Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA"

Jan Lindegaard
5 år siden
Visninger:

1 Plantekongres 2011, januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Harley Bundgaard Madsen, kontorchef, Naturstyrelsen Odense 1. Baggrund og formål 2. Strategi og prioriteringer 3. Delprogrammerne - oversigt 4. Det marine delprogram

2 Rammer for overvågningen Formål med overvågningsprogrammet Overordnet: - Understøtte prioriterede nationale forvaltningsmæssige behov for data og viden om tilstand og udvikling i naturen og miljøet i Danmark Konkret: - Opfylde forpligtelser iht. EU-lovgivning og dansk lov - Dokumentere effekt og målopfyldelse af nationale handlingsplaner, herunder bla. vand- og N2000-planer - Opfylde forpligtelser iht. internationale konventioner

3 Strategi og prioriteringer Vandmiljøforvaltning Vand- og naturplanlægning Indsats (Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv) (Kommuner, landbrug, industri) Videnindsamling (overvågning, forskning)

4 Strategi og prioriteringer Udfordringer for det nye NOVANA 1. Operationelle/kvantitative miljømål 2. Forvaltning på hoved- og deloplandsniveau (23 hovedoplande og ~90 deloplande) alle typer påvirkning er i spil 3. Nye begreber: Kontrolovervågning, operationel overvågning og undersøgelsesovervågning 4. Effektivisering/optimering pga. begrænsede ressourcer

5 Strategi og prioriteringer Strategi Overordnet: - Overvågning af tilstand og belastning Tre typer overvågning: - Kontrolovervågning generel tilstand og udvikling (statistisk repræsentativ) - Operationel overvågning områder/naturtyper/arter i risiko for ikke at nå mål - Undersøgelsesovervågning bla. omfang og konsekvenser af forureningsuheld Modelstrategi Tværgående strategi for miljøfarlige stoffer

6 Strategi og prioriteringer Vandplaner Overvågningen skal understøtte udarbejdelse og opfølgning på 23 vandplaner

7 Strategi og prioriteringer Overvågningsdata skal efter VRD bruges til: 1. Klassifikation (operationel definition af høj, god, moderat tilstand m.v.) 2. Nye kvalitetselementer 3. Tilstandsvurdering og fremskrivning af tilstand 4. Årsagsforklaring og opgørelse af indsatsbehov 5. Effektvurdering af indsats 6. Kalibrering og validering af modeller 7. Vurdering af klimaændringer

8 Strategi og prioriteringer Klasseinddeling af tilstand i vandområder Høj tilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra referencetilstanden* Vandrammedirektivets mål er mindst god tilstand inden 2015 God tilstand Moderat tilstand Svag afvigelse fra referencetilstanden* Mindre grad af afvigelser Ringe tilstand Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Dårlig tilstand Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er til stede *Referencetilstand svarer til nærmest uberørte forhold

9 Strategi og prioriteringer Overvågningsdata skal efter VRD bruges til: 1. Klassifikation (operationel definition af høj, god, moderat tilstand m.v.) 2. Nye kvalitetselementer 3. Tilstandsvurdering og fremskrivning af tilstand 4. Årsagsforklaring og opgørelse af indsatsbehov 5. Effektvurdering af indsats 6. Kalibrering og validering af modeller 7. Vurdering af klimaændringer

10 8 delprogrammer - Vandløb - Søer - Grundvand - Hav og Fjord - Arter og terrestrisk natur - Luft - Punktkilder - Landovervågning Biologiske parametre Næringsstoffer Organiske stoffer Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Fysiske forhold - Modelstrategi - Tværgående strategi for miljøfarlige stoffer

11 Overvågning Arter planter 22 pattedyr 3 bløddyr 26 ynglefugle 46 trækfugle 10 padder/krybdyr 9 insekter

12 Overvågning - Terrestriske naturtyper Lysåbne naturtyper 2523 stationer 10 Skovtyper 284 stationer Småbiotoper al natur 32 stationer (1 x 1 km)

13 Vandløb og søer Generelt om revisionen på Ferskvandsområdet - Mere operationel overvågning - Bedre geografisk dækning - Mere naturtype- og arts-overvågning - Flere analyser af miljøfremmede stoffer og tungmetaller - Færre intensive undersøgelser - Lavere frekvens på ikke interkalibrerede parametre

14 Kontrolovervågning vandløb Kontrolovervågning: 800 vandløbsstationer. Alle kvalitetsparametre* én gang i perioden frem til 2015 heraf 300 vandløbsstationer med DVFI hvert år heraf 35 vandløbsstationer med alle kvalitetsparametre* hvert år *Kontinuitet, Hydrologi, Fysiske forhold, Ilt, Organisk stof, ph, Jern (okker), Kvælstof og fosfor, Alkalinitet, Temperatur, Vandplanter, Makroinvertebrater (DVFI), Fisk, Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

15 Operationel overvågning vandløb Operationel overvågning: Dansk Vandløbsfauna Indeks, 1-2 gange i perioden frem til vandløbsstationer

16 Kontrolovervågning søer Kontrolovervågning: 168 søer. Alle kvalitets-parametre* én gang i perioden frem til 2015 heraf 18 søer med alle kvalitetsparametre* hvert år *Salinitet og ledningsevne, Ilt og temperaturprofil, ph og alkalinitet, Farvetal, Kvælstof og fosfor, Klorofyl a, Suspenderet stof, Sigtdybde, Miljøfremmede stoffer og tungmetaller, Vandplanter, Plankton, Fisk, Sediment.

17 Stofafstrømning Ca 50% af DK s areal er dækket af målinger Typeoplande, herunder naturoplande Intensive fosforstationer

18 Strategi og prioriteringer Hav og fjord Gruppering af vandplanvandområder (164/146/95) (V1, V2, V3 -indsatsområder) Kvalitetselementer: Ålegræs, bundfauna, klorofyl Støtteparametre: N, P, Acceptabelt præcisions- og pålidelighedsniveau, men geografisk opløsning vægtet højere end tidsmæssig

19 Ålegræs hovedudbredelse (m) TN koncentration (µg l -1 ) Strategi og prioriteringer Opgørelse af indsatsbehov 10 ln(y)=8,961-1,244ln(x) Type I Type II Type II (uden outliers) OW1 OW3a OW2 OW3b 1 ln(y)=5,934-0,755ln(x) 300 ln(y)=7,615-1,021ln(x) outliers Total kvælstof (µg l -1 ) Areal-specifik TN tilførsel (kg N ha -1 yr -1 )

20 Hav og fjord - Ålegræs Biologiske parametre Phytoplankton Zooplankton Ålegræs og makroalger Bundfauna Pattedyr marsvin og sæler

21 Hav og fjord - Vandkemi og modelanvendelse

22 Økonomiske rammer - Videreførelse af eksisterende økonomisk ramme fra 2007 på 275 mio. kr. - Justeret med de generelle statslige effektiviseringskrav

23 Tak for opmærksomheden! Overvågningsstationer i EU

Relaterede dokumenter

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen