Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 472 Offentligt

Transkript

1 MPU alm. del på Spørgsmål 472 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 472 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 472 (alm. del) Hvordan forholder miljøministeren sig til afsløringen af, at Energinet.dk selv har udvalgt de prøver, der danner grundlag for meget væsentlige dele, af det kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelse af naturgaslageret ved Lille Torup? By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus, behandler p.t. en ansøgning fra Energinet.dk om vedligeholdelse og udvidelse af Naturgaslager Ll. Torup. Ansøgningen behandles i henhold til miljøbeskyttelsesloven og planloven (VVM). Projektet er VVM-pligtigt, da naturgaslageret er omfattet af risikoreglerne. Lageret er en del af det danske naturgasnet og har betydning for forsyningssikkerheden til de danske forbrugere. Lageret tjener dels til at udjævne forsyningen af naturgas fra Nordsøen, dels til at sikre tilstrækkelig forsyningssikkerhed i en nødsituation. Produktionen af naturgas i Nordsøen forventes at falde fremover, hvilket stiller større krav til lagerkapaciteten. Der er ansøgt om vedligeholdelse af de eksisterende 7 kaverner (hulrum) ved genudskylning med vand. Der er desuden ansøgt om etablering af 9 nye kaverner over en 25 års periode. I tilladelsen fra 1982 indgår mulighed for etablering af i alt 10 kaverner, så der er indenfor den gældende tilladelse mulighed for at etablere tre nye kaverner. Energinet.dk har fået konsulentfirmaet Rambøll Danmark A/S til at udarbejde en redegørelse for de samlede miljømæssige konsekvenser. Der er efter gældende regler udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, VVMredegørelse, risikovurdering, udledningstilladelse og udkast til miljøgodkendelse for hele det ansøgte projekt. Miljøcenter Århus har gennemgået redegørelsen og finder, at den udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere, om projektet påvirker miljøet væsentligt. Forslagene er i øjeblikket i offentlig høring frem til den 19. maj Der er afholdt offentligt møde om kommuneplantillægget den 3. februar Andet offentlige møde afholdes d. 3. maj i Viborg.

2 Både vedligeholdelse og nyetablering foregår ved, at der ledes vand fra Limfjorden (Hjarbæk Fjord) ned i undergrunden, hvor vandet opløser saltet, hvorefter vand og salt ledes ud i Limfjorden (Lovns Bredning). Inden udledningen fortyndes skyllevandet ved opblanding med ferskere vand fra Hjarbæk Fjord. Gennemføres projektet i sin helhed, er den samlede udledning af salt op til 16,8 mio. tons. Det svarer til cirka 0,6 % af den mængde salt, som i en tilsvarende 25-årig periode kommer ind i Limfjorden fra Vesterhavet. Der findes sporstoffer i form af tungmetaller i det udskyllede salt. Tungmetallerne stammer fra den oprindelige dannelse af saltet fra havvand, som skete for ca. 250 mio. år siden. Projektet er opdelt i en række faser, hvor der er sat grænser for mængden af vand, der udledes, og for den hastighed vandet udledes med. Det er et vilkår i udkastet til miljøgodkendelse, at myndigheden kun vil give accept af overgangen til en ny fase, hvis overvågningen viser, at kravene i tilladelsen overholdes, herunder at forudsætningen om at sammensætningen i udledningen ikke afviger væsentligt fra vandet i Lovns Bredning. Hvis der skal ændres på kravene i tilladelsen, kræver det en ny myndighedsbehandling, og dermed følgende høring og klagemulighed. Energinet.dk har leveret datamaterialet, der ligger til grund for vurderingen af salthorstens sammensætning. Det er normal procedure, at ansøger leverer datagrundlaget for behandling af en ansøgning, jf. reglerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om ansøgning om godkendelse af listevirksomhed. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus, har ved en gennemgang af datamaterialet fundet, at det kan danne grundlag for den videre sagsbehandling, da datagrundlaget om salthorstens indhold af metaller bl.a. er blevet sammenholdt med erfaringstal fra tyske kaverner, og da der i udkastet til tilladelse er fastsat vilkår om, at der skal ske en verificering af datagrundlaget. Indholdet af tungmetaller med særligt miljømæssigt fokus i saltet fra salthorsten er i tusindedele promiller. Den nærmere fordeling fremgår af mit svar på spørgsmål 533. Der er i udkastet til miljøgodkendelse, som indgår i det materiale, der er i offentlig høring, fastsat vilkår om et omfattende måle- og kontrolprogram, som blandt andet skal godtgøre, om forudsætningerne om salthorstens forventede sammensætning holder, hvis projektet måtte blive realiseret som ansøgt. Prøvetagning og analyser skal foretages af dertil akkrediterede firmaer. 2

3 MPU alm. del på Spørgsmål 473 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 473 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 473 (alm. del) Mener miljøministeren, at Miljøcenter Århus har udvist den fornødne agtpågivenhed og kritiske holdning til håndtering af prøvetagningen, når sagsbehandleren fra Miljøcenter Århus har bekræftet, at Miljøcenter Århus var vidende om, at prøverne var udtaget af Energinet.dk (jf. omtale på pdfnet.dk den 18. februar 2010)? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 472.

4 MPU alm. del på Spørgsmål 474 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 474 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 474 (alm. del) Vil ministeren oplyse, hvordan alle miljøinstanser, herunder Miljøministeriet, har kunnet godkende, at der ikke er udtaget nye prøver, hvor de nye kaverner (hulrum) påtænkes placeret, når indholdet i salthorsten kan variere meget over de meget store arealer, hvor kavernerne er placeret, og mener miljøministeren, at det er rimeligt og forsvarligt at benytte prøver fra prøveudtagninger, der er udtaget i 1980 erne? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 472.

