Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.
|
|
- Jette Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale i dagtilbud. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber. Baggrund Smitte kan ske via en syg person eller rask smittebærer. Smitstof udskilles fx i luftvejssekret, i væske fra bylder og sår eller i afføring og opkast. Smittespredning kan ske via Kontaktsmitte: typisk via hænder og genstande (sutter, legetøj, spisebestik, dørhåndtag, toiletsæder, håndklæder o. lign.) snavset med væsker fra børnesår, øjenbetændelse, snot eller andet sekret fra luftveje, spyt, opkast eller afføring. Stænk og sprøjt: via dråber ved hoste, nys, tale eller opkastning enten direkte eller indirekte ved at det lander på overflader og dermed spredes via kontaktsmitte. Via munden og øjnene fx med urene hænder eller via mad og vand, badevand og kontakt med dyr. Definitioner Definition af raskt barn; feberfri og almentilstanden er upåvirket. At almentilstanden er upåvirket indebærer, at barnet kan klare at følge med i de almindelige aktiviteter uden besvær. Definition af sygt barn; feber, almentilstanden er påvirket (se uddybning under raskt barn) eller der kan være specifikke tegn på sygdom. Definition af feber; temperatur over 38 grader målt i endetarmen eller 37,5 målt i mund/øre. Ved temperaturtagning hos børn over 1 år kan anvendes øretermometer. Barnet skal have opholdt sig indendørs ½ time forud for temperaturtagning. Definition af smitsom sygdom; infektion med bakterier, virus, svampe eller parasitter. Smitte kan overføres fra menneske til menneske, fra dyr, madvarer, vand og jord. Definition af inkubationstid; den tid der går fra man er smittet til der opstår symptomer på sygdom. Definition af smitteperioden; det tidsrum, hvor man kan smitte andre. Fremgangsmåde Grundlæggende forholdsregler ved smitsom sygdom Syge børn og personale må ikke komme i dagtilbud. Om fornødent holdes det syge barn adskilt fra de andre børn indtil det afhentes, dog stadig under opsyn. Børn og unge med smitsom sygdom må først komme, når ikke smitter længere.
2 Ansvaret for diagnoser og behandling er forankret hos egen læge. Ved ophobning af sygdomstilfælde i en institution bør sundhedsplejen kontaktes. Den hygiejneansvarlige (lederen er altid hygiejneansvarlig derudover har den enkelte enhed udpeget én eller flere hygiejnekontaktpersoner) i institutionen er ansvarlig for, at personalet kender og følger de hygiejniske retningslinjer. Forebyggelse af smittespredning Regler for hvornår børn efter sygdom må komme i daginstitution og skole God håndhygiejne hos børn og voksne God rengøringsstandard Anvendelse af desinfektionsmidler, hvor det er påkrævet At generelle infektionshygiejniske forholdsregler følges Korrekt håndtering af sår Korrekt opbevaring og håndtering af madvarer Skærpet hygiejne ved ophobning af sygdomstilfælde Information til børnenes hjem om smitsom sygdom i institutioner for 0 6 årige (fx maveinfektion, skoldkopper, lus og tredages feber) meddeles via opslag. Information Ved alvorlig smitsom sygdom fx meningitis skal lederen eller dennes stedfortræder efter aftale med Embedslægeinstitutionen formidle information til børnenes hjem og personalet. Embedslægeinstitutionen beslutter hvilken personkreds, der skal informeres, samt indholdet og formen af informationen. Drejer det sig om en alvorlig smitsom sygdom får lederen af institutionen information af Embedslægeinstitutionen, der også informerer den kommunale sundhedspleje. Infektionshygiejnisk enhed orienteres af den kommunale sundhedspleje. For de øvrige smitsomme sygdomme i småbørnsinstitutioner, er lederens formidling af oplysninger afhængig af, at forældrene oplyser om deres barns sygdom. Behovet for information til øvrige forældre vurderes af lederen og tilsynsførende sundhedsplejerske. Ved behov for rådgivning kan sundhedsplejen kontakte Infektionshygiejnisk Enhed. Et opslag skal kunne ses af alle, være handlingsorienteret og barnets navn må ikke nævnes. Ved behov for skriftlig information om smitsomme sygdomme til forældrene kan dette hentes og printes fra følgende link:
