Årsrapport Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen. Svend Illum Hansen Jørgen Westphal
|
|
- Laura Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationalmuseet Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen Kulturarvsstyrelsen Årsrapport 2007 Jættestuen ved Mogenstrup Skovgaard efter restaurering Svend Illum Hansen Jørgen Westphal 3
2 Indhold Indledning...3 Østrup...4 Tvillingejættestuen Bounsdysse...4 Restaurering...4 Arkæologiske resultater...5 Oldsager...5 Spor efter manglende sten i indgangen til det ene kammer...5 Række af sten under gravhøjen bag gravkamrene...6 Langdyssen Bydysse...6 Offentlig adgang...6 Jættestuen Mølledys...7 Skader...7 Restaurering...7 Adgangsforhold...7 Mogenstrup Skovgaard...8 Jættestuen...8 Skader på jættestuen...9 Arkæologiske resultater...9 Restaurering...9 Langdyssen...11 Runddysserne...11 Bronzealderhøjen...11 Formidling til besøgende og presse...12 Offentlig adgang...12 Langdyssen Rokkestenen ved Hillerød
3 Indledning I løbet af 2007 var der planlagt to større opgaver på henholdsvis Vestsjælland og Djursland. I det tidlige forår blev der arbejdet ved Østrup, nær Undløse på Vestsjælland. I sensommeren og til efteråret foregik der et større restaureringsprojekt ved Mogenstrup Skovgård nær Nimtofte på Djursland. En restaurering af dobbeltjættestuen Mølledys ved Jægerspris indgik som en akut opgave i løbet af foråret En planlagt restaurering af jættestuen ved Svebølle blev deimod udsat til Endelig blev der foretaget en rydning og tilgængeliggørelse af langdyssen Rokkestenen ved Hillerød. 3
4 Østrup Tvillingejættestuen Bounsdysse Sb. nr Jættestuen Bounsdysse ved Østrup er en såkaldt tvillinge-jættestue. Det betyder, at den har to sammenbyggede kamre, som har hver sin separate indgang. Østrup-jættestuens kamre har en samlet længde på over 16 meter og har haft en lofthøjde på næsten to meter. Dermed har den hørt til blandt landest største. Den store loftshøjde er opnået ved, at man har indskudt et ekstra lag af tonstunge sten mellem bærestenene og dækstenene, et såkaldt mellemliggerlag. Den jordhøj, som oprindeligt dækkede gravkamrene, blev fjernet for længe siden, formentlig omkring Tvillingejættestuen Bounsdysse ved Østrup før restaureringsarbejdets begyndelse. På dette tidspunkt blev jættestuen nemlig plyndret for de fleste af sine tonstunge dæksten, altså gravkamrenes tag. Efter sigende blev nogle af stenene brugt til syv stenpiller i den bro, som førte Sorøvejen over Åmosen. Jættestuen blev undersøgt og registeret af en amatørarkæolog, Zinck, i Siden da har den ligget som en ruin, som med årene faldt mere og mere sammen. Indtil for nylig var højen tæt bevokset med træer og buske, men er nu blevet ryddet. Som nævnt blev selve jordhøjen og dækstenene fjernet for mange år siden. Det er altså det øverste af kamrenes vægge, bærestenene, man ser. Kamrene er næsten fyldt op med jord, rødder, grene og affald. Betonrøret i midten er en foderstand til vildtfugle. Restaurering Alle væltede bæresten blev genrejst. Nedskredne mellemliggere blev lagt op igen. De manglende mellemliggere og de manglende bæresten i det yderste af gangene blev erstattet. Tørmurene blev restaureret. Jættestuens bund blev dækket med et lag ral, som skal forhindre, at de åbne kamre forvandles til mudderpøle. Der blev lagt et tykt lag muld fra højfoden og op bag kamrenes vægge. Muldlaget skal beskytte de sidste rester af stenalderhøjen og være med til at stabillisere stenkonstruktionerne. 4