5 MPU alm. del på Spørgsmål 475 J.nr. AAR Den 16. april 2010 har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 475 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 475 (alm. del) En af forudsætningerne for, at DONG i sin tid fik tilladelse til at etablere de første kaverner og udlede mange tusinde tons salt indeholdende bl.a. tungmetaller var, at der dagligt blev taget prøver for at sikre, at naturen ikke led overlast. Bekymrer det ikke miljøministeren, at der kun blev taget ganske få prøver hen over de år, hvor saltudledningen skete i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord? Udledningstilladelserne for udledningerne fra de tidligere foretagne kaverneudskylninger samt omfanget af kontrol er fastsat i 1981 på baggrund af den lovgivning, der var gældende på daværende tidspunkt. Et af vilkårene var, at der en gang årligt skulle udtages analyser af metalindholdet i det udledte vand. Det er korrekt, at der i sagen fra det daværende Viborg Amt ikke foreligger analyser for alle de år, som udskylningerne fandt sted, men oplysningerne i sagen omkring de tidligere udledninger giver ikke indikationer af, at naturen har lidt overlast. I de foreliggende udkast til tilladelser lægges op til et mere intensivt måleprogram.

6 MPU alm. del på Spørgsmål 476 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 476 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 476 (alm. del) Bekymrer det i den forbindelse ikke miljøministeren dels, at aftalen ikke blev overholdt og dels, at prøveresultaterne nu tilsyneladende er bortkommet? Jeg forstår spørgeren sådan, at der med aftalen menes tilladelsen fra 1981, og henviser til mit svar på spørgsmål 475.

7 MPU alm. del på Spørgsmål 477 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 477 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 477 (alm. del) Bekymrer det ikke miljøministeren, at der i forbindelse med det forestående projekt ikke er foretaget prøvetagninger af bundforholdene i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, der kan belyse hvilke tungmetaller og andre giftstoffer, der befinder sig i vandmiljøet fra udledningen i 1980 erne? Der er i udkastet til VVM-tilladelse for det ansøgte projekt fastsat vilkår om, at der skal foretages en kortlægning af baggrundskoncentrationen af en række stoffer i bundlagene. Energinet.dk har desuden af egen drift allerede iværksat en række moniteringer i området med henblik med henblik på fremskaffelse af data. Data herfra foreligger endnu ikke, men disse data vil indgå i vurderingen af, om udskylningerne kan fortsætte ud over pilotfasen.

8 MPU alm. del på Spørgsmål 478 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 478 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 478 (alm. del) Vil miljøministeren oplyse, hvordan Miljøcenter Århus har vurderet, at den nye udledning ikke skønnes, at ville medføre væsentlige skader på fauna og dyreliv (fisk og fugle), når miljøcentret ikke har taget højde for den mængde tungmetaller og andre giftstoffer, der måtte befinde sig i forvejen i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord fra sidste udledning? Der er i henhold til naturbeskyttelsesloven foretaget en vurdering af konsekvenserne ved det ansøgte projekt. Vurderingen er foretaget i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. I VVM redegørelsen indgår en detaljeret gennemgang af de arter, som potentielt vil kunne påvirkes af projektet. Det er samlet vurderet, at der ikke vil være en påvirkning af muligheden for opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Der er opsat riste, som skal minimere fiskeæg og evt. yngel i vandindtaget. Der gennemføres også et pilotprojekt, som skal verificere vurderingen af, at der vil være en begrænset påvirkning. Såfremt pilotforsøget viser, at der vil være tungmetaller over de fastsatte udlederkrav, vil der blive iværksat rensning. Hvis det ikke er teknisk muligt, må projektet revurderes. For at belyse den nuværende tilstand i området er der i udkastet til VVMtilladelse fastsat vilkår om, at der skal foretages en basisovervågning af plankton, bundfauna, pelagiske larver og æg (både fra bundfauna og fisk) samt fisk. Derudover skal der foretages undersøgelser af vandprøver for en lang række metaller.

9 MPU alm. del på Spørgsmål 479 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 479 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 479 (alm. del) Bekymrer det ikke miljøministeren, at Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord for mange er et yndet ferie- og udflugtsmål, hvor gæsterne bader uden at ane det fjerneste om sundhedsrisikoen? Der vurderes ikke at være sundhedsrisiko for badende i området, da koncentrationerne af de stoffer, som udledes med udskylningsvandet, reguleres i henhold til de danske miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Kravene er fastsat i forhold til organismer, som har deres livscyklus i det vandige miljø, og som derfor er langt mere sarte end badende.

10 MPU alm. del på Spørgsmål 480 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 480 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 480 (alm. del) Har miljøministeren ikke et ansvar for, at badegæsterne måske kan blive påført alvorlige skader som følge af de tungmetaller og kemiske stoffer, der allerede uden kontrol er udledt i Lovns Bredning af DONG? Udledningen ophørte i Det er kommunerne, der har ført kontrol med badevandet i den forløbne periode, og der foreligger i sagen ingen oplysninger fra kommunerne om, at der skulle have været problemer for badegæster som følge af udledningen. Et af vilkårene i tilladelsen til udledning fra gaslageret var, at der en gang årligt skulle udtages analyser af metalindholdet i det udledte vand. Der er altså ført kontrol med udledningen af tungmetaller og kemiske stoffer på daværende tidspunkt. I de foreliggende udkast til tilladelser lægges op til et mere intensivt måleprogram. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 479.

