Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997
|
|
- Arthur Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997
2 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1997
3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sags:oavn ISBN Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport Paw Andersen og Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s IR i papirindusb ien For ydelser af enhver artudført af Dansk Gasteknisk Center ais (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i he11hold til "Almindelige bestemmelserfor teknisk rddgivning & bistand (ABR 89) ", som i øvrigt ansesfor vedtagetfor opgaven. al erstatningsansvaret forfejl, forsømmelser eller skader overfor rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvanpådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses ti/j 00% af det vederlag, som DGC har modtaget for den p!t.gældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatnings/..'j av, der målte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- Udenbegrænsning-omlevere egneydelser i forbindelse medfejl ogforsømmelser i DGC's materiale. Juli 1997
4 DG C-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Konklusion Anlægsbeskrivelse Tekniske data for IR-sektion Leverandør af IR-sektion M,ålinger Res u J tater Bilag Bilag l. Måling l (IR-sektion tændt) LuftstrØmine IR-sektion Produktion Damp Bilag 2. Måling 2 (Uden IR-sektion tændt) Produktion Damp Bilag 3. Måling 3 (IR-sektion tændt) IR-sektion Produktion Damp h:\715\75\rapport\pan tin skjern papirfabrik.doc
5 DGC-rapport 2 1 Indledning Skjern Papirfabrik producerer hylsterpapir baseret på 100% genbrugspapir. Som første led i processen omdannes råmaterialet til en pulp bestående af ca. 99% væske og l% faststof Pulpen lægges på en kunststofdug, hvorpå det gradvist afvandes, indtil der dannes en papirbane med et tørstofindhold på ca. 25%. Gennem to pressesektioner afvandes papiret yderligere, inden den føres ind i tørresektionen. Oprindeligt foregik al tørringen på Skjern Papirfabrik ved brug af damp. Tørringen skete udelukkende ved hjælp af damp-opvarmede cylindre omgivet af en opvarmet tørreluft, som bærer det fordampede vand bort. Dampen blev produceret på to gasfyrede kedler. I 1996 installerede Skjern Papirfabrik en gasfyret infrarød tørresektion som supplement til denne proces. I denne sektion passerer papirbanen flere rækker af overfladebrændere, og energien overføres primært som infrarød stråling (IR). Anlæggets maksimale indfyrede effekt er 2400 kw, og pga. dets kompakte udformning kunne det indbygges i det eksisterende produktionsapparat. IR-sektionen blev installeret for at øge produktionskapaciteten. Denne rapport beskriver målinger, som Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) og Skjern Papirfabrik i samarbejde har gennemført, for at dokumentere den opnåede produktionsforøgelse og IR-tørringens effekt på det samlede energiforbrug. Hørsholm, November 1997 Asger N. Myken Projektleder Afdelingschef
6 DGC-rapport 3 2 Konklusion DGC og Skjern Papirfabrik har d gennemført en serie forsøg på Skjern Papirfabrik for at kortlægge effekten på produktionshastighed og energiforbrug ved at anvende IR-tørring til papirproduktion. Der er gennemført målinger ved tre forskellige produktionssituationer: to med IR-sektionen i drift, og en hvor IR-sektionen ikke blev anvendt. Ved alle tre målinger blev der på kedelanlægget målt energiforbrug (gasflow), dampproduktion samt røggassens iltindhold og temperatur. Desuden blev følgende målt: dampforbruget på delprocesser, IR-panelernes