Fig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED
|
|
- Christina Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken, der er Anneks til Nors, ejedes o og 1666 af Kongen 1, men blev 8. Okt med Reservation af Jus vocandi tilskødet Seigneur Mouritz Kønig Lelius til Nørre Ullerupgaard 2. Den overgik til Selveje 1. April Skønt Sognet ikke naar ud til Vestkysten, har det været stærkt hærget af Flyvesandet, som skal have dækket en By Vest for Kirken 3 og endnu i 1870 erne laa lejret op ad Sydmuren i 3 Alens Højde (sml. Fig. 1). Ifølge Kirkeregnskab 1690 laa Kirken langt fra Byen, saa at en Husmand fik 1 Mark aarligt for at opbevare dens Klæder og Nøgle, og endnu ligger den meget ensomt, omgivet af en 1902 anlagt Plantage. Kirkegaarden hegnes af et Stendige, mellem hvis Kampesten der er blandet Flintknolde. Ved en Indkørsel fra Nord staar kløvede Granitstolper med indhugget Aarstal 1838; en Indgang fra Syd er ny. Der synes forhen at have været en Portal eller lignende: 1717 blev»porthusets 4 Vægge fra vestre Side opmuret, og 1719 blev Porthus og Stetter med Hængsler forfrisket«(rgsk.). Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid samt sengotisk Taarn og nyt Vaabenhus. Orienteringen afviger ubetydeligt mod Syd. Den romanske Granitkvaderkirke har en 42 cm høj Skraakantsokkel, i hvis Flugt der under Skibets Nordmur er et Spring, idet Østpartiet ligger 10 cm
2 TVED KIRKE 261 Fig. 2. Tved. Ydre, set fra Syd. H. M højere end Vestpartiet. Paa enkelte Sokkelkvadre under samme Murparti er Skraakanten hulet. Skibets Murhøjde er o. 4,45 m over Soklen. Af oprindelige Vinduer har Koret bevaret to, et i den udvendig omsatte Østgavl (H. 156 cm, Br. 72, over Soklen 213), med Monolit-Saalbænk og -Overligger, der har skraat afskaarne Overhjørner, samt et endnu aabent Nordvindue (H. 140 cm, Br. 63, over Soklen 183, den nogenlunde bevarede Lysning maaler 92 x 24 cm) med Overligger, men uden særlig Saalbænksten. Ogsaa Skibets to højtsiddende Nordvinduer (H. 128 cm, Br. 70, over Soklen 267) er romanske, begge med Monolit-Overliggere og -Saalbænksten, men en Smule forhuggede i Lysningerne. Dørene er retvinklede, den endnu aabne Norddør noget udvidet. Syddøren, der udvendig staar som Blænding, og ikke bryder Soklen, er 110 cm bred og har lige Overligger. Et enkelt lille, halvcirkelformet Stenhuggerfelt ses paa Kirkens Nordmur. I det Indre er Triumfbuen vid og paafaldende uregelmæssig, idet dens søndre Vange ikke flugter med den nordre og desuden hælder stærkt. Begge Vanger har Skraakantsokkel, der ikke løber om Hjørnerne, og profilerede Kragsten (S. 216, Fig. 3), hvis Østender er glatte. Paa Loftet ses, at Indersiden af Korets Taggavl helt er af Kridt og Flintknolde, mellem hvilke der er indsat en enkelt Munkesten. Ogsaa Triumfgavlens Inderside er af Kridt og Flint; den synes at være ommuret 1717 (Rgsk., S. 262), maaske gælder det samme Korgavlen. Tilbygninger og Ændringer. Det lille, sengotiske Taarn er forneden paa
3 262 HILLERSLEV HERRED Fig. 3. Tved. Plan. 1 : 300. Maalt af C. G. Schultz Vest- og Sydmuren klædt med udflyttede, romanske Kvadre, mens Nordmuren i sin fulde Højde er af raa Marksten, hvilket Materiale ogsaa findes i Indervæggene. Muraabningernes Karme er derimod af Munkesten. En Norddør, som udvendig er fladt rundbuet i spidsbuet Spejl, indvendig fladbuet, fører ind til Taarnets Indre, som ikke har nogen Forbindelse med Skibet og mangler Stokværksdeling under Klokkegulvet. Lige under dette findes i Sydvæggen en stor, falset Spidsbue-Blænding uden lodrette Vanger, og i Øst er der en nu tilmuret, rundbuet Dør til Skibets Loft. Klokkestokværket, hvortil indre Trætrapper fører op, har fire rundbuede eller fladrundbuede falsede Glamhuller, af hvilke det vestre er blændet murede to Murmestre 14 Dage paa Sydsiden af Taarnet, men allerede 1680 maatte samme Side atter opmures af en Mester fra Vestervig, og 1695 reparerede Christen Murmester dets Vester- og Sønderside (Rgsk.). Om en senere Istandsættelse vidner Murankre paa Nordsiden: PKDB (sml. Alterkalk); tidligere bar Sydmuren Aarstallet 1773 (Uldall). Sidst er Vestog Sydsiden skalmuret 1929 og samtidig fik Pyramidetaget sin nuværende Form og sit Skiferdække (Arkitekt J. Foged, Tisted). Under dette staar den ældre, spinkle Tagkonstruktion, der har haft Opskalk og var teglhængt. Vaabenhuset, foran Norddøren, af gule Munkesten og med Tegltag, er opført 1929 (Arkitekt J. Foged). Dets Forgænger var en lille Murstensbygning, vistnok fra 1800 erne (sml. Fig. 1). Skibets Sydside fra Kirkedøren til Vesthjørnet blev omsat 1645 af Murmester Jens Jensen i Tisted, og 1690 blev Sydøsthjørnet af Kirken nedbrudt og igen opmuret indsattes der Jernankre i Østerenden blev Gavlen mellem Stor- og Lillekirken samt Vaabenhuset»skielnet«mellem Blyet og en Del inden i Kirken fra Loftet og op ad muret. Sporene af ældre Flikarbejder er udslettede ved en Restaurering af lignende
4 TVED KIRKE 263 Karakter som i Nors; store Dele af Kvadermurene er atter omsat, og Kor og Skib har ny-romanske Kvadervinduer. Murene staar blanke, paa Nordsiden dog med hvidkalket Tagskægstribe og Indramninger om Vinduerne. De nymodens Tagværker over selve Kirken er blytækte. Det Indre har Bjælkeloft. INVENTAR Alterbord (Fig. 4), romansk, muret af Granitkvadre, med 117 cm bred, skraakantet Monolitplade. Omtrent midt i Pladens Overside er en tom Helgengrav af uregelmæssig Form med Laagsten af Skifer; Bordet dækkes af et nyere Panel med tre portalsmykkede Fyldinger og Staffering 5 fra Alterklæde anskaffedes et nyt Alterklæde for 25 Daler og 2 x / 2 Mark, eftersom det tidligere var blevet stjaalet sammen med Messehagelen; 1687 siges Alteromhænget at være»af noget gammelt Tøj«. Altertavle (Fig. 6) af lutheransk Fløjtype, fra o. 1600, maaske af Tømmerby- Snedkeren, beslægtet med, men noget rigere end Klim-Tavlen (S. 142). Fodstykket har kontursvungne Ender, Søjlerne i Midtskabet er toskanske, Gesimsen krones af et Topstykke flankeret af toskanske Søjler og Kartouchevinger med Frugtbundter. Topornamenterne over Fløjdørene er vistnok tilføjet sidst i forrige Aarhundrede fik Christen Pedersen Lyngbye, Borger og Ind- vaaner i Viborg, 47 Daler og 2 Mark for Altertavlen, et Krucifiks og noget ved Fonten at staffere (Rgsk., sml. Arup, V.-Han Hrd. S. 210). Fra denne Staffering stammer Malerierne: i Storfeltet Nadveren, temmelig nøje svarende til Arup, men med Baggrund af Arkader, hvorigennem man ser Jerusalem og Golgatha med de tre Kors; i Fløj fyldingerne Kristus med Verdenskuglen (mod Nord) og Moses med Lovens Tavler (mod Syd), i Topfeltet Himmelfarten. Endvidere Indskrifterne, med Fraktur, i Frisefelterne: Joh. 11, paa Fløjene, under Kristus Joh. 1, under Moses Joh. 1, 17, i Postamentfelterne:»Huert Meniske prøfue sig selff oc æde saa aff brødet oc dricke aff Kalcken. Thi huo som æder oc dricker uværdelig (etc.)«; paa Postamentvingerne Aarstallet Ved en Istandsættelse blev Billederne renset, Indskrifterne opforgyldt og Rammeværkets tilsvarende Farver genfremstillet. Under Farverne fra 1686 var der Spor af oprindelig Staffering. Paa Fløjenes Bagside er malet yngre Indskrifter: Opmalet 1847 af J. G. B. Dreyer & C. JensenBekostet af C. Dige 1847 A. C. C.«; den hertil svarende Overmaling (lysegraat, drap violet og hvidt) blev fjernet. Over Tavlen er en stor, firkantet Himmel, hvis Underside af renaissanceprofilerede Lister er delt i 12 kvadratiske Fyldinger, og hvis Kanter er dekoreret med nedhængende, drejede Tappe; ved Tavlens Istandsættelse 1922 blev Himlen nymalet i Tilknytning til Tavlen.
5 264 HILLERSLEV HERRED Fig. 4. Tved. Alterbord. Tegning af Magnus- Petersen 1875 (S. 263). Fig. 5. Tved. Font (S. 265). M. M Altersølv. Kalk med Underdel fra 1633 (Rgsk.) og nyere Bæger. Den ottekantede Fod har paa den lodrette Standkant en Bort af Ruder vekslende med lodrette Streger. Skaftet er ottekantet. Den runde, flade Knop har paa Over- og Undersiden halvrunde Pukler, og paa dens fremspringende Midtkant er fastloddet en mangeleddet Kæde. Under Foden graveret:»w 28 1 / 2 lod«og senere indprikket:»pk DB Wog 28 lod 2 qvt«(sml. Murankrene paa Taarnet S. 262). Det høje, foroven udsvajede Bæger er stemplet Sund. Lille Disk med graveret Cirkelkors, sikkert samtidig med Kalkens Underdel; under Bunden udslidt Mestermærke. Regnskabet for 1632 noterer, at Kalk og Disk mangler, og at Kirkeværgerne skal gøre Rede derfor ved næste Regnskab; samme Aar opføres 7½ Dalers Udlæg som Hjælp til Kalk og Disk og Sletdaler i Arbejdsløn. Alterstager, anskaffede 1636 for 7½ Daler (Rgsk.), 37 cm høje, med slankt, dobbeltleddet Balusterskaft, flad, bred Overskaal og profileret Lysetorn af Malm. Ildpande,»at hente Ild i«, købtes 1685 for 1 Mark (Rgsk.). Messehagel købtes 7½ Alen blaat, slet (ɔ: glat) Fløjl med Guldgalioner, ialt 51 Daler, 2 Mark og 8 Sk.; nævnes endnu 1683 (Rgsk.). Alterskranke fra 1700 erne, lige, fra Væg til Væg, med flade, udsvejfede Balustre.
6 TVED KIRKE 265 E. M E. M.1936 Fig. 6. Tved. Lutheransk Fløj altertavle med Fig. 7. Tved. Korbuekrucifiks Malerier fra 1686 (S. 263). (S. 265). Font (Fig. 5), romansk, af Granit; den højst uregelmæssige Kumme, Tvm cm, er næsten flad paa den ene Side; under en Rundstav prydes den af fire Dyr i ret højt Planrelief: tre Løver, der har løftet Forpote og bladformet Haledusk af forskellig Form, møder et fjerde Udyr, et stumphalet Vildsvin med spids Tryne, Klove og oprejste Børster; mellem Svinet og Løverne staar et stiliseret Træ med tre Blade og Tværbaand; den ret grove Skulptur er ikke forbedret af en moderne Ophugning. Kummen har forneden de fra de sædvanlige Tybo-Fonte kendte Bægerblade, ligesom Foden med de klumpede Hjørneknopper, hvorimellem nedre Fladstav, er en Variant af Tybo-Typen. Fad, nyt købtes et Fad af Messing for 6 Daler (Rgsk.). Fontetaag anskaffedes efter Biskop Bornemanns Ordre et Dække til Fonten,»zirligt udskaaret«i Eg. Korgitter. Endnu 1875 adskiltes ifølge Magnus-Petersen Kor og Skib ved en klodset, udskaaret Skranke, hvis øverste Del dannedes af et stort Krucifiks. Korbuekrucifiks (Fig. 7), sengotisk fra o. 1500; Figuren, der er 143 cm høj, har lille Tornekrone over Haar, der er tætkrøllet som Skægget; Næsen er smal, og fra Roden gaar Furer til de nedaddrejede Mundvige; Armene er skraat strakte, Fingrene krummede. Mens Hovedet er drejet en Smule til højre,
7 266 HILLERSLEV HERRED hænger Kroppen frontalt i rolig Stilling; Bryst- og Ribbenpartiet er skarpt afgrænsede, det lille, stramtsiddende Lændeklæde med Side- og Midtsnip er skaaret i stive, flade Folder; Fødderne er krydslagte. Korset har almindelig sengotisk Profil med hvælvet Midtparti, Glorieskive, firpasformede, nu tomme Evangelistfelter, og langs Randen er det tæt besat med Korsblade, af hvilke de fleste dog stammer fra Istandsættelsen , ved hvilken Lejlighed det konstateredes, at det meste af øvre Korsarm var fornyet i Fyr; en Staffering, der ganske svarede til Altertavlens (sml. S. 263) fremdroges og istandsattes. Krucifikset, der tidligere havde Plads paa det nu fjernede Korgitter, hænger paa Skibets Sydvæg. Prædikestol fra 1590 erne, af Kollerup-Type, men nærmest svarende til Arup (S. 214); som denne har den i de fire tandsnitindrammede Storfelter naivt skaarne Evangelisttegn, der holder Baand med deres reliefskaarne Navne. Storfelterne adskilles af hjørnebøjede Lisénfyldinger; under Posta- mentfelterne er halvrunde Hængestykker med reliefskaarne Englehoveder og under Hjørnerne lignende Englehoveder. Den lille, kræmmerhusformede Underbaldakin løber ned paa en simpel, ny Stolpe. Ny Opgang. Sekskantet Himmel fra Begyndelsen af 1800 erne med Topstykker og paa Undersiden en ældre Dobbeltroset. Ved en Istandsættelse 1922 genfremstilledes en til Altertavlens svarende Staffering, som synes at have været Stolens ældste, og som var ommalet Storfelterne staar nu med graagrønne Farver i Bunden, mens Symbolerne har lyse og mørke Okkerfarver, Vingerne med Guld, Sølv, rød og grøn Dækfarve og Skriftbaandene sorte. Indskriftfelterne er sorte med forgyldt Fraktur. Prædikestolsopgangen stafferedes 1717 af P. Kisler 6 (Rgsk.). Stoleværk, nyt, svarende til Nors fandtes de gamle Stader»med simpelt Listeværk uden Orneringer«(M.-Petersen) gjorde Jens Christensen, Snedker i Tisted, 25 nye Døre for Mands- og Kvindestolene (à 1 Mark) samt en ny Mandsstol stafferedes de, vistnok af P. Kisler 6 (Rgsk.). Præstestol i Korets Sydside, fra 1600 erne. Forsiden har nederst tre enkle Firkantfyldinger og derover tre tilsvarende Aabninger; simpelt Rygpanel med udsavede og udsvejfede Vanger, Dør med paalagt Liste i Rudeform. Istandsat Kiste»færdigedes«1634, da den var brudt af Tyve (Rgsk.). Blok af Eg,»curiøs formet«, stod i Kirken 1875 (M.-Petersen). Kirkeskib, nyere, fregatrigget. Lygte anskaffedes en ny Trælygte med Glarvinduer for 12 Sk. (Rgsk.). Klokke 1498, sikkert af Klokkestøberen Peter Hansen i Flensborg, med slet støbte Minuskler mellem ophøjede Baand:»Anno Domini millesimo qvadrin- gentesimo nonagesimo octavo Ihesus nazarenus rex Iudeorum alpha et o Deus
8 TVED KIRKE 267 Fig. 8. Tved. Gravtræ. Tegning af Magnus-Petersen 1875 (S. 267). et homo o rex glorie (Chri)ste ve(n)i cu(m) pace amen«(»i Herrens Aar Jesus Nazaræeren, Jødernes Konge, Alfa og Omega, Gud og Menneske, O, Ærens Konge, Kristus, kom med Fred, Amen«). Tvm. 105 cm. (Uldall 232). Ifølge en Tradition skulde en til Kirken bestemt Klokke være sunket paa Rejsen fra Norge til Tved. 7 GRAVMINDER Seks Bliktavler med Gravskrifter fra 1860 erne ophængt i Skibet. Gravsten. 1 2) Romanske, af Granit, henholdsvis 154x53 49 cm og 158,5 x cm, indskriftløse, men med relief hugget, ret slidt Kors paa Golgathahøj og langs Længdekanterne Rundstave. Laa endnu 1878 (Uldall) i Vaabenhusets Gulv, men er nu opsat i Vaabenhuset. 3 4) To sikkert samhørende fra 1700 erne, af norsk Marmor, 175 x 69 cm; den ene er næsten ødelagt, den anden har ovalt Indskriftfelt med udslidt Kursiv og i Hjørnerne Medailloner med Tulipaner. Paa Kirkegaarden, Øst for Koret. Gravtræer. To Gravtræer (sml. Fig. 8) med Reliefskæringer laa 1875 i Taarnrummet og to andre paa Kirkegaarden, alle meget medtagne (M.-Petersen). KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , , div. Aar (LA. Viborg). - Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1875, G. A. Jensen 1922, M. Mackeprang og E. Moltke Revideret af C. A. J. og E. M F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker II S. 114 (NM). 1 Fortegnelserover Danmarks Kirkero og 1666 (RA). 2 Matriklen 1664 med Tilføjelser (RA). 3 AarbThisted S. 161 f. 4 Sml. AarbThisted S. V. 5 Ved Maler Harald Munk. 6 Navnet utydeligt skrevet. 7 Danske Sagn III (2. Udg.), 276. Fig. 9. Tved 1813.
Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April
Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1929 LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der første Gang nævnes 1363 1 som»lillækyrky«, var allerede 1455, ligesom nu, annekteret til Tømmerby. Skønt Præstegaarden
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Vigsø. Ydre, set fra Nordøst. VIGSØ KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Vigsø. Ydre, set fra Nordøst. H. M.1935 VIGSØ KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken, der er Anneks til Ræer, ejedes o. 1630 og 1666 af Kongen 1, men blev 11. November 1720 med Reservation af Jus vocandi
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Østløs, set fra Sydøst. ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. V. H. 1929 ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED Kongen havde 1666 Patronatsretten til Kirken 1. 10. November 1694 blev Kirken med Jus patronatus tilskødet Kammerassessor Niels
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereFig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE
Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,
Læs meretil cirkelblændingerne øst herfor.
kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereFig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks 1 til det residerende Kapellani i Tisted, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 29. September 1721
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereS k r ø b e l e v k i r k e
Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands
Læs mereFig. 1. Nors. Ydre, set fra Sydøst. NORS KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Nors. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 NORS KIRKE HILLERSLEV HERRED Kongen havde endnu 1630 og 1666 Jus patronatus 1 til Kirken, der 21. Juli 1699 blev tillagt Præsten Jens Godsen paa Livstid til
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereFig. 1. Østerild. Ydre, set fra Nordøst. ØSTERILD KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Østerild. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1935 ØSTERILD KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken er Anneks til Hunstrup, og Patronatsforholdene er, ialfald fra o. 1630, fælles for de to Kirker (se S. 332).
Læs mereFig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1. 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sjørrind,»skal i forrige Tider have været et Asylum eller Barfred med sær Privilegio«1, og endnu
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men tilskødedes 3. Februar 1721 Mathias Rosenørn
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Snedsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og Skøde af 29. Juni og 28. September 1722 blev
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle
Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereNazarethkirken i Ryslinge
Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til
Læs mere