Orienteringsbrev. Ændring af lov om friplejeboliger. Ny afregningsmodel og certificering til rehabilitering

Transkript

1 Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 28. juli 2015 Enhed: Ældre Sagsbeh.: Helle Hammond Jensen Sagsnr.: Dok. nr.: Orienteringsbrev Ændring af lov om friplejeboliger Ny afregningsmodel og certificering til rehabilitering Den 21. april 2015 vedtog Folketinget lovforslag L 139 om ændring af friplejeboligloven, almenboligloven, serviceloven og boligstøtteloven. Loven findes nu i Retsinformation som lov nr. 527 af 29. april Lovændringerne trådte i kraft den 1. juli Som opfølgning på lovændringerne skal sundheds- og ældreministeren fastsætte regler i to bekendtgørelser; dels en ny bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører, dels ændringer i den allerede gældende bekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører. Begge bekendtgørelser skulle være trådt i kraft d. 1. juli Grundet udskrivelse af valg d. 27. maj 2015 har dette ikke været muligt. Bekendtgørelserne er derfor nu sendt i ekstern høring og vil blive sat i kraft hurtigst muligt herefter. Nedenfor redegøres for indholdet af de to bekendtgørelser, og for hvorledes leverandører og kommuner skal forholde sig, indtil bekendtgørelserne træder i kraft. Ændringer i bekendtgørelse om certificering af lov om friplejeboliger Efter de gældende regler skal friplejeboligleverandøren som minimum certificeres til at levere personlig og praktisk hjælp efter 83 og 87 i serviceloven. Certifikationen kan desuden omfatte følgende tilbud efter serviceloven: Socialpædagogisk bistand, jf. 85, genoptræning m.v., jf. 86, ledsagelse, jf. 97, særlige kontaktpersoner for personer, som er døvblinde, jf. 98, og behandlingsmæssige tilbud, jf Folketinget vedtog den 19. dec lov nr af 27. december 2014 om ændring af lov social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.). Loven trådte i kraft d. 1. januar Med loven forpligtes kommunalbestyrelsen til, forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp efter 83, at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp.

2 Side 2 Målgruppen for rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a omfatter bl.a. personer, der af kommunalbestyrelsen er visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, og som vælger en friplejebolig. Med lov nr. 527 af 29. april 2015 er der derfor indført ændringer i lov om friplejeboliger, så friplejeboligleverandørerne har mulighed for også at blive certificeret til at levere rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a. Der er fastsat nærmere regler om certificering af friplejeboligleverandører, herunder om fremgangsmåden ved ansøgning om og meddelelse af certifikation i bekendtgørelse nr. 986 af 3. august 2007 om certificering af friplejeboligleverandører. Bekendtgørelsen ændres nu, så disse regler og så gælder for certificering til rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a. Friplejeboligleverandøren kan levere rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a til lejere i friplejeboliger, når denne er certificeret hertil. Leverandører, der ønsker certificering til rehabilitering, skal anmode Socialstyrelsen herom. Socialstyrelsen kan behandle anmodningen, så snart de nye regler i bekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører er trådt i kraft. Det er ikke et krav for at kunne drive friplejeboligvirksomhed, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a. Leverandører, der ønsker at gå i drift, inden den nye bekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører træder i kraft, kan derfor ansøge om certifikation efter den gældende bekendtgørelse om certifikation af friplejeboligleverandører. Ønsker leverandøren efterfølgende at supplere certifikationen med en certifikation til at levere rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a, kan ansøgning herom indgives til Socialstyrelsen, der behandler ansøgninger løbende. En visiteret persons ret til at vælge en friplejebolig er betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere alle de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes. Kommunalbestyrelsen træffer i henhold til lov om friplejeboliger 4 afgørelse herom. I de tilfælde, hvor en person, der allerede har en plads i en friplejebolig, får behov for ydelser, som friplejeboligleverandøren ikke er certificeret til at levere, fx rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a, er det kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommune, der har forsyningsforpligtelsen for disse tilbud. Ny afregningsmodel og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører Med ændringerne i lov nr. 527 af 29. april 2015 indføres en ny afregningsmodel for friplejeboliger. Den nye afregningsmodel, som er hjemlet i lov om friplejeboliger 32, gælder fra 1. juli 2015 for alle leverandører, der går i drift fra og med 1. juli Endvidere kan eksisterende leverandører, der ønsker det, overgå til den nye afregningsmodel. Allerede eksisterende friplejeboligleverandører, der ønsker at overgå til den nye afregningsmodel, skal sende en meddelelse herom til udlændinge-, integrations- og boligministeren med angivelse af, fra hvilken dato leverandøren overgår til det nye afregningssystem.