overfladetemperatur, IR-sektionens gasforbrug, papirbanetemperaturer før og efter passage afir-panelerne, produktionshastighed samt det færdige papirs vægt og vandindhold. Ved den første måling blev der desuden registreret volumenflow, temperaturer og vandindhold i alle delstrømme til og fra tørresektionen. Formålet med disse målinger var at beskrive samtlige energistrømme til processen med og uden anvendelse af IR-sektionen. Disse målinger viste sig imidlertid at være for tidskrævende i forhold til produktionsskiftene, så de blev ikke gennemført for de øvrige måleserier. De gennemførte registreringer af energiforbrugene til kedel og IR-sektionen giver mulighed for at bestemme produktionens bruttoenergiforbrug, dvs. inkl. kedeltab, tab fra dampens distributionsnet m.m. Der er gennemført to målinger (henholdsvis med og uden IR) med samme papirkvalitet Sammenlignes disse målinger, kan der konstateres følgende resultat ved at anvende IR-sektionen: Forøgelse afproduktionshastighed: Reduktion i energiforbrug pr. produceret kg papir : 18,6% 6,4%
7 DGC-rapport 4 3 Anlægsbeskrivelse Al papirproduktion hos Skjern Papirfabrik er baseret på genbrugspapir. Inden genbrugspapiret igen kan bruges til papirproduktion, bliver det forbehandlet. Efter forbehandlingen er genbrugspapiret blevet opløst til en fibermasse bestående af ca. 99% væske og l% papirfibre. Denne blanding fordeles via to spalter på en kunststofdug, hvorefter afvandingen finder sted. Når papirmassen forlader dugen, er det tørret så meget, at man har en papirbane, der ikke behøver at være understøttet. Papirbanen fortsætter nu ind i to pressesektioner, og derefter ind i selve tørresektionen. På Figur l er vist et flowdiagram for tørresektionen hos Skjern Papirfabrik. Til afkast Q Q Røggasudsugning -, Målepunkt 1 Målepunkt B 4. tørreparti og 3. tørreparti l-- Papirretning Figur l. Flowdiagramfor Skjern Papirfabriks tørremaskine.
8 DG C-rapport 5 Tørresektionen består af fire tørrepartier og en IR-sektion. I de fire tørrepartier bliver papiret trukket mellem tromler/cylindre, der er opvarmet med damp, som derved tørrer papiret. I IR-sektionen bliver papiret trukket forbi IR-panelerne, som opvarmer vandet i papirbanen ved infrarød stråling. Dette letter vandets fordampning og er dermed med til at øge produktionshastigheden. IR-sektionen er opbygget af 8 paneler med 4 paneler på hver side af papirbanen i en afstand af ca. 50 mm fra papirbanen. Panelerne er monteret således, at papirbanen kører lodret mellem panelerne. I Figur 2 er vist en skitse, som illustrerer opbygningen af IR-sektionen. Figur 2. Skitse af hvordan IR-panelerne er opsat, og hvordan papirbanen passerer IR-sektionen. IR-sektionen er adskilt fra de foregående og de efterfølgende tørrepartier med en isoleret væg, hvor der kun er en spalte til papirbanen. IR-panelerne anvendes først, når maskinen er oppe i hastighed, og de fire dampbaserede tørrepartier ikke kan yde mere.
9 DGC-rapport Tekniske data for IR-sektion Gastryk i paneler Gasforbrug ved fuldlast Ydelse Papirhastighed forbi panelerne Papirets opholdstid mellem panelerne Papirformater Papirets fugtindhold før paneler 14 m bar 230 m 3 /h kw m/min. 0,3~1,6 se k g/m 2 >20 % 3~2 Leverandør af IR-sektion Impact Nordie Systems AB Stockholmsvagen 18 S Lidingo Sverige
