LL. TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSEPROJEKT

Transkript

1 Til Energinet.dk Naturstyrelsen Vestjylland Dokumenttype Rapport Dato Maj, 2016 LL. TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSEPROJEKT OVERVÅGNING I LOVNS BREDNING OG HJARBÆK FJORD IFM TO-9

2 LL TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSEPROJEKT OVERVÅGNING I LOVNS BREDNING OG HJARBÆK FJORD IFM TO-9 Revision 2 Dato Udarbejdet af DMM, STHA, HSN Kontrolleret af STHA, JCXS Godkendt af DMM Beskrivelse Samlet afrapportering ift. VVM-tilladelse Ref / Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT INDHOLD 0. Resume 2 1. Indledning Baggrund Teknisk princip for udskylning Udført udledning fra TO Tidligere miljøovervågning Miljøovervågning under TO-9 ( ) Denne rapport 6 2. Metode Fysisk/kemiske forhold Væsentlige ioner Sediment Muslinger Status for opfyldelse af vilkår i VVM-tilladelse Resultater fra overvågning (TO-9) Prøvetagningsdatoer Klimatiske forhold Fysisk/kemiske forhold Væsentlige ioner Sediment Muslinger Vurdering af data (TO-9) Klimatiske forhold Fysisk/kemiske forhold Væsentlige ioner Sediment Muslinger Planforhold Konklusion Fysisk/kemiske parametre Væsentlige ioner Metaller i sediment og muslinger Planforhold Krav og vilkår i udledning Referencer 67 BILAG 1: Vandflow under vedligehold af TO-9 2: Konturplots for fysisk/kemiske parametre alle stationer 3: Plots af fysisk/kemiske forhold i top og bund P7, P8 4: Metaller i sediment, rådata 5: Metaller i sediment, normaliseret til TOC 6: Metaller i sediment, normaliseret til Al 7: Metaller i muslinger 8: Effekter af kaverneudskylning ved Ll. Torup. Ændringer i metalkoncentrationer i sediment og muslinger

4 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 1 ORDLISTE BAC BACI Bentiske Brine DCE Detektionsgrænse DMI EC Haloklin HF Kaverne LB Natura 2000 NOVANA OSPAR p-værdi Pelagiske PP Signifikans SFT SMHI TS Termoklin VFK VV VVM Background assessment concentration (OSPAR) Before-After Impact Control, et prøvetagningsprogram hvor der gennemføres undersøgelser i både før kontrolområder og områder med mulig påvirkning, og hvor undersøgelser gennemføres både før og efter en potentielt påvirkende aktivitet. Knyttet til bunden Mættet saltvand fra kavernen Danish Centre for Environment and Energy (tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser) Den laveste koncentration der kan måles i en prøve Danmarks Meteorologiske Institut EU kommisionens fødevaregrænse Lagdeling af vandmasser, skabt af salinitetsforskel Hjarbæk Fjord Underjordisk hulrum Lovns Bredning Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper. Det Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og Natur Oslo- og Pariskonventionen, aftale om beskyttelse af Nordøstatlanten (inkl. Nordsøen og Kattegat) mod forurening P-værdien er sandsynligheden for at gøre en observation som afviger mindst lige så meget fra nulhypotesen som det konkrete resultat Knyttet til vandsøjlen Pilotprojekt Et udtryk for graden af væsentlighed i en sammenhæng. Signifikans for en sammenhæng udtrykkes ved, at sandsynligheden for ingen sammenhæng er meget lille (oftest < 5 %). Statens Forurensningstilsyn (norsk miljømyndighed) Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske institut Tørstofbasis; angiver også indholdet af tørstof Lagdeling af vandmasser, skabt af temperaturforskel Værnsfælles Forsvarskommando vådvægtsbasis. Vurdering af Virkning på Miljøet

5 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 2 0. RESUME Energinet.dk's gaslager ved Ll. Torup udgør en vigtig del af det danske naturgasnet og har betydning for forsyningssikkerheden af naturgas til de danske forbrugere. Energinet.dk har i 2014 ved tillæg til miljøgodkendelse /4/ og VVM-tilladelse til fase 2 /7/ fået myndighedernes accept til hovedprojektet, som omfatter genudskylning og vedligeholdelsesarbejder i de seks kaverner på gaslageret. Hovedprojektet er blevet indledt ved genudskylning af kaverne TO-9. Under genudskylningen er der foretaget overvågning af udskylningen samt overvågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, jf. tillæg til miljøgodkendelse /4/og VVM-tilladelse til fase 2 /7/. Kaverne TO-9 blev fyldt med vand fra Hjarbæk Fjord i perioden fra december 2014 til maj 2015, og tømt fra juli-december Der blev udledt op til m 3 /t fortyndet saltvand til Lovns Bredning med en maksimal salinitet på 28 psu. Der blev udført overvågning af fysisk/kemisk forhold, væsentlige ioner, samt metaller i sediment og muslinger. De indsamlede data er vurderet i forhold til relevante planer og bekendtgørelser, samt tidligere udført overvågning. Fysisk/kemiske forhold (salinitet, iltforhold, turbiditet og fluorescens) er blevet analyseret og vurderet i forhold til historiske data og data fra pilotprojektet. Der er ikke konstateret en påvirkning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord som følge af udledningen. For at undersøge den relative sammensætning af ioner i udledning ift. Lovns Bredning er andelen af K, Ca, Mg, Cl og SO4 sat i relation til natrium. Det er vurderet, at der samlet set ingen betydende negativ effekt forventes i recipienten som følge af den lille ændring i den relative ionsammensætning. For metaller i sediment og muslinger er der ikke konstateret en overskridelse af danske eller EU miljøkvalitetskrav. Der er foretaget en statistisk analyse af data, hvor en basisovervågning 2015 er sammenholdt med målinger under udledning. Der er ikke observeret en statistisk signifikant ændring. Det bemærkes dog, at datamaterialet har været spinkelt. De indsamlede data er endvidere vurderet ift. havstrategidirektivet, vandrammedirektivet, vandplaner, naturplaner og skaldyrvande. Det er vurderet, at udledningen fra TO-9 ikke har forhindret målopfyldelse.

6 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 3 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund Energinet.dk's gaslager ved Ll. Torup består af syv kaverner (underjordiske hulrum) til opbevaring af gas i ca meters dybde. Kavernerne ligger i en salthorst, der er en kæmpemæssig, naturskabt saltformation i undergrunden. Gaslageret udgør en vigtig del af det danske naturgasnet og har betydning for forsyningssikkerheden af naturgas til de danske forbrugere. Siden etableringen af gaslageret i 1980'erne er kavernerne naturligt skrumpet, og de underjordiske installationer (rørstrenge) skal fornyes. Forebyggende vedligeholdelse er således nødvendig for at sikre den fremtidige drift af gaslageret. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse og kommuneplantillæg for udvidelse af Ll. Torup gaslager /1/. I 2011 fik Energinet.dk miljøgodkendelse /2/ og VVM-tilladelse /6/ til genudskylning af Ll. Torup gaslager med henblik på vedligeholdelse af gaslageret. Vedligeholdelsen er opdelt i en driftstilstand 1 (genudskylning af kaverne TO-8, pilotprojekt) og en driftstilstand 2 (genudskylning af øvrige kaverner, hovedprojekt). Pilotprojektet blev gennemført i perioden fra december 2011 til september Under pilotprojektet er det foretaget hyppig overvågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, samt overvågning af selve udledningen. Resultater fra overvågning under pilotprojektet er præsenteret i to rapporter /5/ /9/. Den 20. december 2013 har Natur- og Miljøklagenævnet truffet afgørelse i sag om klage over miljøgodkendelse og VVM-tilladelse /10/. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster afgørelsen om miljøgodkendelse og VVM-tilladelse. I afgørelsen finder Natur- og Miljøklagenævnet, at der skal udføres supplerende beregninger og vurderinger samt at prøvetagningsprogrammet skal udvides, før der gives tilladelse til igangsættelse af næste udskylning /10/. Der er efterfølgende udarbejdet supplerende beregninger og vurderinger /11//12//13/. Energinet.dk har i 2014 ved tillæg til miljøgodkendelse /4/ og VVM-tilladelse til fase 2 /7/ fået myndighedernes accept til at fortsætte med hovedprojektet (fase 2), som omfatter genudskylning og vedligeholdelsesarbejder i de øvrige seks kaverner på gaslageret. Hovedprojektet er blevet indledt ved genudskylning af kaverne TO-9. Under genudskylningen er der foretaget overvågning af udskylningen samt overvågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Vilkår for denne overvågning fremgår af tillæg til miljøgodkendelse /4/og VVM-tilladelse til fase 2 /7/. Overvågningsdata og rapporter er løbende offentliggjort på:

7 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Teknisk princip for udskylning Genudskylning af en kaverne foretages ved at indtage fersk/brakvand fra Hjarbæk Fjord (skyllevand), som via en pumpestation ved Virksund Havn pumpes igennem en 9 kilometer lang rørledning frem til gaslageret og ned i salthorsten. Når kavernen er fyldt med vand og tømt for gas udskiftes den ca. en kilometer lange rørstreng, der går ned til kavernen, og der monteres en underjordisk sikkerhedsventil. Vandet har under opholdet i kavernen opløst salt fra kavernens sider, og skyllevandet bliver saltmættet. Efter vedligeholdelsesarbejderne presses det saltholdige vand ud ved at pumpe gas ned i kavernen. Det mættede saltvand transporteres tilbage til Virksund Havn gennem den ni kilometer lange rørledning, fortyndes med fersk/brakvand fra Hjarbæk Fjord og udledes derefter til Lovns Bredning. Udskylningsprincippet er skitseret i Figur 1-1. Figur 1-1 Illustration af udskylningsprincip. Det relativt ferske vand fra Hjarbæk Fjord benyttes til at udskylle kaverner ved Ll. Torup gaslager. Mættet saltvand ledes retur til pumpestation ved Virksund, og udledes til Lovns Bredning efter fortynding med vand fra Hjarbæk Fjord. 1.3 Udført udledning fra TO-9 Kaverne TO-9 blev fyldt med vand fra Hjarbæk Fjord i perioden fra december 2014 til maj Efter de nødvendige vedligeholdelsesarbejder var gennemført påbegyndtes tømning af kavernen (op til 120 m 3 /t mættet saltvand) den 14. juli Der blev udledt op til m 3 /t fortyndet saltvand til Lovns Bredning, med en maksimal salinitet på 28 psu. Udledningen blev afsluttet den 18. december En stiliseret fremstilling af vandindtag og udledning fremgår af Figur 1-2. Figuren er vedlagt i større udgave i bilag 1.

8 December 14 Januar 15 Februar 15 Marts 15 April 15 Maj 15 Juni 15 Juli 15 August 15 September 15 Oktober 15 November 15 December 15 Flow (m 3 /t) LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 5 Fyldning af kaverne To-9 med vand fra Hjarbæk Fjord Vedligeholdelsesarbejder i To-9 Udledning af fortyndet brine til Lovns Bredning Maksimal udledning 4000 m 3 /t Brakvand fra Hjarbæk Fjord anvendes til at fortynde den koncentrerede brine Fortyndet brine ledes ud i Lovns Bredning Brakvand fra Hjarbæk Fjord pumpes frem til gaslageret og ned i kaverne To-9 Figur 1-2 Stiliseret fremstilling af vandindtag og udledning under TO-9. En detaljeret oversigt over flow under vedligehold af TO-9 er præsenteret i bilag 1. Under udledning fra TO-9 har der af tekniske årsager været variationer i vandindtag og udledning som følge af vedligeholdelsesprojektet og lagerets drift. En detaljeret beskrivelse af disse hændelser findes i /14/. 1.4 Tidligere miljøovervågning Basisovervågning ( ) I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen blev det besluttet at foretage basisovervågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Dette blev gjort for at øge kendskabet til de marine forhold, samt etablere et sammenligningsgrundlag for fremtidige undersøgelser (en baseline ). Basisovervågning (baselinemonitering) forløb fra marts 2009 til december 2010 og inkluderede en række fysiske, kemiske og biologiske parametre: Vandkvalitet Plankton Bundfauna Fisk Glykoler og metaller i vandfase, sediment og muslinger En detaljeret beskrivelse af de samlede resultater findes i /8/. Relevante bearbejdede data vil blive præsenteret i denne rapport Miljøovervågning under pilotprojektet ( ) Energinet.dk fik i 2011 miljøgodkendelse /2/ og VVM-tilladelse /6/ til genudskylning af Ll. Torup gaslager. I miljøgodkendelsen er der bl.a. vilkår om indsamling af data fra både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord samt overvågning selve udledningen. Jf. VVM tilladelse /6/ er der udført overvågning af følgende parametre under pilotprojektet fra : Fysisk/kemiske parametre Metaller mv i vandfase, sediment og muslinger Pelagiske larver og æg, samt yngel Fisk En detaljeret beskrivelse af de samlede resultater findes i /9/. Relevante bearbejdede data vil blive præsenteret i denne rapport.

9 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 6 Jf. miljøgodkendelsen /2/ blev der gennemført kontinuerlig overvågning af mættet saltvand fra kavernen (ufortyndet brine), fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord og fortyndet brine, der udledes til Lovns Bredning. En beskrivelse af resultater for egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger under pilotprojektet findes i /5/ Basisovervågning 2015 Der er jf. VVM-tilladelse til fase 2 /7/ behov for at foretage nye undersøgelser af sediment og muslinger før udledningen i hovedprojektet påbegyndes. Disse er foretaget i januar-juni 2015, og er afrapporteret i /14/. 1.5 Miljøovervågning under TO-9 ( ) Energinet.dk fik i 2014 tillæg til miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til fase 2 (dvs. vedligehold af resten af kavernerne) for Ll. Torup gaslager /6/. Hovedprojektet er blevet indledt ved genudskylning af kaverne TO-9. Udledning fra TO-9 foregik i perioden fra 14. juli til 18. december Overvågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord (jf. VVM-tilladelse) Jf. VVM-tilladelse til fase 2 /7/ er det et vilkår, at der, i forbindelse med vedligehold på TO-9, foretages hyppig overvågning af miljøet i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Overvågningen i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord startede i juli 2015 og afsluttedes februar Overvågningen i fjorden inkluderer: Fysisk/kemiske parametre Væsentlige ioner Metaller i sediment og muslinger Data fra overvågning under udledning fra TO-9 præsenteres i denne rapport Egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger (jf. tillæg til miljøgodkendelse) Jf. Tillæg til miljøgodkendelse /4/ skal der gennemføres kontinuerlig overvågning af mættet saltvand fra kavernen (ufortyndet brine), fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord og fortyndet brine, der udledes til Lovns Bredning. Der er udført særskilt rapportering af egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger /15/. 1.6 Denne rapport Denne rapport omhandler de data, som er indsamlet iht. vilkårene i VVM-tilladelse til fase 2 /7/. Rapportens formål er at vurdere de indsamlede data i forhold til beskyttelsen iht. relevant miljølovgivning (fx habitatbekendtgørelsen og VVM-bekendtgørelsen), samt VVM-redegørelsen /1/og vurderinger efter Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse /11//12/. De indsamlede data vurderes endvidere i forhold til basisovervågning, pilotprojektovervågning og kravene til områderne i gældende relevante planer og bekendtgørelser.

10 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 7 2. METODE Parametre, metoder og stationer for overvågning fremgår af vilkår for VVM-tilladelse til fase 2 /7/ og præsenteres kort i dette afsnit. 2.1 Fysisk/kemiske forhold Vilkår Jf. VVM-tilladelsens /7/ vilkår 6: 6. Den løbende overvågning af de fysisk/kemiske forhold skal foretages hver måned i stationerne P7, P8, P12 og P13. Overvågningen skal indeholde målinger af vertikale profiler af salinitet, temperatur, ilt, turbiditet og flourescens som udtryk for mængden af planteplankton.[ ] Data er indsamlet som vertikale profiler, med en sonde som måler ned gennem vandsøjlen Stationer De fire stationer P7, P8, P12 og P13 i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er vist i Figur 2-1. Figur 2-1 Stationer benyttet til måling af fysisk/kemiske forhold, sediment samt udtagning af ioner i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord under udledning fra TO-9. Der er indhentet profilmålinger på fire stationer: P7, P8, P12 og P13.

11 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 8 Koordinater for de fire stationer fremgår af Tabel 2-1. Tabel 2-1 Koordinater for de fire stationer til prøvetagning Navn Longitude_x Latitude_y P P P P Prøvetagning Overvågning af fysisk/kemisk forhold blev iværksat juli 2015, og afsluttet november Prøvetagningen er foretaget i overensstemmelse med teknisk anvisning for marin overvågning /16/. Overvågning blev foretaget: 27/7, 20/8, 21/9, 25/10 og 23/11 (2015). Den anvendte CTD-FT (Conductivity, Temperature, dissolved Oxygen - Flourosence, Turbidity) sonde til monitering af fysisk/kemiske forhold i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord var af typen Seabird SBE 19plusV2 med applikationerne SBE 43 til profilmålinger af ilt og WETLabs ECO FLNTU til profilmålinger af fluorescens og turbiditet. Figur 2-2 Vertikale profiler af vandkvalitet måles med en sonde, som er midt i billedet (Foto: Fishlab) Sonde og applikationer er serviceret, rengjort, testet og vedligeholdt i henhold til producentens manual samt NOVANA teknisk anvisning. En beskrivelse af kalibreringen er givet i /17/ Analyse Resultater (data) er efter afsluttet vedligehold af TO-9 afrapporteret til Naturstyrelsen som STANDAT filer.

12 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Væsentlige ioner Vilkår Jf. VVM-tilladelsens /7/ vilkår 6: 6. [ ]Der skal analyseres for de væsentligste ioner, der udgør saliniteten på stationerne P7 og P13 i Lovns Bredning. De analyserede ioner skal være lig de ioner, der analyseres for efter vilkår 30 i miljøgodkendelsen. Ionerne skal være lig de ioner, der analyseres for efter tillæg til miljøgodkendelse /4/, dvs. Chlorid (Cl - ), Sulfat (SO 4 2- ), Calcium (Ca), Kalium (K), Magnesium (Mg) og Natrium (Na). Det fremgår ikke hvilken dybde prøverne skal taget. Det blev derfor i august 2015 præciseret af Naturstyrelsen at der skal udtages prøver i både toppen og bunden af vandsøjlen /18/. Det er i lighed med den måde prøverne blev taget på under pilotprojektet (TO-8) Stationer Der er indsamlet vandprøver på station P7 og P12 i Lovns Bredning, se Figur 2-1 og Tabel Prøvetagning Overvågning af væsentlige ioner blev iværksat juli 2015 og afsluttet november Overvågning blev foretaget: 27/7, 20/8, 21/9, 25/10 og 23/11 (2015). Prøvetagning er udført i overensstemmelse med teknisk anvisning /19/. Der er udtaget vandprøver med vandhenter i toppen (ca. ½ meters dybde) og ved bunden Analyse Prøverne er analyseret af Eurofins, som er et akkrediteret analyselaboratorium. Analyserne er udført for Cl -, SO 4 2-, Ca, K, Mg og Na. Figur 2-3 Prøverne analyseres hos Eurofins (Foto: Eurofins)

13 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Sediment Vilkår Jf. VVM-tilladelsens /7/ vilkår 7: 7. Overvågningen skal indeholde en ½ årlig bestemmelse af sedimentets indhold af Ag, Al, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Li, Ni, Pb og Zn. Der skal udtages dobbelte delprøver på de stationer som er anvendt i forbindelse med pilotprojektet (P7, P8, P12 og P13 på kort 2). Da der ikke tidligere er analyseret for Litium skal der udføres en prøvetagning før udledningen påbegyndes. Litium og Aluminium er tilføjet som normaliseringsparameter Stationer Sedimentprøver er indsamlet på fire stationer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord: P7, P8, P12 og P13, se Figur 2-1 og Tabel 2-1. Stationerne er de samme som blev benyttet i VVM baselinemonitering og pilotprojektovervågning Prøvetagning Prøvetagning af sediment blev udført en gang, i november 2015 (23/ ). Sedimentprøvetagning er udført efter gældende teknisk anvisning for prøvetagning til miljøfarlige stoffer i sediment /20/. Prøvetagning er foretaget med kajakhenter eller ved at en dykker har hentet prøven i et kajakrør. En prøve består af det øverste segment (0-1 cm) fra mindst tre uafhængige sedimentkerner. Der er udtaget to prøver af sediment på hver af de fire stationer Tabel 2-2 Information om prøvetagning af sediment (noteret jf. teknisk anvisning) Stationsnummer og navn Position fastlagt med GPS (WGS 84) Tidspunkt (til SEABIRD) Ll. Torup st. P7 Ll. Torup st. P8 Ll. Torup st. P12 Ll. Torup st. P13 Longitude x: , Latitude y: / kl 13:00 Longitude x: , Latitude y: / kl 11:20 Longitude x: , Latitude y: / kl 10:50 Longitude x: , Latitude y: / kl 9:00 Vejrforhold (vindstyrke, temperatur og skyforhold, vindretning og bølgehøjde) 2-3 m/s S, skyet, 2 grader C, bølgehøjde = 5 cm 4m-6 m/s, let skyet, 0 grader C, bølgehøjde = 10 cm 4-5 m/ s, let skyet, 0 grader C, bølgehøjde = cm 5-6 m/s, let skyet, -2 grader C, bølgehøjde = 30 cm Vanddybde (m) 8,0 m 6,1 m 3,5 m 5,5 m Saltholdighed ved bundvand Prøvetagere 23,5 PSU 21 PSU 10,2 PSU 23,5 PSU Jens Christensen, Kirsten Engell- Sørensen Jens Christensen, Kirsten Engell- Sørensen Jens Christensen, Kirsten Engell- Sørensen Jens Christensen, Kirsten Engell- Sørensen

14 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 11 Figur 2-4 Foto af sedimentkerne fra prøvetagning (Foto: Jonathan Carl) Analyse Analyse af metaller i sediment er udført af DCE for: Ag, Al, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Li, Ni, Pb og Zn. Analyserne er udført efter samme metoder som NOVANA, og med tilsvarende detektionsgrænser (gælder de akkrediterede metaller - Ag er ikke akkrediteret.). Analysen er foretaget akkrediteret ved DS 259 oplukning og ICP-MS (DS/ISO ) for Ag, Al, As, Cd, Cr, Cu, Li, Ni, Pb og Zn samt Flow Injection Mercury System for Hg. Resultater (data) er løbende indtastet i Naturstyrelsens database.

15 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Muslinger Vilkår Påbegyndelse af overvågning af muslinger før udledning fremgår af VVM-tilladelsens vilkår Muslingeprøver analyseres for: lipid, tørstof, Ag, As, B, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Sn, Sr, U, V og Zn. Endvidere skal længde og vægt samt observationer foretaget under dissekeringen om forekomst og størrelse af gonader noteres. 9. Før udledningen igangsættes, udtages følgende muslingeprøver: 3 delprøver på hver af stationerne P14, P2, K1 og K2. Prøverne udtages tre gange over en given tidsperiode. Muslingeprøverne udtages i to størrelsesklassser (30-40 og mm) med de samme størrelsesklasser repræsenteret på alle stationer, og med to delprøver af den lille størrelsesklasse og en delprøve bestående af den store størrelsesklasse. Dette program udføres kun én gang og vil udgøre referencen for alle de efterfølgende udskylninger. 10. Under hver udskylning udføres samme prøvetagningsprogram 1 gang om måneden, dog minimum 4 gange i løbet af udskylningsperioden. Der kan dog afviges fra dette hvis en udskylning mod forventning kan gennemføres på 2 måneder, i så fald er det tilstrækkeligt, at udføre 3 prøvetagninger. 11. Programmet udføres 1 gang tidligst 14 dage efter udskylningen er stoppet. Denne efterprøvetagning skal udføres på samme årstid som førprogrammet. Dvs. at hvis førprogrammet er udtaget i perioden april til juni skal efterprogrammet udtages i april til juni året efter. Førprogrammet henviser til de prøver der er taget inden udledningen fra TO-9 blev iværksat, og som udgør en baseline for vurderinger /9/ Stationer Der er indsamlet muslingeprøver på fire stationer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord: P2, P14, K1 og K2. P14 er den samme station som blev benyttet i VVM baselinemonitering og pilotprojekt overvågning. Placering af stationer er vist i Figur 2-5. Der er ikke angivet koordinater for afgrænsning af områderne i VVM-tilladelsen.

16 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 13 Figur 2-5 Stationer til prøvetagning af muslinger: Kontrolstationer (grønne, K1 og K2) og påvirkningsstationer (røde, P14 og et af de to områder ved P2 afhængig af hvor der er muslinger). Bemærk udløb fra renseanlæg (røde trekanter) til vandløb (blå streger) som skal undgås til kontrolstationer Prøvetagning Der er udført prøvetagning af muslinger fra juli-november 2015, og i februar Overvågning blev foretaget under udskylning: 27/7, 20/8, 21/9, 25/10 og 24/11 (2015). Prøvetagning efter udskylning er foretaget: 28/2 (2016). Prøvetagning er foretaget i overensstemmelse med teknisk anvisning for måling af metaller i muslinger /21/. Der er udtaget tre prøver på hver af de fire stationer. Muslingeprøverne er udtaget i to størrelsesklasser (30-40 og mm) med de samme størrelsesklasser repræsenteret på alle stationer, og med to delprøver af den lille størrelsesklasse og en delprøve bestående af den store størrelsesklasse.

17 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 14 Figur 2-6 Prøvetagning af muslinger i Lovns Bredning (Foto: Fishlab) Depurering og dissektion DCE har forestået depurering og dissektion af muslinger inkl. længde-vægt bestemmelse af bløddele og skaller. Muslingerne er depureret i filtreret vand ved samme temperatur som ved prøvetagningen. For at kunne beregne konditionsindeks skal sammenhængende længde, skalvægt og bløddelsvægt bestemmes. Skallængden er målt med skydelære. Vægt af hhv. tørret skal og bløddel samt observationer foretaget under dissekeringen om forekomst og størrelse af gonader (kønsorganer) er noteret. Figur 2-7 Foto af muslinger fra prøvetagning på fire stationer i Lovns Bredning Analyse Muslingeprøverne analyseres for lipider, tørstof, Ag, As, B, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Sn, Sr, U, V og Zn. DCE har forestået analyse af muslinger. Analysen er udført ved ICP-MS og FIMS eller AMA for Hg. Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, V og Zn er akkrediteret. B, Sr og U er ikke akkrediteret. Analyserne for akkrediterede metaller er udført efter samme metoder som NOVANA, og med tilsvarende detektionsgrænser. Resultater (data) er løbende indtastet i Naturstyrelsens database.

18 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT STATUS FOR OPFYLDELSE AF VILKÅR I VVM- TILLADELSE Tabel 3-1 opsummerer kort status for vilkårene i VVM-tilladelse til fase 2. For hver enkelt vilkår henvises desuden til det relevante afsnit i denne rapport. Tabel 3-1 Status for vilkår i VVM-tilladelse til fase 2 /7/. Vilkår Generelt 1 Energinet.dk skal gennemføre en løbende monitering til belysning af eventuelle konsekvenser i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning som følge af vandindtaget fra Hjarbæk Fjord og udledningen til Lovns Bredning 2 De anvendte analysemetoder og detektionsgrænser for stofferne skal følge de tekniske anvisninger for det nationale overvågningsprogram. Måle- og udtagningsprocedurer, kvalitetssikringsprocedurer og afrapporteringsprocedurer skal ligeledes følge de tekniske anvisninger for det nationale overvågningsprogram. 3 Ved problemer med overvågningsprogrammet, orienteres Naturstyrelsen uden forsinkelse. 4 Overvågningsprogrammet skal være igangsat, som fremgår af nedenstående. 5 Overvågningsprogrammet kan tages op til revision efter aftale med Naturstyrelsen, hvis der er en stabilitet i resultaterne, og de ikke viser en væsentlig påvirkning eller hvis der er så store udsving i målingerne, at der er behov for en tættere monitering, end der er lagt op til. Fysisk/kemiske forhold 6 Den løbende overvågning af de fysisk/kemiske forhold skal foretages hver måned i stationerne P7, P8, P12 og P13. Overvågningen skal indeholde målinger af vertikale profiler af salinitet, temperatur, ilt, turbiditet og fluorescens som udtryk for mængden af planteplankton. Der skal analyseres for de væsentligste ioner, der udgør saliniteten på stationerne P7 og P13 i Lovns Bredning. De analyserede ioner skal være lig de ioner, der analyseres for efter vilkår 30 i miljøgodkendelsen. Sediment 7 Overvågningen skal indeholde en ½ årlig bestemmelse af sedimentets indhold af Ag, Al, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Li, Ni, Pb og Zn. Der skal udtages dobbelte delprøver på de stationer som er anvendt i forbindelse med pilotprojektet (P7, P8, P12 og P13 på kort 2). Da der ikke tidligere er analyseret for Litium skal der udføres en prøvetagning før udledningen påbegyndes. Litium og Aluminium er tilføjet som normaliseringsparameter. Muslinger 8 Muslingeprøver analyseres for: lipid, tørstof, Ag, As, B, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Sn, Sr, U, V og Zn. Endvidere skal længde og vægt samt observationer foretaget under dissekeringen om forekomst og størrelse af gonader noteres. Status Energinet.dk har iværksat et overvågningsprogram for TO-9 med prøvetagning af juli 2015 til februar Tekniske anvisninger er så vidt muligt blevet fulgt. Se afsnit 2. Der har ikke været afvigelser fra overvågningsprogrammet. Se status for opstart nedenfor. Naturstyrelsen har ikke revideret overvågningsprogrammet under udledning fra TO-9. Der er foretaget løbende overvågning af fysisk/kemiske forhold, samt væsentlige ioner fra juli-november Resultater er præsenteret i afsnit 4.3 og 4.4. Der er foretaget prøvetagning af sediment i november Resultater er præsenteret i afsnit 4.5. Før udledningen blev iværksat blev der foretaget prøvetagning af sediment i maj Resultater er præsenteret i /14/. Muslingeprøver er analyseret hos DCE.

19 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 16 Vilkår 9 Før udledningen igangsættes, udtages følgende muslingeprøver: 3 delprøver på hver af stationerne P14, P2, K1 og K2. Prøverne udtages tre gange over en given tidsperiode. Muslingeprøverne udtages i to størrelsesklassser (30-40 og mm) med de samme størrelsesklasser repræsenteret på alle stationer, og med to delprøver af den lille størrelsesklasse og en delprøve bestående af den store størrelsesklasse. Dette program udføres kun én gang og vil udgøre referencen for alle de efterfølgende udskylninger. 10 Under hver udskylning udføres samme prøvetagningsprogram 1 gang om måneden, dog minimum 4 gange i løbet af udskylningsperioden. Der kan dog afviges fra dette hvis en udskylning mod forventning kan gennemføres på 2 måneder, i så fald er det tilstrækkeligt, at udføre 3 prøvetagninger. 11 Programmet udføres 1 gang tidligst 14 dage efter udskylningen er stoppet. Denne efterprøvetagning skal udføres på samme årstid som førprogrammet. Dvs. at hvis førprogrammet er udtaget i perioden april til juni skal efterprogrammet udtages i april til juni året efter. Generelt 12 Der skal ske en løbende afrapportering af data på Energinet.dks hjemmeside, og der skal en gang årligt afleveres en rapport til Naturstyrelsen, hvor de indsamlede data vurderes i forhold til førmålingerne og i henhold til kravene til områderne i de til en hver tid gældende relevante planer og bekendtgørelser. Data skal desuden afleveres digitalt i STANDAT format til Naturstyrelsen sammen med rapporten. Status Før udledningen blev iværksat blev der foretaget prøvetagning af muslinger i januar-juni Resultater er præsenteret i /14/. Der er foretaget prøvetagning af muslinger under udledning fra TO-9 fra juli-november Resultater er præsenteret i afsnit 4.6. Der er foretaget prøvetagning af muslinger efter udledning fra TO-9 i februar Resultater er præsenteret i afsnit 4.6. Data er løbende offentliggjort på projektets hjemmeside: Denne rapport udgør den årlige (sammenfaldende med afslutning af TO-9) afrapportering af data. 13 Overvågningen skal foretages i hele udskylningsperioden efter ovenstående vilkår og til et år efter at den sidste udskylning er foretaget. Jord- og grundvandforurening 14 Der skal foretages løbende vedligeholdelse og tilsyn med udskylningsanlægget, så der ikke sker spild til omgivelserne. 15 Der skal ved afgasningsbassiner være sikring mod nedsivning og en alarm for overløb eller nedsivning. Afrapportering 16 Der skal ske en løbende afrapportering af data på Energinet.dks hjemmeside, og der skal efter udskylningen af hver kaverne afleveres en rapport, hvor de indsamlede data vurderes i henhold til I Notat fra DCE 31. oktober 2014 Statistiske vurderinger i forbindelse med Ll. Torup overvågningsprogram. Den statistiske behandling af data skal vurderes af en af Naturstyrelsen godkendt rådgiver. Endvidere skal data vurderes i henhold til kravene i områderne i de til en hver tid gældende relevante planer og bekendtgørelser. Data skal desuden leveres digitalt i STANDAT-format til Naturstyrelsen sammen med rapporten. Data er leveret digitalt i STANDAT format, og indtastet i miljødatabasen. Denne rapport omhandler overvågning under udledning fra TO-9. Overvågning vil fortsætte under udskylning af de næste kaverner. Vilkår vedr. jord- og grundvandsforurening behandles ikke i dette dokument. Data er løbende offentliggjort på projektets hjemmeside: Denne rapport udgør den samlede afrapportering af data (sammenfaldende med årlig rapport), og indeholder statistisk behandling af data. Se afsnit 5.4 Data er leveret digitalt i STANDAT format, og indtastet i miljødatabasen.

20 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT RESULTATER FRA OVERVÅGNING (TO-9) 4.1 Prøvetagningsdatoer Tabel 3-1 angiver prøvetagningsdatoer for overvågningen under TO-9, opdelt på de forskellige grupper. Ud for hver enkelt dato angives information om vejrforhold. Der har ikke været isdække på prøvetagningsdatoer under udledning fra TO-9 Tabel 4-1 Angivelse af prøvetagningsdatoer for de forskellige parametre i overvågningsprogrammet i Lovns Bredning (LB) og Hjarbæk Fjord (HF) ifm. udledning fra TO-9, samt vejrforhold og isdække den pågældende dato. Dato (d/m/år) Prøvetagning Vejrforhold Evt. isdække 24/11/2015 Muslinger - 27/07/2015 Fysisk/kemiske forhold, ioner, sediment, muslinger 20/08/2015 Fysisk/kemiske forhold, ioner, sediment, muslinger 21/09/2015 Fysisk/kemiske forhold, ioner, sediment, muslinger 15/10/2015 Fysisk/kemiske forhold, ioner, sediment, muslinger 23/11/2015 Fysisk/kemiske forhold, ioner, sediment 2-4 m/s, overskyet, 15 C 6-8 m/s, sol, 18 C Svag vind, delvis skyet, 15 C 4-6 m/s, delvis skyet, 4-5 C 2-6 m/s, let skyet, -2-2 C 28/02/2016 Muslinger Klimatiske forhold De klimatiske forhold i området (solskinstimer, temperatur, nedbør og vind) beskrives på baggrund af data fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) som baggrundsviden for vurdering af eventuelle ændringer. Den nærmeste målestation ift. Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er Foulum, som ligger ca. 20 km sydøst for Virksund. Herfra er indhentet månedlige data for en række klimatiske parametre. De målte parametre blev sammenlignet med normal, som af DMI er defineret som perioden Nedenstående beskrivelse inkluderer data fra 2015, hvor der blev der udført basisovervågning 2015 og overvågning under udledning fra TO-9. Desuden beskrives isdække baseret på data fra Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) og Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut (SMHI) Sol Antallet af solskinstimer per måned er præsenteret i Figur 4-1. Normalen for solskinstimer varierer fra timer, med maksimalt antal timer i sommermånederne (juni - juli) og minimum antal timer i vinterhalvåret. Data fra 2015 fulgte samme mønster, men med mere solskin i april og august.

21 temperatur (oc) (timer) LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 18 Solskinstimer Normal ( ) J F M A M J J A S O N D måned Figur 4-1 Antallet af solskinstimer (timer) per måned under udledning fra TO-9 (2015), baseret på DMI data fra målestation i Foulum Lufttemperatur Den gennemsnitlige lufttemperatur er vist i Figur 4-2. Normalen for lufttemperatur varierer fra -0,2 15 C, med højest temperatur i sommermånederne (juni - juli), og lavest temperatur i vinterhalvåret. Data fra 2015 fulgte samme mønster, med en lidt varmere vinter og et koldere forår. Lufttemperatur, gennemsnit J F M A M J J A S O N D måned Normal ( ) 2015 Figur 4-2 Gennemsnitlig lufttemperatur ( C) per måned under udledning fra TO-9 (2015), baseret på DMI data fra målestation i Foulum Nedbør Den månedlige nedbør (sum) er vist i Figur 4-3. Normalen for nedbør varierer fra mm nedbør per måned, med mindst nedbør i foråret, og mest nedbør i sensommer og efterår. Der er relativt stor variation i nedbør fra år til år havde mere nedbør end normalen i maj og juni (94, 110 mm) samt november og december (151, 128 mm), men mindre nedbør end normalen i oktober (21 mm).

22 vind (m/s) nedbør (mm) LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Nedbør, sum J F M A M J J A S O N D måned Normal ( ) 2015 Figur 4-3 Summen af nedbør (mm) per måned under udledning fra TO-9 (2015), baseret på DMI data fra målestation i Foulum Vind For vind har DMI ikke defineret en normal. Gennemsnitlig månedlig vindhastighed fra 2015 er angivet i Figur 4-4. Den månedlige gennemsnitlige vindhastighed varierede typisk fra 3-6 m/s over året, med højeste værdier i forår og efter, og laveste værdier i sommermånederne. 7 Vind, gennemsnit J F M A M J J A S O N D måned Figur 4-4 Gennemsnitlig vindstyrke (m/s) per måned under udledning fra TO-9 (2015), baseret på DMI data fra målestation i Foulum Isdække Der har ikke været isdække for de enkelte prøvetagningsdatoer under TO-9 (Tabel 4-1), men der blev observeret isdække i januar Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) udarbejder årsrapporter for isdække i danske farvande. I VFKs opgørelse er Skive Fjord ved Lundøhage det nærmeste sted ved Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord som er opgjort.