5 Tvillingejættestuen Bounsdysse ved Østrup efter afslutning af restaureringen i juni Arkæologiske resultater Oldsager Bounsdysse blev som nævnt udgravet allerede i af en meget grundig amatørakæolog, Zinck, der var aktiv i slutningen af 1800-tallet. Ud over at foretage en opmåling af anlægget, udgravede Zinck en del fund, hvoraf nogle senere blev opkøbt af Nationalmuseet. Han kunne dog dårligt komme til under de nedfaldne dæksten, og i forbindelse med restaureringen blev der fundet nogle af de oversete oldsager. Fund fra restaureringen i En tyndnakket økse, en flintmejsel og en tværpil. Spor efter manglende sten i indgangen til det ene kammer Arbejdet med at tømme jættestuen for jord og affald gav nye oplysninger om dens konstruktion. Selv om jættestuen idag er en ruin, rummer den mange spor af, hvordan den oprindeligt har set ud. Alle gangens dæksten og de fleste af dens bæresten er i dag borte. Tilbage er kun nogle få bæresten samt en dørtærskel af sten. Men mørke spor i jorden fortalte, hvor der førhen har stået flere bæresten. Dermed ved vi nu, hvor lang gangen har været. På billedet er de mørke stenspor markeret med rødt. Spor efter manglende sten i indgangen til det ene kammer, markeret med rødt. 5
6 Række af sten under gravhøjen bag gravkamrene Bag kamrene var den omgivende jordhøj stærkt ødelagt af pløjning, og det blev derfor forsøgt at finde spor efter den oprindelige højfod og den stenkreds, såkaldte randsten, som formentlig har omgivet højen. Under dette arbejde stødte man på en lige række af sten på over tre meters længde. Stenrækken har været helt dækket af jordhøjen og har således kun været synlig for stenalderfolket mens de byggede anlægget. Rækken er et meget sjældent fund, som kun kendes fra en anden jættestue i Danmark, Kong Svends høj på Lolland. Stenrækken i Kong Svends høj havde retning efter den ene side af gangen. Stenrækken i Østrup-jættestuen har ikke retning efter gangene. Den ligger ikke vinkelret på kamrene og har heller ikke retning mod et af verdenshjørnerne. Række af sten under gravhøjen bag gravkamrene. En tegning af en lignende stenrække bag Kong Svends høj er indsat. Langdyssen Bydysse Sb. nr Godt 100 meter nordvest for Bounsdysse ligger den lille langdysse Bydysse. Anlægget befinder sig få meter inde på marken nord for den asfaltvej, hvorfra der mod syd er adgang til jættestuen. Den ret velbevarede langdysse var tæt bevokset med krat, som blev ryddet. Der blev ikke foretaget yderligere ved anlægget. Offentlig adgang Jættestuen har indtil nu været utilgængelig for offentligheden. I forbindelsen med planlægningen af restaureringsarbejdet har ejeren dog vist stor velvilje, og derfor bliver der nu etableret en trampesti fra vejen og op til højen. Nu kan publikum således komme helt tæt på og ned i det imponerende anlæg. Betegnelsen "trampesti" dækker over, at de besøgende har lov til at færdes ad en smal sti, som hvert år trædes gennem afgrøden fra et skilt nede ved vejen og op til jættestuen. Der bliver altså ikke tale om en permanent sti med fast belægning. Til langdyssen kunne der ikke umiddelbart træffes en aftale om offentlig adgang. Det skyldtes, at den omgivende mark mest anvendes til kreaturgræsning. Anlægget befinder sig dog så tæt ved vejen, at det tydeligt kan betragtes herfra. Der er også god udsigt til anlægget fra jættestuen. 6
7 Jættestuen Mølledys Sb. nr Skader Dobbeltjættestuen Mølledys, som allerede i 1800-tallet blev undersøgt af Frederik VII, befinder sig i et område nord for Jægerspris slot, der i dag benyttes af Forsvaret som øvelsesterrain. På terrainet skydes der bl.a. med tunge maskingeværer, og det fredede fortidsminde er flere gange blevet ramt. Ved en besigtigelse i foråret 2007 kunne der således tælles mere end 45 skader efter træffere. Samtidigt, eller måske som følge deraf, var en nøglesten kommet ud af leje og truede med at styrte ned i gangen. Det meste af jordhøjen over kamrene er borte, med erosion af tørmurene og destabillisering af bærestenene til følge. Jættestuen Mølledys før restaurering. Restaurering Den tonstunge, nedstyrtningstruede nøglesten blev løftet af. Et stabilt underlag blev opbygget hvorefter nøglestenen kunne genanbringes. Samtidig blev der renset op i og omkring kamrene og de ødelagte tørmure blev genopbygget. Gulvene i kamre og gange blev belagt med ral og der blev lagt et tykt lag af jord omkring stenkonstruktionerne for at beskytte disse. Jættestuen Mølledys efter restaurering. Adgangsforhold Mølledys befinder sig som beskrevet i et militært øvelsesterrain hvortil der ikke er offentlig adgang. Det har dog været drøftet, om man skulle tillade offentligheden at færdes på det meget naturskønne områdes stier i weekender og på helligdage. En sådan ordning er dog endnu ikke indført. 7
