Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved. Jættestuen Nissehøj ved Vellerup.

Transkript

1 Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved Jættestuen Nissehøj ved Vellerup. Foretaget i perioden 18. september til 1. oktober SMV Jættestuen Nissehøj. Matr. nr. 23c af Vellerup By. Vellerup Sogn. Horns Herred. Gl. Frederiksborg Amt. Sted nr SB. Nr. 19. Fredningsnummer: 3026:58. Nissehøj set fra sydøst. Arbejdet blev udført af: Restaureringsenheden. Museerne Vordingborg. Slotsruinen Vordingborg. 1

2 Indhold: 1. Indledning. Side Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Side Deltagere. Side Restaureringsarbejdet. Side 5. Denne rapport omhandler det vedligeholdelses- og restaureringsarbejde, der blev udført ved lokaliteten i september/oktober måned

3 1. Indledning. I en græsklædt høj på et langstrakt bakkedrag nord for Vellerup By ligger jættestuen Nissehøj en af de fineste jættestuer i Hornsherred. Terrænet er en dejligt kuperet morænelandskab, og der findes en del gravhøje af forskellig karakter og alder i nærområdet. Bl.a. kan nævnes Kirkehøj og Sandhøj, der ligger lidt mod syd på samme bakkeås som Nissehøj. Der har tidligere været problemer med slidskader forårsaget af får, men dyrene er nu hegnet fra. Udsigten mod nordøst fra toppen af Nissehøj. Jættestuekammeret, der er orienteret NØ/SV, er ca. 7,5 meter langt og godt 2 meter bredt og dannes af i alt 16 bæresten, der overlejres af i alt fem dæksten. Gangen, der er 5 meter lang, vender mod SØ og består af 4 sæt bæresten med 2 sæt karmsten. Over gangen ses 4 dæksten inkl. nøglestenen, men gangens yderste dæksten mangler. Fra ca findes en spændende historie om, hvordan en lokal landarbejder opdager og kommer ned i kammeret via et hul i højens top, og dér finder en velbevaret og intakt egekiste stående på jættestuekammerets gulv! Desværre bliver fundet behandlet på absolut værst tænkelig måde, og selve kistetømmeret ender som brænde. A. P. Madsen fra Nationalmuseet er kort efter på stedet, hvor desværre kun sporene efter kistens placering er tilbage på gulvet. På baggrund af disse iagttagelser samt finderens forklaring findes en rimelig beskrivelse af egekistens udseende og dimensioner samt dens indhold af bl.a. bronzesager. A. P. Madsen foretager herefter en opmåling af kammeret m.v. Nogle år efter - i foretages en regulær undersøgelse af kammeret. 100 år efter - i beskrives lokaliteten som værende jordfyldt og nærmest utilgængelig som følge af nedskreden jord og sten. Pga. et større hul i loftet mellem to af de store dæksten er der nedskredet mange hovedstore paksten samt jord fra den overliggende højopbygning. Gangen er tilsvarende nærmest helt spærret af akkumuleret jord m.v. I 1991/-92 laves der først en undersøgelsesplan, der opfølges af en større arkæologisk undersøgelse samt restaureringsarbejde ved den daværende Skov- & Naturstyrelses 10 kontor. 3

4 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Den primære årsag til at vi var på stedet skyldtes, at der var meget generende problemer med den eksisterende låge ved indgangspartiet. Lågen bandt kraftigt og kunne ikke passere den ene (nordlige) sidesten i gangen, idet denne havde sat sig lidt i retning ind mod gangen (syd). Hvis man åbnede lågen og lod den falde tilbage som tiltænkt, satte den sig så fast, at man faktisk skulle bruge mange kræfter for at trække den fri igen! Dette var helt uacceptabelt, idet børn og unge blandt publikum kunne blive meget forskrækkede ved at komme i en sådan utilsigtet situation - på dette forholdsvis øde sted. En velmenende person havde sat et advarende stykke papir i plastlomme op på lågen om situationen, men dette var mildt sagt noget nedbrudt af vejr og vind. Desuden trængte højens østside omkring gangen til lidt reetablering af overfladen pga. nedslidning - og i kammeret var gulvet noget ujævnt pga. jord og løstliggende stenfliser. Arbejdsbilleder visende problemerne ved lågen. 4