3 Såfremt egen læge fraråder, at barnet kommer i dagtilbud grundet smitterisiko, skal dette altid følges også selvom det går ud over angivelserne i nedenstående skema. Sygdom Inkubationstid Smitte fra Smitte til Komme i institution/skole Bylder Få dage Bylden begynder at væske Børneorm (se uddybning) Bylden er tørret ind 2-6 uger 2 uger efter smitte Behandling Når bylden er tørret ind. Ingen begrænsninger Børnesår Få dage Sårene begynder at væske Diarré og opkastning (se uddybning) Flåtbåren hjernebetændelse (TBE) Fnat (se uddybning) Forkølelse og virushalsbetændelse Forkølelsessår (herpes) (se uddybning) Oftest et par Dage Diarréens udbrud Sårene er tørret ind og skorperne faldet af Afføringen er normaliseret Når sårene er helede dvs. tørre og skorperne faldet af Se under uddybing om 7-14 dage 4 uger hos ikke tidligere smittede Kort efter smittetidspunkt 1-7 dage 1 døgn inden udbrud 2-12 dage Dannelse af blærer Fåresyge 2-3 uger 5 dage efter at barnet er smittet, eller 7 dage inden symptomerne er begyndt Halsbetændelse (bakteriel) HIV Hånd, fod og mundsygdom (hand-, footand mouth-disease) Behandling er 5 døgn efter udbrud Blærerne er tørret ind 5 dage efter sygdomsudbrud 1-3 døgn Barnet er smittet Der er givet penicillin i 2 dage Smitter kun ved seksuel kontakt, via blod og fra mor til barn under graviditet og fødsel og ved amning. Smitter ikke ved almindelig kontakt eller gennem spyt. Blod smitter ikke gennem intakt hud. 5-7 dage Udbrud af Influenza 1-4 dage 1 døgn inden udbrud Udbrud er på retur Barnet er rask Når behandling er, og almentilstanden er upåvirket Ingen begrænsninger med mindre der er infektion i såret, og kirtelhævelsen er på retur Efter 2 dages penicillinbehandling, såfremt barnet er rask og feberfri Ingen begrænsninger: Der er intet krav om, at institutionen informeres om, at barnet er hivsmittet. Barnet kan komme i institution/skole som raske børn.
4 Sygdom Inkubationstid Smitte fra Smitte til Komme i institution/skole Kighoste 7-10 dage 7-10 dage efter barnet er smittet, eller fra forkølelsessymptomerne er begyndt Kyssesyge (mononucleose) Leverbetændelse Hepatitis A (se uddybning) Leverbetændelse Hepatitis B (se uddybning) Lus Lussingesyge (parvovirusinfektion, erythema infectiosum, femte børnesygdom) (se uddybning) Mellemørebetændels e med udflåd Meningitis (smitsom) MRSA (se uddybning) 4-7 uger Udbrud af 3-6 uger Sidste del af inkubationstiden 2-4 mdr. Se under Ca. 2 uger Komplikation til luftvejsinfektion Smittetidspunkt. Lus smitter primært ved direkte kontakt fx hvis man sover tæt sammen deler hue, børste og kam. Hovedlus kan leve op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden. Man kan ikke blive smittet med luseæg. En uge før udslættets udbrud Kun i sjældnere tilfælde indeholder øreflåddet bakterier, der kan smitte andre 1-4 dage Kort før sygdomsudbrud 6 uger efter de typiske hosteanfald er begyndt Barnet er rask Få dage efter sygdomsudbrud Se under Ingen levende lus Udslættet er brudt ud Et døgn efter behandlingen er Når hosteanfald ikke giver anledning til pasningsproblemer Når behandlingen er. Hvis personalet opdager lus hos et barn, kan barnet ikke sendes hjem af den grund. Almentilstanden er upåvirket Når behandlingen er afsluttet, og barnet er rask Se under uddybning om Mæslinger 10 dage 7 dage efter barnet er smittet eller fra forkølelsessymptomerne er begyndt Røde hunde 2-3 uger 1 uge efter barnet er smittet, eller 14 dage før udslættets udbrud Indtil 4 dage efter udbrud af udslæt Indtil 5 dage efter udbrud af udslæt
5 Sygdom Inkubationstid Smitte fra Smitte til Komme i institution/skole Skoldkopper 2-3 uger 7 dage efter udsættelse eller 3 døgn før udslættets frembrud Skovflåtoverført borreliainfektion Svampeinfektioner (herunder ringorm) 5 dage efter udslættets frembrud eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærer er tørret ind Når skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået 3-30 dage Uger-måneder Udbrud af udslæt Behandling Ingen begrænsninger Tuberkulose Tredagesfeber (exanthema subitum) Vandvorter (moluscum contaginosum) Måneder-år 1-2 uger Ukendt Ukendt 1 uge-6 mdr. Udbrud Behandling Vorter 2-3 mdr. Udbrud Behandling Øjenbetændelse, Svær (se uddybning) 1-3 døgn Svær form for øjenbetændelse smitter fra symptomer opstår Svær form for øjenbetændelse smitter indtil der er givet behandling i mindst 2 døgn Ingen begrænsninger Ved tvivl eller behov for uddybende information rettes henvendelse til: - Den lokale hygiejnekontaktperson og hygiejneansvarlige - Sundhedsplejerskerne - Sundhedsplejen kan kontakte Infektionshygiejnisk