23 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 20 Isdække ved Skive Fjord ved Lundøhage vises i Tabel 4-2. Koncentrationen af is angives med antal dage per kategori iflg. Østersøkoden, som har kategorier af isdække fra åbent vand med mindre end 10 % is til fastis. Kategorierne er gengivet nedenfor: 1 Åbent vand - mindre end 10 % 2 Spredt drivis - 10 til mindre end 40 % 3 Åben drivis - 40 til 60 % 4 Tæt drivis - 70 til 80 % 5 Meget tæt drivis % 6 Kompakt drivis, inklusive sammenfrosset drivis - koncentrationen 100% 7 Fastis med drivis udenfor 8 Fastis 9 Åben rende i meget tæt eller kompakt drivis eller rende langs fast iskant Tabel 4-2 Isdække ved Skive Fjord ved Lundøhage i vintrene Beskrivelse baseret på Værnsfælles Forsvarskommando (VFK). * Koncentrationen af is angives med antal dage per kategori iflg. Østersøkoden, som har kategorier af isdække fra åbent vand med mindre end 1/10 is til fastis. Koncentrationen af is i Skive Fjord ved Lundøhage Dage per isdækkekategori iflg. Østersøkoden* Vinter 2009/2010 /23/ Vinter 2010/2011 /24/ Vinter 2011/2012 /25/ Vinter 2012/2013 /26/ Vinter 2013/2014 /27/ Vinter 2014/2015 /28/ I alt 91 dage med is: 13 dage med åbent vand (mindre end 10 % is) 4 dage med spredt drivis (10-40 % is) 2 dage med åben drivis (40 60 % is) 7 dage med tæt drivis (70 80 % is) 18 dage med kompakt drivis (100 %) 47 dage med fastis I alt 106 dage med is: 22 dage med åben drivis (40 60 % is) 10 dage med tæt drivis (70 80 % is) 14 dage med kompakt drivis (100 %) 60 dage med fastis I alt 27 dage med is: 2 dage med åbent vand (mindre end 10 % is) 2 dage med åben drivis (40 60 % is) 8 dage med tæt drivis (70 80 % is) 15 dage med fastis I alt 60 dage med is: 2 dage med åbent vand (mindre end 10 % is) 19 dage med spredt drivis (10 40 %) 8 dage med åben drivis (40 60 %) 1 dag med meget tæt drivis ( % is) 30 dage med fastis I alt 5 dage med is: 2 dage med spredt drivis (10 40 %) 3 dage med åben drivis (40 60 %) Ingen dage med is. Som supplement til ovenstående vises i Tabel 4-3 figurer fra Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske institut (SMHI), der viser den maksimale udbredelse af havis i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Disse data for isdække /29/er opgjort på årsbasis (i modsætning til VFK, der opgør per vinter). Sammen med figurerne angives SMHI klassifikation af hver enkelt vinter.

24 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 21 Tabel 4-3 Overordnet beskrivelse af isvinter og maksimal isudbredelse i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord baseret på kort fra Sveriges meteorologiske undersøgelser (SMHI) /29/. Typen af vinter er karakteriseret på baggrund af antal dage med isdække, mens billederne viser maksimal isudbredelse. Overordnet beskrivelse samt maksimal isudbredelse 2008/09 Mild isvinter 2009/10 Svær isvinter Ingen isdække registreret i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. 2010/11 Svær isvinter 2011/12 Mild isvinter 2012/13 Mild isvinter 2013/14 Mild isvinter 2014/15 Mild isvinter Kategorier Ingen isdække registreret i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Ingen isdække registreret i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Ingen isdække registreret i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. fastis spredt drivis

25 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Fysisk/kemiske forhold Detaljerede figurer der viser hver enkelt vertikal profil for hver enkelt prøvetagning, er tilgængelig på projektovervågningens hjemmeside ( Konturplots for de fem parametre er vist for hver af de fire stationer i Bilag 2. I dette afsnit vises og beskrives konturplots for stationerne P7 nær udledningen, samt P8 ved vandindtaget Salinitet Der blev målt salinitet op til 28 psu. Der er udtalt variation mellem Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, med højest salinitet i Lovns Bredning. Minimum og maksimum for to stationer er gengivet i Tabel 4-4. Tabel 4-4 Intervaller for salinitet på station P7 i Lovns Bredning og P8 i Hjarbæk Fjord under udledning fra TO-9. Salinitet (psu) Station Top Bund P7 Lovns Bredning 13,0-17,9 22,5-27,8 P8 Hjarbæk Fjord 8,8-13,9 19,3-23,4 Den tidslige udvikling i salinitet på de to stationer P7 og P8 for perioden med udledning fra TO-9 (juli-november 2015) er vist i Figur 4-5. På begge stationer er der observeret haloklin (salinitets springlag). På station P7 i Lovns Bredning blev der observeret haloklin i hele perioden. Nær bunden blev der målt saliniteter på psu, mens der i overfladevandet blev målt fra psu. På station P8 i Hjarbæk Fjord blev der observeret en kraftig haloklin i hele perioden. Nær bunden blev der målt saliniteter på psu, mens der i overfladevandet blev målt fra 9-14 psu. Figur 4-5 Konturplots af salinitet (psu) på de to stationer P7 og P8, i perioden under udledning fra juli til december x-aksen viser måned og y-aksen viser dybde, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter.

26 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Temperatur Der blev målt temperaturer mellem 4-19 C, med lille variation mellem Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Minimum og maksimum for to stationer er vist i Tabel 4-5. Tabel 4-5 Intervaller for temperatur på station P7 i Lovns Bredning og P8 Hjarbæk Fjord under udledning fra TO-9. Temperatur ( C) Station Top Bund P7 Lovns Bredning 4,7-18,1 6,9-17,2 P8 Hjarbæk Fjord 3,9-18,9 3,9-17,9 Den tidslige udvikling i temperatur på de to stationer P7 og P8 for perioden med udledning fra TO-9 (juli-november 2015) er vist i Figur 4-6. Temperaturen afspejler generelt lufttemperaturen, med de højeste temperaturer om sommeren, og de laveste om vinteren. Vandsøjlen var generelt godt opblandet mht. temperatur, og der var ingen tydelig termoklin (temperatur springlag). Udviklingen i temperatur var til dels sammenfaldende på de to stationer igennem hele perioden. De højeste temperaturer blev målt i sensommeren (juli-august), hvor der blev målt vandtemperaturer omkring C, mens den laveste temperatur blev målt i december. Figur 4-6 Konturplots af temperatur ( C) på de to stationer P7 og P8, i perioden under udledning fra juli til november x-aksen viser måned og y-aksen viser dybde, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter.

27 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Iltforhold Der blev målt iltforhold varierende fra 0-11 mg/l svarende til en mætning på %. Minimum og maksimum for de to stationer er vist i Tabel 4-6. Tabel 4-6 Intervaller for iltkoncentration på station P7 i Lovns Bredning og P8 Hjarbæk Fjord under udledning fra TO-9. Iltkoncentration (mg/l) Station Top Bund P7 Lovns Bredning 5, ,7 P8 Hjarbæk Fjord 9,3-11,3 1,9-10,6 Den tidslige udvikling i iltforhold på de to stationer P7 og P8 for perioden med udledning fra TO-9 (juli-november 2015) er vist i Figur Udviklingen i iltforholdene var til dels sammenfaldende på de to stationer igennem perioden. Det laveste iltindhold blev i begge perioder målt i bundvandet, i sensommer og efterår. Iltsvind (hhv. <4 og <2 mg/l) forekom på begge stationer. Perioden med iltsvind var kortest på station P7 i Lovns Bredning og størst på station P8 i Hjarbæk Fjord. Det højeste iltindhold blev i begge perioder målt nær overfladen om vinteren (december), hvor der blev målt koncentrationer op til 11 mg/l. Figur 4-7 Konturplots af iltkoncentration (mg/l) på de to stationer P7 og P8, i perioden under udledning fra juli til november x-aksen viser måned og y-aksen viser dybde, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter.

28 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Turbiditet Turbiditet betegner en optisk værdi, der kan henføres til uklarhed. Turbiditet har således ikke noget med farven at gøre, men skyldes små partikler (kolloider) i vandet, der medfører, at lyset spredes. Vandets uklarhed angives i enheden NTU (nephelometric turbidity units). Der blev målt turbiditet fra 2-6 NTU. Minimum og maksimum for de to stationer P7 og P8 er vist i Tabel 4-7. Tabel 4-7 Intervaller for turbiditet på station P7 i Lovns Bredning og P8 Hjarbæk Fjord under udledning fra TO-9. Turbiditet (NTU) Station Top Bund P7 Lovns Bredning 3,2-4,6 1,9-5,5 P8 Hjarbæk Fjord 3,8-6,0 3,0-4,6 Den tidslige udvikling i turbiditet på de to stationer P7 og P8 for perioden med udledning fra TO-9 (juli-november 2015) er vist i Figur 4-8. Der var lille variation blandt stationerne, med en tendens til at turbiditeten var højest i sensommer. Figur 4-8 Konturplots af turbiditet (NTU) på de to stationer P7 og P8, i perioden under udledning fra juli til november x-aksen viser måned og y-aksen viser dybde, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. For at konvertere turbiditet fra NTU til en koncentration af suspenderet stof er det nødvendigt at korrigere for sted og tid. Forsøg udført af DMU viser en korrelationsfaktor fra NTU til mg/l på ca. 3 /39/. Feltundersøgelser foretaget i Østersøen viser en korrelationsfaktor mellem turbiditet (NTU) og koncentrationen af suspenderet (mg/l) omkring 2, med en del variation (upubliceret, Rambøll). Det vil sige, at værdien for turbiditet som en tommelfingerregel skal ganges med 2-3 for at omregne til en koncentration af suspenderet stof.

29 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Fluorescens Fluorescens er et udtryk for mængden af planteplankton. Der blev målt fluorescens fra 1 29,5 (fluorescens kalibreret enhed ~ µg chl/l). Minimum og maksimum for de fire fokusstationer er vist i Tabel 4-4. Der var udtalt variation mellem Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, med højest fluorescens på stationen i Hjarbæk Fjord. Tabel 4-8 Intervaller for fluorescens på de fire fokusstationer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Fluorescens (µg chl/l) Station Top Bund P7 Lovns Bredning 6,5-18,8 1,4-3,0 P8 Hjarbæk Fjord 7,2-29,5 6,1-11,9 Den tidslige udvikling i salinitet på de to stationer P7 og P8 for perioden med udledning fra TO-9 (juli-november 2015) er vist i Figur 4-9. Generelt var der i sommerhalvåret tendens til højere fluorescens, særligt i den øverste del af vandsøjlen. På station P7 i Lovns Bredning var der i lav fluorescens (<5 µg chl/l) nær bunden, og µg chl/l i overfladen. På station P8 i Hjarbæk Fjord blev der målt højere værdier med op til 29,5 µg chl/l i de øverste meter. Figur 4-9 Konturplots af fluorescens (µg chl/l) på de to stationer P7 og P8, i perioden under udledning fra juli til november x-aksen viser måned og y-aksen viser dybde, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. Prikket boks ved overfladen angiver periode med isdække.

30 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Væsentlige ioner Der blev hentet vandprøver hver måned fra juli til november 2015 (under udledning fra TO-9), som blev analyseret for væsentlige ioner. Resultaterne af prøverne er præsenteret i Tabel 4-9 og Tabel 4-10 for top og bund af vandsøjlen. Tabel 4-9 Koncentrationen af væsentlige ioner i vandfase på station P7 i Lovns Bredning under udledning fra TO-9. Vand P7 - Lovns Bredning Top/bund Element Enhed Udledning fra TO-9 Juli 2015 Aug 2015 Sept 2015 Okt 2015 Nov 2015 Chlorid (Cl - ) mg/l 9100/ / / / /12000 Sulfat (SO 4 2- ) mg/l 1200/ / / / /1800 Calcium (Ca) mg/l 210 & / / / /270 Kalium (K) mg/l 180/ / / / /260 Magnesium (Mg) mg/l 600/ / / / /910 Natrium (Na) mg/l 5400/ / / / /7600 Tabel 4-10 Koncentrationen af væsentlige ioner i vandfase på station P13 i Lovns Bredning under udledning fra TO-9. Vand P13 - Lovns Bredning Top/bund Element Enhed Udledning fra TO-9 Juli 2015 Aug 2015 Sept 2015 Okt 2015 Nov 2015 Chlorid (Cl - ) mg/l 9100/ / / / /13000 Sulfat (SO 4 2- ) mg/l 1800/ / / / /1800 Calcium (Ca) mg/l 300/ / / / /270 Kalium (K) mg/l 270/ / / / /270 Magnesium (Mg) mg/l 930/ / / / /920 Natrium (Na) mg/l 7700/ / / / /7800

31 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Sediment Der blev taget sedimentprøver en gang under udledning fra TO-9 (november 2015)og prøverne blev taget på i alt fire stationer. Prøverne blev analyseret for metaller (Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn), kulstof/toc, tørstof og glødetab hos DCE. Resultater under udledning fra TO-9 er vist i Tabel Tabel 4-11 Koncentrationen af metaller i sediment i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i november 2015 under udledning fra TO-9. Koncentrationer er angivet som et interval af to replikater. Sediment Hjarbæk Fjord Lovns Bredning Element Enhed P8 P12 P7 P13 Tørstof % 10,48-11,4 5,34-6,76 15,01-15,52 19,87-23,9 Glødetab mg/g ts 22,99-25,58 31,9-32,84 20,77-22,03 12,89-15,13 Kulstof, TOC mg/kg ts 10,71-14,52 12,4-13,27 7,52-9,08 5,78-6,99 Aluminium (Al) mg/kg ts Arsen (As) mg/kg ts 5,6-5,8 6,2-6,6 5,6-6,4 5,9-6,4 Bly (Pb) mg/kg ts 14,3-26,2 18,5-19,4 11,8-12, ,4 Cadmium (Cd) mg/kg ts 0,64-0,77 0,9-0,91 0,57-0,58 0,69-0,77 Chrom (Cr) mg/kg ts 18,6-19,1 28,2-28, ,3 34,3-34,4 Kobber (Cu) mg/kg ts 17,9-18,5 24,1-24,4 15,9-16,9 18,3-22 Kviksølv (Hg) mg/kg ts 0,074-0,099 0,091-0,093 0,04-0,043 0,088-0,096 Litium (Li) mg/kg ts 13,5-14,1 18,1-18,3 9,7-10, ,6 Nikkel (Ni) mg/kg ts 15,3-16,8 19, , ,3-21,1 Sølv (Ag) mg/kg ts 0,11-0,14 0,13-0,14 0,09 0,18 Zink (Zn) mg/kg ts 59,7-69,7 88, ,8-44,4 83,3-90,2 Resultaterne er desuden angivet i Figur 4-10, hvor den tidslige udvikling for hvert metal på hver enkelt station er præsenteret, sammen med måleusikkerhed. Metalkoncentrationen i sedimentet er endvidere vist i bilag 4, sammen med data fra basis- og pilotprojektovervågning.

32 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 29 Figur 4-10 Koncentration af metal i sediment på hver enkelt station, sammen med måleusikkerhed. Sort stjerne angiver at der ikke er målt koncentrationer over detektionsgrænsen. Figurerne er vist i større format i bilag 4, sammen med data fra basis- og pilotprojektovervågning. I forbindelse med denne rapport er der foretaget en normalisering til TOC-indhold, og til Aluminium. Værdier for indholdet af metaller i sediment, normaliseret til TOC, er vist i bilag 5 og Muslinger Der blev hentet muslinger hver måned fra juli til november 2015 (under udledningen fra TO-9) og i februar 2016 (efter udledning fra TO-9). Prøverne blev analyseret for metaller (Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn, Sr, Sn, Ba, U, V, B) samt længde, vægt, lipid og tørstof. Resultater fra de seks prøvetagninger er angivet som intervaller (for tre prøver, i størrelsesintervallet 30-40, og 40-50) i Tabel 4-12, Tabel 4-13, Tabel 4-14 og Tabel 4-15.

33 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 30 Tabel 4-12 Koncentrationen af metaller i muslinger på station P14 i Lovns Bredning under og efter udledning fra TO-9. Bemærk at der er præsenteret et interval (min-max) for de tre prøver, der er taget på hver station. Muslinger P14 - Lovns Bredning Under udledning fra TO-9 Efter Juli 2015 Aug 2015 Sept 2015 Okt 2015 Nov 2015 Feb 2016 Tørstof % 16,6-18,2 12,7-13,7 16,2-16,7 16,1-17,0 14,9-17,0 12,0-12,6 Lipid % TS 1,1-1,3 1,3-1,4 1,3-1,4 1,3-1,5 1,2-1,5 1,0-1,1 Arsen (As) mg/kg TS 4,3-4,7 5,7-6,3 6,5-6,8 5,2-5,6 6,4-6,7 8,5-9,7 Barium (Ba) mg/kg TS 0,8-0,9 0,8-0,9 0,9-1,0 0,5-0,6 0,5-0,5 0,5-0,9 Bly (Pb) mg/kg TS 0,3-0,5 0,2-0,2 0,2-0,2 0,2-0,3 0,2-0,2 0,4-2,1 Bor (B) mg/kg TS 13,4-14,9 16,7-17,7 4,3-4,5 10,4-11,1 2,4-2,5 2,4-2,9 Cadmium (Cd) mg/kg TS 0,4-0,4 0,6-0,7 0,7-0,8 0,6-0,8 0,5-0,6 0,8-1,0 Chrom (Cr) mg/kg TS 0,3-0,3 0,3-0,7 0,5-0,8 0,2-0,3 0,1-0,2 0,5-0,7 Kobber (Cu) mg/kg TS 3,5-3,8 3,9-4,1 4,3-4,8 4,7-5,3 4,6-4,9 6,5-8,1 Kviksølv (Hg) mg/kg TS 0,05-0,05 0,08-0,10 0,06-0,06 0,05-0,06 0,05-0,05 0,12-0,15 Nikkel (Ni) mg/kg TS 1,2-1,3 1,0-1,2 1,4-1,8 1,0-1,1 1,0-1,1 1,6-1,8 Strontium (Sr) mg/kg TS 14,7-23,9 18,2-19,3 24,5-26,1 19,2-21,0 17,5-18,7 22,2-28,8 Sølv (Ag) mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 0,02-0,03 <0,1 <0,1 Tin (Sn) mg/kg TS 0,09-<0,1 <0,1 <0,1 0,02-0,09 <0,1 <0,1-0,23 Uran (U) mg/kg TS <0,1 0,1-0,11 0,15-0,18 0,08-0,09 0,08-0,09 0,15-0,18 Vanadium (V) mg/kg TS 0,3-0,3 0,3-0,3 0,4-0,5 0,3-0,3 0,3-0,3 0,5-0,6 Zink (Zn) mg/kg TS Tabel 4-13 Koncentrationen af metaller i muslinger på station P2 i Lovns Bredning under og efter udledning fra TO-9. Bemærk at der er præsenteret et interval (min-max) for de tre prøver, der er taget på hver station. Muslinger P2 - Lovns Bredning Under udledning fra TO-9 Efter Juli 2015 Aug 2015 Sept 2015 Okt 2015 Nov 2015 Feb 2016 Tørstof % 15,3-17,2 15,0-16,3 14,3-14,6 14,1-14,5 11,1-12,4 11,3-12,5 Lipid % TS 1,1-1,1 1,1-1,2 1,1-1,2 1,2-1,3 0,9-1,0 0,9-1,0 Arsen (As) mg/kg TS 4,5-5,8 5,2-5,5 6,6-7,2 6,2-6,7 10,0-11,0 8,9-9,6 Barium (Ba) mg/kg TS 1,0-1,1 0,6-0,8 1,0-1,1 0,9-1,0 0,7-1,0 0,6-0,7 Bly (Pb) mg/kg TS 0,3-0,3 0,1-0,2 0,2-0,2 0,2-0,3 0,4-0,5 0,4-0,5 Bor (B) mg/kg TS 13,8-14,4 19,1-20,3 3,8-4,0 11,9-12,9 2,5-3,0 2,3-2,6 Cadmium (Cd) mg/kg TS 0,8-0,9 0,8-1,0 1,0-1,0 0,8-0,9 0,9-1,0 0,9-1,0 Chrom (Cr) mg/kg TS 0,3-0,4 0,3-0,7 0,5-0,7 0,4-1,6 0,6-1,9 0,6-1,0 Kobber (Cu) mg/kg TS 5,1-5,7 3,7-4,5 5,4-5,8 4,8-5,3 6,4-8,7 6,4-7,3 Kviksølv (Hg) mg/kg TS 0,05-0,06 0,06-0,08 0,06-0,09 0,06-0,07 0,07-0,08 0,11-0,12 Nikkel (Ni) mg/kg TS 1,5-1,7 0,8-0,9 1,3-1,6 1,3-2,0 2,1-2,7 1,6-1,9 Strontium (Sr) mg/kg TS 18,3-18,8 21,5-23,1 23,9-29,2 25,2-29,4 22,8-30,7 19,5-25,2 Sølv (Ag) mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Tin (Sn) mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 Uran (U) mg/kg TS 0,10-0,11 0,09-<0,1 0,13-0,17 0,10-0,11 0,15-0,18 0,15-0,16 Vanadium (V) mg/kg TS 0,4-0,4 0,2-0,3 0,4-0,5 0,4-0,4 0,5-0,6 0,5-0,6 Zink (Zn) mg/kg TS