10 DGC-rapport 7 4 Målinger For at kunne dokumentere den opnåede produktionsforøgelse og eventuelle ændring i det totale energiforbrug er det nødvendigt at kende hele energiforbruget i forbindelse med produktion af en bestemt papirkvalitet For at kunne bestemme ovenstående skulle der foretages målinger både med og uden IR-panelerne tændt. Den damp, der bruges på Skjern Papirfabrik, bliver produceret på to gasfyrede kedler. Det samlede energiforbrug til produktion af damp kan bestemmes ud fra gasforbruget, som aflæses. Den producerede damp bruges ikke kun i tørrepartierne, men også andre steder i produktionen samt til rumopvarmning. I Figur 3 ses en skitse af dampkredsen hos Skjern Papirfabrik. På dampkredsen er der mulighed for at aflæse flow og tryk på dampen tre steder. Mængder af damp, der kommer fra kedlen, kan aflæses i målepunkt l, og forbruget af damp til procesvarmegenvinding kan aflæses i målepunkt 2. Mængden af damp til dampkasserne, tårn, vargo og kælder kan aflæses i målepunkt 3. Ligeledes er der to steder mulighed for at aflæse energiforbruget på kalorifererne m.m.(målepunkterne 4 og 5). I forbindelse med de aktuelle målinger var der ingen forbrug på de kaloriferer m.m., som forsynes gennem målepunkt 4, hvorfor der ikke blev foretaget målinger i målepunkt 4. Ligeledes kan det nævnes, at der ikke var noget dampforbrug til rumvarmegenvinding, tårn, vargo og kælder. KÆLDER VARGO TARN Varmeveksler lilkemi Varmeveksler tilavand Kalorifer ITARN Tankvognsrensning _ IQC5I ~orlfer IOC;?j PULPER Kalorifer ved ELEVATORDØR Varmerør ELEVATOR Kalorifer ved SMEDE Hoveddamp Tørrecylindre Procesvarmegenvinding Rumvarme '-' / -& MAiapunkt 1 Målepunkt 2 MAiepunkt4 Kalorifer ved MM Målepunkt S Varmavaksler tilkontor og BAD Kalorifer vedrm Kalo~far ved MM Målepunkt 3 Figur 3. Skitse af dampkredsen på Skjern Papiifabrik.
11 DGC-rapport 8 Når IR-panelerne var tændt, skulle der måles gasforbrug, overfladetemperaturer på panelerne og røggassammensætning. IR-panelerne har separat gastilførsel, og forbruget kan aflæses direkte. Overfladetemperaturen på panelerne blev bestemt ved brug af et pyrometer, og målingen blev foretaget, ved at IR-panelerne trækkes lidt fra hinanden, således at overfladen kan blive synlig. Det var blevet fastlagt, at der skulle måles på luftstrømmene til og fra tørremaskinen. På Figur l er angivet ni målepunkter. Ved disse punkter skulle der måles tørtemperatur T, dugpunkt T dug samt flow både med og uden IR-panelerne tændt. Måling l blev foretaget ved produktion af en papirkvalitet på 300 g/m 2 Resultaterne af målingerne er vist i skemaform i bilag l. På grund af problemer med udstyret til måling på røggassen kunne disse målinger ikke gennemføres. Målingen af temperaturer, fugtighed og flow var mere tidskrævende end forventet, og da første måleserie, hvor IR-sektionen var tændt, var gennemført, skulle produktionen ændres til en ny papirkvalitet (fra 300 g/m 2 til475 g/m 2 ). I henhold til ovenstående var det derfor ikke muligt at gennem- føre målinger af temperaturer, fugtighed og flow med og uden IRsektionen tændt ved produktion af den samme papirkvalitet For at kunne sige noget om energiforbruget med og uden brug af IR-sektionen blev det besluttet ikke at udføre målinger af temperaturer, fugtighed samt flow og nøjes med at lave måling af energiforbruget ved produktion af den samme papirkvalitet I bilag 2 og 3 er vist resultaterne for måling af energiforbrug med og uden IR-sektionen tændt ved produktion af en papirkvalitet på 475 g/m 2