11 MPU alm. del på Spørgsmål 481 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 481 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 481 (alm. del) Hvad er forklaringen på, at Miljøcenter Ringkøbing, der varetager håndteringen af EU s regler om Natura 2000 i området, ikke er taget med på råd, når der efter sidste udledning blev konstateret meget alvorlige miljømæssige problemer, der kan bevidnes af mange hundrede almindelige mennesker, der har haft deres gang ved Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord? By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing, har medvirket til Miljøcenter Århus sagsbehandling omkring det materiale, som er sendt i offentlig høring, herunder i konsekvensvurderingen i forhold til Natura 2000.

12 MPU alm. del på Spørgsmål 482 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 482 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 482 (alm. del) Bekymrer det ikke miljøministeren, at direktør Leif Hansen fra Energinet.dk i læserbreve har indrømmet, at der udledes tons tungmetaller og miljøskadelige stoffer i Lovns Bredning svarende til 0,1 pct. af de samlede udledninger på tons? Metaller med særligt miljømæssigt fokus udgør mindre end 0,2 % af den samlede udledning. Der er foretaget en konkret risikovurdering af stofferne og opstillet kriterier for fastsættelse af krav til udledningen. Der er i udledningstilladelsen stillet krav om, at Energinet.dk ved hjælp af akkrediterede laboratorier gennemfører en omfattende drifts- og egenkontrol, der skal sikre, at kravene i udledningstilladelsen overholdes. Der er sat krav om løbende indberetning og afrapportering af kontroldata til By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus. I VVM tilladelsen stilles der yderligere krav om, at Energinet.dk skal i samarbejde med tilsynsmyndigheden gennemføre et overvågningsprogram i forskellige faser af projektet til belysning af eventuelle konsekvenser i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Overvågningen skal indeholde målinger af fordelingen af salt, ilt og temperatur. Overvågningen skal også indeholde undersøgelser af plankton, bundfauna, larver og æg i vandfasen samt af fisk. Desuden skal der foretages analyser af koncentration af tungmetaller i vandet og bundlaget. Resultaterne af tilsynet med egenkontrollen og overvågningen skal foreligge i en struktur, der gør det nemt tilgængeligt, f. eks ved offentliggørelse på internettet. Resultaterne fra tilsynet og overvågningen er bestemmende for, om projektets fremdrift kan ske gennem de forskellige faser. Der findes ikke i dag metoder til rensning af udledning, hvis omkostninger er rimelige set i forhold til gevinsten. Der er derfor sat vilkår om, at Energinet.dk i forbindelse med pilotprojektet skal gennemføre forsøg, der belyser

13 muligheden for på anden vis at rense det udledte vand for tungmetaller. Projektbeskrivelsen skal fremsendes til accept hos By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus. Der skal desuden fremlægges en beskrivelse af et projekt, der redegør for mulighederne for en reduktion af udledningen af de prioriterede stoffer bly og nikkel, og for en standsning af udledningen af de prioriterede farlige stoffer cadmium og kviksølv senest i Redegørelsen skal foreligge senest ved start af udledningen og efterfølgende uddybes på baggrund af data fra pilotprojektet. Redegørelsen og projektet skal accepteres af myndighederne. 2

14 MPU alm. del på Spørgsmål 483 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 483 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 483 (alm. del) Bekymrer det ikke miljøministeren, at udledningen af tungmetaller og miljøskadelige stoffer, der bl.a. indeholder bly, kviksølv og cadmium m.v. måske på grund manglende kontrol af Energinet.dk`s prøveudvælgelse, kan vise sig at være mange gange større, når blot et enkelt kilo cadmium vil overskride Natura 2000-bestemmelserne? I udkastet til udledningstilladelse er der stillet krav til, hvad virksomheden må udlede, så kvaliteten af vandet i fjorden sikres. Kravene er fastsat på baggrund af kriterierne i dansk lovgivning, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse 1669 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøstyrelsen har foretaget en konkret risikovurdering af stofferne og opstillet kriterier for fastsættelse af vandkvalitetskravene, med baggrund i viden om de enkelte stoffers egenskaber, herunder giftighed over for dyr og planter samt blandt andet stoffernes evne til at kunne nedbrydes og bioakkumulere. Kravene i udledningstilladelsen er således væsentligt skærpet i forhold til de krav, der blev stillet i den tidligere tilladelse. Beregningerne har taget udgangspunkt i, at alle metallerne skylles ud i fjorden. Erfaringer fra salthorste i Tyskland viser imidlertid, at op til 90 % af metallerne kan bundfælde sig i kavernerne, og derfor aldrig vil komme ud i fjorden. Der gennemføres et omfattende kontrolprogram, som skal sikre, at projektet kun kan overgå til en ny fase, hvis kravene overholdes. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 472.

15 2

16 MPU alm. del på Spørgsmål 484 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 484 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 484 (alm. del) Vil miljøministeren oplyse, hvad det er, der har overbevist ministeren om, at udledning af salt, tungmetaller og andre giftstoffer, der bliver tre gange så stor, som det var tilfældet ved udledningen i 1980 erne denne gang skulle kunne ske, uden at der bliver tale om en ny miljøkatastrofe? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 482.

17 MPU alm. del på Spørgsmål 485 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 485 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 485 (alm. del) Hvordan vil miljøministeren garantere over for borgerne og EU, at Natura 2000-reglerne kan overholdes? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 478.

18 MPU alm. del på Spørgsmål 486 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 486 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 486 (alm. del) Er miljøministeren opmærksom på, at det ikke engang er lovligt at planlægge et projekt, der bare har selv den mindste indflydelse på naturen omkring Lovns Bredning og Hjarbæk fjord, der tilmed er udlagt som både habitatområde og internationalt fuglebeskyttelsesområde? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 478.

19 MPU alm. del på Spørgsmål 487 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 487 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 487 (alm. del) Overvejer miljøministeren at fratage Miljøcenter Århus fremtidige miljøopgaver, nu hvor det er sandsynliggjort, at centeret ikke har magtet denne opgave? Jeg deler ikke spørgerens opfattelse af, at By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus, ikke magter opgaven.

20 MPU alm. del på Spørgsmål 488 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 488 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 488 (alm. del) Mener miljøministeren, at sagen er med til at skabe tryghed og troværdighed om Miljøministeriets arbejde? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 472. Karen Ellemann/ Helle Pilsgaard

21 MPU alm. del på Spørgsmål 489 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 489 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 489 (alm. del) Hvordan vil miljøministeren sikre borgerne i nærområdet, at de ikke kommer til at skulle tage stilling til et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, der er så amatøragtigt udformet med så mange fejl, forkerte beregninger på grundlag af manipulerede analyser, og deraf forkerte skøn og vurderinger, at ingen vil være i stand til at finde hoved og hale i materialet? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 472 og 487.

22 MPU alm. del på Spørgsmål 490 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 490 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 490 (alm. del) Har miljøministeren som følge af de nye afsløringer i sagen tænkt sig at tilbagekalde den tilladelse, som Energinet.dk har fået fra Miljøministeriet til udskylning af bestående kaverner med opstart 1. april 2010? Der foreligger ingen tilladelse til at genudskylle bestående kaverner. By- og Landsskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus, har den 5. januar 2010 meddelt tilladelse til Energinet.dk til testkørsel af pumper. Denne tilladelse blev sendt direkte til en række myndigheder, organisationer og privatpersoner (naboer m.fl.), ligesom den blev annonceret i 8 lokale blade. Klagefristen for tilladelsen udløb den 3. februar 2010, uden at afgørelsen er blevet påklaget. Karen Ellemann / Sven Koefoed-Hansen

23 MPU alm. del på Spørgsmål 491 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 491 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 491 (alm. del) Miljøcenter Århus udtaler i artiklen Saltprøver til VVM udtaget af Energinet bragt på den 18. februar 2010: Der er sat vilkår op for et omfattende måleprogram som skal godtgøre om forudsætningerne holder. Mener miljøministeren, at det lyder betryggende, at skaderne først opdages, når de er sket? Jeg henviser til mine svar på spørgsmålene 472, 477 og 478.

24 MPU alm. del på Spørgsmål 492 J.nr har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 492 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 492 (alm. del) Af VVM redegørelsen er der ikke denne gang planer om daglige målinger, så der er lagt op til, at der kan gå mange dage, inden skaderne opdages. Kan miljøministeren garantere borgerne, at prøverne vil blive behandlet objektivt? Der er i udkastet til afgørelse, som indgår i det materiale, der er i offentlig høring, fastsat vilkår om et omfattende måle- og kontrolprogram, som blandt andet skal godtgøre, om forudsætningerne om salthorstens forventede sammensætning holder, hvis projektet måtte blive realiseret som ansøgt. Prøvetagning og analyser skal foretages af dertil akkrediterede firmaer.

25 MPU alm. del på Spørgsmål 493 J.nr. AAR har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 493 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 493 (alm. del) Er miljøministeren opmærksom på, at Energinet.dk og deres rådgivere ikke denne gang kan dække sig ind under, at man desværre skønnede eller vurderede forkert, men tværtimod med de mange advarsler, der er kommet fra flere sider, kan blive erstatningspligtig for beløb i milliardklassen? Ansvar for skader på miljøet følger reglerne om miljøansvar, som er udmøntet i lov nr. 446 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader og lov nr. 507 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. Det gælder også for den aktuelle sag.

26 MPU alm. del på Spørgsmål 494 J.nr har i brev af 28. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 494 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 494 (alm. del) Har miljøministeren opbakning til, at det i den sidste ende vil være den danske stat, der kommer til at stå med regningen? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 493.

27 MPU alm. del på Spørgsmål 528 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 528 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 528 (alm. del) Vil ministeren oversende VVM-redegørelsen om den planlagte udvidelse af gaslageret i LI. Torup? VVM-redegørelsen, der er på 235 sider, kan findes på dette link: 0A35CF9FC7CC/0/NaturgaslagerMiljorapport.pdf

28 MPU alm. del på Spørgsmål 529 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 529 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 529 (alm. del) Vil ministeren oplyse, hvordan formålet med projektet er forbundet med overordnede danske eller EU beslutninger? Gaslageret i Ll. Torup er ejet af Energinet.dk, som er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat. Energinet.dk har i forbindelse med det ansøgte projekt oplyst, at: Den danske naturgas kommer hovedsageligt fra Nordsøen. I de kommende år vil produktionen i Nordsøen imidlertid falde, og derfor bliver det nødvendigt gradvist at importere gas længere væk fra. Når gassen skal komme længere væk fra, øger det behovet for at lagre gas i Danmark, for jo længere væk naturgassen kommer fra, desto større behov er der for lagerkapacitet i umiddelbar nærhed af forbrugerne for at opretholde forsyningssikkerheden. Energinet.dk ønsker desuden at udvide lageret for at bidrage til konkurrencen på naturgasmarkedet. Det spiller en central rolle for alle, der er en del af markedet at kunne lagre gas. Derfor vil mere lagerkapacitet medvirke til at tiltrække flest mulige aktører til det danske naturgasmarked. Det øger konkurrencen, og sikrer forbrugerne lavest mulige naturgaspriser.

