Takstprincipper. i forbindelse med Rammeaftale 2008

Transkript

1 Takstprincipper i forbindelse med Rammeaftale 2008 på det sociale- og socialpsykiatriske område i Syddanmark august 2007 Takstprincipperne er udarbejdet af den fælles takstarbejdsgruppe, som er nedsat af Det Administrative Samarbejdsforum. Arbejdsgruppen har holdt 4 møder i foråret Takstprincipperne er godkendt af Det Administrative Samarbejdsforum den 23. april 2007, af kommunaldirektørkredsen den 3. maj 2007 og af Kommunekontaktrådet den 7. maj 2007 samt af Kontaktudvalget den 22. maj Efter behandlingen i ovennævnte fora har en administrativ takstarbejdsgruppe udarbejdet en vejledning til regnearket for takstberegningen. Vejledningen tager udgangspunkt i de godkendte takstprincipper og indeholder desuden nogle tekniske specificeringer af beregningsgrundlaget. Disse er indarbejdet i takstprincipperne efter behandlingen i ovennævnte fora. Vejledningen er vedlagt som bilag til takstskemaet.

2 Indledning I forbindelse med Rammeaftale 2008 og fremadrettet er det, ligesom i rammeaftalen for 2007, aftalt at udarbejde et sæt fælles takst- og ydelsesprincipper. Retningslinjerne principgodkendes af Det Administrative Samarbejdsforum, kommunaldirektørkredsen, Kommunekontaktrådet (KKR) og Kontaktudvalget i Syddanmark i foråret På baggrund af disse principper udarbejdes et elektronisk takstberegningsskema til brug for kommunernes og regionens indberetning af taksterne for Skemaet udarbejdes af en fælles takstskemaarbejdsgruppe, og materialet udsendes til kommunerne og regionen umiddelbart efter godkendelse af takstprincipperne i KKR den 7. maj Dette notat indeholder en beskrivelse af de grundlæggende takst- og ydelsesprincipper. En uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne kan hentes på De foreløbige takster skal opgøres i 2008 prisniveau og indsendes til Region Syddanmark senest den 20. juni Til indberetning anvendes de udsendte indberetningsskemaer, der sendes til [email protected]. Kontaktpersoner Hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med beregning af taksterne kan følgende personer kontaktes: 1. Marianne Jacobsen, Region Syddanmark, tlf , [email protected] 2. Lisa Vissing, Region Syddanmark, tlf , [email protected] 3. Bent Thomsen, Esbjerg Kommune, tlf , [email protected] 4. Helle Damgaard, Odense Kommune, tlf , [email protected] 5. Torben Krone, Odense Kommune, tlf , [email protected] I februar 2007 besluttede kommunaldirektørkredsen, at tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen, i 2008 er omfattet af rammeaftalens takst- og ydelsesprincipper. Denne vejledning retter sig derfor ligeledes til dette område.

3 Derimod omfatter vejledningen ikke kommunikations- og hjælpemiddelområdet, hvor der i 2008 kører et særligt forløb vedrørende finansieringen. Det lovmæssige grundlag De fælles retningslinier for takst- og ydelsesstrukturen i Region Syddanmark baserer sig på følgende regelsæt og vejledninger: Lov om social service 6, stk. 4 og 185 b, stk. 5 i lov om almene boliger (Regler om redegørelser og rammeaftaler om behov for sociale tilbud og almene ældreboliger i regionen). Lov om ændring af 174 i lov om social service (indførelse af omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud). Bekendtgørelse af 23. januar 2006 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Bekendtgørelse af 15. juni 2006 om befordringsudgifter. Bekendtgørelse af 10. november 2006 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Vejledningen til bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. Specialundervisningslovens 6 h samt bekendtgørelse af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til Regionsrådet, rammeaftalen mv. Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, oktober Indenrigsministeriet: Budget og regnskabssystem for regioner. Denne opdateres løbende på indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside. Grundlæggende takstprincipper I forbindelse med fastlæggelse af takstprincipperne for Rammeaftalerne er kommunerne og regionen enige om, at de konkrete principper skal tage afsæt i følgende hensyn: Mindst mulig administration Færrest mulige takster