12 DGC-rapport 9 5 Resultater Som tidligere beskrevet er formålet med målingerne at dokumentere den opnåede produktionsforøgelse og eventuelle ændringer i det totale energiforbrug. I de efterfølgende beregninger er der forudsat følgende: Uden IR Naturgassens nedre brændværdi Hn naturgas= 39,3 MJ/m 3 n I dampkredsen: i dampkasserne er det både fordampnings- og kondenseringsvarmen, der bliver afsat i resten af dampkredsen er det hele fordampningsvarmen, der bliver afsat, dvs. at der ikke tages hensyn til eventuel køling af kondensat det antages, at dampen er mættet og ikke overhedet I måling 2 og 3 er der målt med og uden IR-sektionen i drift ved produktion af samme papirkvalitet Ved produktion uden brug af IR-sektionen blev der ved måling 2 fundet følgende (se også bilag 2): Fugtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 V ægt ved udgang [g/m z] 475,2 Banebredde [m] 2,855 Produktionshastighed [rnlmin.] 59,0 [kg/s] l,334 Energiforbrug på kedler [kw] 6550 Energiforbrug til kaloriferer [kw] 23 Energiforbrug til proces [kw] 6527 Energiforbrug til proces l produceret kg [kj/kg] 4892 Tabel l. Uden IR, måling 2. Med IR Ved produktion med IR-sektionen i brug blev der ved måling 3 fundet
13 DG C-rapport 10 følgende (se også bilag 3): Fugtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 V ægt ved udgang [g/m:.:] 473,0 Banebredde [m] 2,86 Produktionshastighed [m/rnin.] 70,0 [kg/s] l,578 Energiforbrug på kedler [kw] 5458 Energiforbrug på IR-sektionen [kw] 1772 Samlet energiforbrug [kw] 7230 Energiforbrug til kaloriferer [kw] 8 Energiforbrug til proces [kw] 7222 Energiforbrug til proces l produceret kg [kj/kg] 4577 Tabel2. Med IR, måling 3. Sammenlignes tallene for produktion med og uden IR-sektionen i brug, ses det, at produktionshastigheden øges fra 59 mlmin til 70 m/min eller 18,6% ved brug af IR-sektionen. Samtidig ses det, at energiforbruget er faldet med 6,4% pr. produceret kg papir. Efter gennemregning af første måling, se Tabel 3, hvor der blev produceret en anden papirkvalitet (300 g/m 2 ), viser det sig, at energiforbruget pr. produceret kg er mindre for den tyndere papirkvalitet (3,8%). Produktionshastigheden (kg/s) er også højere, ca. 13%. En forklaring kan være, at det er nemmere at fordampe vandet fra det tyndere papir, hvor der er mindre afstand fra center til overfladen.
14 DG C-rapport 11 Fugtindhold ved udgang (efter 4. Tørresektion) [%] 6,6 V ægt ved udgang [g/m z] 299,0 Banebredde [m] 2,85 Produktionshastighed [rn/min.] 125,4 [kg/s] 1,78 Energiforbrug på kedler [kw] 6103 Energiforbrug på IR -sektionen [kw] 1747 Samlet energiforbrug [kw] 7851 Energiforbrug til kaloriferer [kw] 13 Energiforbrug til proces [kw] 7838 Energiforbrug til proces l produceret kg [kj/kg] 4403 Tabel 3. Med IR, måling l. Vurderes belastningerne på IR-sektionen i de to produktionstilfælde, hvor IR-sektionen var i brug (1747 kw og 1772 kw), ses det, at belastningen er 26-27% mindre end den angivne maksimale ydelse på 2400 kw. Det fremgår af Tabel 4, hvor mange kg damp der bruges pr. kg produceret papir for de tre tilfælde, der er blevet målt på. Det ses, at forbruget af damp er stort set det samme ved produktion med IR ved de to forskellige papirkvaliteter. Sammenlignes måling 2 og 3, er dampforbruget ca. 24% højere ved produktion uden brug af IR. Måling Papirkvalitet Bemærkning Dampforbrug l produceret kg l 300 g/mj med IR l,08 kg damp/kg produceret papir g/m 3 uden IR l,38 kg damp/kg produceret papir g/m 3 med IR l, 11 kg damp/kg produceret papir Tabel 4. Dampforbrug pr. produceret kg papir for de tre målinger. I TabelS er vist, hvordan energiforbruget til produktion af procesdamp varierer i de tre tilfælde. Energiforbruget er stort set det samme ved produktion med IR ved de to forskellige papirkvaliteter, som det også var tilfældet med forbruget af damp. Til gengæld ses det ved sammenligning af måling 2 og 3, at energiforbruget er c a. 42% højere ved produktion uden brug af IR.
