Analyse: Rebalancering af Tyskland

Transkript

1 Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat Direkte: Resume Analysen konkluderer, at talen om rebalancering af Tysklands økonomi til fordel for de svagere eurozonelande ikke synes at være en praktisk økonomisk-politisk mulighed. Tyskland har i mange år haft store overskud på deres betalingsbalance, mens de øvrige lande i eurozonen undet ét har haft store underskud. Ideen med rebalancering går ud på, at tyskernes forbrug skal øges, således at importen fra især de kriseramte lande i Sydeuropa forøges. Herved falder overskuddet på Tysklands betalingsbalance til fordel for aktiviteten i de andre lande. EU- Kommissionen barsler her til foråret med en undersøgelse af, hvorvidt det store tyske overskud er et problem for eurozonens økonomi som helhed. Det tyske overskud skyldes en stærk konkurrenceevne, blandt andet skabt af arbejdsmarkedsreformerne i starten af 00 erne, hvor andre lande lod stå til. Tingene er dog i bevægelse. De seneste års strukturreformer og økonomiske tilpasninger har forbedret de sydeuropæiske landes konkurrenceevne. Lønstigningstakten er nedbragt, og eksporten i nogle af landene vokser nu hurtigere end Tysklands. Spørgsmålet er, om Tyskland selv kan gøre mere for at fremme rebalanceringen. Svaret er groft sagt nej. Tyskland kan ikke lovgive sig til en dårligere konkurrenceevne. Indførelse af mindsteløn kan ses som et lille bidrag til rebalanceringen, men lønningerne sættes i øvrigt af arbejdsmarkedets parter, og de offentlige finanser holdes i stramme tøjler af gældsbremsen. Det mest potente bidrag ville være, hvis tyskerne reducerede deres høje opsparing, men det lader sig næppe lige gøre, da den har været høj gennem mange år. Stort overskud på Tysklands betalingsbalance Tyskland har siden årtusindskiftet haft et voksende overskud på sin betalingsbalance, et overskud der primært er skabt af udenrigshandlen. I grafen nedenfor ses udviklingen siden 1998 i betalingsbalancen, målt som løbende 12-måneders sum. Tyskland har aktuelt et overskud på ca. 200 mia. euro, hvor de andre lande i eurozonen tilsammen kun præsterer et overskud på ca. 15 mia. euro. Side 1 af 7

2 Endvidere bemærkes, at Tyskland faktisk havde underskud på sin betalingsbalance omkring årtusindskiftet, men at det derefter voksede stærkt i takt med fremgangen for den tyske udenrigshandel. Fremgangen blev skabt af omfattende arbejdsmarkedsreformer i starten af 00 erne, der forøgede Tysklands konkurrenceevne markant. For det andet bemærkes i grafen, at de øvrige eurozonelande under ét har forbedret deres betalingsbalance markant siden finanskrisen til det første plus på saldoen i mange år. Igen er det skabt via udenrigshandlen. Dels har den økonomiske nedtur i mange lande reduceret importen, og dels begynder de seneste års strukturforbedringer at virke i form af øget eksport. I figuren nedenunder er vist betalingsbalancesaldoen i 2013 for eurozonelandene. Tyskland har et overskud på 7% af BNP, kun overgået af Holland, mens det står dårligere til i alle de andre lande. 10,0% Betalingsbalance 2013 i % af BNP 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% Kilde: EU-Kommissionens European Economic Forecast, Autumm 2013 Hvad er problemet? EU-Kommissionen bebudede i efteråret 2013, at de ville iværksætte en nøjere undersøgelse af det store tyske betalingsbalanceoverskud. Resultatet skal foreligge i løbet af foråret. Side 2 af 7