29 MPU alm. del på Spørgsmål 530 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 530 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 530 (alm. del) Vil ministeren oversende en systematisk beskrivelse af omfanget og virkningerne af udledninger af salt og tungmetaller til Limfjorden fra 1983? Og vil ministeren herunder oplyse indholdet af miljøfremmede stoffer og metaller i det dengang udledte, angivet i total mængde og i pct. af det udledte? I forbindelse med projektet er der sket en gennemgang af sagsakter fra de tidligere udledninger fra 1983 til 1996, som det daværende Viborg Amt var godkendelses- og tilsynsmyndighed for, med henblik på at fremskaffe beskrivelser af omfanget og virkningerne af de tidligere udledninger. Der forekommer at være mangler i det materiale, som fremgår af arkivsagen i forhold til dokumentationsmateriale for overholdelse af dagældende vilkår. De væsentligste oplysninger, der kan fremdrages fra arkivsagen er: - Viborg Amt lægger i godkendelse af 11. september 1981 af udledning af saltholdigt vand til Lovns Bredning blandt andet til grund, at brinen (det saltholdige vand) er undersøgt for tungmetaller, og at koncentrationen af disse er på samme niveau som i havvand. - Viborg Amts tilsynsrapport af 13. februar 1984 om hvide skumdannelser: Der var skum i et ca. 100 m 2 stort område med centrum i Sundstrup Havn. DONG oplyste, at man havde startet en ekstra pumpe, så saltholdigheden i det udledte vand var 10 mod normalt 21. Der blev taget prøver af skummet, som havde organisk oprindelse i form af phytoplankton, som var oppisket ved fortyndingsprocessen. Amtet konkluderede, at skumdannelsen ikke påvirker områdets vandkvalitet, og derfor ikke er betænkelig i miljømæssig henseende, men at den kan være en gene for de æstetiske og rekreative interesser i området. - Vandkvalitetsinstituttets rapport af 3. oktober 1984: På baggrund af kontrolmålinger konkluderes, at forøgelsen af saltholdigheden fra 22 til 28 i den udledte brine ikke har givet anledning til dannelse af

30 et bundlag med tungere vand i hverken den indre eller den ydre del af Lovns Bredning. Endvidere konkluderes det, at det i perioder observerede tunge bundlag i den dybe del af bredningen nær udledningsstedet ikke skyldes den udledte brine, men vand med højere saltholdighed, der trænger ind fra Skive Fjord. - Vandkvalitetsinstituttet har på vegne af DONG udarbejdet rapport af 2. juli 1987 i forbindelse med projekt om ændret slusepraksis for Virksunddæmningen med større gennemstrømning af saltvand til Hjarbæk Fjord. Det konkluderes: - Der vil ikke være specielle effekter på grund af udledningen. - Brineudledningen vil betyde en overhyppighed af lagdelingen i Lovns Bredning. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at iltforholdene i Lovns Bredning ikke forbedres i forbindelse med en saltvandsløsning kombineret med fortsat brineudledning. De vandprøver, som foreligger i arkivsagen for perioden om de tidligere udledninger til Lovns Bredning, viser følgende: Dato Nikkel, Ni Bly, Pb Cadmium, Cd Kobber, Cu Mangan, Mn Zink, Zn Jern, Fe Kviksølv Brine Ukendt sted Brine Ferskvand Brine Virksund indtag Brine Frisk vand Brine Frisk vand <0,05 <0, <2 14 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,005 <0,005 <2 <2 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,001 <0,001 <0,01 <0, <0,01 <0,01 0,02 0,01 0,49 0,13 1,0 0,04 <0,01 0,47 0,22 <0,01 0,04 0,01 1,75 1,05 5,17 0,00 <10 36 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,38 0,38 6,0 2,5 <0,01 0,49 1,66 0,0,07 0,56 0,0,07 <0,4 <0,2 5,6 6,0 <1 <1 Det fremgår ikke af arkivmaterialet, hvordan de nævnte prøver i sin tid er udtaget eller hvilke analysemetoder, der blev anvendt på daværende tidspunkt. Det er derfor ikke muligt i dag at vurdere måleresultaternes kvalitet og dermed er der ikke grundlag for at vurdere, om resultaterne er egnede til en vurdering af eventuelle miljømæssige påvirkninger på daværende tidspunkt. 2

31 Hertil kommer, at der på daværende tidspunkt ikke var fastsat danske miljøkvalitetskrav. De kom i 1996 med bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, som danner grundlag for det nu foreliggende forslag til miljøgodkendelse. Den indeholder vilkår om et omfattende måle- og kontrolprogram, som blandt andet skal godtgøre, om forudsætningerne om salthorstens forventede sammensætning holder, hvis projektet måtte blive realiseret som ansøgt. Prøvetagning og analyser skal foretages af dertil akkrediterede firmaer. 3

32 MPU alm. del på Spørgsmål 531 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 531 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 531 (alm. del) Hvad kan ministeren oplyse om de dengang udledte miljøfremmede stoffers videre skæbne, herunder akkumulering i miljø samt dyre - og planteliv? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 530.

33 MPU alm. del på Spørgsmål 532 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 532 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 532 (alm. del) Vil ministeren oplyse de dengang observerede konsekvenser for fiskerimulighederne i Limfjorden? Der er i årene 1984 til 1996 generelt observeret en stor nedgang i fiskebestandene i Limfjorden. De observerede nedgange i fiskebestandene tillægges i henhold til Danmarks Fiskeriundersøgelser omfattende iltsvind, som var meget udbredt i Limfjorden. Nogle arter har tillige tjent som føde for skarver og sæler.

