Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Transkript

1 Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007

2 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes indsats

3 Klik for at tilføje en titel Fra Regeringens folkesundhedsstrategi: Sund hele livet (2002) Regeringen vil fortsat fastholde perspektivet med lighed i sundhed. Samfundet har et ansvar over for de svageste og udsatte grupper.

4 Udfordringer for forebyggelse og sundhedsfremme Type 2 diabetes (risiko og kontakter med sundhedsvæsnet) Astma (risiko og kontakter med sundhedsvæsnet) Uønskede graviditeter. Relativt flere kontakter med sundhedsvæsnet. Er mindre tilbøjelige til at tro, at egen indsats er vigtig for at bevare godt helbred.

5 Udfordringer for forebyggelse og sundhedsfremme sociale faktorer Indkomst for indvandrere og efterkommere er 62% af baggrundsbefolkningens. 49% erhvervsaktive er i arbejde vs. 75% i baggrundsbefolkningen Cirka 1/3 af langtids-kontanthjælpsmodtagere er indvandrere og efterkommere. 61% af indvandrere bor i socialt boligbyggeri, mod 17 % af danskerne.

6 Udfordringer for forebyggelse og sundhedsfremme Susy 2000: Danske mænd 15,8 og danske kvinder 16,7 Kilde:Schläger et al, 2005 & Ingerslev, 2000

7 Udfordringer for forebyggelse og sundhedsfremme Undersøgelse af overvægt blandt to-sprogede elever viste, at 18,4% af to-sprogede var overvægtige sammenlignet med 8,4% af etniske danske børn.(billeskov, 2005) Undersøgelser tyder på, at rygning er mere udbredt blandt visse grupper af indvandrere særligt mænd. (Ingerslev, 2000) Mange undersøgelser peger på at etniske minoriteter har et lavere alkoholforbrug end etniske danskere.

8 Udfordringer for forebyggelse og sundhedsfremme Livstilsfaktorer Kendskab til sundhedsvæsnet og -tilbud Håndtering i sundhedsvæsnet Sociale faktorer (uddannelse, indkomst, bolig, arbejde)

9 Hvem er indvandrere og efterkommere

10 Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Efterkommere Indvandrere

11 Indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet Irak Tyskland Libanon Bosnien-Hercegovina Pakistan Jugoslavien (ex) Somalia Norge Polen Sverige Iran Vietnam Storbritannien Afghanistan Sri Lanka Marokko Kina Island Thailand

12 Indvandrere og efterkommere i Danmark Storkøbenhavn, Odense, Århus, Ålborg Resten af landet

13 Indvandrere og efterkommere i Danmark Langt hovedparten af indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande bor i de større byer(cirka 2/3), mens mindretallet (1/3) fordeler sig på resten af landets kommuner. Mange kommuner har relativt få indvandrere og flygtninge, som kommer fra flere lande og regioner. Væsentligt at vide hvem man har som målgruppe, de specifikke problemstillinger og forudsætninger de har. Heterogen gruppe med forskellige udfordringer.

14 Forebyggelse i kommunerne

15 Forebyggelse i kommunerne Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

16 Målgrupper for kommunernes indsatser målrettet etniske minoriteter Børn 55 Forældre 11 Gravide 11 Kvinder 79 Mødre 44 Nyankomne 13 Socialt udsatte 5 Syge 4 Unge 6 Ældre 18

17 Emner addresseret i indsatser Aktiviteter i amter, kommuner, sygehuse, Sundhedsstyrelsen og organisationer Sundhed Rygning Prævention Kost Misbrug Hjertekar sygdomme hiv/aids Fysisk aktivitet Diabetes Cancer

18 Kommunernes forebyggelsesindsats muligheder og udfordringer Der er behov for at iværkssætte indsatser i forhold til livsstilsfaktorer. Mange kommuner har fokus på KRAM forebyggelse målrettet etniske minoriteter kan integreres heri. Kommunerne kan indtænke sundhed i arbejdsmarkedsindsatser, sociale indsatser, integration og uddannelse. Kommunalt ansatte pædagoger, socialrådgivere, lærere, sundhedsplejersker, undervisere på sprogskoler, sagsbehandlere samt PL og andre personalegrupper har adgang til og mulighed for - at tale om sundhed.