8 Mogenstrup Skovgaard Sb. nr , , , og I et område mellem Nimtofte og Ramten på Djursland bliver der i årene etableret et over 200 hektar stort golfanlæg, Lübker Golf Resort. Området rummer store natur- og kulturhistoriske værdier, og golfprojektet er i vid udstrækning lagt an på at beskytte disse værdier, både i anlægsfasen og under den videre drift. På golfanlæggets areal ligger der fem fredede fortidsminder, som alle er blevet restaureret forud for anlæggets åbning. Det drejer sig om ruinen af en jættestue, to runddysser, en langdysse samt en mindre gravhøj fra stenalderens slutning eller fra bronzealderen. Selskabet bag golfanlægget bidrog med halvdelen af omkostningerne til restaureringsarbejdet. Jættestuen og langdyssen er de bedst bevarede anlæg. De to runddysser er næsten helt ødelagte og ses kun som forhøjninger i terrainet og med nogle få sten bevaret i den ene dysse. Gravhøjen fra stenalderens slutning eller bronzealderen er plyndret for sit indhold men er ellers velbevaret. Jættestuen Jættestuen var indesluttet i en høj med en diameter på godt 20 meter og en højde på ca. 3 m, som lå i en ca. 30 år gammel granbeplantning, der for nyligt blev svært stormskadet idet alle træer på og ved højen væltede. Da de væltede træer blev fjernet, var det tydeligt at højoverfladen havde lidt stor skade ved stormfaldet. Ifølge en beskrivelse fra 1886 skulle kammeret bestå af ni bæresten hvoraf en var væltet og sprængt. Et stort fragment af en manglende bæresten skulle også være til stede i kammeret. På højens nordside skulle to randsten være synlige. Allerede i 1886 syntes anlægget stort set at have samme tilstand, som i 2007: højtoppen og det yderste af gangen var fjernet og to dæksten over kammeret og en dæksten over gangen var synlige. Et stort, godt 1 m langt fragment var sprængt af den ene dæksten og lå delvis ned i kammeret. Nøglestenen og dækstenen med den store afsprængning syntes dog at ligge på deres originale positioner over hjørnestenene. Såvel kammer som gang var næsten fyldt op med sten og flyvesand. Det var endnu muligt at klemme sig ned i kammerets centrale del. 8
9 Jættestuen før restaurering. Skader på jættestuen Efterhånden som jættestuen blev frigjort for de mange trærødder og tømt for sit indhold af sten og jord, blev det klart, at skaderne var ret omfattende.en dæksten over kammerets ene ende var fjernet. Et flere tons tungt stykke var sprængt af den næste dæksten, som nu var blevet så tynd, at den med tiden ville kunne knække. En af kammerets bæresten havde en frostsprængning, således at et flere hundrede kilo tungt stykke truede med at falde ned. De yderste 4-5 meter af gangen var fjernet. Kun gangens inderste bærestenspar var tilbage, men havde desværre forskubbet sig. Dækstenen over dette bærestenspar, den såkaldte nøglesten, havde også været udsat for et kløvningsforsøg og manglede et stort stykke. Den ene karmsten var knækket, således at kun en trediedel stod tilbage. Den anden karmsten var væltet. Alligevel viste den resterende del af kammeret sig at være velbevaret. Alle kammerets bæresten var tilstede, og skaderne på dem var forholdsvis begrænsede. Det var derfor muligt at foretage en genopbygning af jættestuen. Rent bevaringsmæssigt er en egentlig genopbygning at foretrække frem for en stabiliserende restaurering. De manglende dele erstattes af nye, som derved støtter og bevarer de oprindelige dele. Det bliver muligt at overdække jættestuen med en ny jordhøj, som beskytter konstruktionen mod ødelæggende klimapåvirkninger, særligt regn og frost. En restaureringsetisk forudsætning for en genopbygning af jættestuen er, at det meste af konstruktionen er tilstede. Så kan man lave en genopbygning, som kun kræver tilførsel af få nye materialer. I modsat fald ødelægges anlæggets autencitet og bliver i højere grad et udtryk for, hvordan restaureringsholdet mener, at en jættestue skal se ud. I dette tilfælde var ca. 80 % af den oprindelige stenkonstruktion bevaret, og det var derfor kun nødvendigt at tilføre ca. 20 % nye sten. Arkæologiske resultater I forbindelse med restaureringen blev der lavet en grundig registrering af jættestuens tilstand. Samtidig blev der lavet arkæologiske undersøgelser af de dele af anlægget, som skulle restaureres. Disse undersøgelser havde til formål, at opklare hvordan jættestuen oprindeligt havde set ud. Blandt andet blev det undersøgt, hvor stor gravhøjen oprindeligt var, hvor lang gangen var og hvordan jættestuens tagkonstruktion var opbygget. Inderst i jættestuens gang, der hvor den støder op til kammeret, blev der fundet to flade og aflange sten. Man kan gætte på, at de to sten oprindeligt har været brugt som en slags dør til kammeret. Restaurering Efter afslutningen af registreringen og de arkæologiske undersøgelser, blev jættestuen restaureret. Den vanskeligste del af dette arbejde var at genopbygge den manglende del af gangen samt at lægge dæksten på kammeret. Gangen blev genopbygget med 11 sten på mellem et og tre tons. Stenene stammede fra det omgivende terrain, hvor de var fremkommet ved jordarbejde i forbindelse med golfbanens anlæggelse. På kammeret blev den manglende dæksten erstattet med en ny på ni tons, ligeledes fundet i nærheden. 9
10 Pålægning af ni tons dæksten. En anden dæksten over kammeret, på over ni tons, måtte løftes af i forbindelse med restaurering af vægkonstruktionen, men blev lagt tilbage på sin plads. Kammerets tredie dæksten blev ikke flyttet i forbindelse med restaureringen og ligger derfor stadig, hvor den blev anbragt for 5200 år siden. Men på grund af en voldsom kløvningsskade på oversiden var stenens bæreevne svækket, og den blev derfor understøttet med et kraftigt beslag af rustfrit stål. I jættestuer er mellemrummene mellem bærestenene i kammer og gang altid udfyldt med murværk af flade stenfliser, såkaldte tørmure. Det nyrestaurerede kammer. Bemærk det store stålbeslag på undersiden af dækstenen. En del af jættestuens tørmure var beskadigede og blev derfor restaureret. Derefter blev alle revner og sprækker udfyldt med mindre sten og konstruktionen blev dækket med en moderne membran. Denne membran er lavet af en vulkansk lerart, bentonit, og skal sikre, at konstruktionen forbliver tæt og tør. Til sidst blev den genskabte jordhøj belagt med rullegræs. Normalt kan man nøjes med at så græsfrø, men i dette tilfælde blev arbejdet afsluttet så sent på året, at græsfrøene ikke kunne nå at spire. På billedet herunder ses den færdigrestaurerede jættestue. Rullegræsset hjælper med til at holde på den løse jord under den første vinters regnskyl. I løbet af de næste par år vil områdets naturlige vegetation af græsser og urter sprede sig ind over højen. 10
11 Den nyrestaurerede jættestuehøj. Langdyssen Da projektet begyndte, var ruinen af langdyssen næsten helt dækket af flyvesand. Den fremstod som en svag forhøjning i terrainet hvor kun nogle få sten var synlige. Man kunne se resterne af et ødelagt gravkammer og toppen af nogle enkelte randsten. Det var på forhånd besluttet ikke at lave en egentlig genopbygning af den meget ødelagte langdysse. I stedet ønskede man blot at fjerne noget af flyvesandet for at gøre ruinen mere tydelig og nemmere at forstå for publikum. Langdyssen viste sig at være bedre bevaret end forventet. Næsten alle randstenene var bevaret - en del var væltet, men mange stod endnu på deres oprindelige plads. Ingen af de store sten i langdyssen er blevet flyttet eller rettet. Den fremstår derfor nu som den ruin man efterlod, efter at man engang i nyere tid havde plyndret og ødelagt kammeret. Den nyrestaurerede langdysse. Runddysserne Runddysserne blev ryddet for vegetation. Der var bl.a. tale om årige rødgraner, som ved et eventuelt stormfald ville forårsage omfattende skade på anlægget. Den ene runddysse havde rester af et meget beskadiget kammer, som blev tydeliggjort ved, at lidt af det recent aflejrede materiale i kammeret blev fjernet. Den anden runddysse var mere ødelagt og havde ingen synlige konstruktionssten. Den er dog over 1 meter høj og 20 meter i diameter, og kan godt tænkes at rumme skjulte konstruktionsrester og oldsager. Bronzealderhøjen Bronzealderhøjen blev ryddet for vegetation. Et ca. 10x10x2 meter stort, recent grustagningshul i den naturlige banke, som højen ligger på, blev opfyldt med tilført sand. 11