15 DG C-rapport 12 Måling Papirkvalitet Bemærkning (Energiforbrug på kedel - energiforbrug til kaloriferer) l produceret kg l 300 g/m 3 med IR 3422 kj /kg produceret papir g/m 3 uden IR 4892 kj /kg produceret papir g/mj med IR 3454 kj /kg produceret papir TabelS. (Energiforbrug på kedel- energiforbrug til kaloriferer) pr. produceret kg papir for de tre målinger. I Tabel 6, Tabel 7 og Tabel 8 er der set på effektiviteten af kedlerne. Røggastabet er blevet bestemt, og der er set på, hvor meget af energien der når frem til processen i form af damp, når de tidligere beskrevne forudsætninger anvendes. Den energimængde, der ikke er røggastab, og som ikke bruges af enten kaloriferer eller processen, er beregnet og angives som øvrige tab. Måling l Energiforbrug på kedler 6103 kw Energi i form af damp til tørrecylindre 2816 kw 46,1% Energi i form af damp til dampkasser 1578 kw 25,9% Energi i form af damp til varmegenvinding 76kW 1,2% Energi i form af damp til kaloriferer 13kW 0,2% Røggastab (midlet) 299kW 4,9% Øvrige tab 1321 kw 21,7% Tabel6. Fordeling af den indfyrede energi på kedlerne ved måling l. Måling 2 Energiforbrug på kedler 6550kW Energi i form af damp til tørrecylindre 1954 kw 29,8% Energi i form af damp til dampkasser 1654kW 25,3% Energi i form af damp til varmegenvinding 692kW 10,6% Energi i form af damp til kaloriferer 23kW 0,4% Røggastab (midlet) 321 kw 4,9% Øvrige tab 1906 kw 29,0% Tabel 7. Fordeling af den indfyrede energi på kedlerne ved måling 2.
16 DG C-rapport 13 Måling 3 Energiforbrug på kedler 5458 kw Energi i form af damp til tørrecylindre 2311 kw 42,3% Energi i form af damp til dampkasser 1722kW 31,6% Energi i form af damp til varmegenvinding 82kW 1,5% Energi i form af damp til kaloriferer 8kW 0,1% Røggastab (midlet) 251 kw 4,6% Øvrige tab 1084kW 19,9% TabelS. Fordeling af den indfyrede energi på kedlerne ved måling 3. Af tabellerne 6, 7 og 8 ses det, at når IR-sektionen er i brug, er det procentvis en større mængde af energien i form af damp, der er tilgængelig for processen, end når IR-sektionen ikke bruges. Det tyder altså på, at virkningsgraden på dampsiden er højest, når IR-sektionen er i brug. Når der ses på de tab, der er på dampsiden, er det en relativ stor del af energien, der går tabt. N år der tales om damp kedelanlæg, antages typisk følgende tab: Skorstenstab Stilstandstab på kedel Strålingstab Tab fra rør, ventiler og vandudladere I alt 10% 2% 3% 7% 22% På Skjern Papirfabrik er røggastabet mellem 4,6-4,9% altså mindre end de 10%, dog er det samlede tab (24,5-33,9%) højere end 22%. I forbindelse med beregningerne på dampproduktionen og -forbruget skal det nævnes, at aflæsningen af dampflowet [kg/h] er behæftet med en vis usikkerhed, da signalet fra flowmåleren varierer meget, så aflæsningen er derfor et skønnet gennemsnit. Endvidere har de nævnte forudsætninger for beregningerne også betydning, hvis der forekommer køling af kondensat, og hvis dampen er overhedet.