34 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 31 Tabel 4-14 Koncentrationen af metaller i muslinger på station K1 i Lovns Bredning under og efter udledning fra TO-9. Bemærk at der er præsenteret et interval (min-max) for de tre prøver, der er taget på hver station. Muslinger K1 - Lovns Bredning Under udledning fra TO-9 Efter Juli 2015 Aug 2015 Sept 2015 Okt 2015 Nov 2015 Feb 2016 Tørstof % 14,3-15,3 10,8-12,5 10,1-10,5 11,6-15,4 8,7-11,0 12,1-13,3 Lipid % TS 1,0-1,1 0,8-0,9 0,8-1,0 1,0-1,2 0,7-0,9 1,0-1,0 Arsen (As) mg/kg TS 6,5-7,4 8,0-8,6 10,3-10,9 8,6-9,3 13,6-14,8 12,5-14,1 Barium (Ba) mg/kg TS 0,7-1,4 0,6-0,8 1,6-1,7 0,9-1,2 0,9-1,5 0,8-0,9 Bly (Pb) mg/kg TS 0,2-0,4 0,1-0,1 0,2-0,3 0,1-0,1 0,1-0,2 0,2-0,6 Bor (B) mg/kg TS 12,7-13,4 15,6-16,6 3,8-4,5 13,7-16,2 4,2-4,4 2,5-2,7 Cadmium (Cd) mg/kg TS 0,7-0,8 1,0-1,1 1,2-1,2 1,0-1,3 1,2-1,8 1,0-1,2 Chrom (Cr) mg/kg TS 0,5-1,2 0,3-0,4 0,8-1,7 0,6-1,7 0,9-2,1 0,9-1,2 Kobber (Cu) mg/kg TS 5,0-5,9 6,0-6,3 7,3-8,4 5,9-6,9 8,2-10,4 8,6-9,8 Kviksølv (Hg) mg/kg TS 0,08-0,09 0,12-0,13 0,12-0,16 0,12-0,17 0,15-0,19 0,13-0,14 Nikkel (Ni) mg/kg TS 1,4-2,2 0,8-1,0 2,0-2,5 1,4-2,1 2,8-3,6 2,3-2,5 Strontium (Sr) mg/kg TS 18,2-18,4 19,9-23,3 38,2-47,2 32,9-36,1 30,7-44,9 23,2-25,9 Sølv (Ag) mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 0,06 <0,1 <0,1 Tin (Sn) mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1-0,17 0,01-0,11 <0,1 0,2-0,2 Uran (U) mg/kg TS 0,24-0,28 0,15-0,18 0,25-0,30 0,17-0,19 0,27-0,34 0,18-0,25 Vanadium (V) mg/kg TS 0,3-0,4 0,5-0,5 0,8-0,8 0,5-0,6 0,7-0,9 0,7-0,8 Zink (Zn) mg/kg TS Tabel 4-15 Koncentrationen af metaller i muslinger på station K2 i Lovns Bredning under og efter udledning fra TO-9. Bemærk at der er præsenteret et interval (min-max) for de tre prøver, der er taget på hver station. Muslinger K2 - Lovns Bredning Under udledning fra TO-9 Efter Juli 2015 Aug 2015 Sept 2015 Okt 2015 Nov 2015 Feb 2016 Tørstof % 15,8-17,9 15,8-17,2 17,6-19,4 17,4-20,1 15,8-16,6 14,8-15,7 Lipid % TS 1,1-1,2 1,4-1,6 1,4-1,6 1,4-1,6 1,1-1,2 1,0-1,1 Arsen (As) mg/kg TS 9,5-10,9 9,8-11,8 9,5-11,4 10,2-10,4 10,5-13,0 13,4-16,1 Barium (Ba) mg/kg TS 1,0-1,4 0,5-0,8 0,6-1,1 0,6-0,8 0,6-0,8 0,6-0,7 Bly (Pb) mg/kg TS 0,4-0,4 0,1-0,1 0,1-0,2 0,2-0,2 0,1-0,1 0,2-0,3 Bor (B) mg/kg TS 15,7-17,0 17,0-21,4 4,0-4,6 10,9-12,1 3,6-4,2 2,6-3,1 Cadmium (Cd) mg/kg TS 0,4-0,5 0,5-0,5 0,5-0,6 0,4-0,5 0,5-0,7 0,6-0,7 Chrom (Cr) mg/kg TS 0,3-0,5 0,2-1,0 0,6-1,3 0,2-1,3 0,3-0,3 0,6-1,9 Kobber (Cu) mg/kg TS 5,5-5,8 4,7-5,2 5,4-6,2 5,8-6,7 6,4-7,2 6,8-7,4 Kviksølv (Hg) mg/kg TS 0,07-0,08 0,07-0,08 0,06-0,08 0,06-0,07 0,06-0,07 0,09-0,11 Nikkel (Ni) mg/kg TS 1,6-2,1 0,8-1,3 1,3-2,0 1,3-2,0 1,9-2,5 1,8-2,9 Strontium (Sr) mg/kg TS 20,3-21,9 18,5-22,8 22,8-25,5 16,7-23,4 24,9-28,2 22,9-24,8 Sølv (Ag) mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 0,04-0,05 <0,1 <0,1 Tin (Sn) mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 0,01-0,03 <0,1-0,1 <0,1-0,3 Uran (U) mg/kg TS 0,15-0,20 0,09-0,12 0,13-0,16 0,1-0,11 0,14-0,18 0,15-0,19 Vanadium (V) mg/kg TS 0,3-0,4 0,2-0,3 0,3-0,4 0,3-0,4 0,5-0,6 0,6-0,6 Zink (Zn) mg/kg TS

35 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 32 Resultaterne er desuden angivet i Figur 4-11, hvor den tidslige udvikling for hvert metal er præsenteret som gennemsnit per prøvetagning for hver station (dvs. et gennemsnit af de tre prøver). Figurerne er ligeledes vist i bilag 7 i større format. Figur 4-11 Koncentration af metal i muslinger på hver enkelt station, angivet som et gennemsnit per prøvetagning. Bemærk at blåskala viser prøvetagning under udskylning, mens gul viser prøvetagning efter udskylning. Sort stjerne angiver at der ikke er målt koncentrationer over detektionsgrænsen. Figurerne er vist i større format i bilag 7.

36 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT VURDERING AF DATA (TO-9) Data fra TO-9 vurderes i dette afsnit i forhold til data fra basisovervågningen ( ), pilotprojektovervågning ( ). Kravene til områderne i gældende, relevante planer og bekendtgørelser gennemgås og internationale kriterier inddrages hvor relevant. De gældende planer og bekendtgørelser, som er relevante for afrapportering, er identificeret og behandlet under hver enkelt parameter. 5.1 Klimatiske forhold Klimatiske data er præsenteret i afsnit 4.2. Isdække har stor betydning for de marine forhold, da isdække begrænser udvekslingen mellem luft (atmosfære) og vand, fx ift. lysindstråling og ilt. Desuden udgør isdækket et låg på vandmasserne sådan, at det forhindrer vinden i at blande vandmasserne. Det betyder, at lagdelingen vil være kraftigere, og at der er mindre energi til rådighed til at blande ilt ned i bundvandet, og dermed at ilttilførsel til bundvand vil være reduceret. Der har ikke været isdække under perioden, hvor udledning fra TO-9 fandt sted. 5.2 Fysisk/kemiske forhold Der er i afsnit 4.3 og bilag 2 præsenteret konturplots, der viser den tidslige og rumlige udvikling for salinitet, temperatur, iltindhold, fluorescens og turbiditet. I bilag 3 vises figurer over den tidslige udvikling af salinitet, temperatur, iltindhold, fluorescens og turbiditet for stationerne P7 og P8. Hvert plot indeholder data for både basisovervågning ( ), pilotprojektovervågning ( ) samt udledning fra TO-9 (2015). Der præsenteres plots af den tidslige udvikling i top (gennemsnit for den øverste meter) og bund (dybeste måling) Vurdering af salinitet og lagdeling I VVM-processen blev det undersøgt, hvorvidt udledningen af salt ville bidrage til en styrkelse af lagdelingen og dermed ligeledes til en forringelse af iltforholdene. Iltforholdene i bundlaget er bestemt af en række faktorer, herunder: Lokalt iltforbrug, der typisk ses ved nedbrydning af organisk stof. Lokal iltproduktion, pga. produktion fra bundplanter hvis der er tilstrækkeligt med lys. Temperatur-lagdeling (termoklin), der hovedsageligt er bestemt af balancen mellem solindstråling og overfladeafkøling, samt i mindre grad transport af vandmasser. Salinitet-lagdeling (haloklin), der er bestemt af en balance mellem indstrømmende havvand fra Vesterhavet og afstrømning af ferskvand fra land. Desuden kan udledningen fra Ll. Torup bidrage. Vind/omrøring, der medvirker til at blande ilt ind i overfladevandet og til at blande iltrigt overfladevand ned i vandsøjlen. Som beskrevet i VVM-redegørelsen /1/ kan en ændret lagdeling betyde en ændret risiko for iltsvind, som dog primært er afhængig af vind og temperatur. Iltsvind forekommer som regel i sensommeren, hvor perioder med lidt vind og stille vand samt høj temperatur og lysindstråling kan resultere i kraftigst udbredelse af iltsvind. Lagdeling (haloklin) er modelleret /1/, og det er for pilotprojektet (udledning på max 28 psu, flow på 2000 m 3 /t) vurderet at:

37 Salinitet [psu] LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 34 Bundsaliniteten øges med 0,1-0,4 psu i umiddelbar nærhed af udledningen (dvs. P7 og P8) Overfladesaliniteten øges med 0,2-0,4 psu i nærområdet ved P7 og P8, mens overfladesaliniteten ved P1 øges med 0,1-0,2 psu. Hyppigheden af situationer med lagdeling ikke påvirkes. Ændringer i styrken af haloklin er så små, at der ikke vurderes at være ændret risiko for iltsvind. Under udledning fra TO-9 er der udledt max 28 psu, men med et flow på op til 4000 m 3 /t, jf. tillæg til miljøgodkendelse /4/. Dette afsnit er koncentreret om beskrivelse af salinitetetsforhold og lagdelingsforhold, da øvrige påvirkninger er afledt heraf. Afsnittet baserer sig på overvågning udført i juli-november Det bemærkes at datagrundlaget for overvågningen under udledning fra TO-9 kun består af 5 observationer for hver parameter, hvorfor datagrundlaget vurderes at være spinkelt Vurdering af bundsalinitetens udvikling På Figur 5-1 ses den tidslige udvikling af salinitet i bundvand på fokusstation P7. Der ses en svag tendens til, at bundsaliniteten falder henover foråret fra marts til maj/juni, imens den stiger resten af året. Denne tendens ses ligeledes under udskylningen af TO-9, men der sker dog et fald i bundsalinitet for dennes sidste måling. Dette vurderes ikke at være et udtryk for at udledningen påvirker saliniteten i nedadgående retning, men mere et udtryk for at der ikke kan påvises nogen effekt. Den højeste observerede salinitet på P7 er 29,3 psu og ses under basisovervågningen. Den højeste salinitet under udskylningen af TO-9 er 27,8 psu. 35 Salinitet, P7 bund Basisovervågning Pilotprojekt, indtag Pilotprojekt, udledning TO-9 0 Figur 5-1 Sæsonvariationen af salinitet i bundvand på fokusstation P7. Datagrundlaget omfatter udover målinger under TO-9-undskyldningen også data fra basisovervågning apr./2009 sep./2010 samt pilotprojektovervågning under vandindtag nov./2011 aug./2012 og vandudledning sep./2012 sep./2013.

38 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 35 Middelværdier for de målte saliniteter på stationerne P7 og P8 ses i Tabel 5-1. Værdierne er beregnet separat for hhv. basisovervågning, pilotprojektets indtag og udledning samt overvågning under udledning fra TO-9. Tabel 5-1 Middelværdier for bundsalinitet på alle stationer. Station Pilotprojekt Pilotprojekt TO-9 Basisovervågning Indtag Udledning Udledning P7 24,5 25,5 24,5 24,8 P8 20,2 19,1 19,8 21,4 Det ses, at der for undskyldning af TO-9 er observeret værdier på niveau med det observerede værdier under indtag til pilotprojektet og under basisovervågningen. Det er derfor ikke muligt at påvise en reel ændring i den målte bundsalinitet Vurdering af overfladesalinitetens udvikling På Figur 5-2 ses den tidslige udvikling af salinitet i overfladevand på fokusstation P7. Det er ikke muligt på baggrund af de målte data at erkende nogen sæsonvariation. De maksimale saliniteter er dog registret for oktober til december for både basisovervågningen og pilotprojektet. Saliniteten i overfladevandet har et større spænd end saliniteten i bundvandet. Overfladevandes salinitet spænder således over værdier på 2,2-25,4 psu, hvor bundvandets salinitet var begrænset til værdier på 18,9-29,3 psu. Der ses ligeledes en stor variabilitet i registreringerne over hele året. Dette tilskrives afstrømningen af ferskvand ud af Hjarbæk fjord, som påvirker overfladevandet kraftigere end bundvandet. Både overfladeafstrømningen via vandløb og den direkte nedbør på Hjarbæk Fjord er bestemt af meterlogiske forhold. Under undskyldning af TO-9 observeres ikke nogen forøgelse af overfladesaliniteten i P7. Tværtimod ses der er et fald i overfladesaliniteten, hvilket er atypisk set i forhold til de øvrige observationer for årstiden. Hjarbæk Fjord modtager vand fra et samlet opland på 1178 km² gennem bl.a. vandløbene Simmested Å, Skals Å, Fiskbæk Å og Jordbro Å /47/. En beregning af et vægtet gennemsnit af afstrømningen i disse fire vandløb viser, at afstrømningen i et gennemsnitsår er ca l/s, mens det hver andet år når under en afstrømning på 6600 l/s (meridian minimum) /49/. Sammenholdes dette med vandindtaget, ses det, at indtaget kun udgør en lille del af den samlede afstrømning.

39 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 36 Figur 5-2 Sæsonvariationen af salinitet i overfladevand på fokusstation P7. Figuren inkluderer basisovervågning apr./ sept./2010 samt pilotprojektovervågning under vandindtag nov./ aug./2012 og vandudledning sept./2012 sept./2013. Middelværdier for de målte saliniteter for stationerne P7 og P8 ses i Tabel 5-2. Værdierne er beregnet separat for hhv. basisovervågning, pilotprojektets indtag og udledning samt overvågning under udledning fra TO-9. Tabel 5-2 Middelværdier for overfladesaliniteten på alle stationer. Station Pilotprojekt Pilotprojekt TO-9 Basisovervågning Indtag Udledning Udledning P7 16,1 20,1 17,1 16,3 P8 9,6 9,0 9,2 11,1 Det er ikke muligt at påvise en ændring i den målte overfladesalinitet under udledningen fra TO- 9. Den svagt forøgede salinitet i Hjarbæk Fjord tilskrives afstrømnings forholdene som omtalt ovenfor Vurdering af lagdelingens hyppighed og styrke Der er foretaget en vurdering af lagdelingens styrke og hyppighed. Dette er gennemført på en måde, der er analog til VVM-redegørelsens præsentation af modelresultater. Differencen mellem saliniteten ved overfladen og ved bunden er bestemt for samhørende målinger. Den akkumulerede frekvens er beregnet for hver målestation. Resultaterne ses i Figur 5-3og Figur 5-4.

40 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT % Station P7 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Basisovervågning Pilotprojekt, indtag Pilotprojekt, udledning TO-9, udskylning Salinitetsforskel (Bund - Top) [psu] Figur 5-3 Akkumulerede frekvenser af salinitetslagdeling baseret på målinger ved station P7. Resultater for fokusstationen P7 ses på Figur 5-3. Under basisovervågningen er salinitetsforskellen i 50 % af prøverne større end 7,8 psu. Under udledning fra TO-9 er den tilsvarende værdi 8,1 psu. Det vil sige, at lagdelingen under udskylningen af TO-9 tilnærmelsesvis er på samme niveau som under basisovervågningen. Det skal i denne sammenhæng pointeres, at datagrundlaget for udledning fra TO-9 kun består af 5 værdier og er derfor spinkelt.

41 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 38 Figur 5-4 Akkumulerede frekvenser af salinitetslagdeling baseret på målinger ved station P8. Resultater for stationen P8 i Hjarbæk Fjord ses på Figur 5-4. Det ses, at der er en fordeling under udledning fra TO-9 svarende omtrent til det observerede i basisovervågningen, men der observeres dog en lidt mindre forekomst af kraftige lagdelinger på >11 psu under udskylningen af TO Vurdering af iltforhold I dette afsnit præsenteres og vurderes udelukkende data fra fokusstation P7, som ligger lidt nord for udledningen. Figur 5-5 viser sæsonvariationen af iltindholdet i bundvand på fokusstation P7. Figuren viser resultater af basisovervågning apr./2009 sept./2010, udskylningen af TO-9 samt pilotprojektovervågning under vandindtag nov./2011 aug./2012 og vandudledning sept./2012 sept./2013. Iltkoncentrationer lavere end 4 mg/l betragtes som moderat iltsvind, mens iltkoncentrationer lavere end 2 mg /l betragtes som kraftigt iltsvind. Målingerne for basisovervågningen viser, at der potentielt kan forekomme lavere iltindhold end 2 mg/l i perioden juni til september. Det ses, at der forekommer kraftigt iltsvind ved to af de fem målinger der er udført under udskylningen af TO-9. De to målinger udgør ikke en sammenhængende periode, men omkranses af observationer på 5,1-8,7 mg/l. Den ene observation med iltsvind forekommer dog i oktober, hvor der normalt ikke vil forekomme iltsvind og kan skyldes relativt lave vindhastigheder. DMIs ugeregistreringer viser, at der i perioden op til iltsvindshændelsen var registeret en gennemsnitlig vindhastighed på 4,1 m/s (uge 39-42), mens normalen er 5,1 m/s for både september og oktober (Region Midt- og Vestjylland).

