Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.
|
|
- Lilian Krog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst. Artiklerne er gode, fordi de slår ned på nogle af de træk, der vækker dyb bekymring både i mit eget sind og blandt kolleger i korridorerne her i Domstolen. Altså: Helt frem til efteråret 2012 har det været nogenlunde fast retspraksis i Domstolen, at de militære øverstbefalende blev holdt ansvarlige for krigsforbrydelser, som deres underordnede begik under krigen i Det tidligere Jugoslavien fra , da Daytonaftalen bragte en ende på krigen i december Ansvarsgrundlaget var da enten et almindeligt strafferetligt ansvar som enten (1) medvirkende eller (2) ansvar for de øverste officerer med kommando-beføjelser i et militær system med befalingsmyndighed, hvor disse undlod at forhindre forbrydelsen eller straffe de undergivne. Heri er intet nyt. Derudover havde vi udviklet et udvidet strafferetligt ansvar for personer (ministre, politikere, militia-ledere, officerer og andre), der havde tilsluttet sig en overordnet målsætning om at uddrive etniske grupper fra bestemte områder ved anvendelse af strafbar vold, og som på én eller anden måde havde bidraget til denne målsætnings opfyldelse; det er den ansvarsform, der går under betegnelsen "joint criminal enterprise". Men så slog Domstolens Appelkammer pludselig bak sidste efterår ved dommen over de tre kroatiske generaler og ministre i Gotovina-sagen, der blev frikendt for den kroatiske hærs krigsforbrydelser under uddrivelsen af de serbiske styrker og de serbiske civile fra store områder i Kroatien - det såkaldte Krajina-område i august 1995 (der havde været beboet gennem generationer af serbere). Kort efter slog Appelkammeret til igen ved frifindelsen af den serbisk-serbiske øverstbefalende stabschef, general Perisic, idet Appelkammeret fastslog, at selvom hans militære og logistiske støtte fra Serbien til de bosnisk-serbiske styrker i Bosnien nok havde bidraget til disse styrkers forbrydelser mod de bosniske muslimer og de bosniske kroater i Bosnien, havde Perisic alligevel ikke haft til hensigt at hans støtte skulle bruges til at begå forbrydelser. Han ydede ganske vist støtten men vidste ikke - sagde Appelkammeret - at støtten skulle bruges - og blev brugt - til at begå forbrydelser i Bosnien. Dette til trods for, at medierne dagligt dækkede de bosniskserbiske styrkers makabre forbrydelser mod muslimerne (og i mindre grad også kroaterne) i Bosnien.
2 Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Og nu følger så 1. instansen op med dommen i sidste uge, der frifandt den serbiskserbiske chef for det serbiske efterretningsvæsen, general Jovica Stanisic og hans håndlanger Franko Simatovic, for deres bistand til de bosnisk-serbiske styrkers notoriske forbrydelser i Bosnien mod de bosniske muslimer og kroater. Med samme begrundelse som i Persisic = at de tiltalte "ikke vidste" at deres indsats ville blive brugt til at begå forbrydelser. Hvad er så læren heraf? Man må tro, at "det militære establishment" i ledende stater (som fx USA og Israel) har følt, at Domstolens praksis var ved at gå for tæt på de militære øverstbefalendes ansvar. Man har ønsket, at de øverstbefalende ikke burde holdes ansvarlige, medmindre de aktivt havde tilstræbt at deres undergivne styrker faktisk skulle begå forbrydelser. Med andre ord: Domstolen var ved at bevæge sig for langt ud i retning af, at de øverstbefalende officerer blev holdt ansvarlige for enhver forbrydelse, som deres undergive begik. Derfor måtte deres forsæt til at forbrydelserne skulle begås bevises konkret. Men det er vel netop dét, som de øverstbefalende får deres løn for: De SKAL sikre,at der ikke under deres ansvarsområde begås forbrydelser, og hvis det alligevel sker, må de gøre hvad de kan for at retsforfølge de skyldige. Og i hvert fald kan ingen, der tilslutter sig idéen om etnisk udryddelse, sige sig fri for ansvar i dét omfang, de på én eller anden mådebidrager til planens gennemførelse. Ikke længere. Nu kræves det åbenbart, at de øverstbefalende tillige skal have haft direkte forsæt til forbrydelserne - og ikke blot viden eller formodning om, at forbrydelserne blev eller ville blive begået. Well, så må man vel spørge, hvordan denne militære logik får indflydelse på en international straffedomstol? Har nogen amerikansk eller israelsk embedsmand mon øvet indflydelse på den amerikanske retspræsidents (altså retspræsidenten for Domstolen) for at sikre, at kursen blev lagt om? Det kan vi formentlig aldrig få oplyst. Men beretningerne om den selvsamme amerikanske retspræsidents ihærdige massive pres på sine kolleger i Gotovina- og Perisic-dommene lader mere end antyde, at han var endog meget opsat på at opnå en frifindelse - og især, at han havde held til at overtale den aldrende tyrkiske dommer til at skifte mening i sidste øjeblik. Begge afgørelser blev således flertalsafgørelser 3-2.
