Specialbørnehaven Møllevangen

Transkript

1 Specialbørnehaven Møllevangen Sammenfatning Specialbørnehavens målgruppe er børn i alderen 0-6 år med svære eller middelsvære funktionsnedsættelser. Det kan være som følge af syns-, høre, kommunikations- og mobilitetsnedsættelser, angst, spiseforstyrrelser, hjerneskade, autisme eller ADHD. Specialbørnehaven er underlagt rammeaftalen, hvilket indebærer at Holbæk Kommune har en forsyningspligt over for andre kommuner. Pt. er der kun børn fra Holbæk Kommune i specialbørnehaven. Specialbørnehaven blev oprettet af det tidligere Vestsjællands Amt. Der foreligger ikke en specifik skriftlig beskrivelse af de betingelser og aftaler, specialbørnehaven er oprettet under. Principper for normering kan føres tilbage til amtets tid. Analysen af specialbørnehaven Møllevangen viser, at der siden 2007 er opnormeret med 4 pladser, så der i 2010 er 20 pladser. På baggrund af analysen kan det konstateres, at omkostningen pr. årsperson (ekskl. over- /underskud) stiger med godt kr. fra Det svarer til en stigning på ca. 15 pct. Beregner man omkostning pr. årsperson ekskl. indirekte omkostninger viser analysen at omkostningen stiger med kr., hvilket svarer til en stigning på 9 pct. siden Årsagen til at omkostning per årsperson stiger er dels stigende lønomkostninger og dels stigende transportudgifter. Udgifter til kørsel af børnene til og fra specialbørnehaven steg med ca kr. fra Årsagen til den store udgiftsstigning på kørsel kan skyldes øgede udgifter til brændstof, og/eller udskiftning af børnegruppen, som indebærer at nye børn kan have længere afstand til institutionen. Figur 1 Takst, pladser og omkostning per årsperson Takst Pladser Årspersoner Forventet pris pr. årsperson Omkostning pr. årsperson, ekskl. over- /underskud Omkostning pr. årsperson, ekskl. indirekte omkostninger Difference mellem, forventet pris og omkostning pr. årsperson, ekskl. over- /underskud

2 Benchmarking En del af analysen har været at sammenligne udgiftsniveauet på Møllevangen med andre lignende tilbud. Specialbørnehaven Møllevangen er i den forbindelse benchmarket med specialbørnehaverne Lærkereden i Kalundborg, Vasebæk i Køge og Sct. Bendts Børnehave i Ringsted Kommune i forhold til takst og omkostning per årsperson og normering forstået som årsværk per årsperson. Benchmarkingen viser, at Sct. Bendts børnehave er det billigste af de fire tilbud. Møllevangen og Lærkereden ligger på samme niveau, mens Vasebæk er et noget dyrere tilbud. Den primære årsag til at Vasebæk er dyrere, er udgifter forbundet til personalet, hvilket hænger sammen med en højere normering på Vasebæk. I forhold til personalenormering viser benchmarkingen, at Møllevangen har det laveste antal årsværk per årsværk. 2

3 Specialbørnehaven Specialbørnehaven Møllevangen er en del af Specialdistriktet. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med svære eller middelsvære funktionsnedsættelser. Det kan være som følge af syns-, høre-, kommunikations- og mobilitetsnedsættelser, angst, spiseforstyrrelse, hjerneskade, autisme eller ADHD. Kommunen har efter Dagtilbudsloven pligt til at tilbyde støtte til børn, der har behov herfor for at kunne trives og udvikle sig. Når et barn på grund af varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, som ikke kan imødekommes efter dagtilbudsloven, kan støtten etableres efter bestemmelserne i servicelovens Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Specialbørnehaven er underlagt rammeaftalen. Det indebærer, at Holbæk Kommune har en forsyningspligt overfor andre kommuner i forhold til pladser i specialdagtilbud. Pt. er der kun børn fra Holbæk Kommune i specialbørnehaven. Specialdistriktet ledes af en distriktsleder. Derudover er der en pædagogisk leder for børnehuset Møllevangen og en afdelingsleder for Møllevangens specialbørnehave. Specialbørnehaven er normeret til 17 børn fra 0-6 år med varige nedsatte funktionsevner. Antallet af pladser er fra 2010 derfor opnormeret til 20 pladser. Generelt opholder børnene sig i specialbørnehaven fra de visiteres og indtil skolestart. Budgetforudsætninger Specialbørnehaven Møllevangen er 100 pct. takstfinansieret. Det betyder, at udgifter og indtægter i princippet skal udligne hinanden, så samtlige udgifter finansieres af tilsvarende takstindtægter. Når det ikke altid er tilfældet skyldes det, at der i taksten kan være indregnet over- / underskud for to år tilbage i tiden, at udgifterne er steget eller at der har været færre indtægter på grund af færre børn. Taksten fastsættes efter driftsbudgettet, pladser, belægningsprocent, lovgivning og rammeaftalen. Specialbørnehaven har selvstændigt budget, selvom den er en del af børnehuset Møllevangen. Specialbørnehaven er oprettet som et særligt dagtilbud for børn efter 32 i lov om social service i 1985 af Vestsjællands amt. Der foreligger ikke en specifik skriftlig beskrivelse af de rammebetingelser og aftaler specialbørnehaven er oprettet under, herunder heller ikke en decideret normeringsaftale. Niveauet blev fastsat af amtet i sin tid med små tilpasninger undervejs. Mange års erfaring og udvikling af specialpædagogisk behandling ligger til grund for det antal medarbejdere, der er ansat til at varetage de opgaver, der foreligger. Det kræver fleksibilitet og tilpasning, da tyngden af opgaverne kan variere afhængig af den aktuelle børnegruppe. Principper for normering kan altså føres tilbage til amtets tid. Fra Amtets tid ligger deres normering som 1:2 normering. Dvs. 1 pædagog til 2 børn plus en fysioterapeut på 37 timer oprindeligt til 14 børn. Normeringen af fysioterapeuter er ikke ændret i forbindelse med hævelsen af pladser til først 17 og nu 20. Talepædagogstillingen er opnormeret med 2 timer, til 32 timer i forhold til nuværende antal pladser. 3

