De arkæologiske udgravninger ved Brønsholm i Karlebo Kommune
|
|
- Helge Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 J.nr. HØM 311 og HØM 317 KUAS j.nr. FOR De arkæologiske udgravninger ved Brønsholm i Karlebo Kommune Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Marts 2006
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for udgravningerne Landskabet og fortidsminderne Landskabet Fortidsminderne Udgravningernes metode Udgravningernes resultater. 8 Bronzealderbopladsen Et kogegrubeområde fra bronzealderen Røgeovne fra nyere tid? Sammenfatning og perspektiver. 16 Litteraturliste
3 1. Indledning Forud for byggemodning af det 9 hektar store areal Brønsholm Eng udførte Hørsholm Egns Museum arkæologiske udgravninger på arealet i foråret Udgravningerne omfattede to områder med fortidsminder: I områdets østlige del, langs Brønsholm Kongevej, blev der udgravet en større boplads fra slutningen af bronzealderen, dvs. fra tidsrummet mellem 750 og 500 år f.kr. På en lille bakke lige nord for Brønsholm landsby undersøgtes et område med kogegruber en art jordovne der antagelig er fra samme periode. På bakketoppen lå også rester af to væsentligt yngre røgeovne, der må have hørt til en af Brønsholms gårde. De to ovne stammer formentlig fra eller 1800-tallet. Udgravningerne ved Brønsholm har givet en række nye, væsentlige oplysninger om den nordsjællandske bebyggelse i bronzealderen og om udformningen af tidens huse. Den foreliggende rapport er en såkaldt bygherrerapport, der på kortfattet og overskuelig vis fortæller om udgravningsresultaterne og samtidig sætter fundene ind i et lidt større kulturhistorisk perspektiv. 1 km Fig. 1. Kortudsnit, hvor undersøgelsesområdet ved Brønsholm er vist med rødt. 2
4 2. Baggrunden for udgravningerne Som det i dag er normalt i forbindelse med et større nybyggeri, henvendte bygherren, Brønsholm A/S, sig til Hørsholm Egns Museum i projekteringsfasen af det nye boligområde Brønsholm Eng, for at få oplyst, om der befandt sig fortidsminder på arealet, som skulle undersøges arkæologisk. Hvis det var tilfældet, kunne fortidsminderne nemlig blive udgravet, allerede inden byggeriet gik i gang, så man ikke risikerede en midlertidig standsning af anlægsarbejdet, hvis fortidsminderne først blev påtruffet, når arbejdet var igangsat. Der fandtes ikke optegnelser om tidligere arkæologiske fund på arealet, men der kendes flere fund fra de omkringliggende jorder, både i form af bopladser og grave. Samtidig var terrænforholdene flere steder i byggemodningsområdet oplagte til at rumme spor efter bopladser fra enten bronzealderen eller jernalderen. På den baggrund anbefalede museet, at der blev udført arkæologiske forundersøgelser i fire delområder ved Brønsholm Eng, hvor der vurderedes at være en særlig stor sandsynlighed for, at der skjulte sig fortidsminder. Forundersøgelserne blev udført i december Ved forundersøgelserne blev der systematisk trukket lange søgegrøfter med gravemaskine, hvor muldlaget blev fjernet i to meter brede, parallelle baner. På den måde blev det muligt at se, hvilke spor af fortidsminder, der var bevaret på stedet, ligesom fortidsmindernes udstrækning kunne fastslås. Forundersøgelserne påviste fortidsminder to steder på arealet. I områdets østlige del, langs Brønsholm Kongevej, blev der registreret bopladsspor fra slutningen af bronzealderen, dvs. fra tiden f.kr., og på en lille bakke lige nord for Brønsholm landsby, blev der registreret et område med kogegruber en art jordovne der antagelig ligeledes er fra bronzealderen. Museet vurderede, at der var tale om væsentlige fortidsminder, dvs. fortidsminder, som kunne bidrage med nye oplysninger om egnens bebyggelse i bronzealderen. Derfor skulle fortidsminderne ifølge museumsloven undersøges arkæologisk, inden byggemodningen