3 Side 3 Lov om friplejeboliger 32 trådte i kraft d. 1. juli En del af afregnings-modellen bliver udmøntet i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører, jf. lovens 32, stk. 3. Bekendtgørelsens regler er ikke trådt i kraft endnu. Det anbefales dog, at kommuner, der skal fastsætte afregningspriser for ydelser efter serviceloven, der leveres af friplejeboligleverandører, følger bekendtgørelsen retningslinjer alligevel. Afregningsmodellen beskrives nærmere i nedenstående. Aftaleret og fastsættelse af vejledende takster Med lovens 32, stk. 1, gives kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren mulighed for at forhandle afregningspriser for levering af ydelser til beboere i friplejeboliger og for at indgå aftaler om, at kommunen kan disponere over et antal pladser hos friplejeboligleverandøren. Friplejeboligleverandører, der omfattes af det nye afregningssystem, bliver om-fattet af servicelovens 174 for fastsættelse af takster på det sociale område, jf. lov nr. 722 af 26. juni 2014, hvorefter kommunale, regionale og private leverandører eller driftsherrer skal fastsætte vejledende omkostningsbaserede takster for ydelser, som kan danne udgangspunkt for en aftalt pris med kommunen. Dermed ligestilles friplejeboligleverandørerne med de øvrige botilbud på det sociale område, og der skabes grundlag for at sammenligne vejledende takster mellem tilbuddene. Friplejeboligleverandørernes pligt til at offentliggøre deres takster på Tilbudsportalen videreføres. Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen kan, med udgangspunkt i de vejledende takster, som friplejeboligleverandøren har fastsat, aftale priser for levering af hjælp og støtte efter serviceloven, som leveres i henhold til lov om friplejeboliger. Det er i udgangspunktet kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boligform, der har aftaleretten i forhold til friplejeboligleverandøren i forhold til ydelsen efter serviceloven. I mange tilfælde flytter borgeren ikke til en anden kommune, men vælger en friplejebolig, der er beliggende i borgerens opholdskommune. I dette tilfælde vil det være beliggenhedskommunen, der visiterer borgeren, aftaler eller fastsætter en pris for borgeren, afregner med friplejeboligleverandøren og betaler for borgeren. Hvis borgeren ønsker en plads i en friplejebolig i en anden kommune, end den, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boligform, kan visitationskommunen aftale en pris med friplejeboligleverandøren. Afregningen vil så finde sted til de priser, der er aftalt mellem de to parter. Det er friplejeboligernes beliggenhedskommune, der er handlekommune for beboere i friplejeboliger. Når en borgers behov ændres, er det derfor kommunalbestyrelsen i friplejeboligens beliggenhedskommune der skal revisitere borgeren. Den nye afgørelse vil skulle danne udgangspunkt for en ny afregningspris for borgeren. Hvis prisen ved indflytningen er fastsat på baggrund af en aftale mellem kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boligform, og leverandøren, kan parterne forhandle en ny pris på baggrund af den nye afgørelse. Hvis borgeren ved indflytning i en friplejebolig er flyttet til en anden kommune, vil der være forskel på handlekommunen, og den kommune, der har visiteret borgeren til friplejeboligen, og som også er betalingskommune. Betalings-