12 Formidling til besøgende og presse Jættestuens beliggenhed tæt ved Gjerrild-stien, en offentlig natursti som løber gennem området, bevirkede, at flere hundrede besøgende fulgte restaureringsarbejdet. Der blev arrangeret omvisninger for grupper af særligt interesserede. Projektet blev også dækket af TV2 Østjylland samt flere avisartikler i lokalpressen. Genindvielse af jættestuen d. 31. oktober 2007 ved borgmester for Syddjurs kommune, Vilfred Friborg Hansen. Offentlig adgang Der er nu offentlig adgang til områdets fredede fortidsminder. Til jættestuen (sb. nr. 65), langdyssen (sb. nr. 70) og den ene runddysse (sb. nr. 66), kommer man ved at gå ad Gjerrild-stien ind i området og derefter videre ad mindre stier. Til den anden runddysse (sb. nr. 105) og gravhøjen (sb. nr. 96) er der ikke direkte stiadgang, men man kan komme dertil ved at gå langs skellene til naboejendommene. Det er ikke tilladt at færdes uden for stierne og på selve golfanlægget. Langdyssen Rokkestenen ved Hillerød Sb. nr Langdyssen "Rokkestenen" hører med sine 35 x 16 m til blandt de større af danmarks mange langdysser. Den er også meget velbevaret, men har desværre i mange år ligget tæt tilgroet med bl.a. tjørn og derfor uden offentlig adgang. I 2007 blev langdyssen ryddet for vegetation som følge af et samarbejde med Hillerød Kommune, der gerne ville give offentligheden mulighed for at besøge anlægget. Langdyssen ligger blot 100 meter øst for hovedvej 16 lige syd for Hillerød, og kan nu tydeligt ses af de forbikørende. Samtidig er der adgang til selve anlægget ad en markvej. Kommunen planlægger at etablere en gangsti, som vil føre mere direkte hen til stedet. 12
Årsrapport 2005. Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen. Torben Dehn Svend Illum Hansen Jørgen Westphal
Nationalmuseet Fortidsminderestaurering Danmarks Oldtid Forsknings & Formidlingsafdelingen Kulturarvsstyrelsen Årsrapport 2005 Jættestuen Svinø Østerhøj efter restaurering Torben Dehn Svend Illum Hansen
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs merePlejeplan for fortidsminde Nordenhøj. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Nordenhøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:24 Kalundborg 317-06-001 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Nordenhøj 7 i & 5 i 1984 Adresse Sogn
Læs mereRe-etableringsrapport
1 Re-etableringsrapport Sted nr. 17.01.09. sb. 7. Delhøj. Matr.nr. 7a, Åstrup By, Rårup, Juelsminde kommune. Fredningsnr. 3013:1. Ejer: Hans Hjerrild, Åstrupvej 11 st. tv. Åstrup 7130. Indgangen til Delhøj
Læs mereRapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Runddysse, Frejlev Skov.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Runddysse, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 28/3 til 4/4 2012. SMV 8498. Kettinge Runddysse. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund
Læs mereRapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Jættestue, Frejlev Skov.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Jættestue, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 2-4. april 2012. SMV 8497. Kettinge Jættestue. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund
Læs mereKongehøjen ved Voldstedlund
Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen set fra sydøst med de to kammeråbninger mellem randstenene Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave vi har i Danmark og er virkelig sit navn
Læs merePlejeplan for fortidsminde Regnershøj. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Regnershøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3321:1 Kalundborg 309-08-020 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Regnershøj 10 d, Bjerge 1983 Adresse
Læs mereSømarke-dyssen med de mange skåltegn
