Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet
|
|
- Dorte Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne står i alfabetisk orden efter deres danske navn med slægtsnavnet førts. Hold øje med plantebeskrivelserne da Planteavlsstationen og Skov og Landskab er ved at udarbejde uddybende plantebeskrivelser af hver art, som udkommer senere på året, I nedenstående tabel kan du se de symboler, som fortæller noget om de enkelte arters krav til voksested. Lys: Jord: Fugt: Vind: a Kræver sol s mager t tør nnn tåler meget c let skygge m middel-god m middel nn tåler noget d Tåler skygge l leret f fugtig n tåler lidt Du kan i det følgende finde beskrivelser af følgende planter: Ask Gedeblad, dunet Lind, småbladet Rose, æble Avnbøg Hassel Løn, spids Røn, almindelig Benved Havtorn Mirabel Slåen Birk, dun Hvidtjørn, engriflet Navr Syren, almindelig Birk, vorte Hvidtjørn, almindelig Pil, femhannet Tørst Bævreasp Hyld, almindelig Pil, selje Vrietorn Bøg Hæg, almindelig Ribs, fjeld Æble, sargents Eg, vinter og stilk Kirsebær, fugle Rose, blågrøn Æble, skov El, rød Kornel, rød Rose, hunde Fyr, skov Kvalkved Rose, klit Ask Fraxinus excelsior a-c s-m-l m-f nnn-n Asken kan under gunstige vækstbetingelser blive m høj. Den trives både i lys og i nogen skygge og klarer sig på al slags jord, dog bedst på næringsrig, ret fugtig og kalkrig muldjord. Tåler ikke stillestående vand i jorden. Derimod tåler ask blæst og salt. Blomstrer kort før løvspring i maj. Åben krone, som lader en del lys slippe igennem. De store, sorte knopper bides gerne af hjortevildt og harer. De tørre frugter sidder længe på træet og spises af fugle om vinteren. Ask egner sig godt til nedskæring og styning, da den villigt sætter stødskud. Anvendes især som bestandstræ i læplantninger eller som spredt indblanding i vildtplantninger og skovbryn.
2 Avnbøg Carpinus betulus a-d s-m-l m nnn-nn Op til 25 m højt træ. Avnbøg er meget skyggetålende. Den stiller ikke store krav til jordbunden, men trives dog bedst på den bedre jord. Blomstrer ved eller lige efter løvspring i maj. Unge planter og nedhængende grene gnaves gerne af hjortevildt og harer. Nedfaldne tørre frø ædes om vinteren af fugle. Tåler kraftig beskæring, klipning og nedbidning. Avnbøg vokser naturligt i den sydlige del af landet og bør fortrinsvis anvendes i disse områder. Avnbøg tåler vind. Den bruges især i læplantninger, men bliver meget smuk som enkeltstående træ og kan bruges i smågrupper i den indre del af vildtplantninger og i skovbryn. Benved Euonymus europaeus a-d m-l t-m nn Op til 5 m høj busk, af og til indtil 8 m højt træ. Benved er lyskrævende, tåler en del blæst og trives bedst på muldrig jord. Den blomstrer i maj-juni. De små, uanselige gulgrønne blomster indeholder en del nektarhonning og bestøves af mindre insekter. Benved har kraftige, smukke høstfarver med orange frø. De unge vintergrønne skud er føde for hjortevildt. Tåler beskæring. Den anvendes bedst i kanten af beplantninger. Angribes ofte af spindemøl, men overlever i reglen. Birk, dun Betulus pubescens a s-m-l m-l nnn Op til 20 m højt træ. Dun-birk er lyskrævende og tåler ikke meget vind, men er derimod meget hårdfør overfor frost. Den stiller meget små krav til jordbunden og kan gro på alle jordtyper, også på fugtige, sure og tørveholdige jorde, hvor den ofte er det første træ, der indvandrer. Dun-birken blomstrer i begyndelsen af maj. Den er egnet som spredt indblanding og som hjælpetræart på ikke for vindudsatte, lidt fugtige lokaliteter i skovkanter og i læ- og vildtplantninger. Tåler nogen beskæring. Kan få karakteristiske heksekoste forårsaget af en svamp. De lette små og tørre frø ædes af småfugle om vinteren. Birk, vorte Betula pendula a-c s-m-l t-m n Op til m højt træ med karakteristiske nedhængende grene. Mindre lyskrævende end dun-birk. Vorte-birk er velegnet til sandet, tør bund, men tåler ikke vind. Blomstrer lige efter løvspring i begyndelsen af maj. Vorte-birk kan med fordel plantes om foråret. Den tåler stort set ikke beskæring. Den er egnet som spredt indblanding i skovbryn og vildtplantninger. De lette små og tørre frø ædes af småfugle om vinteren.
