INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

Transkript

1 INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal underbygge naturoplevelsen og friholde udsigt til landskabet samt reducere de visuelle gener som vejanlægget med tilhørende tekniske anlæg har medført i landskabet. Nedenstående redegør for henholdsvis intention, plantevalg og overordnet pleje. Strækningen mellem Bredsten og Vandel er kendetegnet ved en markant variation imellem åbent landbrugsland og skovareal, hvor motortrafikvejen krydser Vejle Ådal. Den overordnede strategi for beplantningen er at fortætte, hvor der i forvejen findes skovbevoksning langs vejen, og så vidt det er muligt, at friholde det åbne land for beplantning, så udsigt og fladefornemmelse bevares. Der er derudover taget særlig stilling til beplantning af regnvandsbassiner, over- og underførte faunapassager, tilslutningsanlæg, samkørselsplads, p-anlæg, ledelinjer og skærmende beplantning ved eksisterende bebyggelse. Åbent land BREDSTEN VANDEL Vejle Ådal Åbent land Diagramatisk billede af eksisterende forhold. 11 km ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel

2 Plantetyper og plantevalg Plantetyper og plantevalg I sikkerhedsmæssig afstand fra kørebanen udgør den foreslåede beplantning langs motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel følgende beplantningstyper: 1. Beplantning på vold mellem ny motortrafikvej og eksisterende vej/kommunal vej 2. Fortætende beplantning på skrænter og dæmning. 3. Faunabeplantning ved faunapassager (en overføring og fire underføringer) 4. Beplantning ved regnvandsbassiner (i bevoksning og i åbent land) 5. Karakterbeplantning i rampekvadrant i tilslutningsanlæg. 6. Solitærtræer og buske ved p-anlæg og samkørselsplads. 7. Ledende faunabeplantning som foreskrevet i servitutter. 8. Erstatningsskov sydvest for Bredsten (ligeledes servitutareal) Ny beplantning på skråninger ved forlagt Vingstedvej Diagrammatisk billede af indsatsområder

3 1. Beplantning på vold mellem ny motortrafikvej og eksisterende vej. Fra km 18.7 til 20.1 løber den nye motortrafikvej side om side med Kastanievej. Imellem de to veje er en lav vold. Volden tilsås med vildengblanding som tillader udsyn til landskabet. 5 års pleje i anlægsfasen derefter overgår plejen af den nordlige del af volden til VD-drift og det resterende til Vejle Kommune Jordvolden, der skærmer mellem MTV og den kommunale vej, skal fremstå med en overflade der har overdrevskarakter og deraf kræver en meget ekstensiv pleje. Dog skal der holdes øje med senegræs og anden dominerende gennemvokset ukrudt. For at få mest ud af de vilde urter og blomster er det vigtigt at volden afslåes én gang årligt efter frømodning. Det afslåede materiale skal bortskaffes for ikke at tilfører volden mere næring, da de mest optimale forhold for urterne er næringsfattig jord, volden må derfor aldrig gødskes. 2. Fortættende beplantning på skrænter og dæmning. Fra km , som er den del hvor vejens trace løber gennem skoven ved Vejle Ådal, skaber vejanlægget markante åbne skrænter, da vejen skiftevis ligger i afgravning og på dæmning. Målet med den samlede indsats på denne strækning er, at mindske de tekniske skråninger visuelt, samt indpasse vejen beplantningsmæssigt i de i eksisterende forhold. Dette opnås ved at tilplante skråninger med plantebælter bestående af en skovbrynsplanting samt en bagvedliggende skovplantning. Skovbrynet er en lavere beplantning med underbeplantning i form af buske. Skovplantningen er højere end skovbrynet og skaber overgang til den eksisterende skov ved at lukke huller og fylde ud. Fuldt udvokset skal beplantningen tilsammen skabe en fortætning langs vejen, og dermed understrege den eksisterende beplantning i Ådalen. Skovbryn: Euonymus europaeus, alm benved Prunus padus, alm hæg Prunus spinosa, slåen Rhamnus frangula, almindelig tørst