17 DG C-rapport Bilag 1 14 Bilag 1. Måling 1 (IR-sektion tændt) Dato MåJing begyndt MåJing afsluttet Papirkvalitet Skema udfyldt af : :kj : kj : 300 g/m 2 :AMY/PAN Luftstrømme Måleposition l: Indblæsning til tørresektioner 2: Udsugning, l. tørreparti 3: Røggasudsugning 4: Udsugning, tørreparti 5: Udsugning, 4. tørreparti+ir-sektion 8: Udsugning, 4. tørreparti 9. Ny udsugning, GIR-rum Rørdiameter [mm] T T dug p d [O C] [ C] [Pa] 122,0 12, l 28 87,2 49, ,0 34, ,7 51, ,3 38, ,0 46, ,3 29,1 40 Fra Skjern Papirfabrik b1ev det oplyst at for punkterne 6 og 7 var følgende temperaturer og flow nogenlunde konstante: ~. Rl!Srdiameteii [mm~ '[ fioc] ~dug. [ C ] FJow ~mlbj :c o.: I{;ØleJutt : 1: ~: FoJibræmrli"og~luft 25Q 40 17: 2.856
18 DGC-rapport Bilag 1 15 IR-sektion Gasforbrug Tidspunkt Pabs Gasmåler Gastemperatur [bar] [m 3 n] [O C] Startmåling , ,9 18,1 Slutmåling , ,2 18,1 ~t rmin.] [ l Overfladetemperaturer Øverst Midt Nederst M idtlej Mfddel [volt] [volt] [volt] [v.olt] [ C] Toppaneler - venstre 1,4 1,5 0,85 l 2~ 912 Bundpaneler - venstre 65 8~8 Toppaneler-midt - 0,9 - Øj Bundpaneler-midt - 0,8 - ~ Produktion ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,6 299 [m] 2,85 as tighed [m/min.] 125,4 Front Midt Bag [o C] [O C] [O C] temperatur før l. tørresektion temperatur før IR-sektion s temperatur lige efter (over) IR-sektion temperatur efter IR-sektion efter l. sving s temperatur før 4. tørresektion Middel [OCJ
19 DG C-rapport Bilag 1 16 Damp Aflæses Flow Tryk [kg/h] [bar] l. Hoveddamp På skærm ,7 (fra kedel) Varmegenvinding På skærm 126 2,6 (proces). Dampkasser På skærm 5 Kaloriferer Tidspunkt Forbrugs- RM/MM måling Ved rulleværk [MJ] Startmåling Slutmåling Forer.ug [MJ] Kedlen Tidspunkt Gasmåler O z Trøg før lufo T røg efter l ufo [m 3 n] [%] [o C] [o C] Startmåling , Slutmåling , Al[min.]
20 DG C-rapport Bilag2 17 Bilag 2. Måling 2 (Uden IR-sektion tændt) Dato Måling begyndt Måling afsluttet Papirkvalitet Skema udfyldt af : :kl :kl : 475 g/m 2 :AMY Produktion Fugtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 Vægt ved udgang [g/m~] 475,2 Banebredde [m] 2,855 Produktionshastighed [m/min.] 59,0 Damp Aflæses Flow Tryk [kg/h] [bar] l. Hoveddamp På skærm ,7 (fra kedel). Varmegenvinding På skærm ,65 (proces). Dampkasser På skærm Kaloriferer Tidspunkt Forbrugs- RM/MM måling Ved rulleværk [MJ] m Kedlen Tidspunkt Gasmåler 02 T røg før lufo [m 3 n] [%] [O C] Startmåling ,0 207 Slutmåling ,8 212 At [min.] 30 T røg efter lufo [o C]
21 DG C-rapport Bilag 3 18 Bilag 3. Måling 3 (IR-sektion tændt) Dato Måling begyndt Måling afsluttet Papirkvalitet Skema udfyldt af : :kl :kl :475 g/m 2 : AMY/PAN IR-sektion Gasforbrug Tidspunkt Pabs Gasmåler Gastemperatur [bar] [m 3 n] [O C] Startmåling , ,3 18,8 Slutmåling ,0 18,8 ~t [m:i.n.] Gasførbliuglm n] Produktion gtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 473 [m] [m/min.] 2,86 70 Venstre [O C] 54,1 101 Midt Højre MidcleJ [O C] [O C] [o c~ 55,3 72 lo ' t7:2 Papirbanens temperatur efter IR-sektion l. sving Papirbanens temperatur før 4. tørresektion
22 DG C-rapport Bilag 3 19 Damp Aflæses Flow Tryk [kg/h] [bar] l. Hoveddamp På skærm ,7 (fra kedel) Varmegenvinding På skærm 135 2,65 (proces). Dampkasser På skærm 5 Kaloriferer Tidspunkt RMIMM måling Ved rulleværk [MJ] Startmåling Slutmåling Kedlen Tidspunkt Gasmåler O z T røg før l ufo Trøg efter lufo [m 3 n] [%] [O C] [O C] Startmåling , Slutmåling ,
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereFortørring af tekstiler med IR-paneler
Fortørring af tekstiler med IR-paneler Pilotforsøg Projektrapport November 1999 Fortørring af tekstiler med IR-paneler Pilotforsøg Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1999 DGC-rapport 1
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereTørring med naturgas. Notat Marts 2000
Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige
Læs mereGasfyrede Varmecentraler
Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret
Læs mereKorrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler
Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs merewww.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.
