Gammelmosen i Vangede
|
|
|
- Emil Holm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen
2 Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv 3 Startørv 4 Skovtørv 5 Gammel Sphagnumtørv 6 Ung Sphagnumtørv Firbas (1967)
3 Dannelse Palæotikum Højmoser generelt Mesolitikum Neolitikum Middelalder Overbeck (1975) Nutid
4 Højmoser generelt Højmose-typer og deres udbredelse i Europa Højmose Skovmose Dyne -mose Palsa-mose Aapa-mose Bjerg-jmose Klohn & Windhorst (2000)
5 Tilbagegang af højmoser De store højmoser i N-Tyskland som eksempel Lille Vildmose Ellenberg (1996)
6 Case Gammelmose Beliggenhed i Gentofte kommune ( Vangede ) Gentofte
7 Gammelmosens historie 1844: Fredet ved kongelig resolution 1884: Undersøgelser af tørvetilvæksten overgik til Landbohøjskolen 1918: Kortfattet fredningskendelse 2005: Udarbejdelse af opdateret og detaljeret fredningsforslag
8 Formål med undersøgelserne i Gammelmosen Dokumentation af 160 års regeneration i en højmose efter intensiv tørvegravning Status for uforstyrret vegetationsudvikling Processer (faktorer): Interne successionsprocesser (træinvasion, Sphagnum-dominans, tørvetilvækst?) Eksternt betingede successionsprocesser (eutrofiering, vandspejlsændringer, invasion af havearter)
9 Praktiske undersøgelser Dybde og struktur af tørvelaget (1861, 1971, 2005) 2. Jordbundskemiske undersøgelser (1962, 1967, 1979) 3. Floristisk registrering i 18 permanente prøveflader (113 m 2 ) ( ); frekvens af mosser følges fra 2005 i seks mindre delprøveflader 4. Zoologiske observationer ( ) 5. Dendroøkologiske undersøgelser langs V Ø transekt (2005)
10 Udvikling af tørvelaget
11 Tørvens dybde Sphagnum and not humified peat 2 Humified Sphagnum peat 3 Highly humified peat 4 Peat mud 5,6 Blue clay 7 Till Uregelmæssig tørvedybde; afspejler gammel søbund Hansen et al. (1978)
12 Tørvens dybde 2005 Ringe eller ingen tilvækst; højmosen regenererer ikke
13 Mosens overflade og vandspejl 1971/2005 Hvælvet højmoseprofil med stabilt og relativt højt vandspejl
14 Udvikling af landskabet
15 Første vegetationskort 1884 Åbent vand forsvinder Tagrør Eng-Rørhvene Dynd-Padderok Alm. Jomfruhår Sphagnumtæppe m.fl. Hårdbund Tidligere åbne vanddamme Gammelmosearkivet KVL
16 Vegetationsundersøgelser 1960 Kraftig tilgroning med Birk (og Skov-Fyr) Hansen et al. (1978)
17 Nyeste vegetationskort 2005 Mosen er skov-dækket Invasive fremmede arter Skovfyr-birk moseskov
18 Udvikling af vegetationen
19 Tilgroning af søer
20 Tilgroning Dun-Birk
21 Prøveflade O Randsump med Rød-El
22 Prøveflade S Relativ tør Birke-skov
23 Prøveflade D Våd Birke-skov
24 Prøveflade H Skov-Fyr-Birke-skov med højmosekarakter i mosens centrum
25 Prøveflade P To prøveflader er tæt på højspændingsledning
26 Udvikling af floraen
27 Forsvundne plantearter fra prøvefladerne Andre arter: Krybende Ranunkel Rundbladet Soldug Kær-Dueurt Gifttyde Eng-Viol Alm. Blærerod Overgangsfattigkærsarter e.l. Mere lyskrævende, højere næringskrav Kær-Svovlrod Kær-Fladstjerne Dynd-Padderok
28 Tilbageværende arter i prøvefladerne Andre arter: Kærmysse Tranebær Rosmarinlyng Tue-Kæruld Smalbladet Kæruld Blåtop Bukkeblad Kragefod Hedelyng Smalbladet Mangeløv Dusk-Fredløs Højmose- og ekstremfattigkærsarter Mest konkurrencedygtige
29 Nye plantearter i prøvefladerne Andre arter: Østrigsk Fyr Hvid-Gran Irsk Vedbend Berberis Guldnælde Kristtorn Spredt fra haver Mange fuglespredte vedplanter
30 Mos-flora i prøvefladerne Har desværre ikke været fulgt systematisk! Typiske arter i dag: Sphagnum fallax Sphagnum palustre Sphagnum fimbriatum Polytrichum commune Aulacomnium palustre Skovsumparter; typiske højmosearter mangler Forsvundne arter: Sphagnum subsecundum (1885) Drepanocladus fluitans (1861) Pseudobryum cinclidioides (1885) Sphagnum cuspidatum (1881) Meget fugtighedskrævende arter