gik i gang. På baggrund af forundersøgelsen kunne der i samarbejde med bygherren udarbejdes et budget og en tidsplan for undersøgelserne. Undersøgelsen udførtes i perioden 30. marts 29. april 2005, og blev i henhold til museumsloven betalt af bygherren, Brønsholm A/S, indenfor en budgetramme på kr. 3. Landskabet og fortidsminderne Landskabet Undersøgelsesområdet ved Brønsholm udgøres af et ca. 9 hektar stort areal, som omfatter dele af matrikel 7a og 8l samt hele matrikel 7b, Brønsholm by, Karlebo. Arealet afgrænses mod øst af Brønsholm Kongevej og mod syd af Brønsholm landsby. Mod nordvest grænser arealet op til åbne marker, der i henhold til kommuneplanen er arealreserveret til transportkorridor. Undersøgelsesområdet er let kuperet med fire større bakker afbrudt af lave, fugtige arealer. Bakketoppene befinder sig mellem 21,5 og 26 meter o. DNN. Bronzealderbopladsen lå på de to højeste toppe i områdets nordøstlige del. De to bakketoppe udgør den vestlige del af et større bakkedrag, der gennemskæres af Brønsholm Kongevej. Det andet fortidsminde kogegrubeområdet lå på den sydligste bakketop, lige udenfor Brønsholm landsby. 3
5 Fig. 2. Kortudsnit, hvor bronzealderbopladsen og kogegrube-området ved Brønsholm er markeret. Samtidig er vist øvrige fund fra sen bronzealder og tidlig jernalder fra nærområdet. Topografien ved Brønsholm er karakteristisk for landskabet på egnen. Det småbakkede, lidt urolige landskab er et typisk dødislandskab, der blev dannet under afsmeltningen af store isklumper, som blev isoleret fra hovedgletscheren under afslutningen af den sidste istid. Mange af de lave områder var førhen små søer og moser, der først blev tørlagt af de omfattende dræninger, som landbruget udførte i 1800-tallet. Fortidsminderne De ældste spor af bosættelse på egnen stammer fra jægerstenalderen og er knyttet til enten større vandløb eller til de datidige kyster. Fra Gl. Ullerødgård ved Usserød Å, ca. 1 km øst for Brønsholm, er udgravet en boplads fra en tidlig del af jægerstenalderen, omkring 8000 f.kr. (Jensen 2002). De sidste årtusinder af jægerstenalderen, dvs. tiden mellem ca og
6 f.kr., er godt repræsenteret i ådalen langs Nivå, som ligger kun 1,5 km nord for Brønsholm. På den tid var ådalen en fjord, som fra Øresundskysten skar sig fire km ind i landet. Langs bredderne af den tidligere fjord kendes et stort antal velbevarede stenalderbopladser, hvor der bl.a. er gjort sjældne fund af hyttetomter og grave (Jensen 2001, Jensen og Hansen 1999). Stenalderfundene ved Nivå er klassificeret som et kulturarvsareal af national betydning. Først relativt sent i oldtiden, i yngre bronzealder, sker der en bosættelse i det højere terræn tættere ved Brønsholm. I tiden lige forinden, dvs. i slutningen af bondestenalderen og i ældre bronzealder, var bebyggelsen koncentreret langs Øresundskysten. Denne kystbebyggelse afspejles bl.a. af de mange gravhøje, der den dag i dag kroner mange af bakkerne langs Øresund. Men i yngre bronzealder og i begyndelsen af jernalderen ekspanderer bebyggelsen ind i landet. Bronzealderbopladsen ved Brønsholm er netop fra den tid, hvor denne ekspansion synes at kulminere, dvs. i de sidste århundreder f.kr. Nye kornmarker og bopladser blev anlagt på egnens små, veldrænede bakker. Særlig bosatte man sig på bakker, der lå tæt ved gode græsningsarealer til kreaturerne. Det var især de lave engarealer, der var velegnede for kreaturdriften, og sådanne små enge fandtes i rigt mål ved Brønsholm. Tæt ved bronzealderbopladsen findes adskillige, nu mere eller mindre tørlagte lavbundsarealer, som førhen må have været frodige græsenge. Bronzealderbopladsen ved Brønsholm har altså haft en ideel beliggenhed for datidens vigtigste erhverv korndyrkning og dyrehold. Tæt ved Brønsholmbopladsen er der fundet flere