www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy
Læs mereFysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme
Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme Forsøgsdato: 22-02-2016 Afleveringsdato: 03-03-2016 Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Lasse, Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål Side
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereC0 2 -opløsning i havvand
C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereDirekte tørring af tekstilbaner. Projektrapport Januar 1998
Direkte tørring af tekstilbaner Projektrapport Januar 1998 Direkte tørring af tekstilbaner Paw Andersen og Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1998 Ti tel Rapport kategori Forfatter Direkte
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereDenne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.
Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse
Læs mereEr du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereVIESMANN VITOCROSSAL 300 Kondenserende gaskedel 787 til 1400 kw
VIESMANN VITOCROSSAL 300 Kondenserende gaskedel 787 til 1400 kw Datablad Best.nr. og priser: Se prislisten VITOCROSSAL 300 Type CR3B Kondenserende gaskedel til naturgas og F-gas 5/2013 En kort oversigt
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereVejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
Læs mereOpgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima
Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre
Læs mereTørring og procesopvarmning med IR-brændere. Notat Marts 2000
Tørring og procesopvarmning med IR-brændere Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Tørring og procesopvarmning med IR-brændere Asger N. Myken Baggrund Der findes talrige eksempler på,
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mere6 720 612 662-00.2O. Kondenserende gaskedel. EuroPur ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring 6 720 642 828.
6 720 612 662-00.2O Kondenserende gaskedel ZSB 14-3 E.. ZSB 22-3 E.. ZWB 28-3 E.. Anvisninger til røggasføring DA 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Symbolforklaring og sikkerhedsanvisninger..............
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereEnergibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011
Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereKonvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000
Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs merePRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig
PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN Tilbehør Bolig FROSTSIKRING Produktbeskrivelse I modstrømsvekslere med høj temperaturvirkningsgrad vil der i perioder med frost, ske en til-isning. Styringen i Nilans aggregater
Læs mereAIR FRÖHLICH spec. heatpipe. Brugsanvisning. AIR FRÖHLICH spec. heatpipe til brug i svømmehaller
Brugsanvisning AIR FRÖHLICH spec. heatpipe til brug i svømmehaller Indholdsfortegnelse 1- Produktbeskrivelse 2- Transport og løfteanordning 3- Modtagekontrol 4- Installation 5- Operatørmanual 6- Fejlfinding
Læs mereFLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi
DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mere1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion
Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereTørretumblerens tilslutningsmuligheder. Indhold. Anvisninger om installation
Indhold Tørretumblerens tilslutningsmuligheder Anvisninger om installation Installationsmuligheder Sikkerhedsanvisninger...1 Tørretumblerens tilslutningsmuligheder... 2 Anvisninger om installation... 3
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereAnvendelse Skadeservice Byggetørring Rumaffugtning Tørlagring Vandværker Pumpestationer EGENSKABER
AD 1 B BÆRBAR ADSORPTIONSAFFUGTER Funktionsprincip AD 1 B er en robust og kompakt adsorptionsaffugter med en silikagel rotor som standard. Procesluften suges ind i affugteren og gennem rotoren, der langsomt
Læs mereStop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen
Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen I nogle applikationer skal en cylinder køres helt i bund ved høj hastighed. For at afbøde det mekaniske chok kan alle cylinderleverandører
Læs mereREDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT
Bilagsmappe REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Nikolaj Lage E20132037 E-Mail: E20132037@edu.fms.dk Indhold Bilag 1. Projektskabelon... 3 Bilag 2. Trendkurve linje 5110... 5 Bilag 3. Trendkurve linje 5110...