4 BUM-indtægter og regnskab Siden 2007 er forbruget til Specialbørnehaven Møllevang steget jævnt. Der er i alt er der tale om en stigning i forbruget på 2,4 mio. kroner, hvilket svarer til en stigning på 44 pct. Fra 2008 til 2009 er der tale om en markant stigning i forbruget, jf. figur 2. Det ses også, at BUM-indtægterne ikke er steget tilsvarende. Figur 2 BUM-indtægter og regnskab BUM -indtægter Regnskab Årsagen til stigningen i forbrug fra 2008 til 2009 skyldes flere ting: Der har været tre børn mere indskrevet end forudsat, da taksten blev beregnet. Der har derfor været en merindtægt på ca. 1 mio. kr., som er brugt på ekstra personale. Som følge af fejlkontering er udgifter til ledelse omkonteret. Det indebærer at det ser ud som om udgifterne til ledelse stiger med ca. 0,5 mio. kr. Overhead er steget med ca kr. primært på grund af bidrag til feriepenge, arbejdsskadepulje og barselspulje. Derudover har der være en højere udgift til afregning og forrentning end forudsat. Udgifter til kørsel er steget med ca kr. Centerlederne blev i 2008 bedt om at udskyde alle udgifter, som kunne udskydes. Dette som følge af den kommunale økonomi i Alt i alt har der været et merforbrug på kr. i 2009, som indarbejdes i taksten for Det fremgår af figur 3, at omkostningen pr. årsperson er steget siden 2007 og særligt meget fra En nærmere analyse af tallene viser, at det er udgifter til løn og kørsel, der er årsag til omkostningsstigningen. Borgerrelateret omkostninger er kørsel, aktiviteter og øvrige udgifter. I 2009 var forbruget til de borgerrelaterede udgifter kr., hvoraf kørsel udgjorde kr. Det svarer til at kørsel udgør 78 % af de borgerrelaterede udgifter. Årsagen til den store udgiftsstigning på kørsel kan ifølge distriktslederen skyldes almindelig udgiftsstigning og / eller udskiftning af børn, som kan have længere afstand til institutionen. Ifølge distriktslederen er kilometertallene forskellige fra år til år. Fra 2011 er udgiften til kørsel ikke indregnet i taksten. 4

5 Figur 3 Pladser, årspersoner og omkostning per årsperson Takst Pladser Årspersoner Forventet pris pr. årsperson Omkostning pr. årsperson, ekskl. over- /underskud Omkostning pr. årsperson, ekskl. indirekte omkostninger Difference mellem, forventet pris og omkostning pr. årsperson, ekskl. over- /underskud Benchmarking I benchmarkingen af specialbørnehaven Møllevangen indgår Lærkereden i Kalundborg Kommune, Vasebæk i Køge Kommune og Sct. Bendts Børnehave i Ringsted Kommune. I benchmarkingen indgår sammenligning af takster og omkostning per årsperson. Det fremgår af benchmarkingen at Sct. Bendts Børnehave i Ringsted er det billigste tilbud, mens Vasebæk i Køge er dyrest, jf. figur 4 og 5. Figur 4 Takster Møllevangen, Holbæk Kommune Lærkereden, Kalundborg Kommune Vasebæk, Køge Kommune Sct. Bendts Børnehaven, Ringsted Kommune I beregningen af taksten på Møllevangen og Lærkereden indgår kørselsudgifter fra hjem til specialbørnehaven, mens kørsel ikke indgår i taksten for Sct. Bendts Børnehave og Vasebæk. Taksten vil blive lavere, hvis man tager den ud af takstberegningen for Møllevangen og Lærkereden. Sammenligner man omkostning per årsperson er Sct. Bendts Børnehave billigst, mens Møllevangen og Lærkereden ligger på samme niveau. Vasebæk adskiller sig fra de øvrige tilbud ved at have en omkostning per årsperson der ligger langt over de øvrige institutioner. 5