4 Skovplantning: Crataegus monogyna, engriflet hvidtjørn Prunus padus, alm hæg Quercur robur, stilkeg Rhamnus frangula, almindelig tørst 5 års pleje inkluderet i anlægsfasen, derefter overgår plejen til VD-drift Skov- og skovbrynsplantningen kræver minimal pleje ved overdragelse til driften. Dog vil der, hvis det er nødvendigt, skulle beskæres hvis beplantningen overskrider sikkerhedsmæssig afstand til kørebanen. Desuden grænser denne beplantningstype flere steder op til vildthegn. Hvis beplantningen ved dets vækst beskadiger vildthegnet, skal det også beskæres. 3. Faunabeplantning ved faunapassager Overført faunapassage På strækningen findes én faunabro. Beplantning på broen leder fra skovbeplantning mod nord til skovplantning på sydsiden af vejen ved km Målet med beplantningen på broen er at sikre en tryg krydsningsmulighed for dyr. Beplantningen kommer delvist til at skærme for lys fra MTV, men kommer hovedsagligt til a t fremstå som et beplantningsbælte der skabe en ledelinje og et forløb hen over broen. Beplantningnen består af typer der skal være med til at tiltrække og lede dyrene hen over, da de både skaber fødemuligheder og skjul. Juniperus communis, ene Malus sylvestris, skovæble Quercus robur, stilkeg Ribes alpinum, fjeldribs Rosa canina, hunderose 5 års pleje inkluderet overgår plejen til VD-drift Desuden placeres et sammenhængende forløb af kampesten, stød og træstammer henover faunapassagen der sikre at mindre dyr har en sikker passage Beplantningen hen over faunabroen, skal så vidt muligt undgå al for megen menneskelig aktivitet. Dog kan det blive nødvendigt at beskære hvis det vokser alt for meget sammen henover de udlagte sten og træstammer, da disse helst skal fungere som passage for mindre dyr der kræver solpladser.

5 Der accepeters et stort udfald af de plantede træer, da beplantningen vil være meget udsat for bidskader fra vildtet. Faunarør På strækningen findes 5 stk faunarør, hvoraf der er etableret ny beplantning ved 4 der alle er beliggende i det åbne land. Faunarør nr. 3 og 4 (km og 12.15) ligger i tilknytning til ledende faunabeplantning som foreskrevet i servitutter, denne beplantning beskrives under pkt.7. Ved faunarør nr. 2 og 3 (14.7 og 13.85) er beplantningen særligt tilpasset faunapassagen. Målet med beplantningen ved faunapassagerne (nr. 2 og 3) er at lede dyrene ind mod faunapassagen samt give en tryg pauseplads idet beplantningen udgør skjul. Der er valgt en relativ lav beplantning som ikke kommer til at virke for massiv i det åbne land. Lonicera xylosteum, dunet gedeblad Rhamnus frangula, alm tørst Ribes alpinum, fjeldribs 5 års pleje inkluderet overgår plejentil VD-drift Plejen består hovedsagligt i at beskære ved åbningen ind til den underførte faunapassage, så den ikke bliver skjult i beplantning. Der accepteres at der formentlig vil være en øget risiko for bid fra vildt. 4. Beplantning ved regnvandsbassiner Der findes i alt ni regnvandsbassiner på strækningen mellem Bredsten og Vandel. Ved de syv bassiner etableres beplantning. Et af disse bassiner ligger i skoven ved Vejle Ådal mens resten er placeret i åbent landskab. Skov Ved bassin nr.to (km 18.05) etableres beplantning, der fortætter den allerede tilstedeværende bevoksning. Beplantningen og pleje svarer til skovplantning, som beskrevet under pkt. 2. Åbent land Der findes 6 regnvandsbasiner i det åbne land. Af de 6 er ét bassin (nr.4 km15.5) placeret i rampekvadrant i tilslutningsanlæg beplantning ved dette bassin er beskrevet under pkt. 5 De øvrige (nr. 5 km 14.6, nr. 6 km13.1, nr. 7 km 12.05, nr. 8 st km og nr. 9 km 25.45) er etableret med særlig

6 beplantning med ensartet karakter. Målet med denne særlige beplantning er at udviske anlæggenes tekniske form, så de falder mere naturligt ind i omgivelserne. Samtidig må regnavndsbassinerne gerne kunne fungere som et lille biotop for dyr og fugle. For at opfylde disse intentioner etableres der både en helt lav beplantning samt en mellemhøj beplantning, der står i grupper ved bassinerne. Beplantningen etableres på kanten af bassinerne, mens skråningerne friholdes for beplantning af hensyn til driften. (ved bassin nr. 7 findes ingen lav beplantning). Mellemhøj beplantning: Prunus padus, alm hæg Rhamnus frangula, almindelig tørst Lav beplantning: Salix repens, krybende pil 5 års pleje inkluderet overgår plejen til VD-drift. Der skal i planlægning af beplantningen taget højde for afstande til ind- og udløb, men hvis der alligevel vokser træer og buske for tæt på, skal disse beskæres i forhold til drift og funktion af det tekniske anlæg. Desuden skal der beskæres fra udefra kommende beplantning på bassinets skråninger så beplantningen ikke kommer til at optage kapacitet i bassinet. 5. Karakterbeplantning i rampekvadrant i tilslutningsanlæg. Hvor motortrafikvejen krydses af Tørskindvej findes tilslutningsanlæg med rampekvadranter (km ), hvori der etableres beplantning med træer langs kanterne og bunddække. Målet med beplantningen med to forskellige typer træer er at skabe en genkendelighed for lokaliteten ved at markere vejenes forskellige retninger så man oplever den tværgående bevægelse mod Ny Nørup. Langs Tørskindvej etableres grupper med skovfyr i bunddække og langs MTV etableres grupper af dunbirk i bunddække. Træerne skaber en åben lund i midten af kvadranterne, hvoraf der i den ene er regnvandsbassin (nr 4), hvor skråningerne friholdes for beplantning.

