Er dette forhold og påvirkningen af den varierede saltsammensætning vurderet i rapporten?

Transkript

1 Viborg Kommune Natur og Vand Søvej Viborg Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. KABJE/HASKR/LUPRY 10. maj naturogvand@viborg.dk Ansøgning om udvidelse af naturgaslager ved Ll. Torup Vi har den 15. april 2010 modtaget et brev fra Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg med en række spørgsmål, som udvalget finder det relevant, at miljøcentret svarer på. Spørgsmål Spørgsmålene er: 1. Under dannelsen af saltaflejringen i en salthorst er aflejringerne af salt sket under varierede vandindhold, som gør, at let- og tungtopløselige salte kan være aflejrede i forskellige lag. På den baggrund kan de forskellige salte under udskylningen opløses på forskellige tidspunkter, så indholdet af saltopløsningen, der føres til fjorden, kan variere over tid. Viborg Kommune vil derfor spørge: Er dette forhold og påvirkningen af den varierede saltsammensætning vurderet i rapporten? Er det relevant at sammenholde saltsammensætningen i udskylningsvandet med sammensætningen i naturligt saltvand, og er dette sket i redegørelsen? 2. I VVM-redegørelsen er påvirkningerne ved udledningen i Virksund vurderet ud fra udledningsstedet umiddelbart nord for Virksunddæmningen, hvor det mere ferske vand fra Hjarbæk Fjord møder det mere saltholdige vand i Lovns Bredning. Er det korrekt at: Der i redegørelsen kun er vurderet på den situation, hvor der forekommer en udadgående strøm fra Hjarbæk Fjord, men ikke hvor strømmen vender og går ind i Hjarbæk Fjord? Og i bekræftende fald. Er det relevant at belyse dette i forhold til forøget risiko for iltsvind i Hjarbæk Fjord? Dato: 3. Det er ved Virksunddæmningen, det ferske vand møder det salte. I VVM-redegørelsen vurderes det ud fra den foreliggende viden, at udledningen af saltvandet ikke påvirker vandrefiskene, herunder habitatarten Flodlampret, som er del af udpegningsgrundlaget for det tilgrænsende habitat- Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

2 område, se bilag nr. 3. Det er imidlertid observeret adskillige steder, at vandrefisk, som er på gydevandring fra det salte havvand, mod ferskvandsområderne i vandløb, ofte opholder sig i længere tid i overgangszonen mellem salt- og ferskvand. Dette er for at omstille organismen fra det høje til det lave saltindhold i vandet, inden fiskene svømmer videre. Er det korrekt, at VVM-redegørelsen kun forholder sig til, om fiskene i en periode under passage kan tåle de pågældende saltkoncentrationer? Er det korrekt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder en vurdering af saltvandsudledningens påvirkning af vandrefiskene, dels i forhold til muligheden for, at fisk på vej indad mod gydeområderne i Hjarbæk Fjords ferskvand opholder sig i længere tid ved Virksunddæmningen, dels i forhold til, om fiskene vil påvirkes af udledningen, som sker i det område, hvor de kan tænkes at opholde sig i tilvænningsperioden til det ferske? Og i bekræftende fald. Er det relevant at belyse disse forhold, herunder også om det har betydning, hvis sammensætningen af saltopløsningen, som nævnt under pkt. 1, kan variere? 4. Det er i VVM-redegørelsen vurderet, at scenarie 2 ikke kan gennemføres på det nuværende vidensgrundlag, ligesom der i ansøgning om udledningstilladelse er gjort rede for, at der ved scenarie 2 kan forekomme koncentrationer af bly og triethylenglycol, der overstiger miljøkvalitetskravene i nærområdet. Viborg Kommune vil derfor spørge: Er det korrekt, at der i udkast til miljøgodkendelse er indarbejdet en driftstilstand 6 og 7, som Viborg Kommune forstår svarer til VVMredegørelsens scenarie 2. Og i bekræftende fald hvorfor? 5. I miljøgodkendelsen gøres opmærksom på, at der i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning skal ske en reduktion af bly, nikkel, kviksølv og cadmium og specielt for kviksølv og cadmium en standsning af tilledninger fra Viborg Kommune forstår det således, at der med projektet tillades en forøgelse af tilledningerne, og at tilledningen med en 10-årig tilladelse ikke vil være stoppet i Viborg Kommune forstår tabel 8.12 på side 149 i VVM-redegørelsen sådan, at den maksimale årlige totaludledning ved udskylning af nye kaverner vil være1.699 kg tungmetaller (Ba, V, As, Pb, Ni, Zn, Cu, Cr, Cd, Hg). Over 20 år bliver det knap 34 tons. Ved genudskylning af de gamle kaverner er det tilsvarende tal (tabel 8.13) 2120 kg/år, plus kg/år dietylen- og triethylenglycol. Naturklagenævnet vurderer, at en årlig merudledning på knap 6 tons kvælstof til Hjarbæk Ford ved genopdyrkning af MVJ-arealer på Tjele Gods kan påvirke de beskyttede arter og naturtyper negativt og vanskeliggøre en 2