omtrent samtidige bopladser og grave (fig. 2). På en bakke kun 500 m nordøst for bopladsen udgravede museet i 1991 tre grave fra yngre bronzealder (Hansen og Schiellerup 1993). To af gravene er nogle hundrede år ældre end bopladsen ved Brønsholm, mens en af gravene er nogenlunde samtidig med bopladsen. Umiddelbart sydøst for gravene er der udgravet dele af en boplads, som har været i brug to gange første gang i slutningen af yngre bronzealder, anden gang i ældre jernalder i tiden omkring år 0. På en bakke 1 km nordvest for Brønsholm er der udgravet endnu en boplads fra slutningen af bronzealderen, og ved Sømosen, lige vest for Brønsholm, er der undersøgt en boplads fra den tidligste del af jernalderen. Det er uvist, om de mange bopladser ved Brønsholm afspejler en enkelt gård, der i generationernes løb flyttedes rundt i terrænet, eller om nogle af bopladserne har været i brug på én og samme tid. Fig. 3. Tidstavle, hvor dateringen af bopladsen ved Brønsholm er angivet. 5
7 4. Udgravningernes metode Bopladsen og kogegrubeområdet ved Brønsholm var ikke kendt på forhånd, men blev først opdaget ved den forundersøgelse, der blev udført i december Ved forundersøgelsen blev der systematisk trukket lange søgegrøfter med gravemaskine, hvor muldlaget blev fjernet i to meter brede, parallelle baner. På den måde blev det muligt at se, hvilke spor af fortidsminder, der var bevaret på stedet, ligesom fortidsmindernes udstrækning kunne afgrænses. Da de egentlige udgravninger blev udført i foråret 2005, blev der også anvendt en gravemaskine til at fjerne pløjemulden, som dækkede fortidsminderne (fig. 4).. Fig. 4. Bronzealderbopladsen afdækkes med gravemaskine De affaldslag, eller kulturlag, som oprindelig har ligget tilbage på bopladsen, var helt ødelagt af den moderne landbrugsdrift det var udelukkende de nedgravninger, som oldtidsmenneskene havde foretaget, der var bevaret. Det drejer sig om f.eks. om stolpespor fra huse, nedgravede bålsteder og kogegruber samt huller, der var gravet for at skaffe ler til lertøjet eller til klining af husene. Mange af de huller, der blev gravet med et eller andet formål for øje, blev siden fyldt med affald fra bopladsen, bl.a. ituslået lertøj. I forbindelse med den maskinelle afdækning blev udgravningsfladen rengjort manuelt med skovl eller graveske, så alle nedgravningsspor fremstod tydeligt mod den lyse råjord. Dernæst blev udgravningsfladen, alle nedgravninger m.v. opmålt elektronisk med en totalstation, så der bagefter kunne fremstilles computerbaserede planer over bopladssporene. I forbindelse med denne opmåling fik hvert nedgravningsspor et løbenummer et anlægsnummer, så nedgravningen, og de fund, der efterfølgende blev gjort heri, kunne identificeres entydigt. Næste skridt var at undersøge og udgrave nedgravningerne. Først blev den ene halvdel af nedgravningerne udgravet, så der fremkom et snit eller en profil gennem nedgravningen. Alle snit blev registreret på tegninger og beskrevet mht. farve, form, indhold af genstande osv. bl.a. med henblik på en tolkning og datering af nedgravningerne. 6
8 Fig. 5. Oversigtskort over udgravningerne ved Brønsholm. Både søgegrøfterne fra forundersøgelsen og de efterfølgende udgravningsarealer er vist (de grå områder). 7