Enhed på Sydvestjysk Sygehus eller Embedslægeinstitutionen Ingen begrænsninger. Fodvorter tilrådes dog tildækket eller behandlet lokalt Efter mindst 2 døgns behandling, og symptomerne er forsvundet Børneorm Små orm, der lever i tarmen. De bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen. Æggene kan overleve i sengetøj og støv et par uger. Ormene kan ses på afføringen og ved endetarmsåbningen om natten. Der er udtalt kløe ved endetarmsåbningen. Smitte sker via fingrene, der er brugt til at klø ved endetarmsåbning. Hele husstanden bør behandles samtidigt og samtidig vask af sengetøj og undertøj ved min. 60 grader. Hænder vaskes grundigt og neglene skal være korte. Diarré og opkastning Pludselig opstået vandtynde eller meget løse afføringer inden for ét døgn. Diarré kan skyldes virus, bakterier eller parasitter. Ved forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner. I vinterhalvåret ses hyppigt diarré forårsaget af Roskildesyge og rotavirus. Ved mistanke om Roskildesyge og rotavirus i dagtilbud skal der efter optørring af opkast eller diarré pletdesinficeres med Klorklud.
6 Ved Roskildesyge (Norovirus) anbefales 2 dage hjemme efter ophør med diarré og / eller opkast. Ved blodig diarré kontaktes egen læge. Fnat (scabies) Kløende hudlidelse forårsaget af en mide. Smitten sker ved tæt kontakt oftest blandt nære familiemedlemmer. Kløe udvikles hos ikke tidligere smittede efter 4 uger og ved tidligere smittede efter få dage. Kløen er mest udtalt om natten og klør over det meste af kroppen. Alle i husstanden behandles samtidigt. I forbindelse med behandlingen vaskes håndkæder og sengetøj ved min. 60 grader. Kløen kan bestå nogen tid efter behandling. I institutioner skal man være opmærksom på kløe og udslet hos børnene i 3 6 uger efter sidste tilfælde. Forkølelsessår (herpes) En virussygdom, der viser sig som småblærer i grupper på huden. Smitte overføres via væske fra blærerne, typisk via hænder. Begynder med rødme, prikken og kløe og efter et par dage opstår væskefyldte blærer, hyppigt omkring munden, der brister og bliver til sår. Efter 1 uges tid tørrer såret ind. Der kan komme bakterier i et forkølelsessår og give anledning til børnesår. Et barn med herpesudbrud må komme i institutionen. En undtagelse er, hvis der er infektion i forkølelsessåret. Leverbetændelse Hepatitis A Leverbetændelse Hepatitis B En form for leverbetændelse, der skyldes et virus. Smitte overføres via hænder og genstande snavset med afføring og ført ind i munden. Smitter i 2-3 uger efter smitteudsættelse og aftager få dage efter, at er brudt ud. Smitte sker typisk på udenlandsrejser. Smitte forebygges ved god generel hygiejne og håndhygiejne. Symptomer på er ømhed i kroppen, kvalme, temperaturforhøjelse, mavesmerter, diarré og opkastning. Gulfarvning af det hvide i øjnene, mørk urin og lys afføring. Forløbet kan være mildt hos børn, men mere alvorligt hos voksne. I tilfælde af udbrud i dagtilbud afgør embedslægen, hvem der anbefales forebyggende behandling. En form for leverbetændelse, der skyldes en virus. Smitte overføres via blod fx ved kanylestik, seksuel og anden fysisk kontakt samt fra mor til barn ved fødslen. Virus findes i blodet fra en til tre uger før sygdomsudbrud og op til flere måneder herefter. Ved kronisk infektion er der virus i blodet i op til flere år. Smitte mellem børn sker kun meget sjældent. Det kan tænkes at ske ved fx leg, uheld eller bid, hvor spyt eller blod kommer ind gennem huden eller på slimhinder. Smitte forebygges ved brug af engangshandsker ved kontakt med blod fx næseblod eller ved rensning af sår, efterfulgt af håndhygiejne. Symptomer begynder under tiden med appetitløshed, kvalme og opkastning, smerter i maven og evt. diaré. I andre tilfælde stiger temperaturen ret pludselig, og der kan være hovedpine, muskel- og ledsmerter. I de fleste tilfælde fremkommer der herefter gulfarvning af huden. Sygdomsvarighed er fra få uger til flere måneder. Hos børn har