3 Og hvad så med den seneste dom i Stanisic-Simatovic sagen? Her var det jo ikke Appelkammeret, der traf afgørelsen, men en afdeling i 1. instansen, med den hollandske dommer Orie som retsformand støttet af den zimbabwe-ske dommer, men med dissens fra den kvindelige franske dommer...? Var Orie under pres fra den amerikanske retspræsident? Tilsyneladende ja! Fra korridorerne meldes, at retspræsidenten forlangte, at dommen mod de to tiltalte absolut skulle afsiges afvigte torsdag - uden at de tre dommere i 1. instansen havde haft tid til diskutere skyldspørgsmålet ordentligt - så at retspræsidentens løfter til FN's Sikkerhedsråd kunne indfries. Den franske dommer havde kun 4 dage til at skrive sin dissens, der i øvrigt ikke blev diskuterer blandt de tre dommere i Afdelingen. Hastværk. Det havde jeg ikke troet om Orie. Resultatet er nu ikke blot, at Domstolen har foretaget et markant tilbageskridt fra læren om, at de øverstbefalende militære ledere må bære ansvar for deres undergivnes forbrydelser (medmindre det bevises, at de intet vidste herom) - men tillige, at teorien om ansvar under den særlige ansvarsform om "joint criminal enterprise" nu er reduceret fra ydelse af bidrag til forbrydelserne (i én eller anden form) til at kræve direkte forsæt til forbrydelserne (og altså ikke blot accept af, at forbrydelserne blev begået). Det vil i de allerfleste tilfælde medføre, at de øverstbefalende ledere fremover går fri. Så kan de øverstbefalende amerikanske (og israelske) militære ledere ånde lettet op. Det kan godt være, at I synes at dette er noget underligt juristeri. Men jeg sidder tilbage med en stærkt ubehagelig fornemmelse af, at Domstolen har ændret kurs under indflydelse af pression fra "de miliitære establishments" i visse dominerende lande. I alle de domme, jeg selv har medvirket i hernede, er jeg altid gået ud fra, at det har været rigtigt at domfælde lederne for de forbrydelser, der blev begået med deres vidende inden for rammerne af en fælles målsætning. Det hele koger ned til forskellen mellem at vide på den ene side, at forbrydelserne faktisk blev begået eller skulle begås, og at have til hensigt at de blev begået på den anden. That's what's on the bottom line! Hvordan skal vi herefter forklare de 1000-vis af ofre, at Domstolen altså ikke længere er i stand til at domfælde deltagerne i "the joint criminal enterprise", medmindre
4 dommerne kan lægge til grund, at deltagerne i den fælles målsætning aktivt handlede med direkte forsæt til forbrydelserne? Hidtil har vi jo domfældt deltagerne, dersom de på én eller anden måde havde tilkendegivet, at de var enige i den fælles målsætning (= at udrense den ikke-serbiske civilbefolkning fra områder, der af serberne var udlagt som "rene" serbiske områder) og derudover på én eller anden måde havde bidraget til virkeliggøre den fælles målsætning - uden at skulle bevise konkret, at de havde direkte forsæt til hver enkeltforbrydelse, der blev begået i forbindelse med virkeliggørelsen af den fælles målsætning. Dét er ofte næsten umuligt at bevise... Og det har jeg altid syntes var rigtigt. Jeg har afsagt mine domme i tillid til, at de øverste ansvarlige måtte kunne indse, at den plan om uddrivelse af "de andre" fra "egne" områder var i modstrid med en grundlæggende orden i livet, en fordring om rigtigt og forkert, ikke mindst i en verden, hvor internationalisering og globalisering må afvise enhver forestilling om nogens "naturgivne ret" til at bebo bestemte områder - uden tilstedeværelse af andre. Lebensraum, hed det for 70 år siden. Men sådan er det åbenbart ikke længere. De seneste domme hernede har bragt mig i et dybt fagligt og moralsk dilemma, som jeg aldrig har stået i før. Det værste er mistanken om, at nogle af mine kolleger har ligget under for et kortsigtet politisk pres, der fuldstændig ændrer præmisserne for mit arbejde i rettens og visdommens tjeneste. Bedste hilsener, Frederik
Tag dig nu sammen, skat
Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes
Læs mereLykken er at føle sig god nok, præcis som man er.
Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening
Læs mereDE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV
DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mereDer eksisterer kun et problem
Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereKilde nr. 2: Den demokratiske fredstese
Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese Republikansk liberalisme bygger på en påstand om, at liberale demokratier ikke går i krig med hinanden. Det er uhyre svært at finde historiske eksempler herpå. Siden
Læs mereHvordan høre Gud tale?
Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.
Læs mereSPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD
SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER
Læs mereHvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror
Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,
Læs mereHvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse
Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget
Læs meredu er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom
du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereDE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ
1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven
Læs mereDAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn
DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige
Læs mereHvordan gør de professionelle?
Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision
Læs mereUnge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov
Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge
Læs mereKonflikt- håndtering
Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors
Læs mereAlle unge har ret til et liv uden pres og trusler
Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung
Læs mereDU SKAL VÆLGE, HVILKEN POLITIKER DU VIL VÆRE!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DU SKAL VÆLGE, HVILKEN POLITIKER DU VIL VÆRE! En fortælling om at vælge, hvilken rolle man vil have
Læs mereSteen Bonde: Ud af skammen
Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereProkrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid
Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når
Læs mereSammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind
Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser Helle Holt & Marie Louise Lind Socialforskningsinstituttet Beskæftigelse og erhverv Marts 2004 2 Om undersøgelsen Danmarks
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mereFleksibel barselsorlov. Til forældre
Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereEt skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper
Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad
Læs mere