4 Side 4 kommunen skal i dette tilfælde have mulighed for at aftale en ny pris med friplejeboligleverandøren. Beliggenhedskommunen skal oplyse betalingskommunen om indholdet af den nye afgørelse, således at betalingskommunen har det fulde grundlag for at revidere aftalen. Hvis ikke der kan indgås aftale på ny, fastsættes prisen af beliggenhedskommunen. Kommunalbestyrelsens fastsætter afregningspriser Da borgeren har ret til at vælge en friplejebolig, er der fastsæt regler for, hvorledes afregningen skal fastlægges, hvis kommunalbestyrelsen og leverandøren ikke kan nå frem til en aftale. For at sikre sammenhæng mellem beliggenhedskommunens omkostnings- og serviceniveau og den pris, som friplejeboligleverandøren afregnes til, følger det af lovens 32, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i friplejeboligens beliggenhedskommune skal fastsætte afregningspriserne, hvis der ikke er indgået en aftale om pris. Sundheds- og ældreministeren bemyndiges i 32, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om afregning, herunder om hvorledes beliggenhedskommunen skal fastsætte afregningspriser, hvis parterne ikke kan nå frem til en aftale. De nærmere regler herfor fastsættes i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører. Bekendtgørelsens indhold retningslinjer for kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser I bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører fastsættes regler om beregningsgrundlag, efterprøvning af beregningsgrundlag, herunder en klageadgang efter konkurrencelovens 11 b, gennemsigtighed for leverandørerne i forhold til visitation og kommunal takststruktur, samt om fastsættelse af afregningspriser i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har et beregningsgrundlag Der fastsættes regler om, at prisen skal beregnes af beliggenhedskommunen på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale tilbud. Dette skal ske med udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets vejledning om omkostningskalkulationer. Det er afgørende for at skabe lige konkurrence mellem private leverandører og kommuner, at kommunerne medtager samtlige relevante omkostninger i beregningerne. For at sikre gennemsigtighed i forhold til kommunalbestyrelsens beregninger, fastættes regler om, at kommunalbestyrelsen skal kunne fremlægge grundlaget for beregningerne på friplejeboligleverandørens anmodning herom. Der fastsættes endvidere en adgang for leverandørerne til at få efterprøvet kommunalbestyrelsens beregninger. Friplejeboligleverandøren kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkurrencelovens 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser. Afregningsmodellen baserer sig på, at visitationen skal følge den visitations-praksis, der er i den enkelte kommune, også når det gælder borgere, der ønsker en plads i en friplejebolig. Der kan være forskel på visitationspraksis i de enkelte kommuner. For at sikre gennemsigtighed i forhold til afregningspriser og i forhold til den enkelte borgers indplacering i beliggenhedskommunens takststruktur, fastsættes der regler om,

5 Side 5 at beliggenhedskommunen skal have en for friplejeboligleverandøren tydelig og tilgængelig beskrivelse af kommunens takststruktur. Der fastsættes regler om, at hvis flytningen til en friplejebolig indebærer, at en borger flytter til en anden kommune, kan friplejeboligleverandøren bede beliggenhedskommunen om at træffe afgørelse om borgerens hjælpebehov efter serviceloven, når det er klart for friplejeboligleverandøren, at borgerens behov for hjælp har ændret sig efter borgerens indflytning i friplejeboligen. Hensigten hermed er både at tage højde for, at der kan være forskellige serviceniveauer på tværs af kommuner og at tage højde for ændringer i borgerens funktionsniveau og behov for hjælp og støtte, der ofte kan ændres kort tid efter indflytning i en plejebolig eller et lignende botilbud. Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt for en kommune at fastlægge kommunens egne omkostninger, der skal ligge til grund for afregningspriserne, f.eks. for mere specialiserede tilbud, hvor kommunen ikke altid har sammenlignelige tilbud. Her har det været nødvendigt at finde en alternativ løsning for prisfastsættelsen. Der fastsættes regler om, at hvis ikke kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan beregne en afregningspris med udgangspunkt i egne omkostninger til tilbuddet, skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen fastsætte afregningsprisen som den pris, som indsatsen ville koste kommunen i et tilsvarende tilbud. Ved tilsvarende tilbud forstås tilbud, der kan levere tilsvarende ydelser. Ved vurderingen af, hvilke tilbud, der er tilsvarende tilbud, skal kommunalbestyrelsen således se på, hvilke ydelser, som tilbuddet kan levere. Herudover skal de også se på tilbuddets målgrupper, specialiseringsgrad m.v. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vil her kunne hente information om tilbud og takster på Tilbudsportalen. Idet Tilbudsportalen takster fremadrettet alene vil være vejledende, vil det dog være nødvendigt for kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen at indhente endelige konkrete tilbud hos den leverandør, der råder over boformer, hvor der leveres tilsvarende ydelser, for at fastlægge prisen. Der vil være et skøn forbundet med, hvad der forstås med et tilsvarende tilbud, idet tilbud til sammenlignelige målgrupper kan variere i indhold, kvalitet og pris. Det vil kunne skabe usikkerhed for leverandøren i forhold til taksten og indtjeningsgrundlaget. Det fastsættes derfor regler om, at kommunen skal kunne dokumentere, at det alternative tilbud, som prisen fastsættes på baggrund af, kan levere den hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til. Kommunen skal fremlægge beslutningsgrundlaget herfor på anmodning fra leverandøren. Spørgsmål angående certifikation kan rettes til Socialstyrelsen. Spørgsmål angående den nye afregningsmodel kan rettes til Sundheds- og Ældreministeriet. Med venlig hilsen Helle Hammond Jensen