6 Figur 5 Pladser, årspersoner og omkostning per årsperson, 2009, ekskl. over-/underskud Møllevangen, Holbæk Kommune Lærkereden, Kalundborg Kommune Vasebæk, Køge Kommune Sct. Bendts Børnehave, ringsted Kommune Antal pladser 2009 Årspersoner 2009 Omkostning per årsperson Den primære årsag til Vasebæks forholdsvise høje omkostning per årsperson er udgifter forbundet med personale, jf. figur 6, der viser forbrug per årsperson fordelt på udgiftsposter. Figur 6 Forbrug per årsperson 2009, fordelt på udgiftsposter Møllevangen Lærkereden Vasebæk Sct. Bendts Børnehave Lønudgifter Øvrige personaleudgifter Andel af fællesudgifter Øvrige udgifter Bruger/borgerrelaterede udgifter Ejendomsudgifter Afskrivning og forrentning Indtægter der indgår i taksten Over-/underskud fra tidligere år Det fremgår af figur 6, at Møllevangen bruger forholdsvis mange penge til brugerrelaterede udgifter sammenlignet med Lærkereden, Vasebæk og Sct. Bendts Børnehave. Går man et spadestik dybere viser det sig, at det er udgifter til kørsel, der er årsagen hertil. Forbruget til kørsel på Møllevangen ligger således 57 pct. højere end i Lærkereden, jf. figur 7. Til gengæld bruger både Møllevangen og Lærkereden færre penge per årsperson på aktiviteter end Vasebæk og Sct. Bendts Børnehave. Figur 7 Bruger-/borgerrelaterede udgifter per årsperson, 2009 Møllevangen Lærkereden Vasebæk Sct. Bendts Børnehave Kørsel Aktiviteter Øvrige udgifter Borgerrelaterede udgifter i alt per årsperson Personale Da omkostninger til personale udgør langt den største post kan én forklaring på Vasebæks relative høje omkostning per årsperson være deres normering. 6

7 Figur 8 viser årsværk fordelt på fagligt og administrativt personale samt årsværk pr. årsperson. Det ses, at Møllevangen har den laveste normering, mens Vasebæk har den højeste normering pr. årsværk. Figur 8 Fastansatte årsværk fordelt på fagligt og administrativt personale Møllevangen, Holbæk Kommune Lærkereden 2, Kalundborg Kommune Vasebæk, Køge Kommune Sct. Bendts Børnehave, Ringsted Kommune Fagligt personale 1 Administrativt personale - inkl. ledelse Årsværk i alt Årsværk pr. årsperson 11 1,18 12,18 0,61 10,32 1,41 11,73 0,69 18,09 2,68 20,76 1,04 13,68 1,49 15,16 0,80 1 Inklusiv vikar 2 Oplysninger vedr. personale på hhv. Lærkereden og Vasebæk er hentet på Tilbudsportalen. Omregning til årsværk er foretaget af projektgruppen. 7

8 Bilag 1 Høringssvar fra Møllevangen S. 1: Centerleder bemærker, at de børn der går i Hånd i hånd er en del af de 20 samlede pladser = 17 pladser i specialafdelingen + 3 i Hånd i Hånd. S. 2: Årsagen til den store stigning i forbrug fra 2008 til 2009 skyldes Centerleder bemærker, at grundet den kommunale økonomi i 2008 blev vi bedt om at udskyde alle udgifter og stoppe alt hvad der kunne stoppes. Derfor er der så stor forskel fra S. 2: Som følge af fejlkontering stiger udgifter til ledelse med ca. 0,5 mio. kr. Centerleder bemærker, at dette ved jeg ikke noget om S. 3: forklaring på de store stigninger i kørselsudgifter centerleder bemærker at det sikkert er fordi der har været udskiftning af børn og de jo bor forskellige steder i kommunen måske har vi fået børn der kommer længere fra kilometertallene er forskellige fra år til år. S. 3: figur 2, omkostning pr årsperson, ekskl. over-/underskud 2008 og 2009: centerleder spørger hvordan kander være i forskel fra det ene år til det næste, når det er eksklusiv over/underskud? S. 5: forbruget til kørsel på Møllevangen er 57 pct. højere ned i Lærkereden i Kalundborg. Centerleder bemærker, at måske er vores kommune geografisk større og dermed kommer børnene længere væk fra. S. 6: Sammenfatning derudover har der været nogle konteringsfejl, som er rettet. Centerleder spørger hvad er dette S. 6 Sammenfatningen: distriktslederen har ikke umiddelbart anden forklaring herpå end at det skyldes øget udgifter til brændstof, da der ikke har været øget kørselsaktivitet. Centerleder bemærker Jo, det svinger fra år til år hvilke børn, der er indskrevet og hvor de bor. 8