3 Bævreasp Populus tremula a m-l m-f nnn-n Bævreasp er en hjemmehørende træart, der kan blive op til 25 meter høj. Den kendes på afstand på det sitrende løv. For at kunne trives godt bør der være en god vandbevægelse i jorden. Bævreasp er stormfast men formes meget af vinden. Den er et udpræget lystræ, som meget hurtigt påvirkes, hvis det kommer til at stå i skygge. Bævreaspen er det der kaldes en pionertræart på grund af dens evne til at erobre nye voksesteder. Det kan ses både som en fordel og en ulempe. I hedeegne, hvor man prøver at bevare lyngheden, kan den være et stort problem, da den med sine mange rodskud vokser ud over heden og udkonkurrerer lyngen. De steder hvor man ønsker at genetablere egekrat er den velkommen, da den er et naturligt skridt i dannelsen af krattene. Der er et meget stort antal organismer tilknytet bævreasp. Bøg Fagus sylvatica a-d m-l t-m nnn-nn Stort (op til 35 m), meget skyggegivende træ, der tåler megen vind. Den kan anvendes spredt i læplantninger, i den indre del af vildtplantninger og skovbryn. Den trives bedst på den lidt bedre, ikke for fugtige jord. Unge planter tåler ikke frost. Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Kan blive år gammel. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland. Eg vinter og stilk Quercus petraea, Quercus robur a-c s-m-l t-m nnn-nn eg, stilk- (Quercus robur) kaldes også almindelig eg - og vinter- (Quercus petraea) m høje skovtræer. Stilk-eg trives bedst på den lerholdige jord, men kan vokse overalt undtagen på meget våd jord. Vinter-egen bliver højst. Den kan trives på lettere og mere tør jord end stilk-egen. De tåler begge vind og er salttolerante. Blomstrer kort efter løvspring i maj. Sætter med års mellemrum mange frø (agern), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Unge planter bides af såvel hjortevildt som harer. Tåler svag beskæring. Gode lystræer, der tillader opvækst af andre mindre træer under sig. Egene er de længstlevende danske træarter og kan blive over år gamle. Anvendes i alle former for plantninger som spredt indblanding, men bliver også meget smuk som fritstående. Stilk-eg findes over hele landet, vinter-eg er hyppigst i Midt- og Østjylland.
4 El, rød Alnus glutinosa a-c s-m-l m-f nn Mellemstort træ på m. Rød-el trives bedst på fugtig bund, tåler stillestående vand, men kan anvendes på næsten alle jordtyper. På meget tør jord bliver rødellen dog sjældent over 8-10 m høj. Den tåler frost og saltpåvirkning. Blomstringen finder sted i marts-april før løvspring. Rød-el skyder villigt fra stub eller stamme efter beskæring. Den kan bruges som hjælpetræ i stort set alle typer plantninger. Bladene omsættes meget hurtigt af nedbryderorganismer i vandløb, søer og moser, hvorved de fremmer produktiviteten. Grenene bides normalt ikke af vildt, men frøene i de små koglelignende stande ædes af småfugle om vinteren. Søges af spætter til udhuling af redehuller. Fyr, skov Pinus sylvestris a s t-m nnn Nåletræ op til 30 m. Med alderen bliver barken rødgul foroven på stammen. Skovfyr kan vokse på næsten al slags jord, men bliver på kraftig jord ofte udkonkurreret af andre arter. Den blomstrer i maj-juni. Frøene modner først efter 2 år, ædes af fugle, mus og egern. Skov-fyr har lysgennemtrængelig krone og tåler vind. Den tåler kun beskæring i ung alder. Kan anvendes som spredt indblanding i læplantninger og den indre del af vildtplantninger samt i skovbryn i blanding med løvtræ. Kan blive flere hundrede år gammel. Gedeblad, dunet Lonicera xylosteum a-d m-l m-f nn Op til 3 m høj, fingrenet og tæt busk, der er hårdfør og tåler stærk skygge. Den blomstrer i maj-juni. Den trives bedst på den bedre jord og vokser især i den østlige del af landet. Tåler beskæring godt. Nedliggende grene slår let rod. Dunet gedeblad er en god kant- og underplante både i læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Hassel Corylus avellana a-c m-l t-m-f nnn-nn Mangestammet oftest 3-5 m høj busk. Hassel trives bedst på let-fugtig næringsrig jordbund. Den kan stå både i sol og i halvskygge som undervækst. Den tåler vind og saltholdig luft. Blomstringen finder sted før løvspring, ofte i marts-april. De 1,5-2 cm store nødder er spiselige (hvorfor skrives dette, jf. hvad der nævnes i afsnittet om artsbeskrivelser). Hassel klarer kraftig beskæring godt og kan anvendes til kant- og indplantning i både læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Frugterne er vigtig føde for mus, egern og mange større fugle. Bladene omsættes hurtigt og virker jordforbedrende.