5 3. Deltagere. Ved arbejdet deltog Knud Erik Pedersen fra smedefirmaet SECA i Ringsted og arkæolog Svend Illum Hansen fra Kulturstyrelsen samt arkæolog Henrik Høier fra Museerne i Vordingborg. Vi havde besøg af enkelte lokale i perioden bl.a. lodsejer Ole Nielsen og forpagter Ole Nielsen (ja - det hedder man altså nu engang der på egnen)! 4. Restaureringsarbejdet. Tirsdag d. 18. september kørte Knud Erik Pedersen og undertegnede til Nissehøj for at inspicere forholdene ved lågen. Det var i øvrigt K. E. Pedersen, der havde konstrueret den rustfrie låge og monteret den i forbindelse med det foretagne arbejde på lokaliteten i Vi kom hurtigt til den konklusion, at det var både svært og uhensigtsmæssigt at skære eller ændre i lågen. Den mest korrekte løsning var at få den indskredne sten i gangen ført tilbage til en mere lodret position. Det kan indskydes, at det var forholdsvis lidt stenen havde sat sig og dens øvre del skulle bare flyttes lidt mod nord så ville problemet være løst. På den baggrund vendte Svend Illum Hansen og jeg tilbage torsdag d. 27. september og påbegyndte arbejdet. Vi startede med at frilægge det pågældende sted - dvs. området bag bærestenen nord for lågen. Inden vi påbegyndte dette arbejde satte vi dog først en svær træbjælke i spænd mellem denne bæresten og den modstående i gangens sydside. Vi indsatte for alle tilfældes skyld desuden en kraftig kile i fiberplast mellem bærestenen og den overliggende dæksten, selv om de to sten ikke har kontaktflade. Derefter kunne vi stille og roligt fjerne den øvre del af den yderste nordlige tørmur, og stille den ved siden af i præcis samme rækkefølge/opbygning. Det kan tilføjes, at tørmuren er omstillet/restaureret i forbindelse med arbejdet ved lokaliteten i Der arbejdes med den indskredne bæresten. 5

6 Med bærestenen således fikseret eller fastlåst kunne vi baggrave stenen, så den blev frilagt på størstedelen af dens nordlige side. Herefter kunne vi ved hjælp af lidt svære tømmerstykker og et par kiler presse stenen lidt mod nord, således at lågen atter frit kunne passere bærestenen. I den revne der opstod ved stenens basis mod syd (dvs. mod gangen) slog vi senere en tilpasset kile af fiberplast ned. Denne lod vi efterfølgende sidde da vi atter reetablerede jorden i gangen. Bærestenens bagside frilagt. Med stenen stående fast i sin nye (tidligere) position, kunne vi genopfylde området bag stenen med de samme materialer som vi havde optaget derfra. Først genopsatte vi dog den i øvrigt fint udførte tørmur med en færdigkøbt mørtelblanding. Det skal her tilføjes, at tørmuren var tidligere opstillet/opmuret med lignende mørtel ved restaureringen i Afslutningsvis reetablerede vi så partiet over og bag stenen, så indgangspartiet igen så fint og præsentabelt ud. (Se fotos næste side). Stenen er i virkeligheden ikke flytte specielt meget. Stenens lidt fremspringende parti ca. midt på, hvor lågen passerer tættest på stenen, er blot flyttet ca. 20mm mod nord. Omvendt måtte det heller ikke være mere, idet lågens kant jo skulle passe på beslaget den lukker op imod. 6

7 Svend I. Hansen genopsætter tørmuren. Partiet ved lågen efter reetableringen. 7

8 Bortset fra problemerne ved lågen havde lokaliteten som nævnt nogle kedelige slidskader på højens østside omkring indgangspartiet. Syd for gangen var der et eksponeret område med ren jord i en skarp profilkant og nord for gangen var der tilsvarende et nedslidt område, hvor højens pakningsmateriale var eksponeret. Om forholdene evt. skyldes, at fårene ind imellem afgræsser højen vides ikke. De nævnte slidskader på højens østside. Vi fik tilkørt lidt muldjord af lodsejer Ole Nielsen, og med det udbedrede vi slidskaderne mod øst. I jættestuekammeret blev gulvet oprenset for akkumuleret jord og småsten, og de løstliggende gulvfliser blev langt tilbage i rette niveau og vinkler i forhold til de fliser der omgiver dem. Afslutningsvis blev de reetablerede partier ved indgangen og på højsiden revet og eftersået med græs. 8

9 Det færdige resultat ved Nissehøjs indgangsparti set fra øst d. 1 oktober Vordingborg i december Henrik Høier. Restaureringsarkæolog. 9