Tilladelse til at udlede og nedsive afstrømmet regnvand fra Resendalvej, 8600 Silkeborg

Transkript

1 Silkeborg Kommune Vej og Trafik Att.: Bente Rands Mortensen Kun sendt som e-post 5. marts 2014 Tilladelse til at udlede og nedsive afstrømmet regnvand fra Resendalvej, 8600 Silkeborg Silkeborg Kommune meddeler hermed tilladelse til at udlede vejvand til Gudenåen samt til at nedsive vejvand i et nedsivningsbassin. Tilladelsen omfatter nedsivning af regnvand i et nedsivningsbassin samt overløb fra dette bassin til Gudenåen, jf. nedenstående vilkår. Tilladelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 1 19 og 28 samt spildevandsbekendtgørelsens Tilladelsen kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes ved påbud, herunder hvis der er fare for forurening af vandforsyningsanlæg. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage over afgørelsen skal være Teknik- og Miljøafdelingen i hænde senest 2. april Søgsmålsfristen udløber 5. september Venlig hilsen Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder Iben Serup Hjøllund Miljø- og naturteknolog 1 Lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af Bek. om spildevandstilladelser mv. nr af 11/12/2007. Iben Serup Hjøllund Direkte tlf.: [email protected] KS:MA Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Sagsnr: EMN Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Ansøgning Silkeborg Kommune, Vej og Trafik, har med af 20. december 2013 ansøgt om tilladelse til udledning og nedsivning af regnvand fra Resendalvej, 8600 Silkeborg. Ansøgningen omfatter nedsivning af regnvand i et nedsivningsbassin og via græsbevoksede grøfter samt udledning til Gudenåen i form af overløb fra nedsivningsbassinet. Tilladelsens omfang Silkeborg Kommune meddeler i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 og spildevandsbekendtgørelsens 31 tilladelse til nedsivning og udledning af regnvand fra Resendalvej. Nedsivning af vejvandet sker gennem et nedsivningsbassin og via græsbevoksede grøfter. Fra nedsivningsbassinet er der et overløb til Gudenåen, som aflaster nedsivningsbassinet, når det belastes med store mængder nedbør. Grøfter og nedsivningsbassin vil komme til at modtage vand fra et befæstet areal m 2, som omfatter både vejareal og cykelsti. Vejen er klassificeret som en fordelingsvej (dvs. en mindre vej), hvor der forventes en trafikintensitet 3900 biler pr. døgn i Vilkår for tilladelsen 1. Udledningen af regnvandet skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning på tilladelsestidspunktet. Nedsivning af regnvand 1. Regnvand fra vej og cykelsti skal ledes via græsbevoksede grøfter til nedsivningsbassinet på matrikel 1ad, Resendal By, Gødvad. 2. Anlægget skal udføres i overensstemmelse med det indsendte projekt, som er modtaget 20. december 2013 og nedenstående vilkår. Projektet er vist på bilag Ved overbelastning af grøfter og nedsivningsbassin må der ikke forekomme overløb til huse og veje. 4. Nedsivningen må ikke give anledning til forurening af vandindvindingsanlæg, grundvand eller vandløb. 5. Grøfter og bassin til nedsivning af regnvand skal dimensioneres efter en regnintensitet på 190 l/s pr. ha. 6. Fra nedsivningsbassinet må der må ikke ske opstuvning til terræn oftere end hvert 5. år. Side 2

3 7. Det afstrømmede vand må ikke indeholde andre stoffer end de, der normalt forekommer i regnvand. Det vil sige, at der ikke må anvendes pesticider, midler til algebekæmpelse eller øvrige miljøfremmede stoffer på de arealer, regnvand opsamles fra. 8. Sandfangsbrønde skal oprenses efter behov, dog minimum to gange årligt. Sandfang skal i øvrigt drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens brugsanvisning. 9. Sandfanget skal altid tømmes, når indholdet af sand/slam udgør mellem 50 og 75 % af opsamlingskapaciteten. 10. Sand og slam fra sandfang betragtes generelt som let forurenet (kategori 2) jord og skal bortskaffes som sådan i henhold til kommunens erhvervsaffaldsregulativ. 11. Alle afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester. Den autoriserede kloakmester skal kontrollere kvaliteten eller lade 3. part udføre denne kontrol. Udledning af regnvand 12. Udledningen af regnvandet skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning på tilladelsestidspunktet. 13. Udledningen skal foregå gennem rør til Gudenåen. 14. Røret skal udføres x cm over regulativmæssig bund, og skal vinkles medstrøms. 15. Udledningen fra bassinet skal foregå med en ydelse på gennemsnitligt 20 l/s, dog må der i spidsbelastninger udledes op til maksimalt 50 l/s. 16. Bassinet skal dimensioneres til at kunne indeholde minimum hvad der svarer til en 1-års regnhændelse. 17. Der må ikke forekomme erosion i Gudenåen i forbindelse med udledningen. 18. Udledningen må ikke være til hinder for målopfyldelsen i Gudenåen. 19. Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til sandvandring eller aflejringer i vandområdet. Side 3