5 Havtorn Hippophae rhamnoides a s-m-l t-m nnn Havtorn findes i flere typer, f.eks. en lav NV-dansk og en højere SØ-dansk busk, begge med mange og lange torne. Den er meget lyskrævende og særlig velegnet til vindudsatte kystzoner. Tåler saltholdig luft. Havtorn kan gro næsten overalt, også i sand og grus. Nogle typer sætter mange rodskud. Den tåler beskæring godt. Blomstrer i maj-juni. Frugterne er orangefarvede og kan holde langt hen på vinteren på buskene. Ædes af mange fuglearter, herunder fasan. Hvidtjørn, engriflet Crataegus monogyna a-c s-m-l t-m nnn-nn Op til 8 m høj, tornet busk eller lille træ (12-15 m), der er middel skyggetålende og tåler megen vind. Engriflet hvidtjørn kan gro på næsten alle jordtyper. Blomstringen finder sted i juni, og den rige frugtsætning gør den eftertragtet af fuglene. Frugterne har kun én sten. Tåler beskæring. Kviste og skud ædes af hjortevildt og harer. Særligt velegnet til skovbryn og læplantninger, men anvendes også i den indre del af vildtplantninger. Hvidtjørn, almindelig Crataegus laevigata a-c m-l t-m-f nn 5-8 m høj, tornet busk eller mindre træ, ofte med flere stammer fra grunden. Den er en del skyggetålende. Almindelig hvidtjørn tåler mindre vind og har lidt større krav til jordbunden end engriflet hvidtjørn. Blomstringen finder sted i maj-juni, og frugterne med 2-3 sten er eftertragtet af fuglene. Tåler beskæring. Hjortevildt og harer æder gerne kviste og skud. Den er velegnet inde i plantninger. Hyld, almindelig Sambucus nigra a-d m-l m-f nn Flerstammet busk eller lille træ, indtil 6 m høj. Den er hurtigtvoksende, skyggetålende og tåler frost og salt samt en del vind. Den gror bedst på frodig, evt. noget fugtig jord, men kan også bruges på kalkholdig sandjord. Tåler beskæring godt. Almindelig hyld blomstrer i juni-juli. De modne frugter er meget eftertragtede af fugle. Den er velegnet både til den indre del af skovbryn og til vildt- og læplantninger.
6 Hæg, almindelig Prunus padusa a-c s-m-l m-f nn En stor busk eller et indtil 15 m højt, tæt forgrenet træ. Den trives næsten overalt, men bedst på fugtig, næringsrig muldjord, hvor den hyppigt sætter rodskud eller slår rødder fra nedliggende grene. Tåler beskæring godt. Klarer sig både i sol og skygge samt frost. Almindelig hæg blomstrer i maj kort efter løvspring og søges meget af bier på grund den tidlige blomstring og den righoldige nektarproduktion i blomsterne. Velegnet til skovbryn, læ- og vildtplantninger. Kirsebær, fugle Prunus avium a-c s-m-l m nn Op til ca. 20 m højt træ, i sjældnere tilfælde op til 30 m. Den trives bedst på god leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Blomstrer i maj ved løvspring. Kirsebærrene ædes af fugle. Tåler lettere beskæring. Fugle-kirsebær findes især i den sydlige og østlige del af landet. Velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger. Kornel, rød Cornus sanguynea a-d s-m-l m nn Op til 4 m høj busk eller lille træ. Rød kornel er skygge- og vindtålende og meget nøjsom med hensyn til voksestedet, men trives ofte godt hvor der er en del kalk. Blomstrer i juni-juli. Rød kornel slår rod fra grene langs jorden og tåler beskæring godt. Løvet bliver rødt om efteråret. Er velegnet til skovbryn, læ- og vildtplantninger. Kvalkved Viburnum opulus a-c m-l t-m-f nn Op til 4 m høj busk. Kvalkved trives bedst på fugtig næringsrig jord, men kan i øvrigt gro på næsten alle jordtyper. Den trives både i meget lys og i halvskygge, tåler vind og frost. Den blomstrer efter løvspring i juni. Blomsterne søges gerne af insekter, de røde bær ædes først af fugle langt hen på vinteren. Den har nedliggende grene, der let slår rod. Tåler beskæring godt. Den er velegnet i skovbryn og vildtplantninger.