9 Fig. 6. En af nedgravningerne på bronzealderbopladsen, en kogegrube, er her snittet halvt igennem, og snittet er i færd med at blive opmålt. Udgravningsarealet ved bopladsen omfattede ca m 2 inklusive søgegrøfterne fra forundersøgelsen (fig. 5). Det var kun en del af bopladsen, der kunne undersøges, da bopladsarealet fortsætter ud under den nuværende Brønsholm Kongevej. Alligevel synes den centrale del af bopladsen at være udgravet. Det udgravede areal ved kogegrubeområdet sydvest for bronzealderbopladsen udgjorde ca m 2 inklusive søgegrøfter. 5. Udgravningernes resultater Bronzealderbopladsen På bronzealderbopladsen blev der registreret 137 nedgravninger fra oldtiden, som bl.a. omfatter stolpehuller fra huskonstruktioner, kogestensgruber (jordovne) og affaldsgruber. På planen fig. 7 er alle bopladsens nedgravninger vist. Sporene fra bronzealderbopladsen var fordelt på to bakketoppe. De fleste nedgravninger lå på den nordlige bakke, som er den største og højeste af de to. Denne del har udgjort det primære bopladsområde, hvor selve husene lå. På den mindre bakke, som lå omtrent 90 m syd herfor, blev der kun fundet en snes nedgravninger, hvoraf flere til gengæld var store med et rigt indhold af lerkarskår. Dette område har antagelig været i brug samtidig med bopladsen, hvor det har fungeret som et særligt aktivitetsområde, bl.a. lå der her fire meget store kogegruber. At dømme efter sporene i søgegrøfterne, udgør lavningen mellem de to bakketoppe et mere eller mindre fundtomt område. Husene Omkring toppen af den nordlige bakke blev der fundet spor af tre huse (fig. 9). Det var kun sporene af de kraftige, tagbærende stolper, der var bevaret, og de viser, at der var tale om såkaldt treskibede langhuse, hvor der stod to rækker tagbærende stolper ned gennem husets midte. 8
10 Fig. 7. Plan over udgravningen af bronzealderbopladsen. 9
11 Fig. 8. Snit gennem stolpehuller fra hus 1 og hus 3. I stolpehullet fra hus 1 er der placeret en stor flad sten som understøtning for stolpen, muligvis i forbindelse med en reparation eller udskiftning. Husene har været mellem 18 og 19 m lange og 3,75 4,75 m brede. Dermed har husenes grundarealer været mellem ca. 66 m 2 og 90 m 2. Husene har næppe stået samtidig på bopladsen, bl.a. tyder konstruktionsdetaljer på tidsmæssige forskelle. Hus 1 har været noget bredere end de øvrige og har samtidig haft et let trapezagtigt grundrids det peger på, at huset hører hjemme i bronzealderens seneste del. De to øvrige huse har været smallere, og det er en konstruktionsændring, der generelt optræder ved overgangen til jernalderen. Det tyder med andre ord på, at hus 2 og hus 3 er senere end hus 1. At bopladsen må repræsentere flere bebyggelsesfaser ses også af, at et af stolpehullerne i hus 3 er gravet ned i en ældre grube. Det er uvist, om hus 2 og Fig. 9. Plan over udgravningens centrale del med sporene af de tre langhuse. 10
12 Fig. 10. Snit gennem lergraven midt mellem hus 2 og hus 3, der blev brugt som mødding for et af bopladsens huse. hus 3 har stået samtidig, eller om det ene har afløst det andet. Tæt ved husene er der fundet et par store og dybe nedgravninger, hvor man antagelig har hentet ler til klining af husenes risflettede vægge. Der er ikke fundet rester af selve væggene, men i et par af bopladsens nedgravninger er fundet stykker af brændt lerklining, der måske stammer fra en husvæg. De små lergrave blev efterfølgende brugt som husholdningernes møddinger, og her havnede bl.a. det ituslåede lertøj. Kogegruberne På bopladsen blev der fundet 29 kogegruber, som var koncentreret i tre områder: Omkring vestenden af hus 1, i et afgrænset område ca. 30 m nord herfor og endelig på bakketoppen syd Fig. 11. Snit gennem en af bopladsens kogegruber. 11
13 for selve bopladsen. Kogegruberne har fungeret som en art jordovne eller stegegruber i forbindelse med madlavning. Princippet er enkelt og effektivt: Glohede granitsten er fyldt i bunden af en grydeformet nedgravning (fig.11). Stenene er enten varmet op i selve gruben eller i et bål ved siden af. Ovenpå stenene blev det kød eller brød, der skulle steges eller bages, placeret indpakket i f.eks. blade eller ler og til slut blev nedgravningen lukket med græstørv, som holdt stenene varme. Kogegruber er en af de mest almindelige anlægstyper på bopladserne og kendes i mere eller mindre