Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Transkript

1 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Medicinske Fakultet, Aalborg Universitet

2 Kommercielle interesser Jeg har intet at deklarere

3 Tidlig opsporing Systematisk screening: Tidlig opsporing der systematisk søger at finde ikke erkendte sygdomme og risikofaktorer

4 Screening Opportunistisk screening Formål: At hjælpe den enkelte person/patient til et bedre helbred Borgeren henvender sig til systemet Systematisk screening Formål: At nedsætte sygdomsbelastningen i befolkningen Systemet henvender sig til borgeren

5 Systematisk screening (WHO og Sundhedsstyrelsen) Sygdommen Alvorligt sundhedsproblem Påvises i tidligt stadie og spontan forløb belyst Teknologien Valide tests Veldefineret indikation for behandling Bedre resultat ved tidlig end sen behandling Patienten Diagnostik acceptabel Etiske og psykologiske konsekvenser Organisationen Faciliteter til systematisk, fortløbende behandling Økonomien Omkostningseffektivt

6 Sygdomsforløb Risikofaktorer Forstadier Sygdom uden symptomer Sygdom med symptomer Død

7 Screening for risikofaktorer Screening Risikofaktorer Forstadier Sygdom uden symptomer Sygdom med symptomer Død livsforlængende? Lead time bias

8 Det reelle dødstidspunkt skal udskydes Screening Risikofaktorer Forstadier Sygdom uden symptomer Sygdom med symptomer Død Død

9 RCT: screening for asymptomatisk sygdom Befolkning (fx ) inviteres Lodtrækning Screening Udvikler sygdom Kontrol Udvikler sygdom Sammenlign: screening >< kontrol

10 Mens vi venter på effekten (estimere effekten ud fra ændringer i risiko) Estimeret effekt på overlevelse (Inter99) 0,11 år (sign.) Estimeret effekt på overlevelse (Ebeltoft) 0,08-0,14 år (sign.) Rygestop Inter99 Succes? Ja på surrogat end point Hvad med sygdomsudvikling?

11 Helbredstjek Hvad viser randomiserede studier? Fra 1960 erne i dag Ingen effekt på sygdomsudvikling og død (Ebrahim BMJ 1997) Skader vi? Meta analyse GP studier Total død 1,03 (0,90-1,13) Hjerte død 1,30 (1,02-1,66) (Si S et al, Br J Gen Prac 2014)

12 Diskrepans! Alle studier uanset om de udføres i almen praksis, arbejdsplads eller klinik virker på surrogat end-point Men ingen studier har indtil nu vist effekt på udviklingen af kroniske sygdomme. Hvorfor? Effekten på surrogat end-points ophører hurtigt? Selektionsbias? Vi hjælper nogle, men skader andre?

13 Giver screening bivirkninger? Overbehandling Statinbehandling 46 % øget forekomst af diabetes (Cederberg H et al 2015) Kronisk stress Medfører diabetes og hjertesygdom Raske mennesker patienter Medicinudgifter stiger Øgning af den sociale ulighed? Stigmatisering blame the victim rygere, fede, Og nu de socialt svage den løftede pegefinger

14 Kumuleret incidens Er der en risiko ved sundhedstjek? Effekt Bivirkning Klar Svag Indikation

15 Screening og social ulighed CRC deltagelse (Frederiksen et al 2010) Høj >< lav uddannelse: 1,38 (1,33-1,43) Høj >< lav indkomst 1,94 (1,87-2,01) Samme for andre cancerformer (Moser et al 2009) Generelt helbredstjek Deltagelse er samme problem (Bender et al 2014) Fysisk aktivitet ingen social forskel (Aadahl M et al 2012) Mad tendens til mindskning (Toft U et al 2012) Rygeophør ingen social forskel (Pisinger C et al 2012) Screening øger den sociale ulighed i sundhed

16 Skal vi så helt lade være med at tale livsstil med folk? Nej tal med de, som henvender sig! Lægeetisk ansvar Og brug lidt mere tid på de socialt dårligt stillede Det er fundamentalt forskelligt fra screening, hvor systemet henvender sig. Det skal vi ikke!!

17 Dansk Forebyggelsespolitik Lars Iversen 2013

18 Konklusion Sundhedstjek og livsstilssamtaler reducerer ikke livsstilssygdomme eller dødelighed i den generelle befolkning Intet tyder på at det vil hjælpe at fokusere på socialt udsatte Kræver veldesignede kontrollerede studier Systematisk sundhedstjek kan ikke anbefales!! Kan vi gå andre veje? Afdæk virksomheders indflydelse på de politiske beslutninger Reguler reklamer hjalp på rygningen Skab sunde rammer i samfundet Ottawa charter (WHO) fra 1986 gør sunde valg til de lette valg Lad os få mere gang i denne forskning

19 Tak for opmærksomheden