7 Lind, småbladet Tilia cordata a-d m-l m-f nn m højt bredkronet træ. Småbladet lind trives bedst på den bedre jord, vokser gerne kystnært. Den kan stå i både sol og skygge. Giver megen skygge. Blomstrer efter løvspring i juli, hvor de små gulligthvide stærkt duftende blomster søges meget af bier. De hurtigt omsættelige blade forbedrer jordbunden. Tåler kraftig beskæring hele livet. Skud og grene er vinterføde for hjortevildt, de små hårde frugter samles af mus og fugle. Træet findes især i den sydlige del af landet. Er næst efter egen det længstlevende danske træ. Kan som enkeltindivid næsten fortsætte uendeligt, fordi de mange stødskud hurtigt vokser op til nye træer. Kan anvendes som spredt indblanding overalt både i kant og inde i plantninger. Anvendes ofte til hække og alléer eller som enkeltstående. Løn, spids Acer platanoides a-d s-m-l t-m-f nnn-nn Op til m højt træ. Spids-løn trives både i lys og nogen skygge og giver som ungt træ meget skygge. Den tåler vind og skades kun sjældent af frost. Spids-løn klarer sig godt på mange forskellige jordtyper, også helt ud til kanten af blødbundsarealer. Blomstring finder sted i begyndelsen af maj, lige før løvspring. Blomsterne indeholder meget nektar og søges af mange slags insekter. Skud og kviste ædes gerne af hjortevildt, og frøene æder af fugle. Nedfaldne blade virker jordforbedrende. Kan anvendes som indblanding både i skovbryn og læplantninger. Mirabel Prunus cerasifera a-c s-m-l t-m nnn Op til 8 m høj busk eller lille træ med spredte grentorne. Den tåler nogen skygge og en del vind. Den har ikke rodskud, men danner mange stødskud. Mirabel er nøjsom og kan gro på selv meget dårlig sandjord, men bør ikke bruges på meget våde jorde. Den blomstrer i april-maj samtidigt med løvspring og har velsmagende frugter. Mirabel tåler beskæring godt. Den er velegnet til læplantninger og i den indre del af vildtplantninger. Navr Acer campestre a-d m-l t-m nnn-nn Oftest stor busk, sjældenere et træ på m. Navr trives bedst på en varm muldrig jord i sol, men den tåler også både skygge og vind. Blomstrer kort efter løvspring i slutningen af maj. De tørre frø ædes gerne af fugle. Navr findes især i den sydøstlige del af landet. Den klarer kraftig beskæring. Velegnet i kant og inde i både skovbryn, læ- og vildtplantninger.