19 Kommunernes forebyggelsesindsats muligheder og udfordringer Etablering af fokuserede indsatser (F.eks. indsatsen Sundhed på dit sprog eller Amarzone i København) med fokus på normaltilbud. Samarbejde med andre kommuner Samarbejde med foreninger

20 Kommunernes forebyggelsesindsats muligheder og udfordringer Sproglige udfordringer. Forudsætninger for at modtage information Uddannelse Kendskab til de offentlige tilbud Erfaringer med offentlige myndigheder Kulturelle forskelle målrettet kommunikation Andre arenaer for forebyggelse. Professionelles kompetencer til at møde etniske minoriteter.

21 Forebyggelse i regionerne

22 Regionernes opgaver 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

23 Etniske minoriteter i sundhedsvæsnet Forskelle i forventninger til hvad der ydes og hvilken rolle patient, sundhedsprofessionel og pårørende indtager. Sproglige og kommunikationsmæssige problemer Indvandrerpatienters manglende kendskab til sundhedsvæsnet herunder muligheder, brug af tilbud, rutiner mm.

24 Mødet i sundhedsvæsnet Forventninger og behov Andel der erklærer sig enig i nævnte udsagn Læger Sygepl. Sosu Har inden for den sidste måned oplevet at indvandrerpt. havde andre behov end de sædvanlige for danskfødte 36,7% 40,5% 16,2% En del indvandrerpatienters forventninger om medicinering er ude af proportioner. 58% 42% 47% Kilde: Jette J. Michaelsen, 2004

25 Mødet i sundhedsvæsnet En læge skal vide alting og ikke spørge for meget. Lægen i Tyrkiet spørger aldrig personen hvordan og hvorledes. Jeg fortæller, du lytter og så er det sådan. Kan du så ikke se, når man kommer til Danmark: Spørgsmål og spørgsmål hele tiden. Du bliver spurgt i hoved og r Ja undskyld, men man bliver helt chokeret. Det er en lang proces at lære sin krop at kende på den måde, og at man sådan skal deltage i lægens arbejde Fatma, 33 år Dyhr, 1996

26 Mødet i sundhedsvæsnet Hvad har du gjort/oplevet i din professionelle kontakt med indvandrere på hospitalet inden for den sidste måned Læger Sygepl. Sosu Oplevet af patienten ikke fik den fornødne behandling/pleje/rådgivning 25% 27% 19% Oplevet at patienten ikke forstod råd og vejledning 58% 58% 66% Kilde: J. J. Michaelsen et al, 2004

27 Mødet med sundhedsvæsnet Oplevede problemer Andel der erklærer sig enig i nævnte udsagn Læger Sygepl. Sosu Indvandrerpatienter er en særlig belastning for sygehuspersonalet 75% 49% 54% Er indvandrerpatienter mere krævende end danske 52% 49% 65% De pårørende til indvandrerpatienter er ofte mere en støtte for afdelingen end de pårørende til danskfødte patienter. 26% 44% 31% Kilde: Jette J. Michaelsen, 2004

28 Muligheder og udfordringer Tolkesituation (tolke, soundstation, træning af personale) Målrettet information om behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. Rådgivning til patienter med anden etnisk baggrund om tilbud og organisering (Etnisk ressourceteam). Træning af sundhedsprofessionelle i at sikre det bedst mulige møde med patienter med anden etnisk baggrund. Kan risikere at parkere udfordringerne ved målrettede tilbud. Der har været særlige indsatser på bl.a. Hvidovre Hospital, Kolding Sygehus, Århus Universitetshospital.

29 Niels Sandø