Notat vedr. afrapportering af pilotprojektovervågningen udført i forbindelse med Ll. Torup Gaslagers vedligeholdelsesprojekt

Transkript

1 Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 5. december 214 Notat vedr. afrapportering af pilotprojektovervågningen udført i forbindelse med Ll. Torup Gaslagers vedligeholdelsesprojekt Indhold 1 Indledning Kontrol af vilkår Kontrol og vurdering af data Fysisk/kemiske forhold Metaller og glykoler Pelagiske æg og larver Fisk Bilag...23 Kildeliste Naturstyrelsen Ringkøbing Rindumgaards Allé Ringkøbing Tlf Fax CVR EAN rin@nst.dk

2 1 Indledning Naturstyrelsen har d. 28. oktober 211 givet Energinet.dk VVMtilladelse til udvidelse af Naturgaslageret ved Ll. Torup /1/. Tilladelsen giver Energinet.dk mulighed for at foretage sikkerhedsmæssigt vedligehold samt én vedligeholdelsesudskylning af hver af de syv eksisterende kaverner. VVM-tilladelsen er betinget af, at projektet ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt. Rambøll har for Energinet.dk anskueliggjort at dette er tilfældet i en VVM-redegørelse samt en konsekvensvurdering af Natura 2-området. Da der er tale om et følsomt område, kan det have konsekvenser hvis forudsætningerne ikke holder. Derfor er der i VVM-tilladelsen stillet krav om en løbende monitering, der løber under hele udskylningen og en mere detaljeret monitering under pilotprojektet, hvor der udføres vedligehold på den første kaverne. Hvis data fra moniteringen viser, at forudsætningerne fra VVM-redegørelsen og Natura 2- konsekvensvurderingen ikke holder og/eller, at der opstår væsentlig ikke-forudset påvirkning af Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning bortfalder VVM-tilladelsen. I dette notat vurderes pilotprojektet. Data vurderes kvalitativ og hvor det er muligt sammenlignes det med data fra det nationale overvågningsprogram. Vurderingen tager udgangspunkt i Rambølls afrapportering af projektet /2/ hvorfor det i mange tilfælde er nødvendigt at læse denne for at forstå vurderingerne. 2

3 2 Kontrol af vilkår Rambøll har i en tabel på side 24 i /2/ gennemgået de relevante vilkår, som er stillet i VVM-tilladelsen /1/ og status for overholdelse. Naturstyrelsen har ingen kommentarer til tabellen. Dog bemærkes det til vilkår 4, at der er konstateret mindre afvigelser fra anvisningerne i Naturstyrelsens tekniske anvisninger om overvågning, specielt vedrørende kvalitetssikring af måleudstyr og data. Det er Naturstyrelsens vurdering, at dette ikke har påvirket datagrundlaget, der ligger til grund for vurdering af pilotprojektets påvirkning. 3 Kontrol og vurdering af data 3.1 Fysisk/kemiske forhold Ændringerne i de målte hydrografiske parametre fra basisperioden til pilotprojektet bygger på relativ korte tidsserier, hvorfor ændringerne kan skyldes meteorologiske forskelle, altså naturlig variation. For at styrke vurderingsgrundlaget, er vurderingen af overvågningsdata fra Energinet.dk suppleret med målinger udført af Naturstyrelsen i området. I overvågningsrapporten, er der allerede brugt data fra Naturstyrelsens overvågning til vurdering af lagdelingshyppigheden og styrke /2/ Salinitet Bundsalinitet I VVM-redegørelsen er det er for pilotprojektet vurderet, at bundsaliniteten øges med,1-,4 psu i umiddelbar nærhed af udledningen dvs. P7 og P8 /3/. Naturstyrelsens vurdering Overvågningsrapportens tabel 5-1 viser, at bundsaliniteten fra basisovervågningen til pilotprojektet er uændret eller viser et svagt fald i nærområdet /2/. Naturstyrelsen har ingen længere tidsserie fra nærområdet end de foreliggende data fra basisovervågningen. Den faldende salinitet uden for nærområdet finder vi imidlertid også andre steder i fjorden. I tabel 3.1 nedenfor er vist målinger ved Vildsund (3 gange ugentligt) for de aktuelle måleprioder. Målingerne viser samme tendens, med et svagt fald i saliniteten fra basis- til udledningsperioden. 3

