Restaurering af højmoser i Rold Skov
|
|
|
- Camilla Sommer
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIFE14 NAT/DK/ LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baselineovervågning Brændemose Juni 2016
2 Indhold Ansvarsfraskrivelse... 3 Formål... 4 Metode... 4 Udlægning af prøvefelter... 4 Pinpoint- og strukturparametre... 4 Resultater... 5 Vegetationsstruktur... 5 Pinpoint-analyse... 5 Konklusion og den fremtidige overvågning
3 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/ som støttes økonomisk af EU Kommissionen. I henhold til artikel II.7.2 i General Conditions kan de holdninger og den viden, der kommer til udtryk i rapporten, under ingen omstændigheder blive betragtet som EU Kommissionens officielle holdning og EU Kommissionen er ikke ansvarlig for den videre brug af oplysningerne i rapporten. 3
4 Delprojekt 7. Rold Skov Brændemose Formål Effektovervågningen forventes at kunne belyse: 1. Vil dækningsgraden af tørvemos (Sphagnum) stige som resultat af øget vandstand og rydninger? 2. Ændres artssammensætningen i retningen af flere arter karakteristiske for højmoser? 3. Falder dækningsgrader af træer og buske som følge af rydninger og vandstandshævning? Metode Overvågningen blev udført den 21. og 23. juni Udlægning af prøvefelter Prøvefelterne er udlagt så de repræsentere de forskellige vegetationstyper på lokaliteten. Prøvefelterne er GPS-registreret med landmåler GPS med +/- 2 cm nødagtighed. Det var dog ikke muligt at få registreret prøvefelt 10, der var under tæt kronedække. Derudover er alle felter markeret permanent med metalrør i pin point-rammens nordvestlige hjørne. Rammens sider peger nord-syd. Der tages fotos af prøvefelterne mod nord (bilag 3). Figur 1. Placering af prøvefelter Pinpoint- og strukturparametre Vegetationsundersøgelsen følger teknisk anvisning for overvågning af terrestriske naturtyper, version 3 under NOVANA-programmet. Undersøgelsen er suppleret med dækningsgrader af tørvemos. 4
5 Resultater Vegetationsstruktur Den gennemsnitlige vegetationshøjde målt på de 4 sider af pin point-rammen fremgår af bilag 1. Højden varierer fra 0 til 15 cm. Strukturparameter Min (m 2 ) Max (m 2 ) Gennemsnit (m 2 ) Dværgbuske Træer/buske<1m Træer/buske>1m Træer/buske samlet Vandflade 0 2 >1 Høljer Sphagnum Pinpoint-analyse Der er i pinpoint-analysen registreret 58 arter: 35 karplanter, 10 bladmosser, 3 levermosser og 10 tørvemosser. Resultaterne ses i bilag 2. Figur 2. Arter med pinpoint-frekvens >10 I pinpoint-analysen er tørvemosserne ikke bestemt til art, hvorfor der opgives en samlet score for Sphagnum. Der er 4 arter med en pinpoint-score >10. Disse 4 arter kan betegnes som dominerende i de udlagte prøvefelter. 5
6 Figur 3. Sphagnum dækning i 5m cirkel Tørvemosserne i pinpoint-rammen og i 5 m-cirklen er artsbestemt. Sphagnum fallax behandles som en gruppe og omfatter arterne S. fallax, S. angustifolium, S. flexuosum og S. brevifoloum. Figur 4 viser et overblik, hvor tilstedeværelsen i pinpoint-ramme får 2 point og i 5 m cirklen får 1 point. Sphagnum magilanicum Sphagnum cuspidatum Sphagnum rubellum Sphagnum fallax Sphagnum girgensonii Sphagnum molle Sphagnum palustre Sphagnum capilifolium Sphagnum russowii Sphagnum subnitens Figur 4. Fordeling af Sphagnum-arter i prøvefelter. Fed skrift: karakteristiske arter for højmose Konklusion og den fremtidige overvågning Ifølge beskrivelserne af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet er følgende arter karakteristiske for eller indikere naturtypen aktiv højmose: Rosmarinlyng, rundbladet soldug, langbladet soldug, liden soldug, klokkelyng, revling, rosmarinlyng, tranebær, smalbladet kæruld, tue-kæruld, tue-kogleaks, hvid næbfrø, 6