3 genopretning. Hvorfor vurderes det, at en årlig merudledning på ca. 1,7 tons tungmetaller ved ny udskylning af kaverner og 2,1 tons, plus 2.9 tons dietylen- og triethylenglycol ved genudskylning ikke påvirker de beskyttede arter og naturtyper negativt eller vanskeliggør en genopretning? Er konsekvenserne af den ophobning af tungmetaller i bunden, der vil ske over hele udledningsperioden, konsekvensvurderet? 6. I VVM-undersøgelsen vurderes mulighederne for et alternativ til udskylning via anden lokalitet; der er set på mulighederne i Limfjorden ved Salling Sund, i Løgstør Bredning og ved Aggersund, og i Nordsøen i området ved Bovbjerg og i Jammerbugten. Hvilke præcise årsager er der til, at udledningen ikke kan flyttes til en af de øvrige undersøgte lokaliteter? 7. Der sker en reduktionen i biomasse i forbindelse med vandindtaget i Hjarbæk Fjord, der er udpeget som marint Natura 2000-område. Vil det være muligt at etablere mikrosigter i vandindtaget? Svar 1. Det er korrekt, at der er varierende sammensætning af saltet i salthorsten grundet de geologiske forhold under dannelse af salthorsten. Der er på den baggrund fastsat vilkår i udkastet til udledningstilladelse om, at der skal foretages analyser, som skal belyse, hvorvidt indholdet af metaller m.v. er som i projektets forudsætninger. Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er i det danske bekendtgørelsesudkast, som implementerer skaldyrsdirektivet, foreslået udpeget som skaldyrsvande med tilhørende kvalitetskrav, hvilket blandt andet sætter grænser for saltholdigheden og indholdet af en række metaller i muslinger. 2. Det forhold, at vandstrømmen gennem slusen i Virksunddæmningen kan være såvel udadrettet som indadrettet, indgår i beregningerne, herunder også i vurderingerne af iltsvindshyppigheden. 3. VVM-redegørelsen forholder sig til, om fiskene kan tåle de pågældende saltkoncentrationer, uanset om det er stationære eller passerende fisk. Det er vurderet, at de fisk, der findes i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, er tilpasset den nuværende brakke tilstand, hvor der ses variationer i saltholdighed som følge af indstrømning af saltvand fra Limfjorden og tilførsel af ferskvand fra oplandet. De ændringer, der vil kunne forekomme i forbindelse med projektet, er så små i forhold til den naturlige variation, at det vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af fisk. 3