3 Undersøgelsen skal ifølge Kommissionen kaste lys over, om det store tyske overskud er et problem for europæisk økonomi som helhed. Eller, sagt med mindre diplomatiske ord, om den stærke tyske konkurrenceevne gør, at Tyskland stjæler økonomisk vækst på bekostning af de mindre konkurrencedygtige lande i eurozonen. Endvidere skal undersøgelsen godtgøre, om Tyskland selv kan bidrage til en bedre balance mellem landenes økonomi, en rebalancering af eurozonens økonomi. Det kunne eksempelvis ske i form af, at tyskerne øger deres privatforbrug eller øger erhvervsinvesteringerne, hvilket i begge tilfælde vil trække øget import fra de andre eurozonelande med sig. Tyskland flytter herved noget af deres overskud til de andre lande. Den stærke tyske konkurrenceevne Når Tyskland har et bugnende overskud på betalingsbalancen, skyldes det især en god konkurrenceevne. Begrebet god konkurrenceevne består af mange faktorer. World Economic Forum udarbejder hvert år en omfattende rapport over alle verdens landes konkurrenceevne. De bygger deres vurdering på 12 hovedkategorier af faktorer plus en række underkategorier. Hovedkategorierne er eksempelvis uddannelsesniveau, sundhedsvæsnet, infrastrukturen, samfundsøkonomien, samfundets institutioner, teknologisk niveau med mere. I deres aktuelle årsoversigt er Tyskland verdens 4. mest konkurrencedygtige nation, kun overgået af Schweiz på førstepladsen, og derefter Singapore og Finland. Som en mere håndgribelig illustration af god tysk konkurrenceevne bruges ofte de nominelle enhedslønomkostninger. Begrebet kan tolkes som lønomkostning pr. produceret enhed i bred forstand og forenklet måles det som de samlede lønninger divideret med den samlede produktion. I grafen nedenunder er vist udviklingen i enhedslønomkostningerne i Tyskland og nogle andre eurozonelande: Det ses, at Tyskland havde en yderst moderat stigningstakt i enhedslønningerne gennem 00 erne sammenlignet med de andre lande, hvilket er en vigtig fundamental årsag til det store tyske betalingsbalanceoverskud. Tyskland holdt lønomkostningerne i ave med arbejdsmarkedsreformer, der øgede udbuddet af arbejdskraft. Hertil kommer, at produktiviteten er vokset stærkere i Tyskland end i eurozonen som helhed det seneste tiår. Side 3 af 7

4 Sydeuropa er på vej Landene i Sydeuropa har de seneste år påbegyndt omfattende strukturtilpasninger som langt fra er nået til vejs ende endnu. Alligevel har de givet synlige resultater i form af en forbedret sydeuropæisk konkurrenceevne, jævnfør grafen nedenunder, hvor udgangspunktet er i 2010 i stedet for 2000 som i grafen på forrige side: Spanien og Portugal har i denne periode haft et betydeligt fald i enhedslønomkostningerne, mens udviklingen i Tyskland matcher den i Italien. Værst ser det ud i Frankrig, hvor der grundlæggende ikke er sket nogen ændring i trenden. Tilpasningen i Spanien og Portugal er sket via lønnedgang og strukturreformer, som har skabt stigende arbejdsløshed. Det er byrdefuldt for befolkningerne på kort sigt, men vil hjælpe dem på længere sigt til højere vækst i økonomien. Gevinsten har allerede nu vist sig i form af en stærkt stigende eksport, hvor netop Spanien og Portugal i øjeblikket oplevet noget nær et boom med højere vækstrater i eksporten end selv Tyskland. Bemærk Frankrig i bunden. Det tyder på, at rebalanceringen af økonomien mellem eurozonelandene så småt er gået i gang, dog ikke for Frankrig og Italien indtil videre. Side 4 af 7