8 Pil, femhannet Salix pentandra a m f nn En stor busk eller lille træ på 6-10 m med blanke blade. Trives bedst på fugtig næringsrig bund med en del muld. Lyskrævende, tåler vind og frost. Blomstrer ved løvspring i maj-juni, søges af mange slags insekter. Hunraklerne med den hvide frøuld bliver siddende langt ind i vinteren. De tørre frø ædes af fugle. Femhannet pil tåler som alle pile beskæring godt. Egnet som kantplante i skovbryn og vildtplantninger på fugtig jord. Pil, selje Salix caprea a s-m-l t-m nnn-nn Stor busk på 3-5 m, eller et mindre træ på op til 10 m. Selje-pil kan vokse på næsten alle jordtyper, undtaget meget fugtige jorde. Den blomstrer før løvspring i april-maj. Blomsterne opsøges meget af bier under den tidlige blomstring. De tørre frø ædes af fugle. Selje-pil er lyskrævende, men tåler vind og kan anvendes i kanter i skovbryn, læ- og vildtplantninger. Tåler beskæring godt. Ribs, fjeld Ribes alpinum a-d s-m-l t-m-f nn Op til 1,5 m høj og lige så bred busk. Fjeld-ribs tåler både skygge og konkurrence fra træer med højtliggende rødder og kan derfor plantes tæt ind til gamle træer. Den er velegnet til de fleste jordtyper. Løvspring allerede i april. Blomstrer i majjuni. Tåler kraftig beskæring. Fjeld-ribs kan både anvendes til underplantning og kantplantning i skovbryn og vildtplantninger samt i læplantninger. Rose, blågrøn Rosa dumalis a m-l t-m nnn 1-2 m høj, tætgrenet busk med få udløbere. Blågrøn rose er lyskrævende, men tåler vind, egnet til kystklima. Den trives bedst på lidt bedre jorde og er uegnet til sur jord. Blomstrer i maj-juni. Fuglene søger de modne hyben om efteråret. Tåler beskæring. Blågrøn rose giver god bunddækning og kan anvendes som kantplante i skovbryn og i vildt- og læplantninger.
9 Rose, hunde Rosa canina a m-l t-m nnn-nn 1,5-5 m høj klatrende busk med kraftige seglkrummede torne og 1-2 cm lange hyben. Hunde-rosen er lyskrævende, men tåler vind og er egnet til middeltørre, lerede jorde, såvel som kalkrig sandjord, men uegnet til fattig sur jord. Den danner rodudløbere og er ret hurtigt voksende. Grenens lange ranker kan klatre højt i nabotræer. Tåler beskæring. Den blomstrer i juni-juli. De modne hyben søges af fugle om efteråret. Hunde-rosen er velegnet til kantplantning i vildt- og læplantninger og skovbryn. Rose, klit Rosa pimpinellifolia a s t-m nnn Op til 1 m høj rigt småtornet busk. Klit-rosen er velegnet til specielt de meget tørre sandjorde. Tåler vind og salt. Den er vildtvoksende i de vestjyske klitter og klitheder. De oprindelige danske former bliver kun ca. 0,5 m. Klit-rosen blomstrer i juni-juli. Dens hyben er brunlig-sorte. Klit-rose danner underjordiske rodudløbere. Anvendes som kantplante og sandbinder på de meget tørre sandjorde. Rose, æble Rosa rubiginosa a-c s-m-l t-m nn Op til 2,5 m høj busk med kraftige torne og med 1-1,5 cm lange ægformede hyben. Den blomstrer i mj-juni. De modne hyben søges af fugle om efteråret. Æbleduftende blade, skud og blomsterstande. Æble-rose er lyskrævende, men tåler vind. Den er uegnet til sur jord. Æble-rose giver god dækning og kan anvendes som kantplante i læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Tåler beskæring. Røn, almindelig Sorbus aucuparia a s-m-l t-m-f nnn-nn m høj, åben busk eller mindre træ. Den er lyskrævende, men tåler vind. Almindelig røn er velegnet på alle jordtyper, lige fra våd og sur jord til mager sandjord. Tåler beskæring godt. Blomstringen finder sted fra slutningen af maj. Normalt rigelig frugtsætning, hvilket gør den eftertragtet af fuglene. Almindelig røn kan anvendes i både skovbryn, læ- og vildtplantninger.