34 MPU alm. del på Spørgsmål 533 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 533 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 533 (alm. del) Vil ministeren redegøre for indholdet af miljøfremmede stoffer og metaller ved en eventuel ny udledning, angivet i total mængde og i pct.? Og vil ministeren herunder oplyse, om udledningen er indenfor de rammer, som er givet i de vand- og naturplaner, som ministeren sendte i høring i januar 2010? Indholdet af salt, metaller og miljøfremmede stoffer fra salthorsten ved en eventuel ny udledning er vist i nedenstående tabeller som totalmængde (kg) og promille ( ). Der er taget udgangspunkt i udledning fra den første vandfyldning af den eksisterende kaverne TO-8 (kaldet pilotprojekt), en fuld genudskyldning af samme kaverne (hvilket er 3 gange vandfyldning), udskylning af én ny kaverne samt det samlede projekt i worst case-scenariet, hvor intet bundfældes i kavernen eller bortrenses. De anførte oplysninger beskriver en hypotetisk situation, hvor alle stofferne skylles ud. Generelt vurderes det på baggrund af tyske erfaringer, at op til 90 % af salthorstens tungmetalindhold samt en del gips bundfældes og således forbliver i kavernerne tallene i nedenstående tabeller vil i så fald være en tiendedel af det anførte. Tabel 1. Udledning af stoffer i kg, hvis alt udskylles Parameter Pilotprojekt for første udledning fra den eksisterende kaverne TO-8 Fuldstændig genudskylning af én eksisterende kaverne (TO-8, 3 gange) Udskylning af én ny kaverne Samlet projekt: Genudskylning af 7 eksisterende kaverner og udskylning af 9 nye kaverner Worst case Salte Natrium (Na) Calcium (Ca) Kalium (K) Magnesium (Mg) Mangan (Mn) 59, Klorid (Cl)

35 Sulfat (SO4) Metaller Strontium Barium (Ba) Vanadium (V) 9,6 25,8 75,2 864 Jern (Fe) Metaller med særligt miljømæssigt fokus Arsen (As) 2,3 7,5 24,1 269 Bly (Pb) 81, Nikkel (Ni) 4,5 14, Zink (Zn) Kobber (Cu) Krom (Cr) Cadmium 0,32 1, Kviksølv 0,43 1, Andet Glukoller 64,1 64,1 Ingen 829 Kulbrinter (TO-8) 7,8 7, 8 Ingen 7,8 Tabel 2. Udledning af stoffer i promille ( ) af den totale stofmængde, hvis alt udskylles Parameter Pilotprojekt TO-8 Genudskylning af én eksisterende kaverne (TO-8, 3 gange) Udskylning af én ny kaverne Samlet projekt: Genudskylning af 7 eksisterende kaverner og udskylning af 9 nye kaverner Salte Natrium (Na) 363,6 361,5 360,7 360,7 Calcium (Ca) 4,6 4,6 4,5 4,5 Kalium (K) 0,97 0,85 0,80 0,80 Magnesium (Mg) 0,54 0,46 0,43 0,43 Mangan (Mn) 0, , , ,00027 Klorid (Cl) 593,0 589,3 587,7 587,7 Sulfat (SO4) 13,9 13,6 13,5 13,5 Metaller Strontium (Sr) 0,022 0,022 0,022 0,022 Barium (Ba) 0,0065 0,0065 0,0065 0,0065 Vanadium (V) 0, , , ,00005 Jern (Fe) 0,024 0,023 0,023 0,023 Metaller med særligt miljømæssigt fokus Arsen (As) 0, , , , Bly (Pb) 0, , , ,00058 Nikkel (Ni) 0, , , ,00003 Zink (Zn) 0, , , ,00049 Kobber (Cu) 0, , , ,00014 Krom (Cr) 0, , , , Cadmium 0, , , , Kviksølv 0, , , , Andet Glykoller 0, ,00014 Ingen 0,00005 Kulbrinter (TO-8) 0, ,00002 Ingen 0, Kilde: Rambøll Danmark A/S 2

36 Mængden af stoffer overholder vandkvalitetskriterierne. Kriterierne er fastsat ud fra en vurdering af stoffernes effekter på dyr og planter og deres evne til at nedbrydes og bioakkumulere. Der er i udkastet til miljøgodkendelse med udledningstilladelse fastsat vilkår om, at der skal gennemføres en overvågning af miljøtilstanden af akkrediterede firmaer. Overgangen til en ny fase i projektet kan kun ske, hvis vilkårene overholdes. Der er i forbindelse med det aktuelle projekt foretaget en detaljeret vurdering af, hvorvidt lagerudvidelsen vil påvirke arter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivets arter og naturtyper, der indgår i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. I miljørapport og VVM-redegørelsen indgår en konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura området, hvori det konkluderes, at projektet ikke vil forringe forholdene i områderne. For de marine naturtyper og -arter er der foretaget en detaljeret vurdering af, om det aktuelle projekt kan påvirke den gunstige bevaringsstatus. Der er tillige foretaget en vurdering for så vidt angår de fugle, som indgår i udpegningsgrundlaget for området. Det vurderes samlet, at der ikke vil være en påvirkning af gunstig bevaringsstatus og projektet ligger derfor inden for rammerne af de udsendte forslag til vand- og naturplaner. Udkast til vand- og naturplaner blev den 14. januar 2010 sendt i forhøring hos kommuner og andre myndigheder. Senere på året vil de blive sendt i en 6 måneders offentlig høring med henblik på, at de endelige vand- og naturplaner, som er bindende for myndighederne, kan fastlægges. Udkast til vand- og naturplanerne kan derfor ikke på nuværende tidspunkt inddrages endeligt i administrationen for de berørte områder. Men såvel Hjarbæk Fjord som Lovns Bredning er i udkastet til vandplanen for Limfjorden udpeget som områder under observation for kobber i muslinger samt arsen, cadmium og nikkel i sediment. Flere af stofferne cirkulerer i miljøet fra tidligere ukendte kilder og spredes også som luftbårne stoffer over lange afstende. For at forbedre grundlaget til næste vandplan i 2015 opereres i den aktuelle vandplan med et midlertidigt vurderingsgrundlag. Indsatsen overfor stofferne baseres i første vandplanperiode primært på, at udledninger reguleres i henhold til miljøkvalitetskrav, og frem til næste vandplansperiode vurderes, om der er behov for en yderligere indsats. Disse forhold indgår i udkastet til VVM-tilladelsens vilkår for et moniteringsprogram for det ansøgte projekt. Udkast til vandplanerne er blandt andet udarbejdet på baggrund af reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 3