5 Hvad kan Tyskland gøre? EU-Kommissionen besluttede i efteråret at iværksætte en nøjere undersøgelse af Tysklands overskud og Tysklands muligheder for at nedbringe det til gavn for de andre lande i eurozonen. Kommissionen understregede dengang, at problemet ikke er Tysklands stærke konkurrenceevne, men at de andre landes konkurrenceevne fortsat halter efter den tyske og derfor rejser spørgsmålet, hvad Tyskland kan gøre for at fremme rebalanceringen i eurozonen. Hvis Tyskland stadig havde haft D-Marken som valuta, ville det store betalingsbalanceoverskud have ført til en stærkere DM-kurs, som så på et tidspunkt ville tage toppen af konkurrenceevnen. Men i eurosamarbejdet virker valutajusteringsmekanismen ikke; Den tyske euro er så at sige undervurderet, hvilket der ikke er noget at gøre ved i en valutaunion. Tyskland må derfor gøre arbejdet selv. Det store overskud på betalingsbalancen skyldes ikke alene stærk konkurrenceevne, men også, at opsparingen i Tyskland er for høj, og det indenlandske forbrug er for lavt. Både privatforbruget og investeringerne ligger på lave niveauer sammenlignet med tidligere, målt som % af BNP. Graferne viser, at den aktuelle andel af BNP for både privatforbruget og de faste investeringer ligger omkring de laveste niveauer de seneste 20 år. Investeringerne er især trukket ned af byggeriet, hvorimod erhvervenes maskininvesteringer har holdt sig mere stabile. Hvordan kan Tyskland øge den indenlandske efterspørgsel? Blandt mulighederne er: Højere lønstigningstakt Timelønningerne er begyndt at stige i Tyskland, og ligger aktuelt blandt de højeste blandt eurozonelandene. Det skyldes den lave tyske arbejdsløshed. Side 5 af 7

6 Kilde: EU-Kommissionen Hertil kommer, at koalitionsregeringen besluttede at indføre en lovbestemt mindsteløn på 8½ euro/time fra Omkring 6½ million lønmodtagere tjener p.t. mindre end 8½ euro i timen, primært beskæftigede indenfor private servicefag som restauranter, frisørsaloner samt landbrugsmedhjælpere. De stigende lønninger (og den lave inflation) øger befolkningens købekraft, og privatforbruget er begyndt at stige. Det vil i et vist omfang føre til øget import, også fra de sydeuropæiske lande. Lavere skat på indkomster eller lavere moms Det vil øge borgernes købekraft, men omvendt forringe statsfinanserne og er derfor næppe noget realistisk instrument i øjeblikket. Incitamenter til at nedbringe opsparingen Opsparingen i de tyske husholdninger er den højeste blandt alle lande i eurozonen hvis man ser bort fra ministaten Luxembourg. I grafen nedenfor er vist udviklingen i tyskernes opsparingskvote sammenholdt med eurozonens. Tallene er fra Eurostat, som måler opsparingskvoten ved husholdningernes bruttoopsparing i procent af deres disponible bruttoindkomster. Kilde: Eurostat Side 6 af 7

7 Hvis tyskerne reducerede deres opsparing, ville det øge privatforbruget markant, og dermed mærkbart bidrage til en rebalancering af samfundsøkonomisk overskud fra Tyskland til periferilandene. Opsparingen er blevet nedbragt i forhold til perioden før finanskrisen, men i praksis er det formentlig vanskeligt at nedbringe den markant meget mere, da opsparingskvoten gennem mange år har været høj blandt borgerne i Tyskland. Øge det offentlige underskud En anden mulighed for et øget tysk bidrag til rebalanceringen i eurozonen kunne være, at Tyskland lod underskuddet på de offentlige finanser vokse. Men ej heller dette synes at være en farbar vej. De tyske statsfinanser er omfattet af gældsbremsen, der er skrevet ind i Tysklands grundlov. Gældsbremsen siger, at det strukturelle (dvs. korrigeret for konjunkturernes påvirkning) underskud på de føderale finanser højest må andrage 0,35% af BNP. Tyskland har aktuelt et strukturelt overskud på 0,5% af BNP, og der er dermed plads til en lille lempelse af finanspolitikken på 0,85% af BNP, svarende til omkring 23 mia. euro. Det er en mikroskopisk stimulansmulighed i forhold til eurozonens samlede økonomi på mia. euro. EU lemper midlertidigt på sine budgetkrav Sluttelig kunne en mulighed være, at EU i en periode slækkede på sine budgetkrav for at give plads til mere vækst, eksempelvis via øgede offentlige investeringer. Konkluderende synes det at være meget begrænset, hvor meget Tyskland kan bidrage til rebalanceringen i eurozonen via lovgivningen. Men det kan jo være, at den kommende rapport fra EU- Kommissionen ser andre muligheder end de her skitserede. Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat, tlf econ@al-bank.dk Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 7 af 7