4 Tabel 3.1: Naturstyrelsens salinitetsmålinger ved Vilsund, angivet som middelsalinitet for perioderne. Overflade Bund (PSU) (PSU) Basisovervågning ( mar 9 dec 1) 24,5 24,5 Pilotprojekt, Indtag (dec 11 jun 12) 25,2 25,2 Pilotprojekt, Udledning (sep 12 sep 13) 24, 24, Den relativt højere saltholdighed i perioden med indtag ses også i den øvrige del af fjorden, hvor saltholdigheden ikke er påvirket af indtaget af vand fra Hjarbæk Fjord. Den forhøjede saltholdighed vurderes således at være en følge af meteorologiske variationer, med deraf følgende variationer i fjordens ferksvandstilførsel og vandskifte med Nordsøen Overfladesalinitet I VVM-redegørelsen er det er for pilotprojektet vurderet, at overfladesaliniteten øges med,2-,4 psu i nærområdet P6, P7, P8, mens overfladesaliniteten på P1 øges med,1-,2 psu /3/. Naturstyrelsens vurdering Overvågningsrapportens tabel 5-2 viser, at overfladesaliniteten fra basisovervågningen til pilotprojektet er øget med,9-1, psu på station P6 og P7 i Lovns Bredning /2, hvilket er en smule større end forventet. Dette indikerer at diffussorarrangementet udleder brine/fortyndingsvand med større kraft end forventet og derved tilføres overfladelaget en større andel af udledningen end forventet. Dette vurderes, at give et positiv bidrag til at minimere lagdelingen i området. I Hjarbæk Fjord/P8 og Lovns Bredning/P1 falder saliniteten svagt. Naturstyrelsens egne målinger på station , der svarer til P1 bekræfter det svage fald i overfladesaliniteten, se tabel 3.2 nedenfor. 4

5 Tabel 3.2: Naturstyrelsens salinitetsmålinger på station (Lovns Bredning) angivet som middelsalinitet for perioderne. Overflade (PSU) Bund (PSU) Referanceperiode (2 211) 21,45 24,2 Pilotprojekt (sep 212 sep 213) 21,2 23,71 Ændring i salinitetsforhold: -,25 -, Hyppighed af lagdeling I VVM-redegørelsen er det er for pilotprojektet vurderet at, hyppigheden af situationer med lagdeling ikke påvirkes /3/. Naturstyrelsens vurdering Overvågningsrapportens figur 5-5 til 5-8 viser generelt en større hyppighed af kraftig lagdeling, end data fra perioden som benævnes historisk /2/. Disse lagdelingshændelser har imidlertid større hyppighed både i basisperioden, under indtag og i pilotprojektets udledningsperiode. Den større hyppighed af kraftig lagdeling vurderes at være en følge af meteorologiske variationer indenfor den relativt korte måleperiode Lagdelingsstyrken I VVM-redegørelsen er det for pilotprojektet vurderet, at ændringerne i styrken af haloklinen er så små, at det ikke øger risiko for iltsvind /3/. Naturstyrelsens vurdering Som nævnt ovenfor under 3 er den større hyppighed af kraftig lagdeling større i de 3 overvågningsperioder men vurderes at være en naturlig følge af meteorologiske variationer. Hertil kommer at et fald i bundsaliniteten og stigning i overfladesaliniteten, som der er konstateret i pilotprojektets udledningsprioden, alt andet lige givet en svagere lagdeling og dermed mindre kritiske forhold for dannelse af iltsvind. 5

6 3.1.2 Iltforhold. Lagdelinens styrke og hyppighed vurderes som ovenfor nævnt at være styret overvejende af meteorologiske variation. De målet iltforhold er dermed en naturlig følge af lagdelingssituationen, og vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse med den iltovervågning der udføres af Naturstyrelsen. Udledningen vurderes således ikke at have givet anledning til hyppigere eller længerevarende iltsvind Turbiditet og Fluorescens Naturstyrelsen er generelt enig i overvågningsrapportens vurdering af tidsserierne, figur 5-11 og 5-12, herunder sæson- og år-til-år variationer. De to parametre vurderes overvejende at være bestemt af de store planktonmængder i vandet fra Hjarbæk Fjord. Der vurderes på baggrund af de analyserede niveauer ikke at være påvirket fra udledningen. Der ses dog en indlejring i bundlaget af plankton(fluorescens) som følge af den øgede saltholdighed som overfladevandet fra Hjarbæk Fjord tilføres ved udledning med saltbrinen. Denne spredning af planktobiomassen i hele vandsøjlen vurderes at være uden miljømæssig betydning. 3.2 Metaller og glykoler Glykoler er på intet tidspunkt detekteret i de analyserede prøver og anses ikke som værende problematisk for området /2/. Derfor behandles de ikke yderligere i dette notat. Ændringerne i de målte koncentrationer af metaller er vurderet på baggrund af få data. I de tilfælde hvor det har været muligt er vurderingen af overvågningsdata fra Energinet.dk derfor suppleret med målinger udført af Naturstyrelsen i området Metaller i vandfasen Energinet.dk har målt koncentrationen af metaller i vandfasen i forbindelse med baselineovervågningen samt umiddelbart før udledningen blev påbegyndt. Naturstyrelsen har ingen kommentarer til de målte koncentrationer eller til afsnittet i overvågningsrapporten, der omhandler disse. Dog bemærkes det, at detektionsgrænsen for kviksølv er høj i forhold til de kravværdier, der stilles i udledningstilladelsen. Dette behandles også i overvågningsrapportens afsnit /2/. 6