www.fortidsmindeguide.dk Sømarke-dyssen med de mange skåltegn Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med
Læs merePlejeplan for fortidsminde Tvold. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Tvold plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3120:1 Kalundborg Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Tvold 6c Kongstrup 1986 Adresse Sogn Sb. nr. Røsnæsvej
Læs merePlejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:6+7 Kalundborg 317-10-010 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Alderso-jættestuerne 4
Læs mereRunddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Læs mereRynkebjerg langdysse og jættestuekammer
Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer Moderne vindkraft mødes med fortiden ved langdyssen på Rynkebjerg kirkegård. Langdyssetomten ligger yderst lettilgængelig lige ud til vejen. Her de flotte randsten
Læs mereRapport over restaureringsarbejde udført ved. fortidsminde: 2018:42. Jættestue vest for Grenaa, Djursland.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved fortidsminde: 2018:42. Jættestue vest for Grenaa, Djursland. Foretaget i perioden 8. oktober til 4. november 2014. Stednavn: Ginnerup. Matr. nr. 1e af Neder
Læs merePlejeplan for fortidsminde Korshøj. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Korshøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:16 Kalundborg 317-10-003 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Korshøj 1 æ, Ubby 1983 Adresse Sogn Sb.
Læs mereRapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved. Jættestuen Nissehøj ved Vellerup.
Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved Jættestuen Nissehøj ved Vellerup. Foretaget i perioden 18. september til 1. oktober 2012. SMV 8549. Jættestuen Nissehøj. Matr. nr. 23c
Læs mereRapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved. Kong Grøns Høj.
Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved Kong Grøns Høj. Arbejdet blev foretaget i perioden 13 29 marts 2012. SMV 8496. Kong Grøns Høj. Frejlev Skov. Matr. 157d af Frejlev By. Kettinge
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs merePlejeplan for fortidsminde Dysse ved Faurbo. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Dysse ved Faurbo plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3122:32 Kalundborg 301-08-030 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Dysse ved Faurbo 7 a, Favrbo
Læs mere50-kr. dyssen ved Stenvad
50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad
Læs mereRestaurering og vedligehold af stenalderens dysser og jættestuer i Danmark
Restaurering og vedligehold af stenalderens dysser og jættestuer i Danmark - Redegørelse for det hidtidige arbejde - Forslag til indsats for de kommende år Indledning I Danmark findes der omkring 2500
Læs mereRapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.
Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte
Læs mereJ. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereGRIBSKOV EFTERSKOLE GIM 3961
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over prøvegrøfterne, set fra syd. Vejby sogn, Holbo herred. FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie
Læs mereRe-etablering-beretning
1 Re-etablering-beretning KNV00022 RISHØJ. Fredn. Nr. 3124:3. Stednr. 03.07.13.18. Højen fra syd, efter re-etablingen. Efter anmodning fra Museum Sydøstdanmark, deltog undertegnede som tilsynsførende arkæolog,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereTilstandsvurdering KALUNDBORG VESTBORG OG BYMUR HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 18-08-2016 CHA KALUNDBORG VESTBORG OG BYMUR Fr.nr. 3120:42 HISTORIE Kalundborg er ifølge Saxo anlagt af Esbern Snare omk. 1170. Vestborgen er dog sikkert kommet til senere, måske først
Læs mereAfstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km
Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7 Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereBeretning om prøvegravning på et nyt boligområde ved Sverriggård i Sorring maj 2006.