7 multebær, tranebær, hedelyng, alm. star, dynd-star, fåblomstret star, finkæruld, hvid næbfrø, brun næbfrø, blomstersiv, storlæbet blærerod, liden blærerod, kortsporet blærerod, alm. flagelmos (Odontoschima sphagnii), Sphagnum magellanicum, S. angustifolium, S. imbricatum, S. fuscum, S. balticum, S. majus, S. rubellum, S. cuspidatum, S. tenellum, og S. papillosum. S. austinii, S. balticum og S. majus samt rensdyrlaver (Cladonia spp.). Arterne markeret med fed er registreret i de permanente prøvefelter i Brændemosen under baselineovervågningen jf. bilag 2. En ændring i artssammensætningen kan tage lang tid. Det er derfor uvist om det sker inden projektets afslutning i Der er dog en chance for, at arter som Smalbladet Kæruld evt. Soldug sp. vil kunne ses i prøvefelter ved projektets afslutning. Det vurderes endvidere, at prøvefelterne repræsenterer Brændemosen godt som helhed. Af de 4 dominerende arter (figur 2) er de 3 arter karakteristiske for naturtypen, højmose. Den 4. Bølget Bunke er en art, der er tilknyttet langt tørrer områder. Ved en vandstandsstigning i området forventes det, at pinpoint-frekvensen af Bølget Bunke vil gå stærkt tilbage. Det bemærkes, at de højmose-karakteristiske S. magellanicum, S. cuspidatum og S. rubellum alene udgør en mindre del af tørvemosserne (figur 4). Det forventes, at en hævet vandstand i området vil ændre Sphagnum-samfundet mod en større andel af højmosekarakteristiske arter. Det er dog tvivlsomt om denne udvikling vil kunne ses inden 2021 hvor Life-projektet afsluttes. Det er derfor det primære mål, at se en ændring i dækningsgraden af Sphagnum og så afvente, at der over lang tid sker en succession i artssammensætningen. 7
8 Bilag 1. Vegetationsstruktur Prøvefelt nr NOVANAmetode Prøvefelt 0,5*0,5m Veg.højde Veg.højde Veg.højde Veg.højde Middel 2, ,25 6,25 5 1, Dækning i 5 m cirkel i m2 Dværgbuske Træer/Buske < 1m Træer/Buske > 1m Træer/Buske samlet Vandflade Høljer Sphagnum Græsning nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej Høslæt nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej Slåning nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej Foto ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja 8
9 Bilag 2 Resultater Pinpoint-analyse Pin point-resultater Prøvefelt nr. Latinsk navn Dansk navn Ufuldstændigt omsat dødt org. mat. Omsat organisk materiale Bryopsida Bladmos Cladonia Bægerlav o o o o Hepaticopsida Levermos 4 o 1 x 2 x o 7 15 Sphagnum Tørvemos Agrostis gigantea Stortoppet Hvene o Aulacomnium paluster Almindelig Filtmos x x o x o Betula pubesens Dun-Birk o o o o o o x o o Calamagrostis epigeios Bjerg-Rørhvene o Calluna vulgaris Hedelyng o 16 o o o x 11 o Carex canescens Grå Star o o 5 x o Carex pilulifera Pille Star o Cerastium vulgare var. Almindelig Hønsetarm o triviale Chamaenerion Gederams 6 o o x o angustifolium Dechampsia caespitosa Mose-Bunke Deschampsia flexuosa Bølget Bunke 2 o 4 14 o x 1 Dicranella heteromalla Almindelig Fløjlsmos x o Dicranum sciparium Almindelig Kløvtand o x x x x x Digitalis purpurea Almindelig Fingerbøl o o Dryopteris carthusiana Smalbladet Mangeløv x o o x o Empetrum nigrum Revling x x o 4 o Epilobium montanum Glat Dueurt o Erica tetralix Klokkelyng o o o o o Eriophorum Tue-Kæruld o 7 3 o 1 x 3 3 o vaginatum Fagus sylvatica Bøg o x Galium saxatile Lyng-Snerre o o o o Hylocomnium splendens Almindelig Etagemos o x o Hypnum jutlandicum Hede-Cypresmos x o x x x o x x o Juncus effusus Lyse-Siv 1 o o Juncus filiformis Tråd-Siv o Luzula pilosa Håret Frytle o Molinia coerulea Blåtop 4 1 o 4 Odontoschisma Almindelig flagelmos o 9
10 sphagnii Oxycoccus palustris Tranebær o 5 o o o 3 o o Picea abies Rød-Gran o o x o o o x o x Pisea sitchensis Sitka-Gran o Plagiothecium Bølgebladet tæppemos o undulatum Pleurozium schreberi Trind Fyrremos x x o x Poa trivialis Almindelig Rapgræs o Pohlia nutans Almindelig Nikkemos o Polytricum commune Almindelig Jomfruhår x x Polytricum formosum Skov-Jomfruhår x x Rubus idaeus Hindbær 1 2 o Salix cinerea Grå Pil o Senecio sylvaticus Skov-Brandbæger o o Sphagnum capilifolium Plyds-Tørvemos o Sphagnum cuspidatum Pjusket Tørvemos o Sphagnum fallax Brodspids-Tørvemos o x o o x Sphagnum girgensonii Stiv Tørvemos o Sphagnum magilanicum Rød Tørvemos x Sphagnum molle Blød Tørvemos o Sphagnum palustre Almindelig Tørvemos x o x o Sphagnum rubellum Kohorns-Tørvemos o o o Sphagnum russowii Spraglet Tørvemos o x o o o Sphagnum subnitens Fedtet Tørvemos o o Stellaria graminea Græsbladet Fladstjerne 1 Trientalis europaea Skovstjerne x Urtica dioica Stor Nælde o Vaccinium myrtillus Blåbær o o o o o x x Vaccinium vitis-idaea Tyttebær o o o x Veronica officinalis Læge-Ærenpris o Bazzania trilobata Stor Styltemos x x o Rytidiadelphus loreus Ulvefod-Kransemos o 10
11 Bilag 3. Fotos af prøvefelter Prøvefelt 1 Prøvefelt 2 11
12 Prøvefelt 3 Prøvefelt 4 12
13 Prøveflet 5 Prøvefelt 6 13
14 Prøvefelt 7 Prøvefelt 8 14
15 Prøvefelt 9 Prøvefelt 10 15
Restaurering af højmoser i Rold Skov
Restaurering af højmoser i Rold Skov LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraised Bogs D1 Overvågning af habitatnaturtyper Hjorth s Mose, Langemose, Sortemose og Gårdsø Mose August 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Restaurering af højmoser i Rold Skov
LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov A1 Biologiske og geologiske undersøgelser Rapport August 2016 Side 1 af 50 Forside: Fotos fra Brændemose, maj 2016. Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose
Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose AGLAJA 2014 1 Citeres: Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose. 2014. Eigil Plöger. Østdanske Højmoser EU LIFE Eastern Bogs. Sorø kommune.
Vegetationsændringer efter naturgenopretning i tørvemosen. ved Ahl Aude E, Bennett TV & Reddersen J
Vegetationsændringer efter naturgenopretning i tørvemosen ved Ahl 2014-18 Aude E, Bennett TV & Reddersen J NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 24/2018 Kolofon: Titel: Vegetationsændringer
Gammelmosen i Vangede
Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv
Biologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/ Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs)
Biologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/000012 Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs) Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/000012
Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste
Skov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
BESTSELLER TOWER & VILLAGE
Til Bestseller Dokumenttype Notat BILAG 4 - NOTAT OM BESKYTTET NATUR Dato November 2017 BESTSELLER TOWER & VILLAGE FELTRAPPORT FOR NATUR 1/5 INDHOLD 1. Besigtigelse af 3 beskyttet natur.... 3 1.1 Markfirben...
Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm
Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm LIFE14 NAT/DK/000012 Acronym: LIFEraisedbogs Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing
Skov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg
Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN
Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet
Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 5/2015
Botanisk kortlægning af Åmosen
Lokalitet : Verup Mose (Bodal Mose) 43 Beliggenhed : Undersøgt d.: Lokalitetstype Fredningsstatus østligste del af Verup Mose Areal i ha 0.0 16/06/2006 Af : gca Kort : 1413 II NØ fugtig eng med spredt
Besigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns
1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
Skov 22 - Bunken Plantage
Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - [email protected] August 2014 Smag på Landskabet
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019 8. oktober 2018 Indledning Pistolsøen er et vandfyldt dødishul omgivet af stejle skrænter bevokset med hedevegetation, og ellers
Som oplæg til ekskursion har Mariagerfjord og Rebild Kommune udformet et oplæg til ekspertpanelet og et kort med besigtigelsesstederne (bilag 1).
3. august 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Naturstyrelsen - Storstrøm Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Rold Skov Delprojekt nummer: 7 (Mariagerfjord Kommune) og 8 (Rebild kommune) SAC:
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet ved Sundsøre (fig. 1a) er et rimme-dobbesystem fra stenalderhavet.
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.
1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Bryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat
Bryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat Deltagere Jan Larsen Klaus Andersen Annebeth Hoffmann Torben Hviid Mette K. Due Irina Goldberg Rasmus Fuglsang Catrine
Moser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose
Kick-Off seminar LIFE Sølsted Mose LIFE Lille Vildmose, 31. januar 2012 Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose Torben Ebbensgaard, Biolog og projektleder (COWI) 1 Undersøgelsernes formål og indhold 1.
Kvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003.
Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. 1. Dag, 17/7: Alle mødte i rimelig tid fuld af forventning. Det tog dog nogen tid med indskrivningen af bagage, da transportbåndet strejkede
Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Bilag 8: Floralister fra de forskellige områder (sorteret systematisk).
Bilag 8 1 Bilag 8: Floralister fra de forskellige områder (sorteret systematisk). Indhold: Borris Hede... 1 Borris Hede, mosser og laver... 8 Kalvebod (sammenstillet af amanuensis Alfred Hansen)... 9 Kalø,
Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage
Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage Naturforvaltning 2012 Cecilie Grønlund Clausen, Johanne Damgaard, Lærke Heimdal Holm, Kathrine Høyrup, Jacob Krogh Keldsen, Mia Mouridsen, Trine Sofie Nielsen,
Tekniske anvisninger til overvågning af terrestriske naturtyper
1 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Jesper Fredshavn, Knud Erik Nielsen, Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard, Flemming Skov, Beate
ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK
ESBJERG KOMMUNE MOTORSPORTSCENTER DANMARK Baggrundsrapport Oktober 2008 Østervang 2, 6800 Varde Dokken 16 A, 6700, Esbjerg Overordnet beskrivelse af området Et udvidet og nyt Motorsportscenter Danmark
Naturforholdene i fire områder ved Hjøllund og Bredlund i Silkeborg Kommune 2012
Naturforholdene i fire områder ved Hjøllund og Bredlund i Silkeborg Kommune 2012 Orbicon, december 2012 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Leif Pedersen Telefon
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Turens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård
Turens deltagere Læsø 2014 Uldstuen - En gammel tanggård Indholdsfortegnelse 1 Lenes dagbogsnotater 2-28 Torsdag den 29. maj 2 Lokalitet 1 Frokostpause ved Vorup enge 2 Lokalitet 2 Pause lidt før Frederikshavn
Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.
Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge
Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge J.nr. 93S-2462-Å01-01007 Gennemført af og hos: Michael Svane Jørgensen & Birgitte Ravn Olesen
RESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs
RESUME Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/000012 LIFE Raised Bogs 3. maj 2017 Indledning Norddjurs Kommune har anmodet rådgivningsfirmaet Bangsgaard & Paludan ApS
Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Olethreutini 3. Phiaris
Olethreutini 3 Phiaris Phiaris umbrosana (Freyer) 4740 17-20 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen fra juni til først i juli. Længere mod syd i en 2. generation i august. Den bliver hurtigt slidt
