Plantetyper og plantevalg

Transkript

1 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal forøge naturoplevelsen, understrege udsigt til landskabet og tilføre landskabet nye karaktertræk samt reducere de visuelle gener som vejanlægget har medført i landskabet. Nedenstående redegør for henholdsvis plantevalg, anlægsbeskrivelse og pleje. Den overordnede strategi for beplantningen er at fortætte hvor der i forvejen findes beplantning langs vejen og friholde for kig der hvor landskabet åbner sig. Der er derudover taget særlig stilling til beplantning af regnvandsbassiner, over- og underførte faunapassager, ledelinjer og skærmende beplantning hvor eksisterende veje ligger sig tæt op af motorvejen. Plantetyper og plantevalg I sikkerhedsmæssig afstand fra kørebanen udgør den foreslåede beplantning langs motorvejen mellem Brande og Give, ved tilslutningsanlæg, regnvandsbassiner, faunapassager, sidetag og samkørslespladser følgende beplantningstyper: 1. Plantebælter/hegn 2. Krat 3. Skærmende beplantning for at modvirke blænding 4. Faunabeplantning 5. Vandtålende beplantning ved regnvandsbassiner 6. Vandløbsbeplantning 7. Karakterbeplantning ved tilslutningsanlæg 8. Solitærtræer ved samkørselsplads 9. Strand beplantning ved sidetag 1. Plantebælter/Hegn De levende hegn er meget karakteristiske elementer i det danske kulturlandskab. Omkring motorvejen mellem Brande og Give adskiller de levende hegn markparcellerne fra hinanden og virker som læplantninger. Langs motorvejen tilplantes skråninger med plantebælter bestående skiftevis af dunbirk og vintereg

2 Fuldt udvokset skal de enkelte hegnsplanter tilsammen skabe en tæt og sammenhængende bevoksning der fremhæver vejens forløb og understreger den eksisterende beplantning med en yderligere fortætning langs motorvejen. Plejen skal tage hensyn til helheden og bygger primært på udtynding, så de enkelte planter er underordnet helheden. 2. Krat På den nye jernbanebro der føres over motorvejen, såes der agern fra vintereg på skåningerne til den ny banedæmning samt på skåningerne og banelegme fra den gamle. Der såes med en øget mængde frø for at beplantningen skal komme til at fremstå tæt og med karakter af et egekrat. Plejen er minimal og vil hovedsagelig bestå af beskæring på den side der vender ind mod banen. 3. Skærmende beplantning Flere steder langs motorvejsstrækningen skal der for at undgå blænding fra forlagte offentlige og private veje plantes skærmende beplantning. Plejen består hovedsageligt af beskæring af kanten ud mod vejene. Ved Vejlevej, forlagt Brandevej og Dørkenvej: Ved Thyregodvej Prunus padus, alm. hæg

3 4. Faunabeplanting Ved den underførte faunapassage i stationering 1.74 og den overførte i stationering 7.64 er der begge steder brugt beplantning der har en særlig tiltrækning på dyr, da de både kan fungere som ledende, skærmende og bær.- og frugtbærende. Plejen består hovedsagligt i at beskære ved åbningen ind til den underførte faunapassage, så den ikke bliver skjult i beplantning. For den overførte skal der beskæres/evt. ryddes, så den ikke vokser henover passagen. Euonymus europaeus, alm. Benved Juniperus communis, ene Malus sylvestris, vildæble Prunus spinosa, slåen Ribes rubrum, ribs Rosa canina, hunderose 5. Regnvandsbassiner Plantegrupper plantes rundt på kanten af regnvandsbassinet til passet efter tolerancer overfor vand. Med de mest vandtolerante planter nederst mod bassinet. Derudover er beplantningen sammensat så der også er variation over året i form af blomstring og bær som også gavner dyrelivet. På sigt vil beplantningen fremstå som en tæt ryg mod nord, nord-vest der skal skærme for vindpåvirkning og enkelte grupper langs de øvrige sider. Plejen består hovedsageligt i beskæring langs kanten og evt. friholdelse af beplantning langs ind- og udløb selvom der er taget hensyn til dette i planteafstande til disse. Alnus glutinosa, rødel Frangula alnus, almindelig tørst Sambucus nigra, almindelig hyld Sorbus aucuparia, alm. røn

4 6. Vandløbsbeplantning Plantegrupper plantes rundt på kanten af vandløbet ti passet efter tolerancer overfor vand. Med de mest vandtolerante planter nederst mod vandløbet. Beplantningen vil kommet til at fremstå som tætte grupper punktvis langs vandløbet, der har til funktion at skabe skygge i vandløbet og fungere som et helle og fødekilde for de dyr der benytter vandløbet som ledelinje i landskabet. Plejen består hovedsagligt i beskæring af grupperne i forhold til overskridelse af skel. Alnus glutinosa, rødel Crateagus laevigata, hvidtjørn Malus sylvestris, vildæble 7. Karakterbeplantning ved TSA Ved tilslutningsanlægget ved Give er der lavet En markant beplantning for at skabe en genkendelighed for lokaliteten. Langs af- og tilkørselsramper er der plante et tæt bælte der skal fungere som både skærmende og ledende beplantning. Beplantning opløses gradvist i zoner ned mod motorvejen og skal fra motorvejen ses som en lund med ryg af tæt beplantning. Plejen vil bestå af beskæring og opstamning af de birketræer der står i de nederste to zoner mod motorvejen, så de på sigt kommer til at fremstå som solitærtræer stående i højt græs.

5 8. Solitærtræer ved samkørslesplads Ved samkørslespladsen ved Give plantes der heistere rundt i kanten. Disse skal fungere som en visuel ramme for pladsen samtidig med at de på sigt skal opstammes så de ikke kommer til at skabe en visuel barriere ud mod omgivelsere. Plejen vil bestå af beskæring ifht. opstamning, frirumsbeskæring og evt. kronereduktion 9. Strand -beplantning ved sidetag Sidetaget er et specielt landskabeligt sted på strækningen og naturen omkring, samt den sandede jordbund og vandet henleder tanker på noget der ligger tæt på kysten. Derfor er der her arbejdet med plantegrupper der især findes i kystnære zoner samtidig med at deres vækstforhold passer til den meget sandede jordbund. Plejen vil hovedsagelig bestå af beskæring/rydning i forhold til afvandingskanaler og eksisterende beplantning. Hippophae rhamnoides, havtorn Pinus sylvestris, skovfyr Quercus petraea, vintereg Rosa canina, hunderose Anne Hartvig Mogensen