FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Transkript

1 FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

2 DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring fra Landbrug i Landskabet

3 MULIGHEDER Optimering af miljøindsats og landbrugsproduktion ift. sårbarhed i recipient Mulighed for optimal placering af virkemidler (f.eks. I områder med høj udvaskning, lav retension) Producenten kan vælge de mindst indgribende tiltag, - Egentligt simpelt, når udvaskningen, retentionen og målsætning/sårbarhed i recipient!

4 UDFORDRINGER Det er ikke helt enkelt at fastsætte retension, udvaskning, effekt af virkemidler mv. på bedriftsniveau Skalering af regulering fra regional til lokalt niveau (delopland, bedrift, mark) Rentensionskort, udvaskningsmodel (NLESS), anvendelse og placering af virkemidler (bla. Pilotprojekt) Grundvandsbeskyttelse (NFI områder) hvor der typisk er højreension Målretning i forvaltningen giver en differentieret fordeling af byrder (Udligning?) Implementering og administration (enklere end den nuværende generelle regulering?)

5 Strømningsveje for N

6 UDVASKNING NLES4 FOR 2005 N UDLEDNING TIL KYST (N - RETENTIONSKORT 2008) Blicher-Mathiesen et al, 2014, AEE

7 NYE RETENSIONSKORT Scalering på Deloplandsniveau (id15) 3000 delopland af 1500 ha. Retension bestemmes udfra eksisterende data for Landbrugspraksis, JB-type, Klima (perkolation), udvaskning og afstrømning. Med baggrund af kalibrering og usikkerhed kan deloplande slåes sammen Deadline i december 2014

8 NY MÅLSÆTNING, NY VIDEN Udfordring ved stor årlig variation i udvaskning og nærrinstofkoncentration I år med et høj grundvandspejl kan drænvandskonc. af nitrat være fortyndet af reduceret grundvand. Derfor vil drænvandskonc. ikke altid være repræsentativ for jordvand Det vil på kortsigt være en udfordring ift. at regulere ved direkte monitorering på oplands/bedriftsniveau Det betyder også at udvikling af modeller bør baseres på et bredt udsnit af data som muligt. (f.eks. NLESS5)

9 FORSKEL I NITRATKONC. MELLEM JORDVAND OG DRÆNVAND BETYDNING AF HØJT GRUNDVANDSSPEJL

10 GOD SAMMENHÆNG MELLEM NITRATKONCENTRATION I JORDVAND OG DRÆNVAND (20 ÅR) Signifikant højere gennemsnitlig nitrat konc. i jordvand på to marker Ikke signifikant forskel på 6 marker

11 GENNEMSNIT AF 4 DRÆN I HØJVADS RENDE (LOOP )1 OG 2 DRÆN I LILLEBÆK (LOOP 4): STOR ÅR TIL ÅR VARIATION I AFSTRØMNING OG I N TRANSPORT

12 MEGET STOR LOKAL VARIATION I DRÆNAFSTRØMNIN G (MM) OG DRÆNTAB AF NITRAT (KG N/HA DRÆNOPLAND)

13 EMISSIONSBASERET AREAL- OG KVÆLSTOFREGULERING NYT GRØNT UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROJEKT (GUDP), STARTET 1. JULI 2014, LØBER OVER 3½ ÅR Formål At udvikle målekoncepter til monitering af kvælstofudledning på oplandsniveau (ID15), som kan benyttes af landmænd og danne grundlag for kvælstofregulering. Målinger skal være med til at sikre, at kvælstofreguleringen baseres på tal, så den faktiske udledning af kvælstof fra en bedrift eller et større område bestemmes. Projektet består af: 1) udvikling af målekoncepter (procedure for opstart af et måleprogram) baseret på allerede eksisterende viden og data 2) demonstration og validering af målekoncepterne i tre udvalgte oplande. Projektets deltagere Videncentret for Landbrug (projektansvarlige), Aarhus Universitet, Institut For Bioscience og Institut for Agroøkologi, Sorbisense a/s, GEUS.

14 Udvikling og demonstration/validering af målekoncepter Projektet arbejder med tre forskellige typer af målinger: N-min målinger i jorden om efteråret Drænvandsmålinger (flow og stofkoncentrationer) Vandløbsmålinger (vandføring og stofkoncentrationer) Tre demonstrationsoplande er udvalgt på baggrund af karakteristika som: sandede, lerede, drænede og udrænede (Fig. 1): Saltø oplandet ved Slagelse (leret, drænet) Fillerup oplandet ved Odder (leret/sandet, drænet) Viborg oplandet (sandet, udrænet)

15 Udvikling og demonstration/validering af målekoncepter I hvert opland udføres der detaljerede målinger både i vandløb og på marker: - Vandføringer i oplandets vandløb (ugentligt, udføres flere steder i oplandene). - Vandprøver (daglige, samt ugentlige punktprøver til bestemmelse af nitratkoncentrationer) - N-min målinger (udføres i efteråret flere steder på forskellige marker) - Drænmålinger (ugentlige, vandprøver og flow målinger)

16 Landovervågning 5 oplande (5-15 km 2 ) Måleprogram: Rodzonen, 1 m (30 marker) Drænvand (8 marker) Øvre grundvand, m (100 stationer) vandløb (5 hovedstationer) Årlig interview af landmænd: afgrøder, husdyr, handelsgødning, husdyrgødning, dyrkningsjournal,