4 20. I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler m.v. til Gudenåen. Myndighedsforhold Silkeborg Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed for nedsivningen, og godkendelsesmyndighed for udledningen. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed for udledningen. Beskrivelse af sagen Resendalvejs asfalterede areal udvides som følge af moderniseringen fra ca m² til m² inklusiv cykelstierne. Vejstrækningen afvander til Gudenåen, der ligger inden for EF-habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker. Formålet med grøfter og nedsivningsområde er så vidt muligt at hindre, at vejvand direkte tilgår vandløbet. Nedsivningsområdet Placeringen af nedsivningsområdet er vist i vedlagte bilag. Alt vejvand opsamles og føres via grøfter til nedsivningsområdet. Nedsivningsområdet er på ca m² og placeres, hvor Porskærvej og Resendalvej mødes. Disse veje er begge anlagt forhøjet i forhold til terrænet, og arealet nord for sammenløbet af de to veje fremstår derfor som en lavning. Lavningens udstrækning mod nord afgrænses af et naturligt stigende terræn. Derved undgås omfattende terrænreguleringer og anlæg af volde videst muligt, og området vil fremstå som en oversvømmet mark i en eksisterende lavning. Området udføres som et simpelt jordbassin, der vil bevokset med naturlig beplantning og forventes at fremstå tørt det meste af tiden. Området anlægges med overløbsrør til Gudenåen, så der kun ved større regnhændelser ledes regnvand til Gudenåen. Overløbet placeres i et lille overløbsbassin, der placeres i retning af krydset mellem Resendalvej og Porskærvej. Bassinet dimensioneres til at kunne håndtere nedbørsmængder op til en 1-års regn. Beregninger viser, at dette svarer til en indstrømning af ca m 3 vand. Med et areal på m2 medfører dette en opstuvning på ca. 0,38 m. Terrænoverfladen i "bassinet" er beliggende i kote +20 m. Bassinet indrettes derfor med et overløb placeret i ca. kote +20,4 m. Den maksimale opstuvning i nedsivningsområdet sikres ved, at der etableres et nødoverløb med udløb til Gudenåen. Rørlægningen vil forløbe på den østlige side af Resendalvej med et rørudløb til Gudenåen. Teknik og Miljøafdelingens bemærkninger Hydraulisk påvirkning Gudenåens medianminimumsvandføring er ved projektområdet mere end 7000 l/s, mens den udledte mængde ved overløb fra bassinet gennemsnitligt være omkring 20 l/s. Det vurderes på denne baggrund, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i Gudenåen, da den udledte mængde vand kun udgør en meget lille del af åens samlede vandføring. Side 4

5 Vandmængderne, der opsamles fra vejareal og cykelsti forventes ikke at være større, end at den kan nedsives i grøfter og nedsivningsbassin uden overfladisk afstrømning til følge ved normale nedbørshændelser. Det forventes endvidere ikke, at det afstrømmede vand fra det afvandede areal vil indeholde væsentlige mængder miljøfremmede stoffer, herunder olie og salt. Natur- og Miljøsektionen vurderer således, at nedsivning af overfladevand fra området kan finde sted uden væsentlig miljøbelastning af vandindvindingsanlæg, grundvand eller overfladevand. Ifølge Silkeborg Kommunes oplysninger, er der ikke vandindvindingsanlæg i området. Silkeborg Kommune vurderer på ovenstående grundlag samlet set, at udledningerne ikke vil hindre målopfyldelsen i Gudenåen. Hydraulisk påvirkning Gudenåens medianminimumsvandføring er ved projektområdet mere end 7000 l/s, mens den udledte mængde ved overløb fra bassinet gennemsnitligt være omkring 20 l/s. Det vurderes på denne baggrund, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i Gudenåen, da den udledte mængde vand kun udgør en meget lille del af åens samlede vandføring. Påvirkning af Natura 2000-områder Det ansøgte er omfattet af 7 og 8 i habitatbekendtgørelsen 2. Der skal derfor foretages en vurdering af om udledningen af grundvand i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. En mindre del af det udledte vand ender grundvandet i Gudenåen, som på denne strækning indgår i habitatområde 45: Gudenå og Gjern Bakker. Dette habitatområdes udpegningsgrundlag er følgende: 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Side 5