10 Slåen Prunus spinosa a m-l t-m nnn 1-3 m høj busk med lange torne. Den er lyskrævende og tåler vind. Slåen trives på frodige, middelfugtige såvel som tørre lerjorde, men kan også bruges på kalkrig sandjord. Sætter mange rodskud og tåler beskæring godt. Slåen kan danne meget tæt krat og er derfor velegnet i skovbryn og læplantninger og som kantplante i vildtplantninger. Den blomstrer får løvspring i april-maj. De kuglerunde frugter får en dugblå farve hen på efteråret og ædes gerne af fugle efter frost, hvor den beske smag forsvinder. Syren, almindelig Syringa vulgaris a-c s-m-l m-f nnn 3-6 m høj busk. Syren er især plantet på Fyn. Den vokser ret langsomt, men tåler vind og nogen skygge. Den er nøjsom og kan bruges selv på mager, ikke for tør sandjord. Syren blomstrer sidst i maj med stærkt duftende store klaser af lilla eller hvide blomster. Den danner mange rodskud. Syren er egnet som spredt indblanding både i skovbryn, læ- og vildtplantninger, men kan også bruges alene som læplante. Tåler kraftig beskæring. Tørst Frangula alnus a-d s-m m-f nnn Op til 6 m høj, åben busk. Tørst tåler vind og skygge og er nøjsom. Den kan gro på alle jordtyper, men især på fugtig og sur jordbund. Den blomstrer i juni-juli med uanselige blomster. Spredte rødsorte frugter. Velegnet til den indre del af skovbryn og vildtplantninger. Vrietorn Rhamnus catharticus a-c m-l m nn Tornet, normalt op til 5 m høj busk, der under gunstige forhold kan blive et træ på op til 8 m. Vrietorn tåler både vind og skygge, men jordbunden må ikke være for næringsfattig og tør. Trives godt i strandkrat og på kalkrig jord. Den blomstrer i juni og får talrige sorte frugter. Velegnet til skovbryn og vildtplantninger.
11 Æble, sargent Malus sargentii a-c s-m-l m-f nnn Op til 2 m høj bred busk med spredte grentorne. Den gror langsomt, tåler kun lidt skygge, men klarer vind godt. Sargents æble er uegnet til ekstremt tørre jorde, men ellers brugbar på alle jordtyper fra frodig lerjord til sandjord, samt på overgangen til fugtig jord. Den blomstrer i maj-juni. De små røde frugter ædes af fugle. Tåler beskæring godt. Sargents æble bruges især som kantplante både i skovbryn og i læ- og vildtplantninger. Æble, skov Malus sylvestris a-c s-m-l t-m nnn-nn Op til 5 m høj busk eller lille træ (8 m) med skygge. Vild æble kan gro på næsten alle jordtyper, bedst på frodig lerjord. Bør ikke bruges på våd eller meget tør bund. Den tåler kystklima godt. Blomstrer fra sidst i maj og ind i juni. Vild æble er velegnet til kanter, den indre del af skovbryn og i vildtplantninger samt til læplantninger. De små, sure og grønne æbler holder langt hen på vinteren og ædes af hjortevildt og fugle. Skud og grene er blandt den mest eftertragtede vinterføde for hjortevildt og harer.
Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015
Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
UDKAST Tilskud J.nr. SVANA-309-00038 Ref. MAKLA Den 28. april 2017 Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger - national ordning Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
Læs mereUDKAST Dato: 5. juli 2013
UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereTræpolitik, -mål og praksis
ræpolitik, -mål og praksis Retningslinier for etablering af træer og plantninger i urbane miljøer: i forbindelse med nyetablering skal der tages hensyn til de fysiske forhold det pågældende sted. Ses der
Læs mereBeplantningsplan 2015
Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til
Læs mereSKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x
SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80
Læs mereAnlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009 Document Version Også kaldet
Læs mereAnlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereTilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6
Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Christianslund den 29.10.2013 Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 1. Godkendelse af sidste referat.