7 sædvanligvis et mildt forløb, hos nogle få bliver infektionen kronisk. Børn og voksne må komme i dagtilbud, når de er raske. Der er ingen begrænsninger i forbindelse med kronisk Hepatitis B. Lussingesyge (parvovirusinfektion, erythema infectiosum, femte børnesygdom) Sygdommen er en meget almindelig og næsten altid mild børnesygdom. Ca. 65 % af befolkningen har antistoffer mod pga. tidligere infektion og kan derfor ikke få sygdomme igen. Hvis en kvinde smittes i første halvdel af graviditeten, kan der være en lille risiko for abort eller blodmangel hos fosteret. Misdannelser ses ikke. Gravide, der har været udsat for smitte, bør undersøges nærmere. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at gravide fraværsmeldes pga. lussingesyge / parvovirusinfektion i omgivelserne, med mindre helt særlige grunde taler for det (fx blodsygdom hos moderen). MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) Øjenbetændelse (svær) Stafylokokker sidder primært i næsen og sekundært i svælget og på huden. Man kan være rask smittebærer. MRSA smitter som andre stafylokokker via tæt kontakt, ved forkølelse via hoste, nys og snot og sekret fra sår og bylder. Selv om MRSA er påvist må børn og voksne møde i dagtilbud. Ved sår, bylder eller akut luftvejsinfektion, må man ikke komme. Ved gentagne tilfælde af sår og bylder i en institution kontaktes sundhedsplejen. Ved flere tilfælde af MRSA i en institution vil Infektionshygiejnisk enhed i samarbejde med Embedslægeinstitutionen iværksætte foranstaltninger. Ved svær form for øjenbetændelse forårsaget af virus eller bakterier driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse. Barnet kan opleve tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, under tiden lysskyhed og tørflåd. Almentilstanden kan være påvirket. Ved milde former for øjenbetændelse ses rødme, tåreflåd og let blakket pusdannelse i øjenkrogen (gule klatter), mest udtalt efter søvn. Børn med denne milde form for øjenbetændelse må komme i dagtilbud. Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget opmærksom på oprensning af øjet for ikke at sprede smitte fra det ene øje til det andet. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Berit Østergaard Nielsen, Anette Brodde, Annette Pedersen, Lis Bang Troelsen, Margit Vest Thomsen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Godkendt af Chefgruppen for Børn og Unge 11. januar 2018 Revideres næste gang Januar 2021
8 Referencer Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Sundhedsstyrelsen Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skole m.v. 2. Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Varde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme.
Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning af smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale på Børne- og ungeområdet. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber.
Læs mereVarde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme.
Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale på Børne- og ungeområdet. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber.
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereMå det syge barn komme
Må det syge barn komme i dagpleje? Hvis et barn sygt har dagplejen ikke lov til at modtage det. Læs i denne fold hvornår dagplejen igen åben for børn, d har været syge. Hvis dit barn sygt har dagplejen
Læs mereSMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK
SMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK BØRN OG SKOLEFORVALTNINGEN TØNDER KOMMUNE 2017 Indledning Folderen informerer om smitsomme sygdomme, primært hos børn i aldersgruppen
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereSmitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år
INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereForholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge
Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud,
Læs mereVarde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: 91290-16. Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme.
Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale i dagtilbud. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber. Baggrund Smitte
Læs mereVarde kommune Anbefalinger Sag: 14/2093, Dok: 91275-16. Smitsomme sygdomme. At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme.
Smitsomme sygdomme Formål At forebygge smittespredning med smitsomme sygdomme. Målgruppe Personale på skoleområdet. Tegn på smitsom sygdom kan være almene eller specifikke symptomer eller feber. Baggrund
Læs mereRASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.
RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereOfte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.
Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,
Læs mereVelkommen i dagplejen
Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Med dette lille velkomsthæfte ønsker vi at fortælle lidt om dagplejen og hvem vi er, samt at give dig som forælder lidt nyttig information. Det er ikke sikkert,
Læs mere"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"
Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereVejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2011
Side 1 af 24 VEJ nr 9607 af 31/01/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-12-2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den fulde tekst 1. Indledning Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereLandslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner
Læs mereLandslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereSmitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme
Læs mereSMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG UNGE Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.
SMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG UNGE Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 SMITSOMME SYGDOMME HOS BØRN OG UNGE Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme
Læs mereSmitsomme sygdomme hos børn og unge
HØRINGSUDKAST 11-10-10 Sundhedsstyrelsen Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv. 1 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i
Læs mere7. Kontaktoplysning, dagplejen FMK Dagtilbud
7. Kontaktoplysning, dagplejen FMK Dagtilbud Børn- og Unge-afdelingen Tlf.: 72 53 32 03 Vedr. betaling, friplads, o.l. Administrationsbygningen i Broby Østerågade 40, 5672 Broby Dagplejen Område Nord Tlf.:
Læs meresmitsomme sygdomme hos børn og unge
Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Vejledningen henvender sig både til institutioner, skoler, forældre og sundhedsvæsenet med oplysninger og
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereInfektioner og antibiotika blandt småbørn
Herlev og Gentofte Hospital Infektioner og antibiotika blandt småbørn En bog med viden til forældre Indledning Virus og bakterier Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereSundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014
Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Vuggestuen Langenæs Langenæs Allé 27 8000 Aarhus C 87 13 80
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereSmåbørn, Infektioner og Antibiotika
Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1 Indledning
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereIsumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet
Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereNæsbjerg SFO. FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: 79 94 85 76/20 45 29 03
Næsbjerg SFO FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: 79 94 85 76/20 45 29 03 Åbningstider: Mandag til torsdag: kl. 6.00 til 16.45 Fredag: kl. 6.00 til 15.30 Næsbjerg SFO har lukket i uge 29 og 30 i sommerferien.
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereSvampeinfektioner SVAMP
Svamp Svampeinfektioner Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs mereSVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer
Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs mereDagplejen I REBILD KOMMUNE
Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereOddevej 59, 9690 Fjerritslev
Oddevej 59, 9690 Fjerritslev 98225294 www.klimfriboerne-vuggestue.dk Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Den daglige åbningstid...2 Priser...2 Dagens gang i Børnehave og Vuggestuen...3 3 Institutionens ledelse...4
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereMave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereDagplejen i Ballerup Kommune
Nærvær og tryghed Forældresamarbejde Legestuer Dagplejen i Ballerup Kommune Tilsyn Fælles værdigrundlag Læreplaner Indholdsfortegnelse En god start for barnet side 3 Dagplejens åbningstid side 3 Mål og
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereSymptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret
Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.
Læs mereVejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme
Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................. 4 Illustration af håndhygiejne...........................
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj Visitation af Syge børn i praksis d Børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018 Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018 Dagens program Hvem er vi og forventninger Lidt om underviseren og Børnelægeklinikken
Læs mereHYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år
HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereAt bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar
Læs mereHåndtering af fnat på efterskoler o.lign.
2019 Håndtering af fnat på efterskoler o.lign. Informationsark til skoleledere, forældre og elever Side 2/5 Smittespredning blandt skolebørn er sjælden, men på efterskoler og lignende institutioner, hvor
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR
Læs mereRetningslinjer for hygiejne
Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereArbejdsmiljøguide for Odder Kommune
Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune 1. Politikker Dokument: Aidspolitik Dok. Nr. 1.7 Version: 1 Niveau: 2 Dato 050508 Side 1 af 5 Aidspolitik Formål AIDS-politikken beskriver de retningslinier og vejledninger,
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereOPLÆGSGUIDE. inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«
OPLÆGSGUIDE inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Denne oplægsguide
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereHygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland
Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme Indholdsfortegnelse Forord...3
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereQEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse
Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagplejen og fritidshjem, i Qeqqata Kommunia Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagpleje og fritidshjem i Qeqqata Kommunia
Læs mereVirus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi
Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereHygiejnehåndbog. For børne- og familie området Aalborg kommune
Hygiejnehåndbog For børne- og familie området Aalborg kommune Udarbejdet den 1. januar 2017 af Infektionshygiejnen Region Nordjylland. Godkendt af hygiejnekoordinationsudvalget Aalborg kommune 1 2 Indhold
Læs mere