4 VVM-redegørelsen indeholder en specifik vurdering i forhold til vandrefisk (herunder eksempelvis flodlampret), ved scenarierne 1A, 1, 2A og 2. Der er dog ikke foretaget en vurdering ift. scenarie 4, hvor en fjernelse af Virksunddæmningen i sig selv vil medføre betydelige ændringer af saltgradienten. Saltgradienten vurderes at være uændret i overfladen, mens der ved bunden kan ske en ændring i saltgradienten især i scenarie 2. Det er beskrevet i VVM-redegørelsen, at vandrefisk orienterer sig blandt andet efter en saltgradient, desuden efter lugt, syn og magnetiske felter. Oftest orienterer vandrefisk sig efter overfladesalinitet, hvor fersk vand fra oplandet strømmer ud. Det vurderes, at der i scenarie 1A og 1 ikke vil ske en påvirkning af vandrefisk, mens der i scenarie 2A og 2 kan forekomme en påvirkning af vandrefisk, forårsaget af en ændret saltgradient ved bunden og potentiel opbygning af saltkile. 4. Det er korrekt, at VVM-redegørelsen belyser det såkaldte scenarie 2, og at der i udkastet til udledningstilladelse er indarbejdet tilsvarende driftstilstande 6 og 7. Scenarie 2 indeholder nogle miljømæssige fordele ved mindre vandindtag fra Hjarbæk Fjord og deraf færre driftstimer for fortyndingsvand pumperne. Der vil ikke blive givet godkendelse til udledninger, der ikke kan overholde miljøkvalitetskravene. 5. Ved udledningstilladelsen er det lagt til grund, at vandkvalitetskravene skal overholdes. Et væsentligt element ved fastlæggelse af vandkvalitetskriterierne er at undgå bioakkumulerbarhed. For de fleste af metallerne viser det sig, at kvalitetskravene efter opblanding i fortyndingskarret er overholdt selv i en tænkt Worst-case-situation, dvs. hvor hele kavernens indhold af metaller udskylles. For barium og bly gælder dog, at vandkvalitetskravene kun kan overholdes under forudsætning af, at 10 % udledes og for vanadium og chrom at 30 % udledes. Projektet vil således kun kunne realiseres, såfremt der kun udledes metaller af en størrelsesorden på ca. 10 % af det totale indhold af tungmetaller i salthorsten. Udover at sikre acceptable koncentrationer af metaller i recipienten, sikrer overholdelse af miljøkvalitetskravene således, at der kun kan udledes metaller i størrelsesordenen af 10 % af det totale indhold af metaller i salthorsten. Der er endvidere stillet vilkår om, at der skal arbejdes med at udvikle metoder til rensning af det udskyllede saltvand for metaller. For så vidt angår eventuel forebyggelse af ophobning af metaller i recipienterne er det væsentligt at have fokus på alle potentielle kilder, hvor der er andre væsentlige kilder til metaller i det vandige miljø end det ansøgte projekt. 4

5 6. Det vil være muligt at flytte udledningen til en anden lokalitet. Der er imidlertid anlagt en proportionalitetsbetragtning, hvor hensynet til omkostninger af såvel natur- og miljømæssig art som de økonomiske omkostninger lægges til grund set i relation til den miljømæssige gevinst. 7. Der er i udkastet til udledningstilladelse stillet vilkår om indholdet af suspenderet stof og COD i det udledte vand. Parametrene er relevante i relation til et indtag af biomasse fra Hjarbæk Fjord. Der skal desuden gennemføres et overvågningsprogram til belysning af eventuelle konsekvenser i Hjarbæk Fjord som følge af vandindtaget. Der vil på baggrund heraf være mulighed for at stille krav om, at forholdene omkring vandindtaget skal ændres. Det videre forløb Efter høringsperiodens udløb skal sagen sendes til udtalelse i Viborg Kommune, inden der kan træffes en afgørelse. Med venlig hilsen Tommy Mostrup Direktør Kopi til: Viborg Kommune, Byrådsforvaltningen, Rødevej 3, 8800 Viborg. viborg@viborg.dk Viborg Kommune, Plan, Sct. Mogens Gade 5, 8800 Viborg. plan@viborg.dk 5