7 3.2.1 Metaller i sediment I overvågningsrapporten er det angivet, at der ikke samlet set har været en tendens til kontinuerte stigende koncentrationer af metaller i sedimentet /2/. For at få et generelt billede af tilstanden i området er de målte koncentrationer vurderet i forhold til BEK 122, BEK 32 (bek. vedr. klapning), OSPAR samt SFT. Der findes overskridelser af Bek. 32 s nedre aktionsniveau (som angiver et gennemsnitligt baggrundsniveau eller ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter på marine organismer) for metallerne Cadmium, Chrom, Kobber, Kviksølv og Nikkel. I forhold til vurderingsgrundlaget fra STF (norske miljømyndigheder) kan sedimentet i både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord på baggrund af Energinet.dks målinger karakteriseres som værende i baggrundstilstand (klasse I). Naturstyrelsens vurdering Vurderingen af de målte koncentrationer i forhold til OSPAR er ikke foretaget i Energinet.dk s rapport pga. en manglende normalisering til 5% Aluminium. Naturstyrelsen har lavet denne normalisering på baggrund af egne aluminiumsanalyser foretaget i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning i hhv. 212 og

8 Tabel 3.3: Koncentrationer af metaller i sediment udtaget af Energinet.dk i forbindelse med pilotprojektet, normaliseret til 5% Al. Endvidere er Aluminiumsanalyser foretaget i forbindelse med NOVANA og OSPARS overgangskriterierne angivet. Enhed Lovns Bredning Hjarbæk Fjord OSPAR Aluminium % 2,62 2,4 BAC ERL Arsen Bly Cadmium Chrom Kobber Kviksølv Nikkel Zink mg/kg TS, 5% Al 7, mg/kg TS, 5% Al mg/kg TS, 5% Al,8-1,7,8-2,9,31 1,2 mg/kg TS, 5% Al 9, mg/kg TS, 5% Al mg/kg TS, 5% Al,2 -,4,2 -,8,7,15 mg/kg TS, 5% Al 17, mg/kg TS, 5% Al Det ses af tabel 3.3, at der i både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er konstateret koncentrationer af flere metaller, der overskrider OSPARs overgangskriterium ERL hvor miljøtilstandens status går fra acceptabel til uacceptabel. Nedenstående figurer viser metalanalyser foretaget i sediment fra Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i perioden fra 27 til 213. Blå søjler indikerer, at prøverne er udtaget af Naturstyrelsen i forbindelse med det nationale overvågningsprogram (NOVANA) mens de lyserøde søjler er prøver udtaget af Energinet i forbindelse pilotprojektmoniteringen. En stjerne angiver, at den analyserede værdi er under detektionsgrænsen. 8

9 9

10 1

11 11

12 Naturstyrelsen vurderer, at de målte værdier er på niveau med de værdier, vi ellers har set og ser i området. Endvidere er Naturstyrelsen enig i, at der ikke ses nogen stigende tendens i metalkoncentrationerne i den periode, hvor der er foretaget overvågning. Det bemærkes dog, at der i september 213 i Hjarbæk Fjord er konstateret en meget høj forekomst af Nikkel. Energinet.dk har ikke i overvågningsrapporten kommenteret denne usædvanlig høje måling. Det vurderes ud fra P12s beliggenhed samt niveauet og tendensen for øvrige analyser, at den høje værdi ikke er et udtryk for at stationen er påvirket af udledningen fra Energinet.dk. Naturstyrelsen vurderer, at der kan være tale om en fejlmåling Metaller i muslinger Der er kun udtaget muslingeprøver i Lovns Bredning. I overvågningsrapporten er det angivet, at der ikke samlet set har været en tendens til kontinuerte stigende koncentrationer af metaller i muslingerne /2/. For at få et generelt billede af tilstanden i området er de målte koncentrationer vurderet i forhold til BEK 122, EU s fødevarekrav, OSPAR samt SFT. Der findes én overskridelse af Bek. 122s kriterie for kviksølv. EU s fastsatte fødevarekrav overskrides ikke i målinger foretaget i forbindelse med pilotprojektet og i forhold til vurderingsgrundlaget fra STF (norske miljømyndigheder) kan muslingerne i Lovns Bredning på baggrund af Energinet.dks målinger karakteriseres som værende i baggrundstilstand eller god tilstand (klasse I og II). 12