forskellig udformning fra alle perioder af oldtiden. Fundene Skår fra lertøj blev navnlig fundet i to af bopladsens nedgravninger: I en dyb lergrav midt mellem hus 2 og hus 3 (fig. 10) og i en stor kogegrube på bakken syd for selve bopladsen. Lerkarskårene omfatter først og fremmest stykker af grove husholdningskar (fig. 12). Lerkarrene har gennemgående været cm høje. Underdelen er som regel beklasket, dvs., at der er smurt en grovkornet lerblanding uden på karret, inden det blev brændt. Det gav karret en ru, nærmest sandpapiragtig overflade, som sikrede et godt greb om karret, når det skulle håndteres. Kort under randen har lerkarrene ofte korte, påsatte lister af ler mønstret med fingerindtryk. Listerne har ligeledes gjort det nemmere at løfte karret. Lerkar af denne type er karakteristiske for den seneste del af bronzealderen, dvs. tiden mellem 750 og 500 f.kr., og det er først og fremmest dem, der gør det muligt at tidsfæste bopladsen mere præcist. I to af kogegruberne på den sydlige bakketop er der fundet skår af små sikar eller dørslag, dvs. lerkar med perforeringer af sider og bund (fig. 12). Sikarrene er muligvis anvendt i forbindelse med ostefremstilling. Sikar er også typiske for den sene bronzealder. Ud over keramik omfatter fundene fra bopladsen enkelte genstande fremstillet af flint. Det drejer sig bl.a. om knive eller kornsegl (fig. 13). Fig. 12. Eksempler på lertøj fra bopladsen. T.v. en del af et husholdningskar med beklasket underdel og lister med fingerindtryk. Øverst t.h. to skår fra et sikar. Skårene er fra et kar mage til det 12 cm høje sikar nedenunder, som er fundet ved Blistrup (efter Petersen 1995). 12
14 Fig. 13. Flintkniv eller kornsegl fra bronzealderbopladsen fundet i en kogegrube på den sydlige bakketop. Et kogegrubeområde fra bronzealderen På en lille bakketop 450 m sydvest for bopladsen, lige nord for Brønsholm landsby, blev der som et led i de arkæologiske undersøgelser afdækket et 2200 m 2 stort areal, hvor der fandtes en særlig koncentration af 22 kogegruber. Kogegruberne var i princippet af samme type som de, der blev udgravet på bronzealderbopladsen, bortset fra at der var tale om mindre og mere ensartede gruber. På nær to, var alle kogegruberne under 1 m i tværmål, mens dybden svingede mellem 10 og 60 cm. De mindste og laveste af gruberne har oprindelig været større, men var mere eller mindre pløjet itu af den moderne landbrugsdrift. Fig. 14. Kogegrubeområdet ved Brønsholm landsby under udgravning. 13
15 Fig. 15. Plan over kogegrubeområdet. Det særlige ved kogegruberne var, at der stort set ikke blev fundet andre samtidige bopladsspor på bakken. Kogegruberne har altså ligget isoleret i terrænet uden nogen umiddelbar tilknytning til en boplads. Samtidig var 14 af gruberne arrangeret i en 20 m lang række, hvor gruberne lå enten enkeltvis eller to og to ved siden af hinanden. Rækken af gruber pegede ned mod et tidligere vådområde, der har befundet sig m længere mod nordvest. Mange af kogegruberne var tæt pakket med usædvanligt store sten og i fire af dem var der i centrum placeret en stor søjleformet sten, der var delvis tilhugget (fig. 16). Fig. 16. Snit gennem to af rækkens kogegruber, begge med en stor søjleformet sten placeret i centrum. 14