37 MPU alm. del på Spørgsmål 534 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 534 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 534 (alm. del) Vil ministeren oplyse, hvordan de berørte vand- og naturplaner tager højde for vandrammedirektivets kvalitetskrav til farlige stoffer? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 533

38 MPU alm. del på Spørgsmål 535 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 535 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 535 (alm. del) Vil ministeren oplyse, hvad der kan forudsiges i forhold til de miljøfremmede stoffers ophold i miljøet - og eventuelle akkumulering i dyre- og planteliv? Reglerne på området har til formål at sikre, at miljøkvalitetskravene, som lægges til grund ved udledningstilladelsen, skal være overholdt udenfor en mindre blandingszone. Ved et miljøkvalitetskrav forstås højeste koncentrationsniveau, ved hvilket det skønnes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. Kriterierne er således fastsat ud fra en vurdering af stoffernes effekter på dyr og planter og deres evne til at nedbrydes og bioakkumulere. Der er stillet krav om, at der skal gennemføres et projekt, hvor muligheden for at udfase cadmium og kviksølv senest i 2020 belyses. Der er i udkastet til miljøgodkendelse med udledningstilladelse fastsat vilkår om, at der skal gennemføres en overvågning af miljøtilstanden af akkrediterede firmaer. Overgangen til en ny fase i projektet kan kun ske, hvis vilkårene overholdes.

39 MPU alm. del på Spørgsmål 536 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 536 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 536 (alm. del) Vil ministeren forklare, på hvilken måde - bl.a. på grund af EU-lovgivning, herunder vandrammedirektiv og Natura 2000, - vil der rent juridisk være tale om en ny situation i forhold til tilladelsen i 1983? Ved den første tilladelse i 1981 eksisterede hverken vandrammedirektivet, habitatdirektivet eller EU s direktiv om miljøkvalitetskrav. Implementeringen af disse direktiver har betydet en skærpelse af miljøkvalitetskravene for en række stoffer og fastsættelse miljøkvalitetskriterier for yderligere en række stoffer. De miljømæssige krav, der stilles til udledninger i dag, er således væsentligt skærpet i forhold til de krav, der blev stillet i 1983.

40 MPU alm. del på Spørgsmål 537 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 537 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 537 (alm. del) Kan ministeren bekræfte, at det såkaldte Generationsmål, der kom med i Vandrammedirektivet på foranledning af Danmark, foreskriver, at udledninger successivt skal nedbringes med henblik på at bringe koncentrationer ned til nær nul for miljøfremmede stoffer i miljøet? Og vil ministeren herunder oplyse om en flerårig udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil stride mod princippet og umuliggøre denne målsætning? Generationsmålet er reflekteret i vandrammedirektivet ved, at der skal ske en progressiv reduktion af miljøfremmede stoffer. I følge vandrammedirektivet er forureningen bragt til ophør, når miljøkvalitetskravene er opfyldt. I følge vandrammedirektivets formålsparagraf bidrager indsatsen under vandrammedirektivet hermed til at opfylde de relevante internationale aftaler, hvor generationsmålet indgår. I den konkrete sag indgår i udkast til udledningstilladelse vilkår om progressiv reduktion af miljøfremmede stoffer i overensstemmelse med generationsmålet.

41 MPU alm. del på Spørgsmål 538 J.nr. AAR april 2010 har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 538 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 538 (alm. del) Vil ministeren redegøre for, hvordan udledningerne vil påvirke dyreliv, fugle og planter i og omkring Limfjorden, og hvordan Natura 2000-områder vil kunne påvirkes, direkte eller indirekte, af projektet? Herunder redegøre for de forhold, der endnu ikke er fuldt ud belyst? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 478 og 533.

42 MPU alm. del på Spørgsmål 539 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 539 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. 539 (alm. del) Vil ministeren oplyse hvordan udledningerne vil kunne påvirke fiskeriet generelt samt fritidsfiskeriet og muslingefiskeriet? Herunder redegøre for de forhold, der endnu ikke er fuldt ud belyst? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 478 og 533.

43 MPU alm. del på Spørgsmål 540 J.nr. AAR har i brev af 4. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 540 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 540 (alm. del) Vil ministeren redegøre for hvilke alternative løsninger, i stedet for udledning til Limfjorden, der er undersøgt? Og har ministeren kendskab til andre alternativer end de undersøgte, herunder f.eks. lagring i eksisterende lagre i udlandet - i lyset af at Danmark på sigt vil skulle importere gas fra udlandet? Der findes to naturgaslagre i Danmark: I Stenlille (ejet af DONG) og i Ll. Torup (ejet af Energinet.dk). De er desuden flere udenlandske naturgaslagre bl.a. i Nordtyskland. Energinet.dk har som ansvarligt selskab for lagerkapacitet til sikring af den danske forsyningssikkerhed med naturgas vurderet, at der er behov for en udvidelse af naturgaslageret ved Ll. Torup. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus, har været i dialog med Energistyrelsen med henblik på at belyse alternative placeringer for en gaslagerudvidelse, og det er oplyst, at det vil være muligt at forøge den danske lagerkapacitet ved at etablere øget opbevaringskapacitet på det andet danske gaslager i Stenlille, eller ved at etablere et nyt gaslager på en anden lokalitet. Der foreligger dog p.t. ikke godkendelser efter undergrundsloven til placering af et gaslager på en anden lokalitet. I VVM-redegørelsen er der set på mulighederne for at anvende alternative udledningssteder ved Sallingsund, Løgstør Bredning og ved Aggersund, samt i Vesterhavet ved Bovbjerg og i Jammerbugten. Disse alternativer er på grund af de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved anlæg af nye rørledninger ikke behandlet som relevante alternativer i VVMredegørelsen.