13 I forbindelse med vurderingen af de målte koncentrationer har Energinet.dk ikke anvendt det nyeste datagrundlag fra OSPAR. Naturstyrelsen har opdateret vurderingsgrundlaget som fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.4: Koncentrationer af metaller i muslinger udtaget af Energinet.dk i forbindelse med pilotprojektet. Endvidere er OSPARS overgangskriterier angivet /4/. Lovns Bredning OSPAR mg/kg TS mg/kg VV BAC EC Min max min max mg/kg TS mg/kg VV Bly,38 2,2,69,32 1,3 1,5 Cadmium,58,71,96,11,96 1 Kobber 6,7 9,4 1,22 1, Kviksølv,74,141,12,22,9,5 Zink ,32 16, Det fremgår af tabel 3.4, at der for metallerne bly, kobber, kviksølv og zink er målt koncentrationer over OSPARs overgangskriterie, der placerer området i miljøtilstanden Risiko for forurening er ukendt for de målte stoffer. Naturstyrelsens vurdering De nedenstående figurer viser metalanalyser foretaget i muslinger fra Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i perioden fra 27 til 213. Blå søjler indikerer at prøverne er udtaget af Naturstyrelsen i forbindelse med det nationale overvågningsprogram (NOVANA) mens de lyserøde prøver er udtaget af Energinet i forbindelse pilotprojektmoniteringen. En stjerne angiver, at den analyserede værdi er under detektionsgrænsen. 13

14 14

15 15

16 16

17 Naturstyrelsen vurderer, at de målte værdier for langt de fleste metaller er på niveau med de værdier, vi ellers har set og ser i området. Endvidere er Naturstyrelsen enig i, at der for de fleste metallers vedkommende ikke ses nogen stigende tendens i koncentrationerne i den periode, hvor der er foretaget overvågning. Det bemærkes dog, at det for Arsen ser ud til, at niveauet er steget hvis man sammenligner perioden før og efter udledningens start. Niveauet svarer dog stadig til god tilstand (klasse II) ifølge STF s klassificering. Endvidere bemærkes det, at der i perioden ikke ses en stigning af koncentrationen i sedimentet og at der på intet tidspunkt har været overskridelser af de krav, Miljøstyrelsen har sat til udledningen /4/. Endvidere bemærkes det, at koncentrationen af kviksølv overskrider bekendtgørelse 122 s miljøkvalitetskrav i den prøve, der er udtaget på P14 i februar 213. Der er tidligere (før udledningen) konstateret koncentrationer af kviksølv på niveau med eller højere end bekendtgørelsens miljøkvalitetskriterium og forhøjede værdier er således ikke unormal i området. Endvidere er prøven udtaget i februar, hvilket kan have en indvirkning på den målte koncentration. Ifølge Martin Larsen, DCE er det forventeligt at måle en højere koncentration af fedtopløselige metaller i muslingerne i februar i forhold til i november/december. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke ses nogen tendens til forhøjede koncentrationer i sedimentet og at der på intet tidspunkt har været overskridelser af de krav, Miljøstyrelsens har sat til udledningen /4/. På grafen for sølvkoncentrationer målt i muslinger ses det, at der er målt koncentrationer over detektionsgrænsen for første gang i den prøve Naturstyrelsen har udtaget i forbindelse med det nationale overvågningsprogram i 213. En nærmere gennemgang af landsdækkende data viser dog en tendens til forhøjede koncentrationer 17

