Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Transkript

1 Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Sundhedsprofiler Hvad indeholder de? Hvordan kan de bruges? Hvad kan de udvikles til?

3 Kommunen Sundhedsprofiler Hvad indeholder de? Sociodemografiske forhold Beskrivelse af borgeren Socioøkonomiske forhold Livsstil og velbefindende Sygelighed og rehabiliteringsbehov Borgeren >< kommunen Krav og ønsker til kommunen

4 Sociodemografi Social gruppering Andel over 55 år Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst

5 Problemet livsstil Ca borgere over 25 år Rygere: Heraf med lav nikotinafhængighed Passiv rygning: Risikabelt alkoholforbrug: Usund kost: Fastfood mindst ugentlig: Kager/slik/snack dagligt: Sodavand dagligt: Fysisk aktiv mindre end 30 min dagligt: Mindst 6 timers stillesiddende arbejde dagligt:

6 Kostvaner Usund kost ses hos: Mænd Ældre Kort uddannelse Lav indkomst

7 Andelen af borgere, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger 100 % Rygning Rygning + alkohol Altså: ud af borgere Rygning + alkohol + fysisk aktivitet Rygning + alkohol + fysisk aktivitet + kost

8 Problemets størrelse Ca borgere over 25 år Hjertesygdom: Apopleksi: 750 Diabetes: (underrapporteret) Kroniske lungesygdomme: Kræft: Osteoporose: Gigtsygdomme: Rygsygdomme: Allergi: Psykisk sygdom: (psykose); (depression) Mindst en: ; mindst tre: 2.400

9 Tre eller flere kroniske sygdomme

10 Sundhedsprofiler Hvad indeholder de? Hvordan kan de bruges? Hvad kan de udvikles til?

11 Motivation for at ændre adfærd blandt mænd og kvinder i Region Hovedstaden

12 Valg af adfærd er meget komplekst Er det borgeren som har bestemt ud fra en velovervejet beslutning - at nu vil de leve usundt, så de kan få en kronisk sygdom? Eller er det små og langsomme ændringer i samfundsstrukturen som har fået os til at spise flere kalorier (sukker og fedt) og fjernet bevægelse i hverdagen? Land Region Kommune Boligområde Omgangskreds Individ

13 Forebyggelsesstrategier Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Befolkningsorienterede strategier Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system

14 Hvad siger litteraturen? Struktur Struktur Struktur Struktur Information Individuel rådgivning

15 Strukturel strategi Lovgivning og prissætning Hovedsagelig statslig indsats Tilgængelighed Hovedsagelig en lokal indsats Gennem små ændringer i samfundet genvinde balancen mellem bevægelse og kalorieindtagelse Gennem ændringer i samfundet sikre at tobak, alkohol og sukker reduceres (men ikke forbydes ) gøre de sunde valg til de lette valg

16 Lokalsamfundets rolle Tilgængelighed Bygninger National lovgivning Regionale & lokale planer Trafik Socialvæsen Arbejdspladser Påvirker individuel beslutning Bevægel se, sund mad, mindre røg Skoler By og park Ældreområdet WHO 2006: Health in all Policies

17 Holdning til rygeregler i det offentlige rum

18 Regulering af sodavand og fast food?

19 Individorienteret strategi Først skal strukturen på plads Hvad gør sundhedspersonalet? Prioriterede områder Rygning (Rehabilitering)

20 Rådgiver egen læge?

21 Sundhedsprofiler Hvad indeholder de? Hvordan kan de bruges? Hvad kan de udvikles til?

22 Kommende sundhedsprofiler Standardiserede gentagne profiler Foreligge i begyndelsen af hver valgperiode Kombination af registerdata og spørgeskemadata Sundhedskonsekvensvurderinger Supplere med oplysninger om børn GIS skal udvikles, da strukturen ser ud til at blive den væsentlige platform Afsløre sorte pletter

23 Geografisk Informations System (GIS) GIS kan illustrere den geografiske kontekst Planlægningsredskab Byrde Afstand til fastfood, grønne områder etc. Beskrivelse af tidsserier Byrde af sygdom Ændring i befolkningssammenhæng Beskrive sammenhænge mellem miljøfaktorer sociale faktorer og sundhedsadfærd/kroniske sygdomme Vil i fremtiden blive er centralt monitoreringsredskab

24 Referencedata Statistik, prognoser Tematiske data ~ (Opgavebestemte sektor- og myndighedsdata) Eksempler Planområder og -zoner Arealanvendelse Fredningsforhold Ortofoto Topografi Referencedata ~ (fælles infrastruktur) Matrikelkort Adresser og vejnavne Stednavne Administrative grænser Højdemodel

25

26 Sundhedsprofil_indhold 107 Koble GIS-data med spørgeskemadata: Borgere, der ikke cykler eller går til og fra arbejde 28 % i Region H 11 % i Indre By 29 % i Gentofte 53 % i Gribskov

27 Konklusion Udviklingsarbejdet er kun begyndt Men allerede nu kan der tages beslutninger Strukturen har høj prioritet Nødvendigt med Øget forskningsindsats (bl.a. GIS under kraftig udvikling) Opdaterede tidstro registre Supplering med børnedata Sundhedsprofiler vil kunne optimeres til Prioritering Monitorering

28 Tak for opmærksom heden