42 Iltindhold [mg/l] LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Ilt, P7 bund 12 Basisovervågning Pilotprojekt, indtag Pilotprojekt, udledning TO Figur 5-5 Sæsonvariationen af iltindholdet i bundvand på fokusstation P7. Figuren inkluderer basisovervågning apr./ sept./2010, udskylningen af TO-9 samt pilotprojektovervågning under vandindtag nov./ aug./2012 og vandudledning sept./2012 sept./2013. Normalt betragtes iltkoncentrationer lavere end 4 mg /l som moderat iltsvind, imens iltkoncentrationer lavere end 2 mg ilt /l som egentlig iltsvind. Det skal påpeges, at den aktuelle iltkoncentration styres dels af iltforbruget forårsaget af eutrofiering og dels af geniltningen, der skyldes omrøring af vinden. Der vil således være en betydelig variation inden for året og fra år-til-år Vurdering af turbiditet I dette afsnit præsenteres og vurderes udelukkende data fra fokusstation P7, som ligger lidt nord for udledningen. Den tidslige udvikling i turbiditet (målt i NTU) er vist i Figur 5-6. For lettere at kunne identificere påvirkninger er overvågningsresultaterne afbilledet sæsonvis for hhv. basisovervågningen og pilotprojektets faser, samt for TO-9. Overvågningsresultaterne vil dog i praksis afhænge af naturlig variation over året (og mellem år) som er betragtelig i området.

43 Turbiditet [ntu] Turbiditet [ntu] LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Turbiditet, P7 overflade 10 Basisovervågning Pilotprojekt, indtag Pilotprojekt, udledning TO Turbiditet, P7 bund 10 Basisovervågning Pilotprojekt, indtag Pilotprojekt, udledning TO Figur 5-6 Den tidslige udvikling af turbiditet i overflade og bundvand på fokusstation P7. Den tidslige udvikling inkluderer basisovervågning og pilotprojektovervågning før og under udledning.

44 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 41 Det ses af figuren, at der som forventet - er en sæsonvariation og en år-til-år variation i turbiditet. Niveauet for turbiditet kan skyldes indhold af organisk stof (bl.a. alger), ophvirvlet suspenderet stof forårsaget af vind/bølger samt tilførsel af suspenderet stof fra udledningen eller oplandet. Turbiditeten er i bundlaget indledningsvist under udledning fra TO-9 på niveau med basisovervågningen, imens de sidste to værdier er lidt over eller tilsvarende udledningsperioden under pilotprojektet. I overfladevandet er turbiditeten indledningsvist på niveau med basisovervågningen, mens de sidste to værdier ligger lidt over. Dette kan evt. skyldes alger, hvilket også indikeres i observationerne for fluorescens, se Figur 5-7. Der vurderes således ikke, at være nogen direkte påvirkning af turbiditeten på station P7 i Lovns Bredning som følge af udskyldningen af TO Vurdering af fluorescens I dette afsnit præsenteres og vurderes udelukkende data fra fokusstation P7, som ligger lidt nord for udledningen. Den tidslige udvikling i biomassen af planteplankton (målt i fluorescens) er vist i Figur 5-7. For lettere at kunne identificere påvirkninger er overvågningsresultaterne afbilledet sæsonvis for hhv. basisovervågningen og pilotprojektets faser, samt for TO-9. Resultaterne vil dog i praksis afhænge af naturlig variation over året (og mellem år), som er betragtelig i området. Niveauet af fluorescens er knyttet til indholdet af alger eller anden biomasse. Det ses af figuren, at der som forventet - er en stor årlig variation i biomassen, både top og bund. De højeste niveauer af biomasse ses henover forår og sommer, hvilket er typisk for marine områder. Det ses desuden, at der er et højere niveau af planteplankton i overfladelaget end i bundlaget. Der kan ikke identificeres nogen påvirkning af fluorescensen i bundfladevandet under udledning fra TO-9. Der ses ikke forøgede værdier for bundvandet, hvor niveauet svarer til det, der er observeret under basisovervågningen. Fortyndingsvandet opnår ved blanding med kavernevandet en forøget densitet, hvilket medfører at udledt vand indlejres ved bunden. De lidt forhøjede værdier i overfladevandet i september og oktober vurderes derfor ikke at have nogen forbindelse til udledningen, men skyldes år-til-år variationer som beskrevet overfor. Det kan skyldes alger i den fotiske zone, hvilke understøttes af, at der også er observeret forøget turbiditet, se Figur 5-6. Der vurderes således ikke, at være nogen direkte påvirkning af fluorescensen på station P7 i Lovns Bredning som følge af udskylningen af TO-9.

45 Fluorescens [ftu] Fluorescens [ftu] LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Planteplankton, P7 overflade Basisovervågning Pilotprojekt, indtag Pilotprojekt, udledning TO Planteplankton, P7 bund Basisovervågning Pilotprojekt, indtag Pilotprojekt, udledning TO Figur 5-7 Den tidslige udvikling af biomassen af planteplankton (udtrykt som fluorescens) i overflade og bundvand på fokusstation P7. Den tidslige udvikling inkluderer basisovervågning og pilotprojektovervågning før og under udledning.

46 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Væsentlige ioner Der er foretaget analyse at væsentlige ioner i Lovns Bredning. Data er præsenteret i afsnit 4.4. I tillæg til miljøgodkendelse /4/ er der sat et vilkår om, at sammensætning af ioner i brine ikke må være væsentlig forskellig fra recipienten (Lovns Bredning). For at undersøge den relative sammensætning af ioner er andelen af K, Ca, Mg, Cl og SO4 sat i relation til natrium. Denne beregning er foretaget for ion-koncentrationer i prøver fra Lovns Bredning, i fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord og i den fortyndede brine (som udledes til Lovns Bredning). Resultater er præsenteret i Tabel 5-3. Tabel 5-3 Relativ sammensætning af ionerne K, Ca, Mg, Cl og SO 4 i Lovns Bredning, som mg/l og sat i relation til Na P7 (top og bund) P13 (top og bund) Lovns Bredning (P7 og P13, top og bund) Gennemsnit Mg/l Relativ % Gennemsnit Mg/l Relativ % Gennemsnit Mg/l Relativ % Chlorid ,3 Sulfat ,9 Calcium ,8 (Ca) Kalium (K) ,5 Magnesium (Mg) Natrium (Na) , ,0 For at undersøge den relative sammensætning af ioner er andelen af K, Ca, Mg, Cl og SO 4 sat i relation til natrium. Denne beregninger er desuden foretaget for ion-koncentrationer i fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord og i den fortyndede brine (som udledes til Lovns Bredning). Resultater er præsenteret i /15/. Ionsammensætningen fra salthorsten er en smule forskellig fra nutidens havvand i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Således er den relative andel af sulfat, magnesium, kalcium og kalium en smule lavere (en faktor 1-3) i den fortyndede brine end i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning set i forhold til natrium. Klorid ligger på samme niveau set i forhold til natrium. Resultaterne svarer til resultaterne for den tilsvarende analyse udført for TO-8, hvor der også blev foretaget en vurdering af den potentielle påvirkning af miljøet som følge af den lille variation af saltsammensætning /30/. Heri blev det vurderet, at den lille ændring i den relative ionsammensætning samlet set ikke vil have nogen betydende negativ effekt i recipienten. Da den beregnede faktor er på samme niveau som under TO-8 er det ligeledes vurderet, at den lille ændring i den relative ionsammensætning som følge af udledningen under TO-9 samlet set heller ikke vil have nogen betydende negativ effekt i recipienten.

47 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Sediment I forbindelse med pilotprojektovervågningen er der foretaget målinger af metaller i sedimentprøver fra Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Data er præsenteret i afsnit 4.5. Der er foretaget en statistisk vurdering af data, jf. vilkår i VVM-tilladelse til fase 2. Dette afsnit præsenterer endvidere resultaterne ift. VVM og tidligere overvågning, samt dansk lovgivning og internationale kriterier. Internationale kriterier fra OSPAR og SFT gengives nedenfor, da disse benyttes i det nationale overvågningsprogram NOVANA /36/ og ifm. implementering af havstrategidirektivet/37/ Statistisk vurdering af data Data er indsamlet efter et traditionelt 2 2 BACI faktorforsøg, hvor den ene faktor er før/under en given aktivitet (Before-After), som skal vurderes, og den anden faktor angiver henholdsvis et kontrol- og et påvirkningsområde (Control-Impact). Deraf kommer navnet BACI (Before-After- Control-Impact). Princippet bag BACI-designet er at undersøge, om ændringen mellem før- og efter-perioden er forskellig mellem kontrol- og påvirkningsområdet. Der er høj naturlig variation i indeholder af metaller i sediment, her kræver en påvisning af 20 % BACI effekt ca. 500 sedimentprøver, 50% ca. 200 sedimentprøver og 100% sedimentprøver /13/. Det gennemførte program indeholder væsentligt færre prøver (16 prøver i alt), men er medtaget som en kontrol. Metalkoncentrationerne i sedimentprøverne er først normaliseret til Litium (Li) i henhold til OSPARs anbefalinger. Til normaliseringen er anvendt en gennemsnitlig Li koncentration på 15 mg/kg TS. For den statistiske analyse af sedimentdata er metalkoncentrationerne (Y) logtransformeret, da variationerne i data vokser med koncentrationerne. Koncentrationen af sølv (Ag) i sedimentprøverne er ikke analyseret statistisk, da en stor del af prøverne viste koncentrationer under detektionsgrænsen. Analyserne er vist i Figur 5-8.

48 As koncentration (mg/kg TS) Cr koncentration (mg/kg TS) Ni koncentration (mg/kg TS) Pb koncentration (mg/kg TS) Hg koncentration (mg/kg TS) Cd koncentration (mg/kg TS) Zn koncentration (mg/kg TS) Cu koncentration (mg/kg TS) LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Control Impact P(BACI)= Control Impact P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Udskylning K1 0 Baseline Udskylning K1 Figur 5-8 Analyse af ændringer i metalkoncentrationer i sediment (normaliseret til Lithium) mellem baseline og udledning fra TO-9 for henholdsvis upåvirket (control) og påvirket (impact) områder ved Ll. Torup. Middelværdier med deres 95% konfidensgrænser er vist for de fire kombinationer af område og periode. Sandsynligheden for at der ikke er sket nogen relativ forskydning i metalkoncentrationerne (Pværdien for test af BACI-effekten) er angivet i hvert plot.

49 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 46 Metalkoncentrationer i sedimenter viste både stigende og faldende tendenser i påvirkningsområdet under udskylning i forhold til kontrolområdet. Den statistiske analyse tog ikke højde for tidslige variationer, som vil forøge den samlede tilfældige variation og dermed reducere styrken og signifikansen af de statistiske test. Endvidere er analysen baseret på et spinkelt datagrundlag, hvilket sammenholdt med størrelsen af de tilfældige variationer ikke gør det muligt at konkludere på den potentielle effekt af kaverneudskylningen for metalkoncentrationerne i sediment. Den fulde statistiske analyse er vedlagt rapporten som bilag Vurdering ift. dansk lovgivning (BEK 1070 og BEK 32) Bekendtgørelse 1070 /32/ indeholder miljøkvalitetskrav til indholdet af visse metaller i sediment. For vanadium og strontium er der fastsat et tilføjet miljøkvalitetskrav, som ikke gengives i denne sammenhæng da koncentrationen af vanadium og strontium ikke er målt i sediment. For sølv er der fastsat et generelt kvalitetskrav, som er vist i Tabel 5-4. Af relevans for dette projekt er desuden bekendtgørelse 32 /33/, vedr. klapning. Ifm. denne bekendtgørelse er der udarbejdet et nedre aktionsniveau, som er baseret på aktuelle kriterier med udgangspunkt i effektbaserede værdier og modificeret til nordiske/østersøforhold. Desuden indgår målinger fra danske farvande, administrativ praksis, de europæiske landes aktionsniveauer, samt øvrige landes og havkonventioners praksis og retningslinjer. Der er fastsat værdier for arsen, bly, cadmium, kobber, kviksølv, nikkel og zink, og disse er gengivet i Tabel 5-4. Både det generelle miljøkvalitetskrav for sølv, samt det nedre aktionsniveauet er fastsat ift. tørstof, og data fra Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord kan derfor sammenlignes direkte. På figurerne over den tidslige udvikling for hvert metal på hver enkelt station (Bilag 4) er det generelle miljøkvalitetskrav eller det nedre aktionsniveau angivet hvor relevant. Tabel 5-4 Interval af målinger af metaller i sediment under basisovervågning 2015og under udledning fra TO-9 samt generelt miljøkvalitetskrav (BEK 1070) og nedre aktionsniveau (VEJL 9702). TO-9 Basis 2015 BEK 1070 /32/ VEJL 9702 /33/ Parameter Enhed Udledning Før udledning Generelt Nedre aktionsniveau Nov 2015 Maj 2015 miljøkvalitetskrav Aluminium (Al) mg/kg ts Arsen (As) mg/kg ts 5,6-6,6 1,9-13,4-20 Bly (Pb) mg/kg ts 11,8-34,4 3,7-21,1-40 Cadmium (Cd) mg/kg ts 0,57-0,91 0,13-1,03-0,4 Chrom (Cr) mg/kg ts 12-34,4 6,2-29,7-50 Kobber (Cu) mg/kg ts 15,9-24,4 7,1-25,8-20 Kviksølv (Hg) mg/kg ts 0,04-0,099 0,024-0,108-0,25 Litium (Li) mg/kg ts 9,7-22,6 2,5-17,3 - - Nikkel (Ni) mg/kg ts 11,2-21,1 3,45-19,8-30 Sølv (Ag) mg/kg ts <0,09-<0,18 <0,02-<0, Zink (Zn) mg/kg ts 43,8-90,2 13,3-89,1-130 Et miljøkvalitetskrav er defineret som den koncentration af et bestemt stof, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet /32/. Ift. det generelle miljøkvalitetskrav for sølv, som er fastsat i BEK 1070, er der på intet tidspunkt under udledning fra TO-9 konstateret en overskridelse. Der var ligeledes ingen overskridelser af miljøkvalitetskrav for sølv under pilotprojektet /9/. Det nedre aktionsniveau jf. VEJL 9702 angiver en koncentration, som anses som et gennemsnitligt baggrundsniveau eller ubetydelige koncentrationer hvor der ikke forventes effekter på marine organismer /33/. Koncentrationerne for arsen, bly, chrom, kviksølv, nikkel og zink overskrider på intet tidspunkt det nedre aktionsniveau, og koncentrationer anses derfor som baggrundsniveau.

50 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 47 For cadmium og kobber er der registreret enkelte overskridelser af det nedre aktionsniveau under pilotprojektet. o Cadmium overskrider det nedre aktionsniveau i både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, baseret på målinger både før og under udledning. o Kobber overskrider det nedre aktionsniveau i både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, baseret på målinger efter udledning. For aluminium, litium og sølv er der ikke fast et nedre aktionsniveau. Der var overskridelser af nedre aktionsniveau for cadmium, chrom, kobber, kviksølv og nikkel under basis- og pilotprojektovervågning /9/. Det bemærkes, at udledningens indhold af cadmium og kobber har været under de fastsatte udlederkrav i tillæg til miljøgodkendelse /4/. Der er udført en statistisk analyse (BACI) af sedimentdata (bilag 8), som viser, at cadmium koncentrationer i påvirkningsområdet steg i forhold til kontrolområdet, mens koncentrationerne af kobber faldt i påvirkningsområdet i forhold til kontrolområdet. Det var dog ikke muligt at konkludere på den potentielle effekt af kaverneudskylningen for metalkoncentrationerne i sediment Vurdering ift. data fra VVM og tidligere overvågning I Tabel 5-5 og Tabel 5-6 opsummeres intervaller for de målte koncentrationer i hhv. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord for TO-9, og sammenlignes med baggrundsdata som blev indhentet ifm. VVM-redegørelsen /1/, basisovervågning /8/, overvågning under pilotprojekt /9/ samt basisovervågning 2015 /14/. Tabel 5-5 Sammenfatning af værdier målt i sediment i Lovns Bredning (interval fra stationerne P13 og P7), under TO-9 (2015), basisovervågning 2015, pilotprojektovervågning , basisovervågning samt baggrundsværdi angivet i VVM. For metaller angives koncentrationen i mg/kg tørstof. Lovns Bredning TO-9 Basis 2015 Pilotprojekt Basisovervågning Data fra Udledning Før udledning Udledning Før udledning VVM November Maj 2015 Februar Maj 2012 Maj , september 2013 Tørstof % 15,01-23,9 7,6-51,5 6, ,8 28,3 - Aluminium (Al) Arsen (As) Bly (Pb) Cadmium (Cd) Chrom (Cr) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) Litium (Li) Nikkel (Ni) Sølv (Ag) Zink (Zn) mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts ,6-6,4 7,7-12,6 4,3 9 4,2 12 4,2 6,9 6,1 11,8-34,4 9,7-22, ,6 15,1 13 0,58-0,77 0,5-0,85 0,4 0,9 0,4 0,6 0,4 0,5 0, ,4 16,8-29,7 5, ,7 13,2 9,1 15, ,3-23, ,4 10,6 7,5 0,04-0,096 0,078-0,108 <0,2 0,23 <0,1 0,04 0,06 0,03 9,7-22,6 10,1-17, ,2-21,1 12,5-19,8 8, ,8 11,4 11 (<)0,09- (<)0,05-0,46 <5 <1 - - (<)0,18 (<)0,09 43,8-90,2 49,5-83,

51 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 48 Tabel 5-6 Sammenfatning af værdier målt i sediment i Hjarbæk Fjord (interval fra stationerne P8 og P12), under TO-9 (2015), basisovervågning 2015, pilotprojektovervågning , basisovervågning samt baggrundsværdi angivet i VVM. For metaller angives koncentrationen i mg/kg tørstof. Aluminium (Al) Arsen (As) Bly (Pb) Cadmium (Cd) Chrom (Cr) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) Litium (Li) Nikkel (Ni) Sølv (Ag) Zink (Zn) mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts Hjarbæk Fjord TO Basis 2015 Pilotprojekt Basisovervågning Data fra VVM Udledning Før udledning Udledning Før udledning November Maj 2015 Februar Maj 2012 Maj , september 2013 Tørstof % 5,34-11,4 6,7-51 6, , ,6-6,6 1,9-13,4 5,3 13 8,9 14 0,7 10,4-14,3-26,2 3,7-14,2 8, , ,64-0,91 0,13-1,03 0,41 1,3 1,1 1,4 0,01 1,5 0,8 18,6-28,3 6,2-27, , ,9-24,4 7,1-25, ,8 29,6 21,3 0,074-0,099 0,024-0,096 13,5-18,3 2,5-15,2 15,3-20 3,45-18,2 <0,11- <0,14 <0,02- <0,09 59, ,3-89,1 <0,2 <0,1-0,4 0,16 0,19 0, ,3 22,6 23 <5 < Data fra TO-9, basisovervågning 2015, pilotprojektovervågning, basisovervågning ( ) og VVM er blevet sammenholdt. Det ses samlet, at de værdier som blev præsenteret i VVMredegørelsen generelt ligger på samme niveau som de målinger, der er foretaget før udledningen startede (maj 2010 og maj 2012). Baggrundsdata fra VVM anses dermed som repræsentative for området.