31 Kvantitative analyser
32 Ændringer af vegetationsstruktur Vedplantearter pr prøveflade Fugtighedsindikatorværdi Lysindikatorværdi r 2 = 0.70*** r 2 = 0.33*** r 2 = 0.27*** Tidsserie fra 1860 til 2005
33 Træernes alder i V Ø transekt Omkreds (cm) Pinus sylvestris V T r a n s e k t Ø Alder (år) Pinus sylvestris V Transekt Ø Ingen klar trend; måske er træerne lidt mindre i centrum og i randsumpen
34 Træernes alder i prøvefladerne Pinus sylvestris N = 106 Pinus sylvestris N = >80 Antal træer >35 Antal træer Betula pubescens/pendula Aldersgruppe (år) Kun lidt foryngelse i Skov-Fyr, men god foryngelse i Birk Invasion mest i 1980erne
35 Fremtidsperspektiver?
36 Fortsat tilgroning eller klimaksstadie?
37 Dårlig vækst og høj mortalitet hos træer
38 Bekæmpelse af invasive fremmed arter? Regulering af vandstanden?
39 Aktiviteter i Gammelmosen Forskning og undervisning: Fortsættelse af forskning i mosens økosystem- og vegetationsdynamik Fredning og naturpleje: Revideret fredningsforslag og plejeplan for bedre beskyttelse Naturgenopretning efter afslutning af motorvejsudvidelsen Nedlæggelse af højspændingsledningen Populær formidling: Aktuel udstilling på KVL s bibliotek og lokalhistorisk udstilling på Gentofte bibliotek i januar 2006 Arrangerede ture for offentligheden første gang på blomsternes dag d. 18. juni 2006
40 Tak til Aage V. Jensens Fonde og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for økonomisk støtte til aktuelle undersøgelser i Gammelmosen Jørgen Jensen for sit tidligere arbejde med mosen Gode medarbejder for hjælpen!
Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Moser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Biologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/ Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs)
Biologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/000012 Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs) Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/000012
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET> "Ni FRS nr. 5/2007 KENDELSE
Restaurering af højmoser i Rold Skov
LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov A1 Biologiske og geologiske undersøgelser Rapport August 2016 Side 1 af 50 Forside: Fotos fra Brændemose, maj 2016. Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
GAMMELMOSE I VANGEDE
Fredningsforslag for GAMMELMOSE I VANGEDE Gentofte Kommune Februar 2007 Eforatet for Gammelmosen, Institut for Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Danmarks Naturfredningsforening
Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm
Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm LIFE14 NAT/DK/000012 Acronym: LIFEraisedbogs Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019 8. oktober 2018 Indledning Pistolsøen er et vandfyldt dødishul omgivet af stejle skrænter bevokset med hedevegetation, og ellers
Ekskursionen Hundsemyre i Kultur og Natur
Ekskursionen Hundsemyre i Kultur og Natur Søndag den 4. august havde Naturhistorisk Forening for Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm inviteret Marianne og Josva Kleist til at fortælle
Restaurering af højmoser i Rold Skov
Restaurering af højmoser i Rold Skov LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraised Bogs D1 Overvågning af habitatnaturtyper Hjorth s Mose, Langemose, Sortemose og Gårdsø Mose August 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose
Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose AGLAJA 2014 1 Citeres: Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose. 2014. Eigil Plöger. Østdanske Højmoser EU LIFE Eastern Bogs. Sorø kommune.
Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9
Aalborg Kommune Kopi til: Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Aalborg arealforvaltning J.nr. NST-4160-00001 Ref. bea Den 7. september 2012 Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose
HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose
Kick-Off seminar LIFE Sølsted Mose LIFE Lille Vildmose, 31. januar 2012 Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose Torben Ebbensgaard, Biolog og projektleder (COWI) 1 Undersøgelsernes formål og indhold 1.
Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.
Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede
Grundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Restaurering af højmoser i Rold Skov
LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baselineovervågning Brændemose Juni 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse... 3 Formål... 4 Metode...
Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose
Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose Du har søgt om tilladelse til rydning af træer og oprykning af rødder på matr. nr. 1e og 1ab, Møbjerg, Sdr.
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning
Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Skov- og Naturstyrelsen 2006 Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Redaktion: Tine Skafte Nielsen,
Fredning af Holmegårds Mose
Danmarks Naturfredningsforening Fredning af Holmegårds Mose Ikke-teknisk resumé af forundersøgelserne for naturpleje og naturgenopretning Oktober 2003 DDO99, copyright COWI Fredning af Holmegårds Mose
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet ved Sundsøre (fig. 1a) er et rimme-dobbesystem fra stenalderhavet.
Genopretning i Portlandmosen
Genopretning i Portlandmosen Aalborg Universitet - Geografi - Christoffer Kirk - Henriette Rantzau Almtorp - Marvin B. S. Meyer - Mia Rix Genopretning i Portlandmosen Tema: Landskabet - dynamik og processer
Plejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Natura 2000-handleplan 2010-2015
Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område
Lille Vildmoses natur i fortid og nutid
Lille Vildmoses natur i fortid og nutid Af Bent Aaby og Niels Riis Indledning Lille Vildmose er en højmose, og for blot 100 år siden dækkede den våde højmoseflade et areal på ca. 6400 ha inklusive 400
Dispensation (lovliggørende) fra naturbeskyttelseslovens 3 til naturpleje af Høbjerg Mose ved Skovrødgaard i Birkerød
Lars Thomassen Skovrødgaard Birkerød Kongevej 16 e-mail: [email protected] Teknik og Miljø Natur, Park og Miljoe Øverødvej 2 2840 Holte Dispensation (lovliggørende) fra naturbeskyttelseslovens 3 til
Naturpleje og Invasive planter på Anholt:
Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: [email protected] Marts 2008. Oplysningerne
LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen
LIFE LILLE VILDMOSE Introduktion til projektområde og delprojekter Roar S. Poulsen Aalborg Kommune LIFE - Lille Vildmose - introduktion til projektområdet Lille Vildmose Rammerne: Oprindelse Udstrækning
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,
Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen
Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Flora og vegetation på Tofte-ejendommen
Flora og vegetation på Tofte-ejendommen Af Erik Buchwald, Dansk Botanisk Forening Indledning Tofte Skov og Mose har været lukket for offentligheden fra før år 1895 (Petersen 1896), og der er derfor kun
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Pleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Naturfredede arealer i Allerød kommune
Allerød Kommune Forvaltningen Natur- og Miljøteamet Naturfredede arealer i Allerød kommune Lokalitet: Sortemosen (Allerød Sortemose) Ejerstatus: Privat (Grundejerforeningen (GF) Sortemosen) Areal: hektar
Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RERABOG.
Genopretning af højmoser i Danmark LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150 RERABOG. Foreløbig udgave. Rapport vedrørende indsamling og udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose. Mette Risager, RisagerConsult
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007 AGLAJA 2007 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007. Rapport udarbejdet af AGLAJA 2007 for Lejre
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150. Af Mette Risager, RisagerConsult.
Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150 Af Mette Risager, RisagerConsult RisagerConsult NORDISK MILJØMÆRKNING LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark
Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Storelung. Habitatområde H103. Natura 2000 basisanalyse
Storelung Habitatområde H13 Natura basisanalyse Fyns Amt Titel: Natura basisanalyse. Habitatområde H13 Storelung Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej 1 5 Odense SØ Telefon: 551 Telefax:
Skov 22 - Bunken Plantage
Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar
