Sømarke-dyssen med de mange skåltegn
|
|
|
- Carl Juhl
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sømarke-dyssen med de mange skåltegn Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med skåltegn, set fra øst. Den smukke Sømarke-dysse ligger hele 90 meter over havet lige øst for Sømarke by på det østlige Møn nær Møns Klint og dermed i det kuperede landskab kaldet Høje Møn. Navnet giver sig selv efter dyssens nærhed til Sømarke by - som betyder den yderste by ved søen. Dyssen er en såkaldt polygonal (mangekantet) runddysse, hvoraf kun det afgravede gravkammer malerisk står tilbage i dag. Højen som i stenalderen omkring f. Kr. omsluttede hele graven er for længst gravet bort og kun en forhøjning udenfor dyssens 7 store bæresten i gravkammeret og stenene fra den syd-syd-øst vendte gang er tilbage. Oprindelig har højen i al fald gået op til underkant af den enorme dæksten over gravkammeret og omkring midten af den tilbageværende dæksten over gangen. Hvornår dyssen blev frilagt vides ikke. Da Nationalmuseet første gang beskriver dyssen i 1880, så den ud som nu og den fredes samme år gennem en frivillig overenskomst. Afgravningen er derfor af ældre dato og kæden af store randsten, som sikkert også oprindeligt omsluttede højen, forsvandt sikkert samtidig. Dyssens nære beliggenhed ud til vejen som gennem århundreder har passeret lige nord forbi dyssen har nok også gjort den til et let mål for både stenhugst og skattegravning. Vi kender derfor ej heller til eventuelle fund fra dyssen og den må formodes at være blevet plyndret for al indhold i gammel tid, hvorunder også de opstablede tørmure mellem kammerets og gangens bæresten sikkert også forsvandt. Det fortælles, at den store dæksten som ligger over gravkammeret engang blev spaltet af et lyn. Faktum er dog, at selv om stenen er flækket mangler næsten 1/4-del af stenens nordøst-side og den er tydeligvis afsprængt. Historien om et lynnedslag er vist mest et dække over tidligere tiders stenhugst hvorunder også ovenfor omtalte randsten blev helt fjernet. 1
2 Det som gør Sømarkedyssen specielt - ud over dens maleriske udseende og smukke beliggenhed - er, at der på oversiden af den atypiske, store dæksten, som dækker begge sæt bæresten i kammergangen, i følge Nationalmuseets beskrivelse er indhugget mere end 180 cirkulære fordybninger - såkaldte skålgruber, - hvor af de største er omkring 5 cm. i diameter. Skålgruberne tilknyttes bronzealderens kult ( f.kr.) og er altså således i al fald år yngre end Sømarke-dyssens opførelse. Oversiden af kammergangens dæksten må altså have været synlig og tilgængelig på dette tidspunkt. De kultiske handlinger, som ligger bag indhugningen af skålgruberne, lader sig sjældent forklare rationelt. Skåltegnene er, som mange af bronzealderens helleristningsbilleder, fortsat en gåde. Traditionelt menes de at indgå i tidens frugtbarhedskult - for eksempel i forbindelse med jordens dyrkning eller menneskets eller dyrs forplantning. I forbindelse med et nyt registreringsprojekt af helleristninger på Møn er Sømarkedyssen igen blevet undersøgt. Herunder blev dyssens utallige skålgruber optegnet og optalt og det viste sig at de tidligere registreringer langt fra omfattede alle skålgruber. I alt blev der således registreret 458 skålgruber på Sømarke-dyssen (se foto 15). 10 tidligere ikke registrerede findes nær toppen på en af bærestenene i gravkammeret og på dækstenen over gravlammeret blev der fundet 3. På en sten i stenrækken som ligger langs stien vest for højen - og som sikkert er sten der oprindeligt indgik i dyssen - findes yderligere en skålgrube. Litteratur: A. P. Madsen Gravhøje og gravfund fra stenalderen i Danmark Gyldendal, København, 1896 Henning Dehn Nielsen: 356 oldtidsminder på øerne Turguide til Danske oldtidsminder - heraf Samsø i Århus Amt. Gyldendal 1977 ISBN: Ingrid Falktoft Andersen: Vejviser til Danmarks Oldtid Turguide til Danmarks oldtid Wormianum 1994 ISBN: Torben Dehn, Svend I. Hansen, Flemming Kaul Klekkendehøj og Jordehøj - restaureringer og undersøgelser Stenaldergrave i Danmark, bd. 2 Nationalmuseet Skov- og Naturstyrelsen, 2000 ISBN: Skåltegn optræder ved en lang række storstensgrave og sten ved gravhøje. I Vordingborg Kommune kan du for eksempel se dem ved bronzealderhøjen i Oreby Skov. Se også gravhøjen Mandbjerghøj vest for Randers. Vi finder næppe nogensinde et endegyldigt svar på disse magiske symboler fra en fjern fortid, men kan blot fascineres over at de stadig, efter mere end år, ses på toppen af en sten i nutidens menneskeprægede kulturlandskab. Møns Turisbureau Storstensgrave på Møn Info-folder, Hent PDF-Fil HER Kulturmiljøer på Møn Sømarkedyssen Guide til seværdigheder på Møn - engelsksproget guide Sømærke dysse Hjemmesiden Megalit.dk Sømærkedyssen GYPAF - Give Your Past A Future Et projekt om helleristninger i Vordingborg Kommune Geschichte und Geschichten aus Skandinavien Die Schalensteine der Insel Møn Flot oversigt med smukke fotos af skålgruber på Møn. 2
3 1: Fra Sømarke by viser skilte vej til dyssen. 2: Det smukke dyssekammer set fra vest. 3: Vejen her genne tiden slidt sig dybt ned forbi dyssen. Her set fra vest med sten langs stien som sikkert stammer fra dyssen. 4: Dyssekammer og fredningssten set fra øst. 5: Udenfor kammeret anses højen der omsluttede dyssen stadig. Her set fra øst. 6: Dyssekammeret set fra sydvest. 7: Sømærkedyssen ligger højt i landskabet. Her set fra nordvest. 8: Den store afsprængte dæksten over gravkammeret. 9: Dyssen set fra sydøst ind gennem kammergangen. 10: Dækstenen er revnet - efter sigende efter et lynnedslag. 11: Kammergang med dæksten set fra nordvest. 12: Dækstenen over gangen med i alt 445 indhuggede skålgruber. 3
4 13: Kammergangens dæksten set fra top af kammerets dæksten mod sydøst. 14: Detajle af de utroligt flotte skålgruber på dækstenens overside. 15: Et kig inde fra gravkammeret ud gennem kammergangen. 16: Dækstenen hviler på toppen af kammerets bæresten, men de øvrige tørmure og indskudte sten som lukkede kammeret mangler. 4
5 17: Dækstenen over gangen med opmalede skåltegn. Foto venligst udlånt af Prøhl / Milstreu 5
6 Adgang: ADGANG: I Magleby på østsiden af Møn drejes der fra Klintevej (vej 287, Stege - Møns Klint) mod nord ad Sømarkevej til Sømarke. I Sømarke by drejes vestover ad den 1. vej til højre Stendyssevej. Følg vejen ca. 700 og parker hensynsfuldt i vejsiden ved dyssen, som ligger ret ud til sydsiden af vejen. Faciliteter: Informationsskilt ved dyssen. Afstand til fortidsminde: 25 m. Særlige forhold: Adgang er kun tilladt på friarealet og stierne ved og omkring dyssen. Hunde skal føres i snor. Iagttag de dårlige oversigtsforhold på stedet. Kort KMS GPS-koordinater: UTM-System: E N DECIMALGRADER: Ø. længde: N. bredde: Luftfoto COWI 6
Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer
Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer Moderne vindkraft mødes med fortiden ved langdyssen på Rynkebjerg kirkegård. Langdyssetomten ligger yderst lettilgængelig lige ud til vejen. Her de flotte randsten
Kongehøjen ved Voldstedlund
Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen set fra sydøst med de to kammeråbninger mellem randstenene Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave vi har i Danmark og er virkelig sit navn
50-kr. dyssen ved Stenvad
50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad
www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Mangehøje ved Grindsted
Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen
Stenaldergravpladsen ved Tustrup
Stenaldergravpladsen ved Tustrup Udsigt over Hevring ådalen fra nordvest til plateauet med Tustrup-gravpladsen. I nutidens landskab ligger de fleste synlige fortidsminder som adskilte enkeltelementer fra
OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke
4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.
www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj
Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Fra Borum Eshøj stammer nogle af verdens bedst bevarede bronzealdergrave. Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.kr.,
Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene
Udbyhøj Skanse den vigtige, smalle indsejling til Randers et godt forsvar mod eventuelle fremmede skibe. Det kom dog aldrig til egentlige kamphandlinger ved Udbyhøj og tiden har nok til tider været lang
Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:6+7 Kalundborg 317-10-010 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Alderso-jættestuerne 4
Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Runddysse, Frejlev Skov.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Runddysse, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 28/3 til 4/4 2012. SMV 8498. Kettinge Runddysse. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund
Manden i Lundehøj HELLERISTNINGER I DANSKE MEGALITGRAVE. Af Svend Illum Hansen, konservator ved Skov- og Naturstyrelsen, København
9. Som Vestervigs munke vi gerne jer lære at bygge på bakken et hus til Guds ære. For Kristus har vundet mod aser og vætter, vi ville nu ønske, at spor det og sætter. 10. Et hus af de planker, som før
Kong Valdemars Jagtslot
Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke
Plejeplan for fortidsminde Tvold. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Tvold plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3120:1 Kalundborg Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Tvold 6c Kongstrup 1986 Adresse Sogn Sb. nr. Røsnæsvej
Plejeplan for fortidsminde Nordenhøj. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Nordenhøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:24 Kalundborg 317-06-001 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Nordenhøj 7 i & 5 i 1984 Adresse Sogn
Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden
Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Ved Flemming Kaul Dysser og jættestuer ved grænsen Flemming Kaul, Danmarks Oldtid. I juli-august 2010 deltog jeg i det årlige helleristningsseminar
Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved. Jættestuen Nissehøj ved Vellerup.
Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved Jættestuen Nissehøj ved Vellerup. Foretaget i perioden 18. september til 1. oktober 2012. SMV 8549. Jættestuen Nissehøj. Matr. nr. 23c
Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Jættestue, Frejlev Skov.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Jættestue, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 2-4. april 2012. SMV 8497. Kettinge Jættestue. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund
www.fortidsmindeguide.dk Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund
Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund På Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 ses den store sø mellem Kolind og Grenå som den sidste rest af stenalderens Kolindsund, som blev tørlagt fra 1874. Omkring
Bjarup ødekirke De danske ødekirker stammer hovedsageligt fra middelalderens første århundreder, hvor især pestens hærgen, misvækst og hungersnød lagde mange landdistrikter næsten øde og dermed uden understøttende
Plejeplan for fortidsminde Regnershøj. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Regnershøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3321:1 Kalundborg 309-08-020 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Regnershøj 10 d, Bjerge 1983 Adresse
Christian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Rapport over restaureringsarbejde udført ved. fortidsminde: 3120:6. Fritstående dyssekammer ved Kalundborg.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved fortidsminde: 3120:6. Fritstående dyssekammer ved Kalundborg. Foretaget i perioden 5. til 11. august 2014. Museets journal nr.: KNV 00028. Naastrup/Raklev.
SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.
SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.08. Sb.nr. 28. Registrering af fire genstande fremkommet ved detektorafsøgning sydøst for Høve. Deriblandt en fragmenteret
Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:
Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem
Plejeplan for fortidsminde Dysse ved Faurbo. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Dysse ved Faurbo plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3122:32 Kalundborg 301-08-030 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Dysse ved Faurbo 7 a, Favrbo
Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden helleristning med skibsbillede og hjulkors fra Rughaven ved Vesterlyng, Eskebjerg
Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden helleristning med skibsbillede og hjulkors fra Rughaven ved Vesterlyng, Eskebjerg Flemming Kaul, Nationalmuseet. 1 Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden
Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Plejeplan for fortidsminde Korshøj. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Korshøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:16 Kalundborg 317-10-003 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Korshøj 1 æ, Ubby 1983 Adresse Sogn Sb.