52 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Vurdering af data ift. NOVANA Der er indhentet NOVANA data fra Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord for perioden Gennemsnitsværdier og standardafvigelse er beregnet, og vist i Tabel 5-7 sammen med koncentrationer målt under TO-9. Tabel 5-7 Koncentration af metal i sediment, baseret på NOVANA data fra , samt koncentrationer målt under TO-9. I Lovns Bredning er der data fra stationerne LIM og LIM , mens der i Hjarbæk Fjord er data fra stationerne LIM og LIM Lovns Bredning Hjarbæk Fjord Parameter Enhed NOVANA Interval TO-9 NOVANA Interval TO-9 Gennmsnit (std afv) Gennmsnit (std afv) Arsen mg/kg ts 10,1 (1,8) 5,6-6,4 11,7 (2,7) 5,6-6,6 Bly mg/kg ts 21,3 (3,0) 11,8-34,4 19,1 (2,8) 14,3-26,2 Cadmium mg/kg ts 0,80 (0,10) 0,58-0,77 0,61 (0,39) 0,64-0,91 Chrom mg/kg ts 28,2 (5,1) 13-34,4 36,1 (7,5) 18,6-28,3 Kobber mg/kg ts 19,8 (1,1) 15, ,4 (2,3) 17,9-24,4 Kviksølv mg/kg ts 0,066 (0,008) 0,04-0,096 0,058 (0,009) 0,074-0,099 Nikkel mg/kg ts 19,1 (2,0) 11,2-21,1 21,2 (4,4) 15,3-20 Zink mg/kg ts 80,5 (13,4) 43,8-90,2 98,2 (9,1) 59,7-89 Det ses at værdierne målt under TO-9 generelt ligger på samme niveau som NOVANA målinger. En analyse af data fra NOVANA overvågningen for alle marine områder i Danmark perioden viste, at der i sediment hyppigst blev fundet overskridelse af baggrundsniveauer for cadmium og kviksølv, henholdsvis 45 % og 34 % af de undersøgte prøver. Der blev fundet overskridelse af det niveau, hvor der kan være en økotoksikologisk effekt i henholdsvis 6 % og 10 % af de undersøgte prøver /53/. Der blev ikke indsamlet sedimentprøver under NOVANA i 2014 /52/ Vurdering ift. OSPAR kriterier OSPAR har i forbindelse med en status for kvaliteten i Nordsøen i 2010 udarbejdet vurderingskriterier /38/. Det geografiske spænd hvortil disse kriterier er hele Nordatlanten. OSPAR har et generationsmål, som siger, at i 2020 skal alle miljøfarlige stoffer være på niveau med baggrundskoncentrationen. OSPARs kriterier for koncentrationen af metaller i sediment omfatter således to overgangskriterier /42/: BAC (background assessment criteria), angiver en lav koncentration under hvilken koncentrationen anses som baggrundsniveau. ERL (Effect low range, adapteret fra amerikanske retningslinjer), angiver et kriterium over hvilken der kan være en økotoksikologisk effekt OSPARs BAC kriterier er korrigeret i forhold til sedimentets indhold af aluminium (5 % Al). For basisovervågning 2015 og overvågning under udledning fra TO-9 er der målt aluminium, og data er korrigeret til 5% Al. OSPARs ERL kriterier er ikke normaliseret. I OSPAR regi foretages dog en tilsvarende normalisering til 5 % Al inden sammenligning med ERL /42/. Koncentrationer under TO-9 angives sammen med OSPARs kriterier i Tabel 5-8.

53 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 50 Tabel 5-8 Beregnet koncentrationen af metaller i sediment under TO-9, sammenholdt med OSPAR kriterier. Desuden angives status ift. OSPAR. Lovns Bredning (mg/kg TS, 5%Al) TO-9 Nov 2015 Hjarbæk Fjord (mg/kg TS, 5%Al) Lovns Bredning (mg/kg TS, 5%Al) Basis 2015 Maj 2015 Hjarbæk Fjord (mg/kg TS, 5%Al) OSPAR /43/ BAC ERL (mg/kg TS, 5% Al) Arsen (As) Bly (Pb) Cadmium (Cd) ,31 1,2 Chrom (Cr) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) 0,2-0,5 0,6-0,7 0,2-0,4 0,3-0,4 0,07 0,15 Litium (Li) Nikkel (Ni) Sølv (Ag) 0,4-1 * 1 * 0,2-0,3 * 0,3 * - - Zink (Zn) Miljøtilstand iflg. OSPAR *Korrektionen er baseret på detektionsgrænsen Koncentrationer af arsen og nikkel var i alle prøver under BAC, og anses dermed som baggrundsniveau. Koncentrationer af de andre metaller (Pb, Cd, Cu, Hg, Zn) i sediment er højere end OSPARs BAC og ERL kriterier i både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, på basis af data fra både basisovervågning 2015 og TO-9. En korrektion var ikke mulig for data fra pilotprojektovervågningen, da der ikke var målt aluminium indhold i sedimentet /9/ Vurdering ift. SFT - norske kriterier De norske miljømyndigheder (SFT, Statens Forurensningstilsyn) har fastsat kriterier for indholdet af metaller i sediment /35/. Der skelnes mellem fem kvalitetsklasser med klasse 1 svarende til baggrundstilstand, mens klasse 5 svarer til en meget dårlig tilstand (forurenet). De norske kriterier anvendes til vurdering af danske forhold siden 1998 ifm. det nationale overvågningsprogram NOVA/NOVANA /36/ samt senest ifm. implementering af havstrategidirektivet /37/. De norske referenceværdier normaliseret i forhold til organisk kulstofindhold. Normalisering er foretaget for værdierne i pilotprojektet. Koncentrationer under TO-9 er præsenteret sammen med SFT kriterier i Tabel 5-9. De SFT kategorier som de målte koncentrationer falder indenfor er skraveret med gråt.

54 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 51 Tabel 5-9 Klassificering af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord på baggrund af norske kriterier. De SFT kategorier som de målte koncentrationer falder indenfor er skraveret med gråt. *Koncentrationen af metaller i sediment er angivet normaliseret til 1 % TOC. TO-9 Nov Basis 2015 Maj 2015 SFT /35/ Lovns Bredning Lovns Bred- I II III IV V og Hjarning og Hjar- bæk Fjord bæk Fjord Baggrund God Moderat Dårlig Meget (mg/kg TS, (mg/kg TS, dårlig 1% TOC)* 1% TOC)* Aluminium (Al) Arsen (As) 0,5-1 1,1-2,2 < > Bly (Pb) 1,5-5,1 1,1-3,9 < > Cadmium (Cd) 0,1 0,1 <0,25 0,25 2,6 2, > Chrom (Cr) 1,5-5,4 2,3-5,3 < > Kobber (Cu) 1,4-3,2 2,1-6,6 < > Kviksølv (Hg) 0,01 0,01-0,02 <0,15 0,15 0,63 0,63 0,86 >1,6 0,86 1,6 Litium (Li) 1,1-3,5 1,2-3, Nikkel (Ni) 1,3-3,2 1,6-3,5 < > Sølv (Ag) 0,01-0,03 * 0,01-0,02 * Zink (Zn) 5,1-13,6 7,1-14,9 < *Korrektionen er baseret på detektionsgrænsen >4500 Baseret på data fra basisovervågning 2015 og TO-9 kan Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord på baggrund af normaliserede koncentrationer af metaller i sediment karakteriseres som værende i baggrundstilstand (tilstand I) i henhold til SFT-kriterierne. Det er den samme tilstand, som Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord blev karakteriseret som på baggrund af målinger under pilotprojektet /9/.

55 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Muslinger Metaller forekommer naturligt i havmiljøet i et baggrundsniveau. Ved forhøjede niveauer er alle tungmetaller skadelige for organismer i vandmiljøet. Cd og Hg er begge giftige i meget lave koncentrationer for de fleste former af liv og koncentreres bl.a. i leveren. Hverken Cd, Hg eller Pb har nogen kendt nyttevirkning i organismer. Ni, Cu og Zn er nødvendige mikro-næringsstoffer, dog har de snævre grænser mellem nytte- og skadevirkning. Muslinger anvendes som generel indikator for belastningen af metaller (og miljøfarlige stoffer) i havmiljøet, da de ophober metaller i forhold til vandkoncentrationer og typisk repræsenterer et integreret niveau for stationen over de sidste dage til måneder, afhængig af hvilket stof der måles. Flere udenlandske undersøgelser (opsummeret i /49/) har vist, at sæsonforskelle i metalkoncentrationer i muslinger kan være betydelige. Forhold som fødetilgængelighed og fysiologiske forskelle som reproduktiv status og sæsonmæssige forskelle i afstrømning/udvaskning fra oplandsområder kan have betydning. Derudover kan også faktorer som variationer i temperatur, salinitet og ilt-niveauer i et vist omfang også påvirke biotilgængeligheden af metaller i havmiljøet. Dette afsnit fokuserer på resultaterne fra udledning fra TO-9 ift. basisovervågning 2015, dansk lovgivning og internationale kriterier. Kriterier fra OSPAR og SFT gengives nedenfor, da disse benyttes i det nationale overvågningsprogram NOVANA /36/ og ifm. implementering af havstrategidirektivet/37/ Statistisk vurdering af data Data er indsamlet efter et traditionelt 2 2 BACI faktorforsøg, hvor den ene faktor er før/under en given aktivitet (Before-After), som skal vurderes, og den anden faktor angiver henholdsvis et kontrol- og et påvirkningsområde (Control-Impact). Deraf kommer navnet BACI (Before-After- Control-Impact). Princippet bag BACI-designet er at undersøge, om ændringen mellem før- og efter-perioden er forskellig mellem kontrol- og påvirkningsområdet. For BACI-effekt på 20 % kræves omkring 100 muslingeprøver, mens en BACI-effekt på 50 % kræver muslingeprøver. En BACI-effekt på 100 %, svarende til fordobling af koncentrationen, kræver muslingeprøver /13/. Såfremt forudsætningerne for disse analyser også gør sig gældende for data fra TO-9 (sammenlignelige varianser for de tilfældige variationer), vil en BACI-effekt på 20 % kunne detekteres med 80 % sandsynlighed. For den statistiske analyse af muslingedata er metalkoncentrationerne (Y) log-transformeret, da variationerne i data vokser med niveauet. Koncentrationerne af sølv (Ag) og tin (Sn) i muslinger er ikke analyseret statistisk, da en stor del af prøverne viste koncentrationer under detektionsgrænsen. Analyserne er vist i Figur 5-9.

56 Cr koncentration (mg/kg TS) As koncentration (mg/kg TS) Ni koncentration (mg/kg TS) Pb koncentration (mg/kg TS) Hg koncentration (mg/kg TS) Cd koncentration (mg/kg TS) Zn koncentration (mg/kg TS) Cu koncentration (mg/kg TS) LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Control Impact P(BACI)= Control Impact P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Udskylning K1 0 Baseline Udskylning K1

57 B koncentration (mg/kg TS) U koncentration (mg/kg TS) V koncentration (mg/kg TS) Sr koncentration (mg/kg TS) Ba koncentration (mg/kg TS) LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Control Impact P(BACI)= Control Impact P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Control Impact Udskylning K1 P(BACI)= Baseline Udskylning K Baseline Udskylning K1 Figur 5-9 Analyse af ændringer i metalkoncentrationer i muslinger mellem baseline og udledning fra TO- 9 for henholdsvis upåvirket (control) og påvirket (impact) områder ved Ll. Torup. Middelværdier med deres 95% konfidensgrænser er vist for de fire kombinationer af område og periode. Sandsynligheden for at der ikke er sket nogen relativ forskydning i metalkoncentrationerne (P-værdien for test af BACIeffekten) er angivet i hvert plot. På basis af /13/ være forventeligt, at der på basis af overvågningsprogrammet kunne detekteres en relativ ændring i koncentrationerne på 20 % med 80 % sikkerhed. Flere af metallerne udviser relative ændringer over 20 %, dog uden statistisk signifikans, hvilket skyldes en større tilfældig variation mellem prøverne end antaget i /13/. Koncentrationen for flere af de undersøgte metaller i muslinger steg relativt mere under udledning fra TO-9 i påvirkningsområdet sammenholdt med kontrolområdet. Disse sammenfaldende tendenser kunne indikere en generel effekt af udskylningen, men datamaterialet er for spinkelt til at kunne konkludere noget signifikant om disse effekter, på grund af en stor årstidsvariation. Den fulde statistiske analyse er vedlagt rapporten som bilag 8.

58 mg/kg muslingvådvægt mg/kg muslingvådvægt LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Vurdering ift. dansk miljøkvalitetskrav (BEK 1070/2015) Koncentrationen af grundstoffer i muslinger kan sammenlignes med miljøkvalitetskrav i Bekendtgørelse 1070/2015 /32/. Bekendtgørelsen fastsætter et generelt kvalitetskrav, som årligt eller periodespecifikt i gennemsnit skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod kroniske effekter. I BEK 1070 angives et kvalitetskrav for bor i muslinger på µg/kg vådvægt, og for kviksølv i muslinger på 20 µg/kg vådvægt. De målte koncentrationer af kviksølv og bor i muslinger er omregnet til vådvægt. Koncentrationerne er gengivet i Figur 5-10 og Figur Der er ingen overskridelse af de danske kvalitetskrav. Average of mg B/kgvv Station P2 P14 K2 K1 Dato Figur 5-10 Koncentration af bor (mg/kg vådvægt) i forhold til generelt miljøkvalitetskrav, der er vist med stiplet rød linje /32/. Bemærk at enheden for metaller er angivet i mg/kg vådvægt. Average of mg HG/kg vv Station 0,025 0,02 0,015 0,01 0,005 0 P2 P14 K2 K1 Dato Figur 5-11 Koncentration af kviksølv (mg/kg vådvægt) i forhold til generelt miljøkvalitetskrav, der er vist med stiplet rød linje /32/. Bemærk at enheden for metaller er angivet i mg/kg vådvægt. Det bemærkes, at udledningens indhold af bor og kviksølv har været under de fastsatte udlederkrav i tillæg til miljøgodkendelse /4/.

59 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Vurdering af data ift. NOVANA Der er indhentet NOVANA data fra muslinger i Lovns Bredning for perioden Gennemsnitsværdier er beregnet, og vist i Tabel 5-11 sammen med koncentrationer målt under TO-9. Tabel 5-10 Koncentration af metal i muslinger, baseret på NOVANA data fra , samt koncentrationer målt under TO-9. I Lovns Bredning er der data fra stationerne LIM , LIM og LIM Lovns Bredning NOVANA Udledning fra TO-9 Parameter Enhed Gennmsnit Efter udledning Udledning Feb 2016 Juli-Nov 2015 Arsen mg/kg ts 9,03 8,5-16,1 4,3-14,8 Bly mg/kg ts 0,89 0,24-2,1 0,09-0,50 Cadmium mg/kg ts 1,63 0,65-1,16 0,41-1,79 Chrom mg/kg ts 0,81 0,5-1,9 0,2-2,1 Kobber mg/kg ts 7,61 6,4-9,8 3,5-10,5 Kviksølv mg/kg ts 0,12 0,12-0,15 0,05-0,2 Nikkel mg/kg ts 2,64 1,6-2,9 0,8-3,6 Zink mg/kg ts 0, Det ses, at værdierne målt under TO-9 generelt ligger på samme niveau som NOVANA målinger. En samlet analyse af data fra NOVANA overvågningen indenfor perioden viste at i muslinger blev der fundet hyppigst overskridelse af baggrundsniveauet for zink og kobber, henholdsvis 95 % og 85 % /53/. NOVANA data for 2014 viste at koncentrationerne i sediment var under BAC, og dermed i baggrundskoncentration, i 62 % (kviksølv), 58 % (cadmium) og 71 % (bly) af prøverne /52/ Vurdering ift. EU fødevarekrav EU har fastsat fødevaregrænseværdi for indholdet af bly, cadmium og kviksølv i muslinger /41//42/. Fødevaregrænseværdien er fastsat i mg/kg vådvægt. De målte koncentrationer af bly, cadmium og kviksølv i muslinger er derfor omregnet til vådvægt, baseret på det målte tørstofindhold. Koncentrationerne er angivet i Tabel Tabel 5-11 Sammenfatning af værdier målt under TO-9 og basisovervågning (2015), pilotprojektovervågning ( ), basisovervågning (maj 2010) samt EU's fødevarekrav. Bemærk at enheden for metaller er angivet i mg/kg vådvægt. Bly (Pb) Cadmium (Cd) Kviksølv (Hg) mg/kg vv mg/kg vv mg/kg vv TO-9 Data fra P14, P2, K1 og K2 Efter udledning Feb ,440 0,140 0,018 Udledning Juli-Nov ,412 0,174 0,021 Basis 2015 Data fra P14, P2, K1 og K2 Før udledning Jan-Juni ,539 0,185 0,181-0,096-0,137-0,098-0,072-0,048-0,012-0,008-0,008-0,024 Pilotprojekt Data fra P14 Maj 2012, Februar 2013, September 2013 Basisovervågning Data fra P14 Maj 2010 EU fødevarekrav /41//42/ 0,069 0,32 0,030 1,5 0,096 0,11 0,14 1 0,012-0,022 0,011 1 Der er på intet tidspunkt målt værdier, som er over det EU fastsatte fødevarekriterium.

60 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Vurdering ift. OSPAR kriterier I OSPAR regi er der udviklet kriterier for vurdering af miljøtilstanden i Nordatlanten. OSPAR har et generationsmål, som siger, at i 2020 skal alle miljøfarlige stoffer være på niveau med baggrundskoncentrationen. OSPARs kriterier for koncentrationen af metaller i muslinger omfatter to overgangskriterier /42/: BAC (background assessment criteria), angiver et kriterium ved hvilken koncentrationen af metal anses at skifte fra baggrundsniveau til mulig påvirkning EC er EU's fødevaregrænse, som OSPAR benytter som et øvre kriterium over hvilket påvirkning på miljø og menneskers sundhed kan forekomme For metaller i muslinger benytter OSPAR følgende kategorisering af miljøtilstande /42/: Tabel 5-12 OSPAR kategorisering af miljøtilstand baseret på målinger af metaller i muslinger. RØD RAV Kriterier Koncentrationer er højere end EC (EU s fødevaregrænse). Koncentrationer er højere end BAC, men lavere end EC (EU s fødevaregrænse). Beskrivelse Status er uacceptabel. Koncentrationer er på et niveau der kan medføre signifikante negative påvirkninger på miljø og mennesker sundhed. Koncentrationer er lavere end EU fødevaregrænser, og over baggrundskoncentrationer. Risiko for forurening er ukendt. BLÅ Koncentrationer er under BAC. Status er acceptabel. Koncentrationer er tæt på baggrundsniveau De målte koncentrationer under basisovervågning 2015 samt under og efter udledning fra TO-9 angives sammen med OSPARs kriterier i Tabel Tabel 5-13 Sammenfatning af værdier målt under og efter udledning fra TO-9 samt 2015 basisovervågning i Lovns Bredning (P14, P2, K2, K1), samt internationale referencekriterier fra OSPAR. Kriterier og koncentrationer angives i mg/kg tørstof. Bly (Pb) Cadmium (Cd) Kviksølv (Hg) mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts Efter udledning Feb 2016 Lovns Bredning (P14, P2, K1 og K2) OSPAR vurderingskriterier /43/ TO-9 Basis 2015 BAC EC Udledning Juli-Nov 2015 Før udledning Jan-Juni ,24-2,1 0,09-0,50 0,06-0,51 1,3 7,5 0,65-1,16 0,41-1,79 0,23-1,12 0,96 5 0,10-0,15 0,05-0,19 0,05-0,16 0,09 2,5 Miljøtilstand iflg. OSPAR Som det også blev beskrevet i afsnit er der på intet tidspunkt målt koncentrationer der overstiger EU's fødevaregrænse (EC). Der er dermed ikke risiko for signifikante, negative påvirkninger på miljø og menneskers sundhed. Lovns Bredning blev på basis af metaller i muslinger under basisovervågning 2010 og pilotprojektet (station P14) karakteriseret som miljøtilstand blå (acceptabel miljøstatus) for bly og cadmium, og miljøtilstand rav (ukendt miljøstatus) for kviksølv /9/. For cadmium er ingen koncentrationer højere end BAC, hverken før, under eller efter udledning fra TO-9, og Lovns Bredning kan på den baggrund karakteriseres med en acceptabel miljøstatus hvor koncentrationer er tæt på baggrundsniveau. Lovns Bredning blev ligeledes karakteriseret som acceptabel miljøstatus på basis af cadmium i muslinger under basisovervågning 2010 og pilotprojektet (station P14) /9/.