4 Færrest mulige tillægsydelser Ovenstående hensyn skal sikre, at systemet bliver gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt skal omfatte et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Der er desuden lagt vægt på, at den enkelte bruger af tilbud omfattet af rammeaftalerne ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende svingende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Indholdet i de dag- og døgntilbud, der er omfattet af rammeaftalen, må nødvendigvis ses i sammenhæng. De enkelte delydelser kan ikke stå alene, men vil for den overvejende dels vedkommende være hinandens forudsætning og tilsammen udgøre det behandlingsmæssige eller pædagogiske fundament for tilbudet. Denne pakke af delydelser definerer tilbudets grundydelse, og taksten er betalingen for denne. Selv om udgangspunktet er, at delydelserne skal ses i sammenhæng og tilsammen udgøre en takst, kan brugerne på det enkelte tilbud godt have så forskellige funktionsniveauer, at det er hensigtsmæssigt at operere med flere takster. Målestokken er som udgangspunkt personaleudgiften pr. bruger, og der beregnes takst for hver målgruppe. Taksten dækker gruppens samlede behov. Derudover anbefales det at beregne en individuel takst for de enkelte brugere, som har et særligt stort behov for personalebistand, f.eks. brugere der har karakter af enkeltmandsprojekter. Denne model skaber en fornuftig sammenhæng mellem Servicelovens forudsætning om individuelle takster, den administrative byrde og fleksibiliteten på det enkelte tilbud. VISO og konsulentydelser Udgifter til ydelser, der leveres til VISO samt konsulentydelser, der ydes til kommuner skal ikke indgå i beregningsgrundlaget, da disse ydelser ikke skal finansieres via taksterne.

5 Hvornår skal taksterne differentieres? Der er ikke fastsat en grænse for, hvor meget udgiften maksimalt bør variere for at opnå en rimelig overensstemmelse mellem takst og ydelse og samtidig undgå en uhensigtsmæssig opsplitning af systemet samt et administrativt tungt system. Det anbefales, at der i forbindelse med takstfastsættelsen gøres følgende overvejelser: Kan brugerne indenfor de enkelte tilbudstyper på tilbudet meningsfuldt grupperes i grupper med volumenmæssigt ensartede behov for personalebistand? Hvis dette er tilfældet, udarbejdes et skøn over den faktiske årlige udgift for de forskellige brugergrupper. Som vejledende retningslinie anbefales, at der opdeles i særskilte takster, hvis forskellen pr. bruger, overstiger ca kr. for døgntilbud og ca kr. for dagtilbud. Retningslinierne suppleres dog under alle omstændigheder med konkrete skøn i forhold til det enkelte tilbud. I overvejelserne om eventuel opdeling i flere takstgrupper kan indgå forhold som tilbudets størrelse samt om der er selvstændigt definerede målgrupper/afdelinger på tilbudet. Aftaler om særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter Når der er enighed mellem udbyder, betalingskommunen og handlekommunen kan den enkelte udbyder etablere både særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Særforanstaltninger forstås her som foranstaltninger, der etableres i en eksisterende plads, men til en særlig takst, der afviger fra den godkendte takst for pladsen. Enkeltmandsprojekt forstås her som et projekt, hvor der etableres en plads udover de godkendte pladser, og til en særlig takst. Særforanstaltninger og enkeltmandsforanstaltninger skal så vidt muligt indmeldes pr. 1. maj og indgå i den almindelige takstberegningsprocedure. Enkeltmandsprojekter bortfalder ved pladsledighed. Særforanstaltninger kan ved ophør belægges med ny bruger til almindelig takst. Der benyttes som udgangspunkt samme overheadprocent for enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger som for øvrige pladser. Betalingskommunen kan dog anmode om forhandling af individuel overheadprocent, idet der under alle omstændigheder tages udgangspunkt i princippet om omkostningsbaserede takster. Der kan alene forhandles om nedsættelse af overhead, der overstiger overhead i forbindelse med den højeste almindelige takst på institutionen. Vilkår for betaling af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, herunder eta-bleringsomkostninger, opsigelsesvarsler og eventuelle særlige