16 Kogegrubernes placering og ensartede opbygning antyder, at der var nogle bestemte rammer eller normer for deres anlæggelse og brug. Da ingen af gruberne var forstyrret af hinanden, til trods for at de lå tæt, er det sandsynligt, at de er anlagt indenfor et kortere tidsrum ved en enkelt eller nogle få episoder. Der blev ikke fundet lerkarskår eller andre genstande i kogegruberne, og derfor kan de ikke dateres præcist. Men grubernes størrelse og udformning og den rækkevise placering taler for, at de er anlagt i yngre bronzealder. Sådanne fund af isolerede koncentrationer af kogegruber, der ofte er placeret i en eller to rækker, kendes fra flere andre danske fund. En entydig forklaring på fænomenet er vanskelig. Det er foreslået, at kogegruberne har været anvendt til madlavning i forbindelse med særlige begivenheder, f.eks. rituelle fester, eller at de har fungeret som en art markeringer i landskabet, f.eks. som afgrænsning af et bopladsområde. Der er ganske givet ikke tale om sædvanlige kogegruber, som vi finder dem på bopladserne. Det modsiges både af grubernes isolerede beliggenhed og af de særlige arrangementer af gruberne i rækker. Men gruberne må have haft tilknytning til en eller flere bopladser. Muligvis er gruberne ved Brønsholm anlagt af beboerne på den nærliggende bronzealderboplads, eller de kan have haft forbindelse med en ukendt boplads, som eventuelt kan ligge under Brønsholm landsby. Røgeovne fra nyere tid? På det samme udgravningsareal som kogegruberne, blev der fundet en stor nedgravning, som er fra en langt yngre tid. Der var tale om en form for kælder med en nedgangsskakt. Selve kælderrummet bestod af en oval nedgravning med næsten lodrette sider, godt og vel 2,5 m på den største led og 1,2 m dyb. I den ene ende var der udformet to trin, som mundede ud i en 3 m lang, 1,75 m bred og 0,5 m dyb skakt. Spredt i en jord, der var fyldt i nedgravningen, efter at dens brug var ophørt, blev der bl.a. fundet skår af brunt glaseret lertøj med gul bemaling, som viser at nedgravningen er fra tiden efter år ca Eventuelt er der tale om en lille opbevaringskælder knyttet til en af gårdene i den nærliggende Brønsholm landsby. Men der kan også være tale om en form for røgeovn, for på bunden af nedgangsskakten var der tydelige spor af, at der har været tændt ild: Ved skaktens sydende lå et næsten 1 m 2 stort og 10 cm tykt lag trækul, der var opblandet med tørv. Samtidig viste jorden omkring trækulslaget tegn på en kraftig varmepåvirkning. Man kan altså forestille sig, at skakten har fungeret som en røgkanal, der har ledt røg ind i det større kælderrum, hvor der var ophængt kød, fisk eller andre madvarer. Fig. 17. Plan over kælderen, der måske har fungeret som røgeovn. 15
17 Fig. 18. Tværsnit gennem den sydlige ende af kælderens nedgangsskakt eller røgkanal, hvor brandlaget ses på bunden. Seks meter syd for kælderen eller røgeovnen, blev der fundet en noget mindre, rektangulær nedgravning, som på bunden havde et brandlag svarende til det, der fandtes i kælderens nedgangsskakt. Muligvis er også denne nedgravning rester af en røgeovn. 6. Sammenfatning og perspektiver De arkæologiske udgravninger ved Brønsholm har føjet væsentligt nyt til vores viden om den lokale og regionale oldtidsbebyggelse. Selvom bopladser fra slutningen af bronzealderen er ret almindelige, så kender vi ikke særlig mange spor af den tids huse i Nordsjælland. Derfor udgør resterne af de tre langhuse ved Brønsholm vigtige brikker, når udviklingen af den ældste, regionale byggeskik skal beskrives. Samtidig viser udgravningerne af det specielle kogegrubeområde, hvordan bronzealderens mennesker udnyttede landskabet til andet end almindelig bosættelse måske til formål af rituel karakter. Her er der tale om et relativt nyt forskningsfelt, hvor fundet fra Brønsholm tilføjer nye, vigtige oplysninger. 16
18 Litteraturliste Hansen, S.S. og Schiellerup, P.S. 1993: Nye fund fra bronzealderen i det østlige Nordsjælland. Arkæologi i Frederiksborg Amt , s Frederiksborg Amts Museumsråd. Jensen, O.L. 2001: Kongemose- og Ertebøllekultur ved den fossile Nivåfjord. I: Jensen, O.L., Sørensen, S.A. og Hansen, K.M. (red.), Danmarks jægerstenalder status og perspektiver, s Hørsholm Egns Museum. Jensen, O.L. 2002: Skovjægere i Kokkedal. En år gammel boplads ved Usserød Å. Hørsholm Egns Museum. Årbog , s Jensen, O.L. og Hansen, K.M. 1999: Barnegraven fra Nivågård. Hørsholm Egns Museum. Årbog 1998, s Pedersen, J.Å., 1995: Persano. En bronzealderplads i Blistrup. Årbog for Gilleleje Museum
Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune
J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereFHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.
FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Jomfruen, Skalborg [INDSÆT BILLED J.nr. ÅHM 6383 Udgravning sommer 2016 Rapport udfærdiget af museumsinspektør Lone Andersen Telefon: 99 31 74 00
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Hobro N - Hadsund Tracé-udgravning med fund domineret af bebyggelsesspor fra bronzealderen og den ældre jernalder J.nr. ÅHM 6316 Februar 2014 Ved
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereDybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr
Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereOBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder
OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 260, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereOBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn
OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelse fra jernalderen Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 255, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder
Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Højager, Hobro Boplads med brønd, aktivitetsområde samt langhuse fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6121 Udgravning efterår 2011 Kulturhistorisk rapport
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereKROPPEDAL. TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr (KUAS j.nr /TAK-0016).
KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Arkæologi TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr. 020206-27 (KUAS j.nr. 2010-7.24.02/TAK-0016). Beretning om
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. 391 Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn
Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup
Læs mereOBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard
OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr. 451, 2014 Indledning 3 Udgravningens forhistorie.. 3 Udgravningens
Læs mereENGGÅRDEN. bygherrerapport. NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) KUAS j.nr.
ENGGÅRDEN bygherrerapport NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) KUAS j.nr. 2003 2122-1550 1 Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse ved
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum
ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført
Læs mereKulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder
Kulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454
Læs mereBygherrerapport. Moesgård Museum
FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,
Læs mereSIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn
Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereOBM 7746, Grandvej, etape 2.
OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...
Læs mereOBM 5868, Herluf Trolles Vej
OBM 5868, Herluf Trolles Vej - Forundersøgelse af spredte gruber og stolpehuller fra bronze jernalder Af Arkæolog Katrine Moberg Riis og Museumsinspektør Jakob Bonde Indsæt billede i den underliggende
Læs mereOBM etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse.
OBM 8431 - etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse. Af Stud. Mag. Line Borre og museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Holluf Over Holluf Fraugde Fraugde
Læs mereGEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereStatusrapport. Forsvarskommandoens tidligere arealer ved Henriksholm, Vedbæk. Hørsholm Egns Museum. - arkæologisk forundersøgelse.