18 flere steder i landet, hvorfor det ikke kan tilskrives udledningen fra Ll. Torup. Det undersøges i skrivende stund, om den kan tilskrives analysefejl. Samtidig bemærkes det, at de gange, der er detekteret sølv i sedimentet, er det på et niveau, der svarer til god tilstand (klasse II) ifølge STF s klassificering. Endvidere har udledningen på intet tidspunkt overskredet det generelle miljøkvalitetkriterium, som sikrer, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. 3.3 Pelagiske æg og larver Vurderingen af udskylningens påvirkning på pelagiske æg og larver bygger på relativ korte tidsserier. De korte tidsserier gør, at variationen betinget af år til år variationer i forhold til klima, fiskebestande mv. ikke kendes, hvilket, betyder at sådanne naturlige variationer, gør det vanskeligt at afdække mindre ændringer i forhold til udledningen. Således kan kun markante ændringer som følge af pilotprojektet forventes detekteret. Naturstyrelsen har ikke udført undersøgelser i området i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, der kan styrke vurderingsgrundlaget. Eneginet.dk har i hht. vilkårene i VVM tilladelsen meddelt, at der i perioder har været problemer med is, hvorfor det ikke har været praktisk muligt at indsamle data i hele perioden. I VVM-redegørelsen er det anført, at den fysiske påvirkning af pelagiske æg og larver fra pumper, saltvand mv. er ubetydelig under pilotprojektet og af mindre betydning ved den større skyllehastighed. Naturstyrelsens vurdering I overvågningensrapporten konkluderes det, at der ikke er klar tendens til ændret biomasse efter udledningens start /2/. Dette er Naturstyrelsen enig i. Det er i udledningssituationen man vil kunne forvente en påvirkning, da vandindtaget i perioden for opfyldning af kavernen er under 1 % af den minimale nettoafstrøming fra oplandet. Naturstyrelsen er derfor enig med overvågningsrapportens konklusioner i, at de variationer/ændringer, der kan ses, ikke specifikt kan relateres til udledningen. Der henvises til figurer i overvågningsrapporten 18

19 3.3 Fisk Vurderingen af udskylningens påvirkning på fisk bygger på relativ korte tidsserier. De korte tidsserier gør, at variationen betinget af år til år variationer i forhold til klima, fiskebestande i nærliggende områder mv. ikke kendes, hvilket betyder at sådanne naturlige variationer gør det vanskeligt at afdække mindre ændringer i forhold til udledningen. Således kan kun markante ændringer som følge af pilotprojektet forventes detekteret. Naturstyrelsen har ikke udført undersøgelser i området i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, der kan styrke vurderingsgrundlaget. Den tekniske undersøgelse er foretaget på et tidspunkt, hvor der var indpumpning af vand. Vilkårets krav om tidspunkt - maj/juni - til undersøgelsen gjorde, at undersøgelsen blev foretaget på dette tidspunkt, idet der var planlagt en væsentlig kortere udskylningsperiode og det derfor var forventeligt at udskylningen var afsluttet inden maj juni 213. Tidspunktet maj-juni er valgt for at kunne sammenligne med tidligere og med andre områder. Vilkåret findes derfor overholdt. Det er i vvm-redegørelsen konkluderet, at fiskebestandene ikke påvirkes i betydende omfang af udledningen. Dog nævnes det, at der kan være en kortvarig effekt på fødegrundlag for fisk. Vandrefisk forventes ikke påvirket, idet der ikke er en ændret saltgradient ved udledning på 28 promille. For fiskene på udpegningsgrundlaget for området som habitatområde, Flodlampret og Stavsild, vurderes påvirkning fra udledningen og vandindtag ikke sandsynlig /3/. I VVM redegørelsen bemærkes det, at fisk svømmer bort fra iltsvind. Dog vurderes det at dette ikke vil forekomme i forbindelse med udledningen da omfanget af iltsvind ikke ændres væsentligt som følge af udledningen /3/. 19