Læs mereUDKAST TIL. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1)
UDKAST TIL Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1) I medfør af 2, stk. 1 og 2, 6, stk. 1 og 2, og 9, stk. 4, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)
Læs mereTRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats
TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev
Læs mereOrdliste og definitioner
PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs mere23 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Læs merePlantetyper og plantevalg
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereAnlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål
university of copenhagen Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen, Viggo Publication date: 2009
Læs mereAarestrup Planteskole
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2019 og foråret 2020 Alle priser i listen er ex. moms 1 Sitkagran Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s
Læs mereAarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019 Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,21 4,78 2/1s 12-25 6,71 5,16 2/2 15-30
Læs merePEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift
PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I
Læs mereEgebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti
Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,
Læs mereINTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS
INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereHæk- og barrods plante priser
Hæk- og barrods plante priser Alle priser er inklusive moms, afhentet på EllenGaard, levering kan aftales mod fragt tillæg. Bemærk: ved alder udgør hvert af tallene på hver side af den skråt stillede streg
Læs mereAnlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F395/FP421 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Lyngbæk, Michael; Jensen, Viggo
Læs mere2002 Frø Salling planteskole Dyrelund, Lynge. Læ + Park. Amelanchier alnifolia. L.116 Udpeget Ellebladet bærmispel
UDPEGEDE ARTER Abies L.126 Udpeget Koreagran Abies koreana 2003 Frø Hornum Truust, Hedeselskabet Acer: L.036 Udpeget Navr Acer campestre 1988 Frø Italien Vestskoven, Københavns L.047 Udpeget Navr Acer
Læs mereAarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018 Nåletræer vejledende priser Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,03 4,64 2/1s 12-25 6,51 5,01 2/2 15-30 7,84 6,03
Læs mereVejledning om naturpleje i sommerhusområder
Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:
Læs mereAnlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document
Læs mereAnlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Anlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document version Tidlig version
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere
Læs merePå kanten mellem by og land. Beplantning
På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer
Læs mereAnlægsrapport - F396/FP422 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F396/FP422 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date:
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
BEK nr 191 af 02/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3690-09-25 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBeskrivelser af udvalgte træ- og buskarter
Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost
Læs mereNem have Vælg disse træer, buske og klatreplanter
Nem have Vælg disse træer, buske og klatreplanter Gør din have nem at holde med disse buske, klatreplanter og små træer. Nemme træer og buske er sunde og robuste planter, som klarer sig godt i det danske
Læs mereEntreprise Beplantning, vejarealer. Tilbudsliste. Holbækmotorvejen M11 >>> Fløng - Roskilde Vest. Revision 1 - Januar 2012
Tilbudsliste Entreprise 1150.50 Beplantning, vejarealer M11 >>> December 2011 Revision 1 - Januar 2012 Tilbudsgiver: navn: adresse: E1150.50. Beplantning, vejarealer TBL, side A TBL side A 1150.50 Tilbud
Læs mereNaturpleje i VESTERLUND
Naturpleje i VESTERLUND 1 Naturpleje i Vesterlund Indhold Områdets naturgrundlag... 4 Lokalplanen... 4 Lav en plan - hvad skal fjernes, og hvad skal blive?...5 Naboforhold... 6 Fældning... 6 Bortskaffelse
Læs mereDK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver 10-15 m højt Kraftigvoksende træ. De nye
Hækplanter efter 20 Bo Grønt, Bregninge Priser gældende fra 1. sep. 20 1. maj 2016 -Priser er angivet i bundter () á 10 stk. hvis ikke andet er angivet. -Angivelsen af priskategori f.eks. i linje et -
Læs mereLokalplan 025. for et område til materielbygning ved Sydsjællands Golfklub - Mogenstrup
Lokalplan 025 for et område til materielbygning ved Sydsjællands Golfklub - Mogenstrup 1 Her ligger lokalplanen 2 Indhold Om lokalplanen 4 Redegørelse 7 Lokalplanens formål 7 Lokalplanens baggrund 7 Lokalplanens
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereOrdliste og definitioner
PEFC Danmark standard PEFC DK 007-2 Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard marts 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs mereFORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011
FORSLAG Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig Lokalplan nr. -001 Marts 20 Lokalplan nr. -001 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger, hvordan et område skal
Læs mereVoksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >
Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2016
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2016 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereTilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi
Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,
Læs mereDATO SAGSBEHANDLER TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen
DATO SAGSBEHANDLER EMAIL TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen STT@vd.dk 7244 3703 Til de bydende på entreprise 1150.50 HOLBÆKMOTORVEJEN M11 ENTREPRISE 1150.50 BEPLANTNING, VEJAREALER Rettelsesblad nr.
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereEr du dus med himlens fugle og skovens grønne træer?
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Læs om: CO2 - og skab et åndehul!...så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd! Alm. hvidtjørn - Cratagus monogyna Kraftig, tæt kuppelformet
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2017
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2017 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs merePADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde
- for Padborg Erhvervsområde Vejledning til virksomhederne i Padborg Beplantningsstrategi PADBORG Plant 3 træer! BEPLANTNINGSVEJLEDNING fra Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde - Grøn tematisering Denne
Læs mereForslag LOKALPLAN NR. 111. Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale
Forslag LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale August 2008 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Læs mereElmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg
Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark af Jesper Madsen Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg Indledning. I det danske kulturlandskab er de små beplantninger som læhegn, vildtremisser
Læs mereLæbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.
Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller
Læs mereSkanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005
Skanderborg Bakker ::: Designguide november 2005 Indhold Landskab Beplantning i fælles områder Eksisterende hegn Beplantning langs veje Beplantning på støjvold Fælles grønninger Skovområder Beplantning
Læs mereDyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet
Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet i lavskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereAnn-Marie Karlsen Bo Emil Rytter Karlsen Oddesundvej 26 Humlum
POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Ann-Marie Karlsen Bo Emil Rytter Karlsen Oddesundvej 26 Humlum 7600 Struer Landzonetilladelse til
Læs mereAnlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009 Document
Læs mereBekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen
Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at
Læs mereSommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale
LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale April 2009 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2015 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereAlnus: L.071 Afprøvet Sitka-el Alnus sinuata Læ Kloner S.Ø. For Skagway Sita Dyrelund, Lynge
Udgangs- Hkomst Frøavls- Voksested År matiale Navn Abies L.126 Udpeget Koreagran Abies koreana Juletræ + Park 2003 12 Klon Årslev L.179 Udpeget Koreagran Abies koreana 2007 4 Klon Hornum Ac: L.047 Udpeget
Læs mereSolceller på Ribersvej
Solceller på Ribersvej Kommuneplantillæg nr. 2 Forslag Februar 2014 Forord Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Byrådet
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereVejledning om naturpleje i sommerhusområder
Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Maj 2005 Udgiver: Nykøbing-Rørvig Kommune Dragsholm Kommune Trundholm Kommune Odsherred Naturskole Odsherred Statsskovdistrikt Odsherred Miljøråd Tekst og tilrettelæggelse:
Læs mereLokalplan 058. Solenergianlæg ved Fuglebjerg
Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg 1 Her ligger lokalplanen 2 Indhold Om lokalplanen 4 Redegørelse 7 Lokalplanens formål 7 Lokalplanens baggrund 7 Lokalplanens område 7 Lokalplanområdets omgivelser
Læs merePris- og sortimentsliste
Pris- og sortimentsliste 2009 / 2010 www.johansens-planteskole.dk Suså planteskole 2 Indhold Kontaktpersoner Sæson 2009 / 2010 Plantekvalitet / Signaturforklaring Nåletræer Løvtræer til skov Landskabsplanter
Læs mereAnlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009
Læs mereValg af planter til den nemme have
Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig
Læs mereSIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863)
SIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863) Analyse af trækul fra middelalderlig slaggedynge Jannie Koster Larsen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 12, 2019 1
Læs mere28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015.
28-07-2015 Forslag Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød August 2015 Kurt Borella 1 Fællesarealer i G/F Sortemose Skov inddelt i 6 delområder
Læs mereAnlægsrapport - F444/FP432 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F444/FP432 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication
Læs mereID 998. Prisliste efterår 12/forår 13. Skoven - Læplantning - Vildtplantninger - Juletræs- og pyntegrøntskulturer
ID 998 Prisliste efterår 12/forår 13 Skoven - Læplantning - Vildtplantninger - Juletræs- og pyntegrøntskulturer P L A N T E S K O L E N Aldersbetegnelser Handelsbetingelser Aldersbetegnelser for ungplanter
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs merePlantekendskab: Gartner. Plantekendskab: Gartner. Plantekendskab: Gartner Plantekendskab for anlæg, produktion og skov
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af 40 de planter du kan komme til prøve i Læse deres navne i tekstboksen, bag på kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs merePlantekendskab: Gartner
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af 40 de planter du kan komme til prøve i Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på tekstboksen midt på siden
Læs mereAnlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date:
Læs mereUniversity of Copenhagen. Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereForslag til genskabelse af naturindhold i De Gamles By
Forslag til genskabelse af naturindhold i De Gamles By Indledning I de senere år er mange træer blevet fældet rundt om i De Gamles By, og i særlig grad er det sket i det nordlige område kaldet Nordpolen.
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereMLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)
MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum
Læs mereAnlægsrapport - F443/FP431 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F443/FP431 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication
Læs mereJohansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22
Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet
Læs mereDK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver m højt Kraftigvoksende træ. De nye
-Priser er angivet i bundter () á 10 stk. hvis ikke andet er angivet. -Angivelsen af priskategori f.eks. i linje et - Acer campestre 2 s 50-80 cm. er prisen ved køb af 5 kr. 149,- pr. eller ved køb af
Læs mere