KATALOG APPENDIKS Databasen Hellerist opbygning og struktur... 2 APPENDIKS Dokumentations_ID tabel... 6
KATALOG APPENDIKS 1...2 Databasen Hellerist opbygning og struktur... 2 APPENDIKS 2...6 Dokumentations_ID tabel... 6 APPENDIKS 3....8 Relationstyper mellem tabeller i databasen Hellerist... 8 KATALOG...
PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE
PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt
På opdagelse i landskabet omkring Kongehøjen
På opdagelse i landskabet omkring Kongehøjen Indledning Vi tager nu på opdagelse i det nutidige landskab omkring Kongehøjen. Fra istiden og de ca. 15.000 år frem til i dag er der sket store forandringer
FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Beskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme
Besigtigelsesnotat. Besigtigelse d. 8. december 2006 af nyfunden sten med skåltegn ved Knivkær Strand, nær Frølunde
Besigtigelsesnotat SVM 01056 Knivkær Strand 040319-, Tårnborg Sogn Sorø d. 11/12 2006 Besigtigelse d. 8. december 2006 af nyfunden sten med skåltegn ved Knivkær Strand, nær Frølunde Indhold Årsag og sagshistorie:...2
Skåltegnsten Skrevet af Søren Thrysøe og bragt i Støvring lokalhistoriske forenings medlemsblad Hanen i 1982.
Skåltegnsten Skrevet af Søren Thrysøe og bragt i Støvring lokalhistoriske forenings medlemsblad Hanen i 1982. Hvis man forestiller sig den situation som vi i dag er med bronzealderen 3000 bag sig, at man
Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse
Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk.
Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk. August 2010 Hvad er status for projekt Hyllingebjergstenen? Hvad er Helleristninger? Hvor gamle er Helleristningerne?
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Årsrapport Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen. Svend Illum Hansen Jørgen Westphal
Nationalmuseet Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen Kulturarvsstyrelsen Årsrapport 2007 Jættestuen ved Mogenstrup Skovgaard efter restaurering Svend Illum Hansen
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,
Kortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen
Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Hohøj og Alstrup Krat
Hohøj og Alstrup Krat Morgenstemning i Alstrup Krat som rummer et fantastisk velbevaret kulturmiljø fra oldtid til nutid. Foto Jens Bech Det kuperede terræn omkring Hohøj og i det nærliggende Alstrup Krat
Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Vikingetidens maskesten og gamle veje ved Sjelbro
Vikingetidens maskesten og gamle veje ved Sjelbro Sjelbro-stenen ved Alling Å markerer et mere end 2000 år gammelt overgangsted. Det er vel kun de færreste mennesker som skænker stedet en særlig tanke,
Årsrapport 2005. Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen. Torben Dehn Svend Illum Hansen Jørgen Westphal
Nationalmuseet Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen Kulturarvsstyrelsen Årsrapport 2005 Jættestuen Svinø Østerhøj efter restaurering Torben Dehn Svend Illum Hansen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Vesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Flegum ved Fjerritslev.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved Flegum ved Fjerritslev. Foretaget i perioden 23. april til 3. maj 2013. Museets journal nr. KNV00029. Stednavn Flegum. Matr. nr. 1d af Flegum By. Torslev Sogn.
Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Stenholt Krat 16 velbevarede gravhøje - især fra bronzealderen - ligger stadig flot i det smukke egekrat. Her en af højene ud til Hærvejsstien. Stenholt Krat nord for den nu genskabte Bølling Sø rummer
OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt
OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Formidling af fortidsminder i Vordingborg kommune. Naturnetværksmøde 29. februar 2012
Formidling af fortidsminder i Vordingborg kommune Naturnetværksmøde 29. februar 2012 Hvorfor beskæftige sig med formidling af fortidsminder? Synliggøre og fremme forståelsen for vores fælles kulturarv
Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.
BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 362 Finderup kirke Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg BERETNING Lokalitet
Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur
1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle
Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