20 Naturstyrelsens vurdering I overvågningsrapporten er resultatet af fiskeundersøgelserne sammenholdt med mulige effekter fra udledningen og sandsynlige variationer i andre relevante parametre, der kan have betydning for fiskene, herunder klimavariationer, saltvandsindstrøm, generelle udviklinger i bestande mv. Ekstraordinære store fangster af ålekvabber er diskuteret i forhold til iltsvindsforekomster, men entydige konklusioner drages ikke heraf pga. for store intervaller mellem målinger og ikke entydige observationer arterne imellem. Da der ikke synes at være en generel øget hyppighed af iltsvind som følge af udledningen, se tidligere afsnit, eller registreringer af døde eller slappe fisk, tillægges de relative små ændringer i fiskebestanden naturlige variationer. Det konkluderes, at fiskeriet ikke har afdækket særlige hændelser såsom fiskedød eller meget usædvanlige/manglende forekomster. Endvidere konkluderes det, at de små ændringer i fiskebestandene må skyldes naturlige variationer /2/. Indledningsvist er det nævnt, at naturlige variationer gør det vanskeligt at afdække marginale ændringer i fiskebestanden som følge af mindre ændringer i f.eks. saltholdigheden. Endvidere er det anført at det er fundet relevant at overvåge fiskebestandene i lyset af den opmærksomhed der er tildelt fisk og fiskeri i området og den usikkerhed der altid vil være forbundet med modellering af forventede konsekvenser /2/. Naturstyrelsen har lavet grafer over registrering af de enkelte arter i forbindelse med gennemgangen af rapporten for at styrke vurderingsgrundlaget, se bilag I. Naturstyrelsen er enig i overvågningsrapportens konklusioner om at de observerede variationer i fiskebestandene ikke kan relateres til udledningen på det foreliggende grundlag. Vandindtagets betydning vurderet på baggrund af individer, der bliver samlet op i filtret ved vandindtaget Der fundet 4 fiskearter i filteret ved vandindtaget og kun trepigget hundestejle i større omfang. Naturstyrelsen vurderer ikke mængden af de registrerede fisk i filtret som værende betydende i forhold til fiskebestandene i området. 2

21 4. Konklusion Naturstyrlsen finder generelt at vilkår vedrørende overvågning i Limfjorden er overholdt. Der har været enkelte afvigelser, men disse vurderes ikke at have påvirket datagrundlaget, der ligger til grund for vurdering af pilotprojektets påvirkning. Som der fremgår af nedenstående finder Naturstyrelsen generelt ingen væsentlig påvirkning fra udledningen. I de tilfælde hvor der er registreret ændringer i forholdende, vurderes det, at det ikke kan det tilskrives udledningen. Energinets målinger af saltholdighed viser samme tendens som Naturstyrelsen målinger fra Vilsund, med et svagt fald i saliniteten fra basis- til udledningsperioden. Målingerne vurderes alene at være en følge af meteorologiske variationer, med deraf følgende variationer i fjordens ferksvandstilførsel og vandskifte med Nordsøen. Overfladesaliniteten er øget med,9-1, psu på station P6 og P7 i Lovns Bredning. Dette indikerer at diffussorarrangementet udleder brine/fortyndingsvand med større kraft end forventet og derved tilføres overfladelaget en større andel af udledningen end forventet. Dette vurderes, at give et positiv bidrag til at minimere lagdelingen i området, og dermed mindre kritiske forhold for dannelse af iltsvind. Udledningen vurderes således ikke at have givet anledning til hyppigere eller længerevarende iltsvind. Turbiditet og Fluorescens vurderes overvejende at være bestemt af de store planktonmængder i vandet fra Hjarbæk Fjord. Der sker en spredning af planktobiomassen i hele vandsøjlen, men dette vurderes at være uden miljømæssig betydning. Glykoler er på intet tidspunkt detekteret i de analyserede prøver og anses ikke som værende problematisk for området. I både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er konstateret koncentrationer af flere metaller i sedimentet, der overskrider OSPARs overgangskriterium ERL hvor miljøtilstandens status går fra acceptabel til uacceptabel. Naturstyrelsen vurderer, at de målte værdier er på niveau med de værdier, vi ellers har set og ser i området. Endvidere er Naturstyrelsen enig i, at der ikke ses nogen stigende tendens i metalkoncentrationerne i den periode, hvor der er foretaget overvågning. For metallerne bly, kobber, kviksølv og zink er der i muslinger målt koncentrationer over OSPARs overgangskriterie, der placerer området i miljøtilstanden Risiko for forurening er ukendt for de målte stoffer. 21

22 Naturstyrelsen vurderer, at de målte værdier er på niveau med de værdier, vi ellers har set og ser i området, ligesom der for de fleste metallers vedkommende ikke ses nogen stigende tendens i koncentrationerne i den periode, hvor der er foretaget overvågning. I de tilfælde hvor der ses en ændring af koncentrationerne, vurderes det, at ændringerne ikke kan tilskrives udledningen. Mht. udskylningens påvirkning på pelagiske æg, larver og fisk er Naturstyrelsen enig med overvågningsrapportens konklusioner i, at de variationer/ændringer, der kan ses, ikke specifikt kan relateres til udledningen. Naturstyrelsen vurderer ikke mængden af de registrerede fisk i filtret ved vandindtaget som værende betydende i forhold til fiskebestandene i området. 22