Statusrapport Forsvarskommandoens tidligere arealer ved Henriksholm, Vedbæk - arkæologisk forundersøgelse Hørsholm Egns Museum September 2011 J.nr. HØM 483 KUAS j.nr. 2011-7.24.02/HØM-0003 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereOBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse
OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereBygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3
Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM
Læs mereOBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn
OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereSkævingegård. Af: Esben Aarsleff
Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej
mho2006048 Rådbjergvej Stednr. 030706 Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige
Læs mereHEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn
HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn Fig. 1 Oversigtsplan Delrapport 1 forundersøgelse mark 2, 3 og dele af mark 4 Herning Museum Astrid Skou Hansen 9. maj 2011 Indledning I perioden 3. 30.
Læs mereKulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund
Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:
Læs mereOBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn
OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn
Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Journalnummer: SIM 35-2010 Sted: Balle Nørremark II Sted og sb. nummer: 13.03.01- KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Matr. nr.: 17a
Læs mereHØM591 Ny Lavegård. Forundersøgelsesrapport. Indholdsfortegnelse. Kampagne:
HØM591 Ny Lavegård Humlebæk sogn Lynge Kronborg herred tidl. Frederiksborg amt. Sted nr. 01.04.09 Sb.nr. 86 Forundersøgelsesrapport Kampagne: I forbindelse med planerne om at genopføre Lavegård på matr.nr.
Læs mere-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-
-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor
Læs mereOBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt
OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,
Læs mereFinérvej, Gadstrup sogn
Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup
Læs mereFHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning
FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereHOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær
Arkæologisk udgravning Beretning HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær Tidl. Vejle Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Haldrup By Ejerlav Sted-SBnr.: 160512-101 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0014 Fig. 1. Kort over det
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT FOR THY 3984 STORODDE Arkæologiske undersøgelser af to hustomter fra yngre bronzealder. Rapport 11.11.2006 Af Stud. Mag. Mette Roesgaard Hansen. Bronzealdergårde
Læs mereOBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.
OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 509, 2016 Indledning... Udgravningens forhistorie. Udgravningens hovedresultater
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereKollekolle Den arkæologiske udgravning af husrester fra bondestenalderen
Bygherrerapport Kollekolle Den arkæologiske udgravning af husrester fra bondestenalderen Hørsholm Egns Museum Oktober 2009 J.nr. HØM 394 KUAS J.nr. 2009-7.24.02/HØM-002 1 1. Indledning... 3 2. Baggrund
Læs mereOBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt
OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereVSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen
VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum
Læs mereArkæologisk udgravnings Rapport
Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereOBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.
OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM 2269, Mariendal, etape 1 Tidl. Vejle Amt, Tyrsting Herred, Voerladegård Sogn, Gantrup By, matrikelnr.: 4k og 9f Sted-SBnr.: 160411-120 KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0001
Læs mereKulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I
Kulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I Kampagne: 08-08-2011 KUAS nr. 2011-7.24.02/SBM-0008 Figur 1; Anlæggene måles op. Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.08.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sønder Hadsund. En boplads fra bronzealderen ved Mariager Fjord. J.nr. ÅHM 6110 Udgravning Maj - Juli 2011. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby
Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvej Hårup-Låsby Deletape Purhus b Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007 SIM 5/2010 Motorvej Hårup-Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Purhus
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde
Læs mereKulturhistorisk rapport. Kokkedal Vest og Nordvest - de arkæologiske udgravninger Hørsholm Egns Museum. Februar 2011
Kulturhistorisk rapport Kokkedal Vest og Nordvest - de arkæologiske udgravninger 2008-2010 Hørsholm Egns Museum Februar 2011 J.nr. HØM 369 og HØM 387 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning. 3 2. Udgravningernes
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Lemvigvej 56, Nr. Tranders Præstegård. J.nr. ÅHM 6766 Udgravning april 2017. Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereOBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø
OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...
Læs mereBeretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018
Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: Skærskovvej Matr. nr.: 14c Ejerlav: Funder By Sogn: Funder Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Fig. 1. Oversigtplan
Læs mere