6 Kommunen forventer ikke, at udledningen vil være problematisk i forhold til at opnå målopfyldelse i Gudenåen på denne strækning. Silkeborg Kommune vurderer dermed, at projektet ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for habitatområdets udpegningsgrundlag. Ca. 60 km nedstrøms Gudenåen ligger habitatområde 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Her er udpegningsgrundlaget følgende: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld I relation til denne udledningstilladelse vurderer kommunen, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af naturtyperne. Det vurderes, at den mængde næringsstoffer der udledes er minimal i forhold til øvrige udledninger, som for eksempel landbrug. Der er udarbejdet en separat konsekvensvurdering af Natura2000 områder, som kan findes her: ringer/natura%202000%20konsekvensvurdering.pdf Tilladelse efter vandløbsloven til anlæg af bro over Gudenåen behandles særskilt. Side 6

7 Klagevejledning Afgørelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens 91 og 98 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøger, Embedslægeinstitutionen samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Afgørelsen kan endvidere påklages af landsdækkende foreninger og organisationer, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100, samt lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt kommunen, at de ønsker underretning om afgørelsen, jf. lovens 100. En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes til [email protected] eller Teknikog Miljøafdelingen, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Kommunen sender den derefter videre til klagemyndigheden sammen med den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens behandling i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens 94. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt, jf. miljøbeskyttelseslovens 93. En eventuel klage skal være kommunen i hænde fire uger efter afgørelsen inden for ekspeditionstiden. Klagefristen er anført på forsiden. Ansøger vil straks få besked, hvis kommunen modtager en klage fra andre. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. miljøbeskyttelseslovens 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i klagenævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er for tiden fastsat til 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Naturog Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller hvis klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Side 7

8 Et eventuelt søgsmål i forhold til tilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, skal anlægges ved domstolene senest 6 måneder fra afgørelsen er meddelt. Søgsmålsfristens udløb er anført på forsiden. Bilag: 1. Situationsplan 2. Oversigtskort Følgende er orienteret om denne tilladelse: Knud Hjorth A/S, Resendalvej 3, 8600 Silkeborg, [email protected] Anne-Merete Hilmersen, Vårseterveien 87, N-2600 Lillehammer, Norge Anna Eriksen og Thomas Møldrup Black, Resendalvej 7, 8600 Silkeborg Andelsforeningen Møllegården, Resendalvej 16, 8600 Silkeborg Bent Klode, Resendalvej 9, 8600 Silkeborg Tove Hundahl Jakobsen og Keld Klode, Resendalvej 11, 8600 Silkeborg Jane Kirkegaard Johansen og Ole Gedsø Johansen, Resendalvej 13, 8600 Silkeborg Karin Thornvig Vestergaard og Kristoffer Pors Jakobsen, Resendalvej 15, 8600 Silkeborg Lars Troelsgaard, Søholt Allé 40, 8600 Silkeborg Knud Troelsgaard, Åhavevej 33, 8600 Silkeborg Jens Fuglesang Christensen, Digevangsvej 20, 8600 Silkeborg Silkeborg Boligselskab Afd. 46, Vestergade 91B, 8600 Silkeborg Naturstyrelsen, Søhøjlandet, [email protected] Silkeborg Spildevand A/S, [email protected] Silkeborg Kommune, Poul Erik Thystrup Silkeborg Kommune, Plan og Byg, Lene Sack-Nielsen Silkeborg Kommune, Vej og Trafik, Bente Rands-Mortensen Naturstyrelsen, ([email protected]). Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) Friluftsrådet ([email protected]) Danmarks Sportsfiskerforbund ([email protected]; [email protected]; og [email protected]) Danmarks Fiskeriforening ([email protected]) Greenpeace ([email protected]) Gjern Natur ([email protected]) Side 8

9 Bilag 1: Placering af nedsivningsbassin ved Porskærvej og Resendalvej Side 9

10 Målforhold 1:10000 Korttitel Beskrivelse Afdeling Silkeborg Kommune Initialer Dato 5/3-2014