23 Bilag Bilag I: Resultater fra det løbende rusefiskeri nord og syd for Virksunddæmningen i forbindelse med projektet omkring vandindtag til og udledning fra gaslageret ved Ll. Torup. Kildeliste /1/ VVM-tilladelse. Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager, Naturstyrelsen 28. oktober 211. /2/ Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt, Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ifb pilotprojekt, Rambøll, marts 214. /3/ Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelse af naturgaslager ved Ll. Torup, Viborg Kommune, Vesthimmerland Kommune, Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Januar 21. /4/ CEMP 211 Assessment Report, Ospar Commission,

24 BILAG I Resultater fra det løbende rusefiskeri nord og syd for Virksunddæmningen i forbindelse med projektet omkring vandindtag til og udledning fra gaslageret ved Ll. Torup. Placeringen nord for Virksunddæmningen er i Lovns Bredning tæt på udledningen og placeringen syd for dæmningen er i Hjarbæk Fjord tæt vandindtaget til udskylning af kaverne og til fortynding af udskylningsvandet af saltholdigheden til maks. 28 promille ved udledning i Lovns Bredning. Graferne viser antallet af fangede fisk i ruserne fra 2 ruser i Lovns Bredning og 1 i Hjarbæk Fjord i 212 og 213. Vær opmærksom på at fangster ikke altid er med på graferne og at graferne ikke altid er tidstro. Fangster af brasen, skalle, hundestejle, tangsnarre og sortkutling er ikke afbilledet Skrubbe Lovns 24

25 mar 26-mar 3-mar 2-apr 7-apr 1-apr 15-apr 19-apr 24-apr 29-apr 2-maj 5-maj 18-maj 2-maj 24-maj 28-maj 1-jun 5-jun 8-jun 12-jun 15-jun 16-jun 2-jun 22-jun 25-jun 29-jun 2-jul 7-jul 11-jul 14-jul 26-aug 3-aug 4-sep 9-sep 12-sep 16-sep 23-sep 3-sep 3-okt 7-okt 14-okt 21-okt 28-okt 2-nov 19-apr 26-apr 5. maj 9. maj 13. maj 16. maj 19. maj 5-jun 9-jun 13-jun 16-jun 21-jun 25-jun 29-jun 1-jul 5-jul 9-jul 13-jul 17-jul 22-jul 16-aug 18-aug 22-aug 27-aug 1-sep 8-sep 12-sep Skrubbe Hjarbæk,5 1 1,5 2 2,5 Rødspætte Hjarbæk,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 12-jun 26-aug 3-aug 2-nov 19-apr 26-apr 5. maj 9. maj 13. maj 16. maj 19. maj 5-jun 9-jun 13-jun 16-jun 21-jun 25-jun 29-jun 1-jul 5-jul 9-jul 13-jul 17-jul 22-jul 16-aug 18-aug 22-aug 27-aug 1-sep 8-sep 12-sep 14-sep Smelt Hjarbæk

26 mar apr 15-apr 29-apr 2. maj 1-jun 12-jun 2-jun 29-jun Tunge Hjarbæk 11-jul 19-jul 4-sep 16-sep 3-okt 2-nov 26-apr 9. maj Smelt Lovns 19. maj 13-jun 21-jun 1-jul 13-jul 16-aug 27-aug 12-sep

27 27 23-mar apr maj 19. maj Hornfisk Hjarbæk Tunge Lovns Bredning aug 1-sep

28 mar 2-apr maj 1-jun 12-jun 2-jun 29-jun 11-jul 19-jul 4-sep 16-sep 3-okt 2-nov 2. maj 13. maj 5-jun 16-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-aug 1-sep 14-sep Hornfisk Lovns mar 2-apr 15-apr 29-apr 18-maj 28-maj 8-jun 16-jun 25-jun 7-jul 26-aug 9-sep 23-sep 7-okt 28-okt 19-apr 9. maj 19. maj 13-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-aug 1-sep Ål Hjarbæk

29 mar 2-apr 15-apr 29-apr 2-maj 1-jun 12-jun 2-jun 29-jun 11-jul 19-jul 4-sep 16-sep 3-okt 2. maj 13. maj 5-jun 16-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-aug 1-sep 14-sep Ål Lovns jun 29-jun 11-jul 19-jul 4-sep 16-sep 3-okt 5. maj 16. maj 9-jun 19-jun 29-jun 9-jul 22-jul 22-aug 8-sep Brisling Lovns

30 Brisling Hjarbæk

31 Sild Lovns Bredning okt 19-apr 9. maj 19. maj 13-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-aug 1-sep 14-sep Sild Hjarbæk Fjord

32 32 23-mar 26-mar 3-mar 2-apr 7. april apr 15-apr 19-apr 24-apr 29-apr 2-maj 5-maj 18-maj 2-maj 24-maj 28-maj 1-jun 5-jun 8-jun 12-jun 15-jun 16-jun 2-jun 22-jun 25-jun 29-jun 2-jul 7-jul 11-jul 14-jul 26-aug 3-aug 4-sep 9-sep 12-sep 16-sep 23-sep 3-sep 3-okt 7-okt 14-okt 21-okt 28-okt 2-nov 19-apr 26-apr 5. maj 9. maj 13. maj 16. maj 19. maj 5-jun 9-jun 13-jun 16-jun 21-jun 25-jun 29-jun 1-jul 5-jul 9-jul 13-jul 17-jul 22-jul 16-aug 18-aug 22-aug 27-aug 1-sep 8-sep 12-sep Ørred Hjarbæk,5 1 1,5 2 2,5 Ulk Lovns Bredning

33 apr 15-apr 29-apr 2-1-jun 12-jun 2-jun 29-jun 11-jul 19-jul 4-sep 16-sep 3-okt 2-2. maj jun 16-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-1-sep 14-sep Ørred Lovns mar 2-apr 15-apr 29-apr 2.maj 1-jun 12-jun 2-jun 29-jun 11-jul 19-jul 4-sep 16-sep 3-okt 2-nov 2. maj 13. maj 5-jun 16-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-aug 1-sep 14-sep Ålekvabbe Lovns

34 mar 2-apr 15-apr 29-apr 18.maj 28.maj 8-jun 16-jun 25-jun 7-jul 26-aug 9-sep 23-sep 7-okt 28-okt 19-apr 9. maj 19. maj 13-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-aug 1-sep Ålekvabbe Hjarbæk mar 2-apr 15-apr 29-apr 18.maj 28.maj 12-jun 2-jun 29-jun 11-jul 3-aug 12-sep 3-sep 14-okt 2-nov 26-apr 13. maj 5-jun 16-jun 29-jun 9-jul 22-jul 22-aug 8-sep Aborre Hjarbæk

35 35 23-mar 2-apr 15-apr 29-apr 2.maj 1-jun 12-jun 2-jun 29-jun 11-jul 19-jul 4-sep 16-sep 3-okt 2. maj 13. maj 5-jun 16-jun 25-jun 5-jul 17-jul 18-aug 1-sep 14-sep,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 Aborre Lovns

36 1,2 Gedde Hjarbæk (212) 1,8,6,4,2 2-apr 4-apr 6-apr 8-apr 1-apr 12-apr 14-apr 16-apr 18-apr 2-apr 22-apr 24-apr 26-apr 28-apr 3-apr 2-maj 4-maj Usædvanlige fangter: Ruse 1 og 2 er i Lovns og ruse 3 i Hjarbæk Ruse 1 26.marts stenbider 7 cm Ruse 1 5. maj stenbider 6 cm Ruse 1 12-jun Rødspætte 15 cm Ruse 3 19-apr stenbider 23cm 24 cm 5x27 cm 28 cm 31 cm Ruse 3 12-jun Sandart 18 cm Ruse 1 16-jun mørksej 22 cm Ruse 1 3-aug Rødspætte 18 cm Ruse 2 16-jun torsk 23 cm 29 cm Ruse 1 9-sep Rødspætte 21 cm Ruse 2 16-jun helt 28 cm Ruse 2 16-sep Rødspætte 23 cm Ruse 1 19-jun rødspætte19 cm Ruse 2 21-jun rødspætte15 cm Ruse 2 8-jun Suder 17 cm Ruse 2 25-jun rødspætte14 cm Ruse 2 8-jun Brasen 23 cm Ruse 1 29-jun torsk 26 cm Ruse 1 28.maj Fjæsing 24 cm Ruse 2 29-jun torsk 35 cm Ruse 3 18.maj Pighvar 18 cm Ruse 2 29-jun rødspætte16 cm Ruse 1 21-jul Stavsild 43 cm Ruse 2 5-jul rødspætte21 cm Ruse 2 16-sep Torsk 23 cm Ruse 1 9-jul rødspætte19 cm Ruse 3 2-nov Sandart 12 cm 12 cm 7 cm Ruse 2 1-sep 2 cm Ruse 2 28.maj Pighvar 23 cm 24 cm Ruse 3 8-jun Pighvar 23 cm Ruse 3 2-nov Sandart 12 cm 12 cm 7 cm Ruse 2 3.marts Helt 16 cm Ruse 3 1-apr Helt 34 cm Ruse 1 2-nov Hestemakrel 8 cm 36