61 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 58 For kviksølv overskrider enkelte målinger BAC, både før, under og efter udledning fra TO-9. Dermed karakteriseres miljøtilstanden på baggrund af som rav, hvor koncentrationer er lavere end EU fødevaregrænser, men over baggrundskoncentrationer. Risiko for forurening er ukendt for denne miljøtilstand. Lovns Bredning blev ligeledes karakteriseret som miljøtilstand rav (ukendt miljøstatus) på basis af kviksølv i muslinger under basisovervågning 2010 og pilotprojektet (station P14) /9/. For bly overskrider ét replikat af en enkelt måling efter udledning BAC. Dermed karakteriseres miljøtilstanden på baggrund af kviksølv og bly som rav, hvor koncentrationer er lavere end EU fødevaregrænser, men over baggrundskoncentrationer. Risiko for forurening er ukendt for denne miljøtilstand. Det ene replikat der overskrider BAC er fra station P14 fra februar 2015, station P14. De to andre replikater fra denne dato er målt til 0,3 og 0,5 mg/kg TS, og er dermed langt lavere. Hvis det ene replikat udelades, er alle målinger under BAC, og Lovns Bredning karakteriseres som blå (acceptabel miljøstatus). Lovns Bredning blev karakteriseret som miljøtilstand blå (acceptabel miljøstatus) på basis af bly i muslinger under basisovervågning 2010 og pilotprojektet (station P14) /9/ Vurdering ift. SFT norske kriterier De norske miljømyndigheder (Statens Forurensningstilsyn, SFT) har fastsat kriterier for indholdet af metaller i muslinger /40/. Der skelnes mellem fem kvalitetsklasser med klasse 1 svarende til baggrundtilstand, mens klasse 5 svarer til en meget dårlig tilstand (forurenet). De norske kriterier anvendes til vurdering af danske forhold siden 1998 ifm. det nationale overvågningsprogram NOVA/NOVANA /36/ samt senest ifm. implementering af havstrategidirektivet /37/. Lovns Bredning blev på baggrund af koncentrationer af metaller i muslinger under 2010 basisovervågning og pilotprojektet karakteriseret som i god eller baggrundstilstand (tilstand II eller I). Denne karakterisering er baseret på data fra både basisovervågning og pilotprojekt /9/. De målte koncentrationer under TO-9 er præsenteret sammen med SFT kriterier i Tabel De SFT kategorier som de målte koncentrationer falder indenfor er skraveret med gråt. Lovns Bredning blev på baggrund af koncentrationer af metaller i muslinger under basisovervågning 2015samt under og efter udledning fra TO-9 karakteriseres som værende i god eller baggrundstilstand (tilstand II eller I).

62 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 59 Tabel 5-14 Sammenfatning af værdier målt under og efter udledning fra TO-9 samt 2015 basisovervågning i Lovns Bredning (P14, P2, K2, K1) samt norske referencekriterier (SFT, /40/). De SFT kategorier som de målte koncentrationer falder indenfor er skraveret med gråt. Alle enheder er mg/kg TS. Arsen (As) Bly (Pb) 0,24-2,1 0,09- Cadmium (Cd) Chrom (Cr) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) Nikkel (Ni) Sølv (Ag) Zink (Zn) mg/k g ts. mg/k g ts. mg/k g ts. mg/k g ts. mg/k g ts. mg/k g ts. mg/k g ts. mg/k g ts. mg/k g ts. Lovns Bredning (P14, P2, K1 og K2) TO-9 Basis 2015 Efter udledninninledning Udled- Før ud- Feb Juli-Nov Jan-Juni SFT I II III IV V Baggrund god moderat dårlig Meget dårlig 8,5-16,1 4,3-14,8 3,8-18,8 < >200 1,16 0,50 1,79 0,05-0,5 < >100 1,12 < >40 0,5-1,9 0,2-2,1 0,1-1,5 < >60 6,4-9,8 3,5-10,5 3,4-9,3 < >200 0,65-0,41-0,23-0,12-0,15 0,05-0,2 0,05-0,2 <0,2 0,2-0,5 0,5-1,5 1,5-4 >4 1,6-2,9 0,8-3,6 0,7-3,1 < >100 <0,1 <0,1 <0,1-0,7 <0,3 0, > < >250 0

63 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Planforhold Overordnet sætter vand- og naturplaner rammerne for den fremtidige indsats i de enkelte vandområder. I dette afsnit gennemgås gældende eller kommende planforhold, med fokus på vandrammedirektivets kvalitetselementer, foreløbige vandplaner, naturplaner (Natura 2000) og skaldyrvande Havstrategidirektivet Formålet med EU's havstrategidirektiv (direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008) er at fastholde eller etablere såkaldt god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest i Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med målsætninger for natur og miljø, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Der er udarbejdet beskrivelse af god miljøtilstand og fastsat miljømål med tilhørende indikatorer for de danske havområder. Havstrategierne koordineres med de lande, som Danmark deler farvande med, og vil samlet være operative ved udgangen af God miljøtilstand for indholdet af metaller i muslinger er defineret ved, at EU's miljøkvalitetskrav for metaller muslinger overholdes /48/. Som beskrevet i afsnit 5.5 er der ikke konstateret en overskridelse af disse miljøkvalitetskrav. Det vurderes på den baggrund, at udledningen fra TO-9 ikke har forhindret målopfyldelse jf. havstrategidirektivet Vandrammedirektivet EU s vandrammedirektiv (Direktiv 2000/60/EF) fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet har bl.a. til formål at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og bidrage til at opfylde målene fra relevante internationale aftaler, herunder om beskyttelse af havmiljøet. Vandrammedirektivet indeholder følgende kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for kystvande, som er indbygget i dansk lovgivning i bekendtgørelse 1070/2015 /32/: Biologiske elementer o Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse o Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed o Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Hydromorfologiske elementer o Morfologiske forhold o Tidevandsregime Kemiske og fysisk-kemiske elementer o Sigtdybde, temperatur, iltforhold og næringsstofforhold o Specifikke syntetiske og ikke- syntetiske forurenende stoffer (anført i bilag 2, del B /32/) De biologiske kvalitetselementer er indarbejdet og vurderet i VVM-redegørelsen /1/. I Tabel 5-16 angives en de relevante kvalitetselementer samt relevant overvågning for de parametre der indgår i denne rapport, samt en overordnet vurdering ift. udledning fra TO-9.

64 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 61 Tabel 5-15 Kvalitetselementer jf. bek. 1070/2015 og vurdering Kvalitetselementer Vurdering ift. udledning fra TO-9 Biologiske elementer For fytoplankton (planteplankton) er der foretaget overvågning af biomasse (fluorescens) på 4 stationer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Som beskrevet i afsnit 5.2 vurderes det, at der ikke er nogen direkte påvirkning af fluorescensen på station P7 i Lovns Bredning. Hydromorfologiske elementer Kemiske og fysiskkemiske elementer Der er ikke foretaget overvågning af anden akvatisk flora eller bentisk invertebratfauna under udledning fra TO-9. Der er ikke foretaget overvågning af de hydromorfologiske elementer under TO-9. For de generelle forhold er der foretaget overvågning af temperatur, ilt og salinitet under TO-9. Som beskrevet i afsnit 5.2 vurderes det, at der ikke på baggrund af målingerne kan påvises nogen ændring i salinitetsniveau, hverken i bundvandet eller i overfladevandet. Det er ligeledes vurderet, at der ikke har været en øget hyppighed af lagdeling eller øget iltsvind under pilotprojektet. Belastning fra næringsstoffer og metaller som følge af udledningen behandles i særskilt rapport /15/, som henholder sig til vilkår i tillæg til miljøgodkendelsen /4/. o For næringssalte er der i miljøgodkendelsen ikke sat udlederkrav, og prognoserne for indholdet af næringsstoffer i den koncentrerede brine er generelt er i overensstemmelse med det målte indhold under pilotprojektet. o For en række metaller er der i miljøgodkendelsen sat udlederkrav, og der er foretaget hyppig overvågning. De beregnede kontrolværdier for indholdet af metaller i den udledte fortyndede brine har generelt ligget under udledningskravene. Dog er der konstateret enkelte overskridelser for arsen. På baggrund af afrapportering for TO-9 /15/, skal Miljøstyrelsen tage stilling til disse Vandplaner Vandplan for skulle sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand. Både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord var udlagt med miljømålene god kemisk tilstand (fastsat ift. miljøkvalitetskrav for udvalgte stoffer) og god økologisk tilstand (fastsat ift. udbredelsen af ålegræs) /47/. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er undtaget fra målopfyldelse i 2015 /47/. Indsatsplanerne for Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord for er i vandplanerene defineret som følger: Lovns Bredning: o Reduceret næringsbelastning. o Indsats ift. miljøfarlige forurenende stoffer. o På baggrund af en undersøgelse tages stilling til mulighed for et fortsat skaldyrfiskeri. Hjarbæk Fjord: o Reduceret næringsbelastning. o Indsats ift. miljøfarlige forurenende stoffer. o Socioøkonomisk analyse af alternativer til nuværende vandudvekslingsforhold (sluseforhold). Forslag til vandområdeplaner for var i seks måneders offentlig høring fra december 2014 til juni 2015 /50/. Vandplaner for første planperiode ( ) afløses af vandområdeplaner for anden planperiode, når disse vedtages og offentliggøres.

65 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 62 Både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er udlagt med miljømålene god kemisk tilstand (fastsat ift. miljøkvalitetskrav for udvalgte stoffer) og god økologisk tilstand (fastsat ift. udbredelsen af ålegræs, klorofyl, bundfauna og miljøfarlige forurenende stoffer) /50/. Lovns Bredning er i en samlet ringe økologiske tilstand, mens Hjarbæk Fjord er i en samlet dårlig økologiske tilstand. Den kemiske tilstand for begge områder er god /51/. Tilstanden i kystvande er påvirket af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer m.v. Resultaterne af de nyeste beregninger for kystvande har vist, at den væsentligste årsag til, at der ikke er god økologisk tilstand i kystvandene, er for stor tilførsel af kvælstof, og at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Der er dog samtidig betydelig forskel på, hvor stort behovet er for de enkelte vandområdedistrikter og oplande /50/. På den baggrund fokuserer indsatsen i vandområdeplanerne, for at bringe kystvandene i god økologisk tilstand, på at nedbringe kvælstoftilførslen til kystvandene. Den altovervejende kilde til den diffuse kvælstoftransport er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer /50/. Næringsbelastning som følge af udledningen behandles i særskilt rapport /15/, som henholder sig vilkår i miljøgodkendelsen /4/. Konklusionen er gengivet i ovenstående Tabel Naturplaner Natura 2000-planer foreskriver nødvendig indsats for at sikre naturens tilstand i områderne (gunstig bevaringsstatus). Denne indsats vil i mange tilfælde have samme karakter, som den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ligger i Natura 2000-området N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. I forbindelse med VVM-processen for Ll. Torup gaslager har miljømyndighederne i den sammenfattende redegørelse /1/ opsummeret at: Der er i udledningstilladelsen fastsat udlederkrav, der skal sikre, at gældende miljøkvalitetskrav er overholdt. Konceptet for fastsættelse af miljøkvalitetskrav er, at den mest følsomme art er beskyttet. Overholdelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav for udledning af metaller og miljøfremmede stoffer sikrer derfor et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udledningen af disse stoffer til Natura 2000-områderne Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Det betyder således, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000 området, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. Overholdelse af krav fastsat i udledningstilladelsen behandles i et separat dokument /15/. Konklusionen er gengivet nedenfor for flow & salinitet samt metaller: Flowet af udledt fortyndet brine har under hele udledningen fra TO-9 været under grænseværdien på m 3 /t. Under hele TO-9 har den udledte fortyndende brine ligget under udledningskravet på 28 psu. For metaller har de beregnede kontrolværdier for indholdet af metaller i den udledte fortyndede brine generelt ligget under udledningskravene. Der er sat et generelt og et maksimalt udlederkrav for en række metaller. o Der er ikke konstateret overskridelse af de maksimale udledningskrav for stofferne arsen (As), barium (Ba), bly (Pb), cadmium (Cd), chrom (Cr), cobolt (Co), kobber (Cu), jern (Fe), kviksølv (Hg), molybdæn (Mo), mangan (Mn), nikkel (Ni), selen (Se), tallium (Tl), antimon (Sb), strontium (Sr), vanadium (Va) og zink (Zn) o For arsen (As) har kontrolværdierne i to tilfælde ligget over de generelle udledningskrav. For øvrige metaller er der ikke konstateret overskridelser af de generelle udledningskrav.

66 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 63 Der har således overordnet været overholdelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav for udledning af metaller, og dermed ventes det at TO-9 ikke har medført en væsentlig påvirkning på Natura 2000 området. Dog er der konstateret enkelte overskridelser af det generelle krav for arsen. På baggrund af afrapportering ift. udledningstilladelsen /15/, skal Miljøstyrelsen tage stilling til disse Skaldyrvande Der er i Bekendtgørelse 38 /34/ anført kvalitetskrav for en række parametre i skaldyrvande, inkl. ph, temperatur, farve, suspenderet stof, metaller salinitet, iltindhold, mm. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er udpeget som skaldyrvande. Kvalitetskrav for skaldyrvande udgør beslutningsgrundlaget for de fastsatte krav og vilkår til udledningen, jf. tillæg til miljøgodkendelse /4/. Overholdelse af krav fastsat i udledningstilladelsen behandles i et separat dokument /15/ (delvis opsummeret i afsnit 5.6.4). Kvalitetskrav for skaldyrvand er gengivet i Tabel Desuden angives en henvisning til relevante afsnit, for de parametre der indgår i denne rapport, samt den overordnede konklusion. Tabel 5-16 Kvalitetskrav for skaldyrvande Parametre Kvalitetskrav /34/ TO-9 ph (i vand) 7 9 (ph-enhed) - Temperatur C (i vand) Farve (efter filtrering) mg Pt/1 (i vand) Opslemmede stoffer mg/1 (i vand) Den temperaturforskel, som skyldes en udledning, må i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke overstige den temperatur, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 2 C. Vandets farve, som skyldes en udledning, må efter filtrering i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke afvige fra den farve, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 10 mg Pt/l. Indholdet af opslemmede stoffer, som skyldes en udledning, må i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke overstige det indhold, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 30 %. Saltindhold (i vand) 40. Den variation i saltindholdet, der forårsages af en udledning, må i de skaldyrvande, som påvirkes af denne udledning, ikke overstige det saltindhold, som måles i vandområder, som ikke påvirkes, med mere end 10 %. Opløst ilt (mætningsgrad) (i vand) Stoffer, der har indflydelse på skaldyrenes smag (i skaldyrkød) 70 % (middelværdi). Hvis en enkelt måling viser en værdi på under 70 %, fortsættes målingerne. Ingen enkelt måling må give en værdi på under 60 %, medmindre dette ikke er til skade for skaldyrbestanden. Ringere koncentration end den, der kan forringe skaldyrenes smag. Udledning ventes ikke at medføre ændret temperatur /1/. - Turbiditet behandles i afsnit 5.2. Der er ikke konstateret en påvirkning på suspenderet stof (turbiditet) i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord forårsaget af udledningen. Salinitet behandles i afsnit 5.2. Den højeste målte salinitet er 28, og der er dermed ikke en overskridelse af kravet om 40. Der er ikke konstateret en påvirkning på salinitet i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord forårsaget af udledningen. Iltforhold behandles i afsnit Der er gentagne gange konstateret iltsvind, med under 70 %, på alle stationer. Der er ikke konstateret en påvirkning på iltforhold i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord forårsaget af udledningen.

67 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 64 E. coli 230 MPN/100 g (i skaldyrkød) - Mineraloliebaserede kulbrinter (i vand) Mineralolieprodukter må ikke forekomme i skaldyrvande i sådanne mængder: at de på vandets overflade danner en synlig film og/eller belægning på skaldyrene, at de fremkalder skadelige virkninger for skaldyrene. Desuden anføres for metallerne at koncentrationerne for de anførte stoffer i skaldyrkød ikke må overstige de generelle, marine kvalitetskrav, der gælder i medfør af gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. - Koncentrationen af metaller i muslinger behandles i afsnit Der er ikke konstateret en overskridelse af miljøkvalitetskrav for metalindhold i skaldyrkød.

68 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT KONKLUSION Denne rapport omhandler vilkår i VVM-tilladelsen ifm. Ll Torup vedligeholdelsesprojekt fase 2 /7/. Vilkårene omhandler udelukkende målinger i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. 6.1 Fysisk/kemiske parametre Der er udført målinger af salinitet, temperatur, iltindhold, fluorescens og turbiditet på 4 stationer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, en gang om måneden fra juli til november For stationerne P7 og P8 er der foretaget en sammenligning af de observerede værdier under udledning fra TO-9, under pilotprojektet og under basisovervågning Det konkluderes, at der ikke på baggrund af målingerne kan påvises nogen ændring i salinitetsniveauet, hverken i bundvandet eller i overfladevandet. Overfladesaliniteten nærmest på dæmningen er i høj grad bestemt af udstrømningen af ferskvand fra Hjarbæk fjord. Der er foretaget en vurdering af lagdelingens styrke og hyppighed. Dette er gennemført på en måde, der er analog til VVM-redegørelsens præsentation af modelresultater. Differencen mellem saliniteten ved overfladen og ved bunden er bestemt for samhørende målinger. Det ses, at der er en fordeling under udledning fra TO-9 svarende omtrent til det, der blev observeret i basisovervågning 2015, men der observeres dog en lidt mindre forekomst af kraftige lagdelinger på >11 psu under udskylningen af TO-9. Denne forbedring af lagdelingsforholdene vurderes at være uden forbindelse med pilotprojektet. Målingerne af iltindholdet i bundvandet er analyseret. Generelt synes der ikke at være en øget hyppighed af alvorligt eller moderat iltsvind under projektet sammenlignet med basisovervågningen. Det har ikke været muligt at påvise en øget hyppighed af lagdeling eller øget iltsvind under TO-9, som kan relateres til udledningen. Overvågningsresultaterne for turbiditet og fluorescens udviser en tydelig naturlig variation. På baggrund af overvågningsresultaterne vurderes der ikke at være nogen tydelig påvirkning af den overordnede tidslige udvikling i turbiditet eller fluorescens i umiddelbar nærhed af udledningen (station P7). 6.2 Væsentlige ioner Der er udført analyse af væsentlige ioner i Lovns Bredning. For at undersøge den relative sammensætning af ioner i udledning ift. Lovns Bredning er andelen af K, Ca, Mg, Cl og SO4 sat i relation til natrium. Resultaterne svarer til resultaterne for den tilsvarende analyse udført for TO-8, hvor der også blev foretaget en vurdering af den potentielle påvirkning af miljøet som følge af den lille variation af saltsammensætning /30/. Heri blev det vurderet at der samlet set ingen betydende negativ effekt forventes i recipienten som følge af den lille ændring i den relative ionsammensætning. Samme vurdering er gældende for TO Metaller i sediment og muslinger Der er udført målinger af metaller i sediment i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord før og under udledning fra TO-9. Data er bearbejdet, beskrevet, og vurderet ift. basisovervågning, NOVANA, dansk og EU lovgivning samt internationale kriterier (SFT). Der er ikke konstateret en overskridelse af danske miljøkvalitetskrav. Der er foretaget en statistisk analyse af data, hvor en basisovervågning 2015 er sammenholdt med målinger under udledning. Der er ikke observeret en statistisk signifikant ændring. Det bemærkes dog at datamaterialet har været spinkelt.