44 MPU alm. del på Spørgsmål 544 J.nr. AAR har i brev af 8. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 544 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. 544 (alm. del) Vil ministeren i sagen om udvidelse af naturgaslageret ved Lille Torup oplyse, hvilke tungmetaller og øvrige metaller der findes i den totale mængde salt, der foreslås fjernet, med angivelse af totalmængden for de enkelte metaller samt usikkerheden i beregningen af indholdet af de enkelte metaller? Hvis det ansøgte projekt måtte blive gennemført i sin helhed, vil der som også oplyst i svaret på spørgsmål 533 i en hypotetisk situation, hvor alle stofferne skylles ud - kunne udledes tungmetaller og øvrige metaller som vist i nedenstående tabel som totalmængde i kg. Parameter Samlet projekt: Usikkerhedsfaktor Genudskylning af 7 eksisterende kaverner og udskylning af 9 nye kaverner Natrium (Na) < 0,25 Calcium (Ca) < 0,25 Kalium (K) Magnesium (Mg) Mangan (Mn) ,5 Strontium (Sr) < 0,25 Barium (Ba) Vanadium (V) 864 0,5 Jern (Fe) ,4 Arsen (As) 269 0,4 Bly (Pb) ,6 Nikkel (Ni) 505 0,3 Zink (Zn) ,5 Kobber (Cu) Krom (Cr) ,6 Cadmium (Cd) 34 < 0,25 Kviksølv (Hg) 50 0,3

45 Som oplyst i svaret på spørgsmål 533 vurderes det imidlertid, at op til 90% af salthorstens indhold af tungmetaller samt en del gips bundfældes og således forbliver i kavernerne. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål

46 MPU alm. del på Spørgsmål 545 J.nr. AAR har i brev af 8. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 545 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 545 (alm. del) Hvor stor en mængde af de enkelte metaller vil blive udledt til Limfjorden gennem årene, og hvor stor en mængde af de enkelte metaller forbliver i kavernerne, idet der ønskes en grundig dokumentation for fordelingen med angivelse af usikkerheden i beregningerne for hvert af metallerne? Indholdet af tungmetaller og øvrige metaller fra salthorsten er vist i nedenstående tabel som totalmængde i kg. Den udledte mængde er angivet for pilotprojektet, genudskylning af én eksisterende kaverne (3 gange udskylning), udskylning af en ny kaverne samt det samlede projekt og beskriver en situation, hvor den totale mængde af stofferne skylles ud. Det vurderes imidlertid, at op til 90 % af salthorstens tungmetalindhold samt en del gips ikke skylles ud, men bundfældes og således forbliver i kavernerne. Usikkerheden på tallene er angivet i svar på spørgsmål 544. Parameter Pilotprojekt TO-8 Genudskylning af én eksisterende kaverne (TO-8, 3 gange) Udskylning af én ny kaverne Samlet projekt: Genudskylning af 7 eksisterende kaverner og udskylning af 9 nye kaverner Natrium (Na) Calcium (Ca) Kalium (K) Magnesium (Mg) Mangan (Mn) 59, Strontium (Sr) Barium (Ba)

47 Vanadium (V) 9,6 25,8 75,2 864 Jern (Fe) Arsen (As) 2,3 7,5 24,1 269 Bly (Pb) 81, Nikkel (Ni) 4,5 14, Zink (Zn) Kobber (Cu) Krom (Cr) Cadmium (Cd) 0,32 1, Kviksølv (Hg) 0,43 1, Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål

48 MPU alm. del på Spørgsmål 546 J.nr. AAR har i brev af 8. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 546 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF) Spørgsmål nr. 546 (alm. del) Vil ministeren oplyse, hvilke teknikker der vil blive anvendt for at forsøge at forhindre især tungmetaller i udledningen til Limfjorden? I ansøgningen om udledningstilladelse har ansøger redegjort for, hvorledes udskylningen af kaverner kan foregå ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Ansøger har oplyst, at hovedparten af større partikler, og hermed de metaller der er bundet her til, bundfældes i kavernerne. Ansøger har derudover beskrevet en metode til tilbageholdelse af metaller. Projektet gennemføres som en trinvis proces, hvor overgangen til en ny fase forudsætter en myndighedsgodkendelse af, at vilkårene er overholdt. I udkastet til miljøgodkendelse, som er sendt i offentlig høring, har Miljøcenter Århus fastsat et vilkår lydende: I forbindelse med pilotprojektet (driftstilstand 1) skal der udføres forsøg, der belyser muligheden for at rense brinen for tungmetaller. Forslag til projektet skal fremsendes forud for start af udledningen af fortyndet saltbrine til Lovns Bredning. Forslaget skal fremsendes til accept hos myndigheden. Der er desuden fastsat et vilkår lydende: Der skal fremlægges en beskrivelse af et projekt, der redegør for mulighederne, hvormed der kan ske en progressiv reduktion af udledningen af de prioriterede stoffer bly (Pb) og nikkel (Ni). For de prioriterede farlige stoffer cadmium (Cd) og kviksølv skal der ske en standsning af udledning senest i 2020.