Læs mereIndledende besøg. Poul Ib Pedersen
Kolding Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 6/3-03 af: Repræsentanter for Kolding Kommune: Søren Østergaard Jensen og Nadeem Niwaz Energiansvarlig Torben Chr. Andersen og it-chef Poul Ib Pedersen Kolding
Læs mereBetjeningsvejledning IQ Control panel
Betjeningsvejledning IQ Control panel Indhold Indledning... 2 Anlægstyper.... 3 Montage.... 4 Betjeningspanel.... 5 Menuoversigt.... 6 Menuer.... 6 Sådan vælges og konfigureres menuer.... 7 Sådan tastes
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereSCAN DSA 6 & DSA 7-5 EN 13240. Til denne Brugsanvisning hører også en generel monteringsvejledning. Udgave 17.09.2010 - DK MONTERINGSVEJLEDNING
Genere le råd og anvisninger.2-3 Monteringsvejledning.4-7 Brugs- og fyringsanvisning.8-10 Fejlsøgning. 1 med brugs- og fyringsanvisning Indhold: Reklamationsret Type- og miljøgodkendelse Udpakning Tilbehør
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG
ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000
Læs mereSE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN
SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.
Læs mereVVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til
Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereProduktark for KS 10x0 - Alcon PICO Stokerkedel. Ydelse. 12 kw kw
MØD FAMILIEN ALCON Produktark for KS 10x0 - Alcon PICO Stokerkedel Alcon PICO er en unik stokerkedel, i et smart og tidsløst design, til dig der har brug for en lille og kompakt kedel. Kedlen er født med
Læs mereFYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
Læs mereKontrol og måleteknik
Kontrol og måleteknik Indledning Industrialiseringen inden for træindustrien har medført et større krav til nøjagtighed, dvs. overholdelse af fastlagte mål ud fra en arbejdstegning. For at overholde disse
Læs mereRapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning
Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereVelkommen. Vedligeholds betydning for energiforbrug/0g omvendt
Velkommen Vagn Jensen Født 1951 = 65år Uddannelse: Maskinarbejder Udvidet maskinmester eksamen 1974 Sejltid rederiet Ove Skou Elinstallatør 1978. Arbejdet 35 år som vedligeholdschef, projektleder og energiansvarlig
Læs mereGudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX
Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereTeknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift
H. JESSEN JÜRGENSEN A/S - alt til klima- og køleanlæg Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift ST-610-2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelt. 2. Driftsprincip. 3. Designvariationer. 4. Anbefalinger
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereEnergieftersyn af ventilations- og klimaanlæg
19. november 2008 RMH + MJ Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Fra 1. januar 2008 skal større ventilations-
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs mereProjektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende
Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme
Læs mereTX 3000. Turbovex. Turbovex A/S Industrivej 45 9600 Aars Tlf. 96 98 14 62 Fax 98 62 42 24 E-mail: info@turbovex.dk. Udvendig.
Turbovex Decentral ventilation med varmegenvinding TX 3000 er et nyudviklet koncept for luftskifte I værksteder, industrihaller og lagerbygninger etc. Ventilationsaggregatet monteres gennem taget med kun
Læs mereDen almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereTekniske oplysninger. Danfoss DHP-H. Større indbygget varmtvandsbeholder. Kan reducere varmeudgifter med mere end 50 procent.
Tekniske oplysninger anfoss HP-H Større indbygget varmtvandsbeholder. Kan reducere varmeudgifter med mere end 50 procent. Hoveddele........................................................................
Læs mereCS120i CS150i CS250i
DK INSTALLATIONSVEJLEDNING CS120i CS150i CS250i Udgave 2.4 af august 2013 Vejledningen skal gennemgås før installationen påbegyndes Fyrrum og placering af anlæg... side 2 Samling af anlæg... side 3 Tilslutning
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereSnittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Læs mereMåleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007
DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mere