17 NYE VIRKEMIDLER PÅ LANDBRUGSJORDEN 1. Kontrolleret dræning 2. Konstruerede vådområder 3. Randzoner

18 Kontrolleret dræning Vandstand i dræn øges efterår og vinter Svenske forsøg: Kvælstof reduceret %, Fosfor med %. USA: Kvælstof reduceret 66 % fungeret i mange år Danmark: Nyt forsøg måler effekt i et GUDP projekt

19 KONSTRUEREDE VÅDOMRÅDER RENSER DRÆNVAND Overflade strømning Underjordisk strømning Figur Charlotte Kjærgaard Internationalt: Renser mindre end 10 til over 80 % af N og P i drænvand Danmark: Måling af19 med overflade og 10 med underjordisk strømning i projekterne SupremeTech og idræn begge færdige i 2015 Foreløbig reduktion: N %, P % - afhænger af drænafst.

20 RANDZONER TILGODESER BÅDE NATUR-, MILJØ- OG PRODUKTION Opsamler jord og fosfor fra jorderosion Intelligent målretning: Udformning tilpasses de lokale forhold med optimal pleje Træer stabiliserer brinker i vandløb og reducerer dermed udskylningen af P, samt skygger for vækst af grøde Mindre kvælstof og pesticider til vandløb Høst af biomasse giver mere natur Øget biodiversitet ved placering i sammenhæng med natur

21 ERFARING FRA LANDBRUG I LANDSKABET Data: Lykkegården Djursland, Landbrugspraksis, afgrøder, gødskning; Prøvetagning af drænvand; Kortlægning/udpegning af dræn; landmandens udpegning af potentielle placering af vådområder Screening: Kvælstofbalancer og drænvandsanalyse; Mulige reducerende virkemidler? Forventning: Største N-tab fra pumpede lavbundsarealerne (intensivt drevne med stor andel af vinterkorn). Varierede tab /afstrømning fra dræn på morænefladen (afhængig af dræn, afgrøde, gødskning og grundvandsstand)

22

23 DRÆNMÅLING 12 Analyseresultat TN mg/l Letjord lavbund 2 Lerjord Lavbund 4 Holbæk Vest 5 Holbæk nord 1 6 Holbæk nord 2 7 Lykkegården 3 Pumpestation

24 DRÆN-MÅLINGER 12 Total N-koncentration i dræn TN mg/l Moræne Lavbund Randes Fjord Kattegat

25 MARKBALANCE N-Balance (Kg N/ha) Areal (Ha) N-Balance (Kg N/ha) Moræne Lavbund N-Balance (Kg N/ha) Vinterkorn Majs Græs Vårkorn Vinterraps 0 Randes Fjord Kattegat

26 Resultater Potentielt lave tab fra lavbundsområder, Her var de målte koncentrationer forholdsvis lave (stor usikkerhed) og udbytter efter sigende høje. Markbalancer normale ift. bedriftstype (men ikke korrigeret for høje udbyttet på lavbund) Muligheder Vådområder: 35 ha groft udpeget af landmand Effekt: 113 kg N ha ca tons N Efterafgrøde (pt. 69 kg N/ha), tidlig såning, udtagning. Udfordringer Validering af screeningsresultat. Arrondering: Restriktioner og de driftsmæssige udfordringer ift. placering af afgrøder og virkemidler i flere (del)oplande indenfor en ny reguelringsmodel,

27 LANDBRUGET I LANDSKABET Eksempelstudie: Fosforproblematik på Jens Peter Lundens ejendomme ved Hjørring

28

29

30

31

32

33

34 Web-baseret risiko-kortlægningsværktøj (prototype) P-risikoværktøj Landsdækkende risikokort for P-tab Guidet virkemiddelplanlægning

35 afstrømning Kilde Mobilisering Transport P-status Erosions(potentiale) P-tilførsel P-status Afstrømningsområde P-tilførsel Vinternedbør P-status P-bindingskapacitet P-tilførsel (underjord) P-status P-tilførsel Afstrømningsafstand til recipient Afstrømnings- Erosion Overfladeafstrømning Udvaskning Makropore- afstand til recipient Nettonedbør; Dræning/ Sandsynlighed Afstand til makropore- recipient transport;

36

37

38

39

40

41 4 SCENARIER 10 m randzoner overalt 10 m randzoner, hvor nu krav om 2 m randzoner Differentierede bredder *) ud fra risiko, nationale data Differentierede bredder *) ud fra risiko, lokale data *) Lav risiko: 2 m Mellemhøj risiko: 6 m

42

43

44

45

46 Kriterium Randzoneareal 10 m randzoner overalt 5.0 ha 10 m randzoner, hvor i forvejen 2 m zoner 4.0 ha Differentieret bredde, P-index markblok, DK-niveau 6.0 ha Differentieret bredde, P-index mark + lokal info. 1.0 ha

47

48 HIGH LIGHTS En mere målrettet regulering af nærringsstoffer er blevet en farbar vej ift. generel kvotenedsættelse. Men det er ikke helt risikofrit for hverken miljø eller landmænd Politisk ønske om indfasning fra 2016 fordre, at nedscalering og differentiering sker gradvist i takt med at både viden og modeller bliver tilstrækkeligt præcise og anerkendte Der skal være bred faglig konsensus bag de målsætninger, modeller og evt. monitorering der skal understøtte en ny miljøforvaltning. Regulering gennem direkte monitorering på delopland/bedriftsniveau kræver mere detaljeret viden på lokalt niveau

49