes reaktion med ozon. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Thermo Environmental Instruments Ine. Type: l O AIR - kemiluminiscens DGC-nr.: SIN Måleområde: O- 2,5 til O ppm i 8 områder Reproducerbarhed: l% af fuld skala-værdi Linearitet: + l% fra 0, ppm med luft til ozongenerator ± l% fra 0, ppm med ilt til ozongenerator Kalibrering: N 2 og kalibreringsgas med 215 ppm NO i kvælstof Kulilte i røggas Røggassens indhold af kulilte er målt med en infrarød absorptionsanalysator. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Hartmann & Braun AG Type: Uras 3 G Måleområder: O- 200 til O ppm i 4 områder Reproducerbarhed: :s; 0,5% af måleområde Linearitet: :s; l % af måleområde Kalibrering: N 2 og kalibreringsgasser med 86 og 198 ppm CO i kvælstof Datalogger Fabrikat: I/O: Modules: Analog Devices RTI B series

28 DGC-rapport Bilag 6 THE ROYAL VETERINARY AND AGRICULTURAL UNIVERSITY Department of Plant Biology ""' "":'#. "' l <VI. 40 Thorvaldsensvej DK-1871 Frederiksberg C Copenhagen, Denmark Tel (+45) (+45) l o Dansk Gasteknisk Center al s Naturgassens Hus Dansk-Gasteknisk Center At~~ Dr. Neergaards Vej 5A AAKN 2970 Hørsholm DAT l: O 1DEC.1994 KVL Att.: Bent Karli Ang.: E thylen-analyse af rø ggasprøver. AHSV. KOI'I C IR K. llb~ Her med fremsendes resultater af ethylenanalyser foretaget den på PlantefYsiologisk Lab. v. Institut for Plantebiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Analysen er udført på en Hewlett-Packard 5890A gaskromatograf under følgende standardbetingelser: Kolonne: Rustfrit stål 2 m x 2,4 mm. Starionærfase: Porapak T mesh. Carriergas: Kvælstof JO ml/min. Injektionstemperatur: 95 C. Kolonnetemperatur: 60 C. Detektortemperatur: l 00 C. Retentionstid for ethylen: ca. 1.8 min. Analysens følsomhed ligger inden for det ønskede på l ppm. jvf Deres skrivelse af F ø1gen l d e resu tater er 01 Prøve nr. : Fil nr.: 2640 l 3025 l 3025 l l l l nå et: Ethylen detekterbar: Ethylen koncentration: <\>,01 ppm 0,50603 ppm 0,49280 ppm <\>,Ol ppm <\>,Ol ppm Med venlig hilsen PlantefYsiologisk Lab. ~~/2.1~ E. Bjørn Jensen