Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Transkript

1 Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Hospital Koncern Plan og udvikling, RegionH Københavns Universitet

2 Agenda Hvorfor nåede det så vidt? Er sundhed et frit valg? Strategier for forebyggelse og sundhedsfremme Kan vi sikre mere lighed i sundhed?

3 Rudolf Virchow ( ) Læge, statsmand og antropolog Epidemier kan sammenlignes med klare advarselssignaler ud fra hvilke den sande statsmand er i stand til at læse, at hans nation er blevet forstyrret til et punkt, som selv en skødesløs politik ikke kan tillade sig at overse Livsstilssygdomme anno 2010 opfylder vist til fulde kravene til en sådan epidemi

4 Livsstil Tilpas mængde mad Daglig bevægelse Skal vi have Nydelsesmidler Alkohol Tobak Slik og kager Sodavand Maratonløb Narkotika Etc. Ikke nødvendige for livets opretholdelse de kan være rare men er skadelige i for store doser Mad og bevægelse skal sikres i samfundet nydelsesmidler skal reguleres

5 Mad og bevægelse Historien Sparsommelige gener (Thrifty genes) Udvalgt for år siden Sult fest sult sult sult fest etc. I dag Rigelig mad (fedt og sukker) Bevægelsen er taget ud af hverdagen Fest fest fest fest fest fest etc. Hvad gør vi ved det? Gør usund mad billig og let tilgængelig men fraråder at folk spiser det! Beholder det bevægeløse samfund beder folk afsætte tid i en travl hverdag til fitness etc. Hvad har vi egentlig gang i???

6 De fedmefremmende omgivelser Større og rigeligere Så hvor frit er vores valg egentlig?

7 Reklamer

8 Historien om fysisk aktivitet Fra træning til bevægelse Midt 70 erne til midt 90 erne Fysisk træning kondition Midt 90 erne til midt 00 erne Fysisk aktivitet for sundhed (kraftig men også moderat) Midt 00 erne til Aktivt liv (byg bevægelse ind i hverdagen) Sedentarisme Stillesiddende let aktiv: Stor effekt på kronisk sygdom Let aktiv meget aktiv/sport: Lille ekstra effekt

9 Er sundhed et reelt frit valg? Er det borgeren som har bestemt ud fra en velovervejet beslutning - at nu vil de leve usundt, så de kan få en kronisk sygdom? Eller er det små og langsomme ændringer i samfundsstrukturen som har fået os til at spise flere kalorier (sukker og fedt) og fjernet bevægelse i hverdagen?

10 Forebyggelsesstrategier Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Befolkningsorienterede strategier Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system

11 Valg af adfærd er meget komplekst Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Boligområde Omgangskreds Individ

12 Information Andelen af mandlige rygere ( ) (fordelt på uddannelseslænge) Andel i % ingen optil 4 år over 4 år Årstal

13 Strukturel strategi Lovgivning og prissætning Hovedsagelig statslig indsats Tilgængelighed Hovedsagelig en lokal indsats Gennem små ændringer i samfundet genvinde balancen mellem bevægelse og kalorieindtagelse ikke ved at bede borgeren kæmpe imod samfundsstrukturen Gennem ændringer i samfundet sikre at nydelsesmidlerne reduceres (men ikke forbydes ) gøre de sunde valg til de lette valg Default, nudging og liberalistisk paternalisme

14 Default pc-verdenen Defaults anvendes til at forenkle brugerens valgmuligheder og dermed til at sikre, at et edbsystem kan fungere uden alt for stor indsats fra brugeren. Sundhed Forenkle brugerens valgmuligheder, så flertallet vil vælge den vare, som de egentlig ville have valgt, hvis de havde haft tiden til nærmere overvejelse.

15 Nudging.at puffe blidt til en anden med albuen Ved at nudge kan man puffe folk i en bestemt retning ikke med ord, men med afsæt i omgivelserne. Reklameindustri, producenter og butikker benytter nudging De tvinger ikke de puffer blot i den retning de vil have kunderne Vi skal lære af dem!

16 Liberalistisk paternalisme Paternalisme Vil gerne støtte/hjælpe borgeren i den sunde retning Et samfund præges af normer Vi skal sætte default rigtigt Liberalisme Borgeren skal fortsat kunne vælge frit Ryge, drikke, løbe maraton, købe 5 kg slik, 2 liter sodavand Men det skal ikke være default

17 Default er sat usundt (mad og sukker) Store flasker, poser og bokse Rationelt, billigt, fri for at gå mange gange Tilgængelighed Kiosker, fast food restauranter - der hvor folk er Reklamer Jo mere usundt jo flere reklamer Placering i supermarkeder En veludviklet videnskab inden for salg Resultat Vi spiser mere og mere usundt Vi skal hele tiden kæmpe mod en forkert default Vi tager mange beslutninger hver dag alle rationelle?

18 Default er sat usundt (Bevægelse) Ikke overanstrenge sig Gode faciliteter for bilisme Parkeringspladser Trafikplanlægning Nedprioritering af kollektiv trafik Sammenhængende stisystemer Rulletrapper og elevatorer Trappen omme bagved Pacificering Hjælpemidler, ældrepleje

19 Tobakspriser fra 1984 til 2008 Reelle og justerede priser

20 Hvad med den frie vilje? Ja hvis vi sætter os ind i tingene og bruger den nødvendige tid på at vælge rigtigt. Men, det er en illusion i en travl hverdag i et komplekst samfund og her kommer den sociale ulighed ind Hvem vælger så for os? Myndighederne, industrien,..? Liberalistisk paternalisme Default skal sættes fornuftigt Vi skal Nudges i den rigtige retning Vi kan fortsat vælge det vi vil (fx usundt) Husk forskel på hverdag og fest

21 Lokalsamfundets rolle Tilgængelighed (mad og bevægelse) Lokale medier National lovgivning Regionale & lokale planer Byplanlægning Fritidsfaciliteter Arbejdspladser Påvirker individuel beslutning Mere bevægelse og sundere mad Bygninger Skoler Institutioner WHO 2006: Health in all Policies

22 Kommunale arenaer Vuggestuer, børnehaver Mad- og bevægelsespolitikker Skoler (og fritidsordninger) Struktur: Ud i frikvarterer, renover skolegården, ikke forlade skolen Skolemad genskab respekten for mad Frisk drikkevand Nydelsesmidler Rygeforbud Stram alkoholpolitik Slik, sodavand og kager specielle lejligheder Nærmiljøet omkring skolen

23 Arbejdspladser Kommunale arenaer Mad og bevægelse Kantinen Trapper, hæve-sænke borde, vi cykler på arbejde Nydelsesmidler Stram rygepolitikken op lovgivningen er med jer Alkoholpolitik Mødekultur: slik, sodavand og kager sjældent Infrastruktur Sammenhæng i nærmiljøet indbyd til bevægelse Supermarkeder fastfood døgnkiosker Alkoholbevillinger

24 Den nye KRAM bus Tilgængelighed Prismekanismer og lovgivning Information Individuelle tilbud

25 Information Tilgængelighed Prismekanismer og lovgivning Individuelle tilbud

26 Evidens Simpel regulering i skoler Fedmekurven knækker Kantinemad Sunde produkter billige og tilgængelige => øget køb Odense cykelby Systematisk tiltag => 20 % øgning i cykelture NICE-rapport Systematisk litteraturgennemgang Strukturelle ændringer i lokalsamfundet medfører øget bevægelse OBS: Permanente løsninger ikke projekter Sundhedsprofil forebyggelse

27 Cuba i 90 erne Efter Sovjetunionens sammenbrud 1989 Når en hel befolkning: Reducerer energiindtaget ( kcal/dag) og fordobler den fysiske aktivitet

28 Aldersjusteret dødelighed af type 2 diabetes og hjertesygdom samt død af alle årsager Cuba

29 Konklusion Miseren skyldes små gradvise ændringer i samfundet Fokus skal være på strukturændringer Suppleres med oplysning og individuel hjælp Definer indsatsen Vælg indsatsområder opbyg organisationen Monitorer og evaluer Gør succes er permanente

30 Tak for opmærksomheden