Beretning om prøvegravning på et nyt boligområde ved Sverriggård i Sorring maj 2006. Journalnummer: SIM j. nr. 16/2005 Sted: Sverriggård Stednummer: 16.01.02-17 KUAS j. nr. 2003-2123-0829 Matr. nr.: Del
Læs mereMØLLEBAKKEN GIM 3786 BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Foto: V. Türck BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Kommune foretog efteråret 2007 en forskønnelse af Vesterbrogade
Læs merePROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE
PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt
Læs mereRapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved. Listrup Jættestuen på Falster.
Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved Listrup Jættestuen på Falster. Foretaget i november og december måned 2013. Museets Journal nr.: KNV 00023. Jættestuen Listrup. Matr. nr.
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereForeningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Aars - Skringstrup, 6-7
Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Aars - Skringstrup, 6-7 Afstande: Aars - Skringstrup, 29 km Skringstrup - Viborg, 19 km. Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i naturen.
Læs mereRapport over restaurerings- og synliggørelsesarbejde udført ved. Liselund på østmøn.
Rapport over restaurerings- og synliggørelsesarbejde udført ved Liselund på østmøn. Foretaget i perioden 30. august til 27. september 2013. Museets journal nr. KNV 00026 Stednavn: Liselund. Matr. nr.11
Læs mereTilstandsvurdering BASTRUPTÅRNET
Tilstandsvurdering 22-05-2015 CHA BASTRUPTÅRNET Fr.nr. 2928:34 HISTORIE Bastruptårnet er beliggende ved nordbredden af Bastrup Sø. Det runde tidlige middelalderlige tårn har en diameter på ca. 21 meter
Læs mereRapport over restaureringsarbejde udført ved. fortidsminde: 3120:6. Fritstående dyssekammer ved Kalundborg.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved fortidsminde: 3120:6. Fritstående dyssekammer ved Kalundborg. Foretaget i perioden 5. til 11. august 2014. Museets journal nr.: KNV 00028. Naastrup/Raklev.
Læs mereRapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved. Dobbeltjættestuen Olshøj.
Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved Dobbeltjættestuen Olshøj. Foretaget i perioden 22. oktober til 7. november 2012. Olshøj. Matr. nr. 7d af Rørby By. Rørby Sogn. Ars Herred.
Læs mereRapport over restaureringsarbejde udført ved. Flegum ved Fjerritslev.
Rapport over restaureringsarbejde udført ved Flegum ved Fjerritslev. Foretaget i perioden 23. april til 3. maj 2013. Museets journal nr. KNV00029. Stednavn Flegum. Matr. nr. 1d af Flegum By. Torslev Sogn.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereTilstandsvurdering STAKSEVOLD HISTORIE. ADMINISTRATION Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet. ADGANGSFORHOLD JTJ
Tilstandsvurdering 04-06-2008 JTJ STAKSEVOLD F.nr.3112:7 Koordinat: 55 40 44,70 N 09 50 48,40 E HISTORIE Ingen sikre kilder. Antageligvis røverborg fra ca. 1300-1400. Ved Nationalmuseets restaurering i
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereTilstandsvurdering BØNNET SLOTSRUIN. HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand.
Tilstandsvurdering 02-11-2016 CHA BØNNET SLOTSRUIN F.nr.4427:107 HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand. Slottet plyndres og beskadiges under svenskekrigene i 1658-60. Genopføres
Læs mereARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET
ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport ARV journalnummer: ARV 160 Sagsbetegnelse: Cykelsti Ølgod, Tarmvej Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 16/05245 Udarbejdet af museumsinspektør Torben Egeberg oktober 2016 Oversigtsfoto:
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereOBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid
OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:
Læs mereRapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved. SB. 22 i Munkebo, Fyn.
Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved SB. 22 i Munkebo, Fyn. Foretaget i maj og juni 2011. Matr. nr. 25a af Munkebo. Munkebo Sogn. Bjerge Herred. Gl. Odense Amt. Sted nr. 080109-22.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Store Havrekrog Undersøgelse af overpløjet gravhøj øst for Vester Hassing. J.nr. ÅHM 6221 December 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereGEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereTilstandsvurdering JARMERS TÅRN HISTORIE
Tilstandsvurdering 17-06-2016 CHA JARMERS TÅRN Fr.nr. 3130:9 HISTORIE Tårn fra Københavns middelalderlige bymur. Oprindeligt bygget som et åbent hjørnetårn i bymuren, senere lukket til et egentligt tårn
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereRegistreringsrapport RSM j.nr
Registreringsrapport RSM j.nr. 10.449 To Tragtbægerkultur-skår, fundet i tomten af storstensgraven på Troldbanke 22. juni 2012. Foto: Torben Egeberg. Registreringsrapport, udarbejdet af Torben Egeberg,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereManden i Lundehøj HELLERISTNINGER I DANSKE MEGALITGRAVE. Af Svend Illum Hansen, konservator ved Skov- og Naturstyrelsen, København
9. Som Vestervigs munke vi gerne jer lære at bygge på bakken et hus til Guds ære. For Kristus har vundet mod aser og vætter, vi ville nu ønske, at spor det og sætter. 10. Et hus af de planker, som før
Læs mereHAM 5046 Kragemade, Broager Sogn,
HAM 5046 Kragemade, Broager Sogn, Arkæologisk prøvegravning på Kragemade, beliggende på Kragehøjen nord for hovedvejen mellem Broager og Egernsund. Prøvegravningen blev foretaget forud for råstofindvinding.
Læs mereTilstandsvurdering. Hald III (BISPENS HALD)
Tilstandsvurdering 22-02-2008 JTJ/JFR Hald III (BISPENS HALD) Fr.nr. 2109:159 HISTORIE Borgen fra ca. 1528 opførtes af Viborgs sidste katolske biskop Jørgen Friis ude i Hald Sø. Borgen var omgivet af svære
Læs mereRapport over restaurering og stabilisering af nyfunden Hellekiste i. Stampeskoven ved Raadvad.
Rapport over restaurering og stabilisering af nyfunden Hellekiste i Stampeskoven ved Raadvad. Foretaget onsdag d. 19. november 2014. KNV 00180. Hellekiste, Jægersborg Dyrehave. Matr. 1a. Lyngby Taarbæk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysum Grusgrav II Udgravning af gravhøjen Bregnehøj fra ældre bronzealder samt bebyggelsesspor fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5692 Udgravning august/september
Læs mereSVM1287 Korsør Skov, Korsør sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 6.
SVM1287 Korsør Skov, Korsør sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.08. Sb.nr. 6. Kampagne: 21 07 KUAS nr. Registrering af to hjulkors på nordlige sidesten i fredet dyssekammer. Abstract
Læs mereBeretning for istandsættelse af jættestuen Møllehøj (Udlejre-jættestuen) 2018
Beretning for istandsættelse af jættestuen Møllehøj (Udlejre-jættestuen) 2018 Sted- og lokalitetsnr. 010604-33 Fredningsnr. 3027:20 Kommune Højens sydlige del og adgangsvejen ligger på matr.nr. 13 Svestrup
Læs mereSTRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade 85-87 i Helsingør
Læs mereSMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10
Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereÅHM 5731 Fjelsted Vest, Mariager sogn, Onsild herred, Randers amt. Stednr
ÅHM 5731 Fjelsted Vest, Mariager sogn, Onsild herred, Randers amt. Stednr. 140706. Beretning for undersøgelsen af betydningsfulde fortidsminder i form af bebyggelsesspor forud for nedlægning af elkabel
Læs mereStenaldergravpladsen ved Tustrup
Stenaldergravpladsen ved Tustrup Udsigt over Hevring ådalen fra nordvest til plateauet med Tustrup-gravpladsen. I nutidens landskab ligger de fleste synlige fortidsminder som adskilte enkeltelementer fra
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereTilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE
Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene
Læs mereHJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER
HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Materialet er udarbejdet
Læs mereTindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur
1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. 391 Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereTilstandsvurdering SKOVGÅRD
Tilstandsvurdering 17-02-2016 JFR SKOVGÅRD Fr.nr. 1917:35 HISTORIE Senmiddelalderligt firkantet borgbanke fra formodentligt ca. år 1500 med stensatte sider og delvis tørlagt grav. Borgbanken har ensidet
Læs mereForundersøgelsesrapport MOE Søringen
Forundersøgelsesrapport MOE 00768 Søringen Af arkæolog Cand.mag. Liv Stidsing Reher- Langberg Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 13ae, Udbyover By,
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand
NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning
Læs mereAFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mere