6 regnskabsaflæggelser, skal præciseres i aftalerne mellem betalingskommune, handlekommune og udbyder. Særligt vedrørende støttecenterpladser: Denne type tilbud opfattes i takstmæssig forstand som konsulentydelser, der kan udføres, når der er enighed mellem udbyder og betalende kommune. Antal brugere af sådanne ordninger registreres ikke som pladser, men antal brugere opgøres én gang årligt pr. 1. maj, ligesom midlertidige pladser og antal brugere indskrives i rammeaftalen som en aktuel status for det konkrete tilbud. Finansiering af befordring til og fra dagtilbud Taksten skal som udgangspunkt indeholde alle delydelser i tilbudspakken, dog undtaget befordring. Befordring til og fra dagtilbud skal ikke længere være en del af det takstfinansierede tilbud, jf. BEK 628 af 15. juni Disse udgifter skal fremover afholdes af den enkelte betalingskommune. Det betyder, at budgetbeløbet til transport trækkes ud af driftsbudgetterne og dermed takstberegningen, hvorefter der skal udregnes en selvstændig betaling for befordringen. Afregningen for befordring kan tage udgangspunkt i personkilometer. Finansiering af ledsagelse Efter kommunalreformen er ledsagelse efter Lov om social service, 97 ikke en del af institutionstilbudet, og skal derfor heller ikke finansieres af de takster, som fremgår af rammeaftalen mellem kommunerne og regionen. Afregnings- og betalingsregler Ved varslede ophør, hvor varslingsfristen overholder nedenstående frister, betales alene til ophørsdato. Ved ophør, der ikke overholder nedenstående frister, aftales følgende afregningsog betalingsreglerne for tilbud: 1. Botilbud: Løbende måned + 1 måned. 2. Dagtilbud: Løbende måned. 3. Krisecentre og sociale døgncentre: Afregnes til og med udskrivningsdagen. Betalingsregler Der beregnes ikke 2 måneders udlægsrente, som i Udbyderen sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 1 måned. Betalingerne skal ske elektronisk. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter.

7 Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om en regning, meddeles dette udbyderen, hvorefter det er udbyderen, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Elementer i takstberegningen I bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. pålægges kommuner og regioner at udspecificere taksterne på det enkelte tilbud i følgende omkostningskategorier: 1. Løn, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. 2. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv. 3. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, edb mv.) 4. Andel af central ledelse og administration (overhead) 5. Tilsyn 6. Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivninger mv.) 7. Reguleringer i forhold til tidligere år (dækning af overskud/underskud) 8. Øvrige omkostninger og indtægter, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse denne er en ekstra kategori i forhold til bekendtgørelsen. I denne kategori placeres de omkostninger og indtægter, der ikke meningsfuldt falder ind under de øvrige hovedkategorier. Nedenfor er anført, hvilke principper der lægges til grund i takstberegningsskemaet. Belægningsprocent Belægningsprocenten tages som et gennemsnit af de sidste to års belægningsprocenter suppleret med en konkret vurdering. Afviges der væsentlig fra dette, begrundes afvigelsen. Løn der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse Der henvises til vejledningen for en nærmere beskrivelse.

8 Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv. Her er tale om to principielt forskellige slags omkostninger: For det første omkostninger til kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. samt udvikling af faglige profiler for personale ansat på tilbudene. For det andet omkostninger til udvikling ud over almindelige kurser mv., fx midler til at frikøbe arbejdskraft på tilbudet til gennemførelse af udviklingsprojekter. I henhold til rammeaftalen afsættes 0,5 % til dette formål. Med henblik på større udviklingsprojekter kan disse udviklingsmidler puljes på tværs af tilbud og udbyder inden for følgende seks målgrupper: Tilbud til psykisk og fysisk handicappede voksne Tilbud til psykisk og fysisk handicappede børn Socialt truede børn og unge Socialt udsatte Socialpsykiatriske tilbud Specialundervisning Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.) Her er tale om lønomkostninger til ledelsen på tilbudet samt løn til kontorpersonale m.v. ansat på tilbudet (se vejledningen til takstskemaet). Omkostninger til kontorhold, IT mv. medregnes ligeledes under Administration. Tilbudets andel af omkostninger til centrale IT-systemer, software m.v. finansieres dog via den fælles overhead på 5 %. Indtægter beboerbetaling, salg af ydelser Beboerbetalinger samt udgifter, der er relateret til beboerbetalingerne, trækkes ud af budgettet forud for takstberegningen. Indtægter fra værksteder m.v. skal således ligeledes trækkes ud forud for takstberegningen. Hovedprincippet er, at det i beregningen skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang, enten via takstindtægter eller andre indtægter. Ejendomsudgifter På baggrund af dialog i takstgruppen er konklusionen, at det ikke er muligt at gennemføre helt ensartede principper for dette område. Det er imidlertid afgørende,

9 at den enkelte udbyder sikrer, at der ikke ske dobbeltindregning af udgifterne. Her placeres omkostninger til normal vedligehold samt omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand og forsikringer, der ikke betales af beboerne. Derudover skal alle udgifter til bygningsvedligeholdelse over en årrække naturligvis indregnes i taksterne. Dette kalkuleres efter udbyders regler. Reguleringer i forhold til tidligere år Hovedprincippet er, at reguleringerne følger udbyderens overførselsregler. Derudover er der enighed om følgende principper: For at sikre en rationel drift på den enkelte institution kan mindre regnskabsmæssige afvigelser fra budgettet - herunder også afvigelser som følge af over- eller underbelægning - overføres til kommende år. Det overførte over-/underskud må maksimalt udgøre +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget. Afvigelser udover +/- 5 % skal indregnes i taksterne senest 2 år efter det år, som over/underskuddet vedrører. Overhead Her medregnes omkostningerne til direkte og indirekte overhead. Denne post skal således dække løn til rådhuspersonale, politikere, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe. Denne post indregnes i Rammeaftale 2008 med et fast overheadtillæg på 5 % inkl. andelen til tilsyn. Dette betyder, at fastsættes udgifterne til tilsyn til fx 0,5 % vil det øvrige overhead udgøre 4,5 %. Overhead beregnes af: I.Løn II. III. IV. Administration Udvikling afsat i driftsbudgettet Indtægter V. Øvrige driftsudgifter VI. VII. VIII. IX. Ejendomsudgifter og husleje Puljer Forrentning og afskrivninger Opsparede tjenestemandspensioner.

10 Tilsyn Udbyderen fastlægger niveauet for tilsyn og dermed hvilken procentsats, der skal benyttes til beregning af udgifterne til tilsyn. Omkostningerne indgår i det faste overheadtillæg på 5 %. Afskrivning og forrentning af kapitalapparat Der er tale om følgende omkostninger: I.Afskrivninger: Omkostninger til afskrivning af bygninger, inventar, busser osv. II. Andre kapitalomkostninger: Forrentning af faste aktiver og andre mellemværender. Heri indgår fx forrentning af over/- underskud fra tidligere år. Indregningen af afskrivningerne sker konkret ud fra de budgetterede afskrivninger i det omkostningsbaserede budget. Ejendomsværdien for det enkelte tilbud i 2004, lægges til grund for afskrivningen. Dette betyder, at taksten for år 2008 skal indeholde afskrivninger af aktiver, der: Fremgår af delingsaftalen Er anskaffet siden opgørelsestidspunktet i delingsaftalen Forventes anskaffet inden udgangen af år For bygninger opført før 1. januar 1999 lægges ejendomsværdien for 2004 til grund for afskrivningen. For nyere bygninger tages udgangspunkt i kostprisen. Derudover foretages regulering i tilfælde af nyinvesteringer. Konkret betyder det følgende: I.At der på baggrund af bygningernes værdi opstilles et 30-årigt serielån med en rente svarende til diskontoen pr. 1. maj I taksten indregnes så 5. års afdrag og renter, da dette svarer til 2008 i afdragsrækken på de overdragne aktiver. Afdragsdelen på lånet modsvarer således afskrivningen og renterne modsvarer andre kapitalomkostninger. II. Grunde skal ikke afskrives, men skal forrentes med diskontoen pr. 1. maj III. Andre aktiver med en anskaffelsessum over kr. afskrives og forrentes efter gældende regler. Det skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang.

11 IV. Ved mindre byggeprojekter fastholdes afskrivningsperioden, og der sker kun opskrivning af afskrivningsgrundlaget. Større byggeprojekter aktiveres selvstændigt med ny 30-årig afskrivningsperiode. V. For almennyttige boliger skal servicearealernes afskrivning og forrent- ning indgå i taksten. Afskrivning og forrentning af boligdelen finansieres via huslejebetalingen og skal derfor ikke indgå i taksten. Opsparet tjenestemandspension 2008 For forsikrede tjenestemænd anføres forsikringspræmien, mens omkostningerne til ikke forsikrede tjenestemandspensioner i 2008 fastsættes til 20,3 % af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemand. Pensionsforpligtigelsen skal aktuarmæssigt opgøres mindst hvert 5. år. Hensættelserne på balancen skal herefter op- eller nedskrives, så den bogførte værdi svarer til den aktuarmæssige værdi. Op- og nedskrivningerne modposteres på balancen og føres derfor ikke tilbage til taksten. Antal takstdage Døgntaksterne skal beregnes på baggrund af det antal dage, som taksten vil blive opkrævet for i år Den enkelte udbyder kan derfor vælge mellem følgende muligheder: At beregne taksten på baggrund af 365 dage, og derefter kun at opkræve for 365 dage i Herved opnås, at de enkelte takster direkte kan sammenlignes over en årrække. Ulempen er, at nogle udbydere manuelt skal ændre i afregningssystemerne. At beregne taksten på baggrund af 366 dage og derefter opkræve for alle dage i år Dette er en administrativ nem løsning, da kun en celle i takstberegningsarket skal ændres. Ulempen er, at når man sammenligner taksterne over en årrække, vil taksterne alt andet lige være 0,27% for små i skudår.