69 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT Planforhold Data fra pilotprojektovervågningen er sammenholdt med vandrammedirektivets kvalitetselementer, indsatsplaner for vandplaner, naturplaner og udpegning af skaldyrvande. Det er vurderet, at udledningen fra TO-9 ikke har forhindret målopfyldelse. Bemærk, at data fra selve udledningen behandles i et separat dokument, og at der udestår en vurdering af data ved Miljøstyrelsen. 6.5 Krav og vilkår i udledning Overholdelse af krav og vilkår for indholdet i udledningen, iht. tillæg til miljøgodkendelse /4/, behandles i en særskilt rapport /15/. Der er konstateret overskridelse af det generelle udledningskrav for arsen i to tilfælde i slutning af perioden med udledning. Alle målinger af arsen i sediment (fra baseline i 2009, pilotprojekt ) har ligget under nedre aktionsniveau. Koncentrationer af arsen var i alle sedimentprøver under OSPARs BAC værdi, og anses dermed som baggrundsniveau. Der er ikke fastsat en kravværdi for indhold af arsen i muslinger. Der er foretaget en statistisk analyse af data fra sediment og muslinger, hvor basisovervågning 2015 er sammenholdt med målinger under udledning. Der er ikke observeret en statistisk signifikant ændring. Det bemærkes dog at datamaterialet har været spinkelt.

70 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT REFERENCER /1/ Naturstyrelsen Kommuneplantillæg med VVM redegørelse for udvidelsen af et naturgaslager ved Ll. Torup. /2/ Miljøstyrelsen Århus. 28/10/2011. Miljøgodkendelse af Naturgaslager med udvidelse af lagerkapacitet, Udledningstilladelse for skyllevand til Lovns Bredning, Drift af pumpestation. J.nr. MST /3/ Miljøstyrelsen Århus. 17/08/2012. Opfyldelse af vilkår i miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 accept til start af pilotprojekt (Driftstilstand 1). J nr MST /4/ Miljøstyrelsen Århus. 19/12/2014. Tillæg til miljøgodkendelse. J.nr. MST /5/ Rambøll Ll Torup vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger for TO-8. Ref / /6/ Naturstyrelsen. 28/10/2011. VVM-tilladelse Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager. J.nr. NST /7/ Naturstyrelsen. 19/12/2014. VVM tilladelse til fase 2 af genudskylningen af naturgaslageret ved Ll- Torup. J. nr. NST /8/ Rambøll Ll Torup lagerudvidelse. Baselinemonitering Ref / /9/ Rambøll Ll Torup gaslager. Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk fjord i forbindelse med pilotprojekt. Ref 2. /10/ Natur- og Miljøklagenævnet, Afgørelse i sag om klage over miljøgodkendelse af Energinet,dk, Naturgaslager Ll, Torup, samt VVM-tilladelse til udvidelsen af naturgaslageret, 20, december /11/ Rambøll Sedimentation af visse metaller. Ref / /12/ Rambøll Vurderinger ift. sediment, biota, fiskebestande og Natura Ref / /13/ Carstensen, J & Larsen, ML Statistiske vurderinger i forbindelse med Ll Torup overvågningsprogram. DCE notat, dateret 31 oktober /14/ Rambøll Ll Torup vedligeholdelsesprojekt. Basisovervågning Ref / /15/ Rambøll Ll Torup vedligeholdelsesprojekt. Egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger for TO-9. Ref / /16/ Andersen, Markager, S. & Ærtebjerg, G. (red) NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning. 1.1 CTD. Teknisk anvisning CTD /17/ FishLab Kalibrering af CTD-sonde ifm Ll Torup overvågning. /18/ Naturstyrelsen. August Mail fra Annette Weiss vedr prøvetagning af ioner. Modtaget DMM 25/08/2015. /19/ Ærtebjerg, G. og Markager, S Teknisk anvisning for marine overvågning 2.1 Prøvetagning i felten. /20/ Pedersen, B og Larsen, M.M Teknisk anvisning for marin overvågning miljøfarlige stoffer i sediment. /21/ Strand, J & Dahllöf, I Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5. Biologisk effektmonitering. muslinger. /22/ DMI. (15/04/2016) /23/ Søværnets operative kommando (SOK) Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren /24/ Søværnets operative kommando (SOK) Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren /25/ Søværnets operative kommando (SOK) Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren /26/ Søværnets operative kommando (SOK) Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren

71 LL TORUP VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT 68 /27/ Søværnets operative kommando (SOK) Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren /28/ Søværnets operative kommando (SOK) Is- og besejlingsforholdene i de danske farvande i vinteren /29/ (tilgået 16/ og 15/ ) /30/ Rambøll Notat vedr. ionsammensætning af brine og mulig påvirkning af det marine miljø. 14/11/2014. Notat nr.: rev2 /31/ Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Vandrammedirektivets prioriterede stoffer. Bilag til Programbeskrivelsen for NOVANA, del 3. Version 4. /32/ BEK 1070 af 09/09/2015. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. (Gældende per 20/04/2016, /33/ VEJL 9702 af 20/10/2008 Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen. Dumpning af optaget havbundsmateriale klapning. (Gældende per 20/04/2016, /34/ BEK 38 af 19/01/2011. Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande. (Gældende per 20/04/2016, /35/ Statens Forurensningstilsyn (SFT) Revidering av klassifisering av metaller og organiske miljøgifter i vann og sedimenter. Rapport TA /36/ DCE Århus Universitet (Hansen, J.W. red) NOVANA Marine områder Rapport nr. 34. /37/ DCE Århus Universitet Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande. Notat 1.5. /38/ CEMP assessment report: 2008/2009. Assessment of trends and concentrations of selected hazardous substances in sediments and biota. /39/ Danmarks Miljøundersøgelser Biologiske effekter af råstofindvinding på epifauna. Faglig rapport nr /40/ Statens Forurensningstilsyn (SFT) Klassifisering av miljøkvalitet i fjorder og kystfarvann. Vejledning.Rapport TA /41/ EU Commission Regulation (EC) No 1881/2006. /42/ EU Lead EQS dossier. /43/ OSPAR CEMP assessment report. Assessment of trends and concentrations of selected hazardous substances in sediment and biota. /44/ OSPAR CEMP 2011 assessment report. /45/ OSPAR Background document and technical annexes for biological effects monitoring, Update /46/ EU Directive 2013/39/eu amending directive 2006/60/EC and 2008/105/EC as regards priority substances in the field of water policy. /47/ Naturstyrelsen Vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. /48/ DCE Notat om HELCOM-grænseværdier for god miljøtilstand med fokus på en række miljøfarlige stoffer. /49/ Casas & Bacher Modelling trace metal (Hg and Pb) bioaccumulation in the Mediterranean mussel, Mytilus galloprovincialis, applied to environmental monitoring. Journal of Sea Research 56: /50/ Naturstyrelsen Vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. /51/ MiljøGIS. Tilgået /52/ DCE Marine områder NOVANA. DCE rapport 167. /53/ DCE Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling DCE rapport 142.

72 1 BILAG 1 VANDFLOW UNDER VEDLIGEHOLD AF TO-9

73 Timemiddelværdier for fortyndingsvand og udledning til Lovns Bredning (m 3 /t) 1 Fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord Udledning af fortyndet brine i Lovns Bredning Maksimal udledning

74 2 BILAG 2 KONTURPLOTS FOR FYSISK/KEMISKE PARAMETRE - ALLE STATIONER

75 2 I dette bilag præsenteres konturplots for hver station, for perioden med udledning fra TO-9. Der præsenteres plots for hver af de fem parametre, salinitet, temperatur, iltindhold, turbiditet og fluorescens. En skematisk præsentation til forklaring af figurerne er gengivet nedenfor: Konturplottet viser udviklingen for fx salinitet Skraveret boks angiver periode med isdække Farven og tallene i plottet angiver en bestemt koncentration. Denne er også vist i skalabaren Aksen angiver dybde, i meter Aksen angiver kalendermåned (fx S=september)

76 3 BILAG 3 PLOTS AF FYSISK/KEMISKE FORHOLD I TOP OG BUND P7, P8

77 3 Dette bilag præsenterer udviklingen af salinitet, temperatur, iltindhold, fluorescens og turbiditet på stationerne P7 og P8. Der præsenteres plots af den tidslige udvikling i top (gennemsnit for den øverste meter) og bund (dybeste måling). Hvert plot indeholder data for både basisovervågning ( ), pilotprojektovervågning ( ) samt overvågning under udledning fra TO-9. Figur A2-7-1 Placering af fokusstationerne P1, P6, P7 og P8. For at lette sammenligningen mellem figurer, samt tidligere rapportering af pilotprojekt, er y- akserne ensrettet, således at de for hver parameter er ens for alle stationer og dybde. Salinitet (0-35) Temperatur (-5 25 C) Iltindhold (0-16 mg/l) Fluorescens (0 50 µg chl/l) Turbiditet (0-12 NTU)

78 Salinitet Salinitet 3 Station P7 Salinitet - P7 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Salinitet - P7 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

79 Temperatur (oc) Temperatur (oc) 3 Temperatur - P7 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Temperatur - P7 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

80 Iltindhold (mg/l) Iltindhold (mg/l) 3 Iltindhold - P7 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Iltindhold - P7 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

81 Fluorescense (ftu) Fluorescense (ftu) 3 Planteplankton - P7 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Planteplankton - P7 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

82 Turbiditet (ntu) Turbiditet (ntu) 3 Turbiditet - P7 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Turbiditet - P7 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

83 Salinitet Salinitet 3 Station P8 Salinitet - P8 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Salinitet - P8 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

84 Temperatur (oc) Temperatur (oc) 3 Temperatur - P8 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Temperatur - P8 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

85 Iltindhold (mg/l) Iltindhold (mg/l) 3 Iltindhold - P8 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Iltindhold - P8 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

86 Fluorescense (ftu) Fluorescense (ftu) 3 Planteplankton - P8 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Planteplankton - P8 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

87 Turbiditet (ntu) Turbiditet (ntu) 3 Turbiditet - P8 top ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato Turbiditet - P8 bund ammj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asond j fmamj j asondd jmmamj j ason Basisovervågning Pause PP før udl PP udledning Pause TO Dato

88 BILAG 4 METALLER I SEDIMENT, RÅDATA 4

89 4 I dette bilag præsenteres den tidslige udvikling af indholdet af metaller i sediment på de fire stationer, hvor der er taget prøver. Bemærk at der i dette bilag præsenteres rådata, målt i mg/kg tørstof. Resultater korrigeret til TOC er vist i bilag 5. For hver måling er standard afvigelsen angivet. En sort stjerne angiver at der ikke er målt en koncentration i den angivne prøve, og at grafen viser detektionsgrænsen. Med rød stiplet linje er angivet de kriterier som finder anvendelse i den danske lovgivning, som beskrevet i afsnit For sølv angives det danske generelle miljøkvalitetskrav, som er defineret som den koncentration af et bestemt stof, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet /32/. For de resterende stoffer vises det nedre aktionsniveau, som i dansk lovgivning er defineret som et gennemsnitligt baggrundsniveau eller ubetydelige koncentrationer hvor der ikke forventes effekter på marine organismer /33/.

90 4

91 4

92 4

93 BILAG 5 METALLER I SEDIMENT, NORMALISERET TIL TOC 5

94 5 I dette bilag præsenteres indholdet af metaller i sediment på de fire stationer hvor der er taget prøver. Bemærk at der i dette bilag præsenteres resultater i mg/kg tørstof, korrigeret til 1% TOC. Korrigerede resultater bruges til at se på tidslig udvikling ift udledningen. Resultater fra analyser af sediment under pilotprojektet vises normaliseret til 1% TOC, da det er kutyme ifm fx vandplaner og andre langsigtede overvågningsprogrammer. Normaliseringen foretages for at gøre data sammenlignelige og korrigere koncentrationen af metaller i forhold til den variation der skyldes naturlige faktorer som fx sedimentets sammensætning og tekstur. Bemærk at for sølv og kviksølv er en del af målingerne under detektionsgrænsen. I dette tilfælde giver de korrigerede data ikke et retvisende billede af den tidslige udvikling, og resultaterne er derfor udeladt.

95 5

96 5

97 5

98 BILAG 6 METALLER I SEDIMENT, NORMALISERET TIL AL 6

99 I dette bilag præsenteres indholdet af metaller i sediment på de fire stationer hvor der er taget prøver. Resultaterne præsenteres i dette bilag i mg/kg tørstof, korrigeret til 5% Al. Bemærk at resultaterne for sølv ikke er medtaget, da disse ikke er målt over detektionsgrænsen på de to tidspunkter for prøvetagning. 6

100 6

101 6

102 BILAG 7 METALLER I MUSLINGER 7

103 7 I dette bilag præsenteres den tidslige udvikling af indholdet af metaller i muslinger fra station P2, P14, K1 og K2 i Lovns Bredning. Den tidslige udvikling for hvert metal på hver enkelt station er angivet som et gennemsnit for hver prøvetagning. Bemærk at blå kolonner viser resultater af prøvetagning under udledning fra TO-9 (juli-november 2015), mens gul viser prøvetagning efter udskylning (februar 2016). En sort stjerne angiver at der er analyseresultater under detektionsgrænsen. For metallerne sølv og tin er størstedelen af analyseresultaterne under detektionsgrænsen (<0,1 mg/kg for begge stoffer).

104 mg/kg muslingtørstof 7 Average of mg Pb/kg TS 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Station P2 P14 K2 K1 Dato

105 mg/kg muslingtørstof 7 Average of mg Hg/kg TS Station 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 P2 P14 K2 K1 Dato

106 7

107 mg/kg muslingtørstof 7 Average of Sn Station 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 P2 P14 K2 K1 Dato

108 7

109 BILAG 8 STATISTISK ANALYSE AF SEDIMENT OG MUSLINGER 8

110 8 Effekter af kaverneudskylning ved Ll. Torup Ændringer i metalkoncentrationer i sediment og muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: Jacob Carstensen Martin Mørk Larsen Institut for Bioscience Rev Tel.: dce@au.dk

111 8 Indhold 1 Baggrund 2 Data og metoder 2.1 Prøvetagning 2.2 Analyser af prøver 2.3 Data analyse og statistik 3 Resultater 3.1 Sedimentdata 3.2 Muslingedata 4 Konklusioner 5 Referencer

112 8 1 Baggrund Energinet-DK s gaslager ved Lille Torup har fået en miljøgodkendelse for udledning af spildevand fra udvidelse af gaslageret i form af skyllevand fra udvidelse af de 7 kaverner, der anvendes til at opbevare gassen. Undersøgelserne af sediment og muslinger er udført efter VVM-tilladelse til fase 2 (Naturstyrelsen 2014) Undersøgelserne er udført efter Miljøstyrelsens Tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011, dateret 19. december 2014, baseret på vilkårsændringer/tilpasninger som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK og NMK af 20.december 2013 og et pilotprojekt ( driftstilstand 1 ) med udskydning af Kaverne TO-8 fra september 2012 september Denne rapport beskriver resultaterne af overvågning af muslinger og sediment i forbindelse med den første udskylning i driftstilstand 2, med udskylning af kaverne TO-9 fra 14. juli til 18. december Overvågningen af muslinger er foretaget på 4 stationer (figur 1) med månedlig prøvetagning fra januar 2015 til november 2015 og en efter kontrolprøve udtaget februar 2016, i alt 12 prøvetagninger. På hver station er der udtaget 2 prøver i størrelsesklassen mm og en prøve i størrelsesklassen mm, og alle 12 prøver er analyseret for 15 metaller og metalloider, foruden tørstof og lipid indhold. Prøverne udtages og analyseres efter de tekniske anvisninger for marin overvågning (Larsen, M.L., 2013). For Februar 2016 er desuden udtaget ekstra prøver til belysning af betydning af størrelsesklassernes betydning, disse er afrapporteret i separat rapport. Overvågning af sediment er ligeledes foretaget på 4 stationer (figur 1), men kun en gang før udledningen starter (maj) og en gang omkring afslutningen af udledningen (november). Anvendelsen af muslinger og sediment sikrer, at der er et integreret mål for påvirkningen i området. Der er dog samtidig en årstidsvariation i det forventede faktiske indhold af metaller i muslinger og sediment, som skal kompenseres ved at udtage prøver i både påvirknings- og kontrolområderne samtidig ved hver prøvetagning. Antallet af prøver pr. station er fastlagt ud fra en forventet usikkerhed, baseret på erfaringerne fra NOVANA overvågning på tidstrendstationer i med samme statistiske metodik, som her anvendes. Ud fra replikatmålinger i NOVANA programmet og målinger foretaget under forundersøgelserne ved Ll Torup (Larsen, M.L, 2014) er robustheden for måling af metaller i naturlige muslinger og sedimentprøver fastlagt, og anvendt til at estimere antal prøver nødvendige for at påvise en given før efter kontrol-påvirkning effekt (BACI-effekt). For BACI-effekt på 20 % kræves omkring 100 muslingeprøver, mens en BACI-effekt på 50 % kræver muslingeprøver og 100 %, svarende til fordobling af koncentrationen, kræver muslingeprøver (Carstensen & Larsen, 2014). Såfremt forudsætningerne for disse analyser også gør sig gældende for de nuværende data (sammenlignelige varianser for de tilfældige variationer), vil en BACIeffekt på 20 % kunne detekteres med 80 % sandsynlighed. For sedimenter er antallet af prøver for en sikker påvisning af stigning større end for muslinger pga. naturlige variationer i sedimenter, her kræver en påvisning af 20 % BACI effekt ca. 500 prøver, 50% ca. 200 prøver og 100% prøver (Carstensen & Larsen, 2014). Det gennemførte program indeholder væsentligt færre prøver (16 prøver i alt), men er medtaget supplement til muslingeovervågningen.

113 Figur 1.1: Stationsplacering for sediment og muslinger. 8