7 Træer: Betula pubescens, dunbirk Pinus sylvestris, skovfyr Fladen: Dækafgrøde - Skovrejsningsblanding 5 års pleje inkluderet overgår plejen til VD-drift. Plejen vil bestå af beskæring og opstamning af birketræerne, så de på sigt kommer til at fremstå som solitærtræer stående i højt græs. Ligeledes skal skovfyren også beskæres med henblik på at de skal fremstå som opstammede solitærer træer i højt græs. 6. Solitærtræer ved p-plads og samkørselsplads. Ved både p-plads ved Ladegårdsvej og samkørselsplads ved Bredsten er anlæggene rammet ind af solitærtræer eller buske. Målet med beplantningen er at indramme uden at hindre indsynet til pladserne. P-plads: Samkørselsplads: Sambucus nigra, alm hyld Acer campestre, navr 5 års pleje inkluderet overgår plejen til Vejle Kommune Plejen for buske ved parkeringspladen vil hovedsageligt bestå af beskæring i busken ind mod parkeringsarealet. For solitærtræerne ved samkørselspladsen består plejen i en fortsat beskæring og opstamning i forhold til frirum under trækronen. 7. Ledende faunabeplantning som foreskrevet i servitutter Der findes to områder hvor servitutter foreskriver ledende beplantning for vildtet (km 12.8 og st km ). fire typer beplantning to typer lukket læhegn (forskellige bredder), et åbent læhegn samt et græsbælte. Formålet med læhegnene er at lave en beplantning som vildtet kan gemme sig ved og ledes langs. Det åbne læhegn skal samtidig give mulighed for oversyn og pausesteder for vildtet, idet beplantningen kobles til græsbeplantningen der står uklippet og giver gemmesteder for vildtet. Græsbeplantningen leder til faunarør nr. 4, mens læhegnene kobler til eksisterende levende hegn og faunarør nr. 5.

8 Lukket læhegn type 1 (5 meter bredt): Corylus avellana, alm hassel Euonymus europaeus, alm benved Malus sargentii, sargent-æble Malus sylvestris, skovæble Prunus avium, fuglekirsebær Prunus ceracifera, mirabel Ribes alpinum, fjeldribs Sambucus nigra, almindelig hyld Sorbus acuparia, alm røn Syringa vulgaris, syren Lukket læhegn type 2 (4 meter bredt): Corylus avellana, alm hassel Euonymus europaeus, alm benved Malus sylvestris, skovæble Prunus avium, fuglekirsebær Ribes alpinum, fjeldribs Sambucus nigra, almindelig hyld Sorbus acuparia, alm røn Syringa vulgaris, syren Åbent læhegn: Euonymus europaeus, alm benved Malus sylvestris, skovæble Prunus spinosa, slåen Sambucus nigra, almindelig hyld Græs: Festuca r. com. Maritza S, rødsvingel, 25% Festuca r. trich. Smirna S, rødsvingel, 15% Festuca r. rubra Maxima S, rødsvingel, 45% Festuca o. duris Ridu S, stivbladet svingel, 10% 3 års pleje inkluderet overgår plejen til privat lodsejer Den ledende faunabeplantning skal så vidt muligt undgå al for megen menneskelig aktivitet. Derimod skal læhegnet langs Østermarksvej på sigt beskæres i forhold til trafik på vejen. Græsarealet skal slås en gang årlig i sensommeren efter frømodning. 8. Erstatningsskov sydvest for Bredsten Sydvest for Bredsten etableres erstatningsskov som foreskrevet i servitut. Formålet med beplantningen er at lave skov som kan fungere som en grøn afgrænsning af byen og en bufferzone mellem den store rundkørsel og bebyggelsen i Bredsten.

9 Beplantningen kobler sig mod nord til en eksisterende bevoksning med en kantbeplantning som er supplement til den eksisterende bevoksning. Den øvrige kant mod åbent land består af to plantebælter forrest et lavt og bagerst et højt, som omkranser den egentlige skovplantning (midterbeplantning), som fylder ud i midten af området. Kantbeplantning : Prunus padus, alm hæg Crataegus monogyna, engriflet hvidtjørn Kantbeplantning mod åbent land type 1 (yderst): Prunus avium, fuglekirsebær Corylus avellana, alm hassel Euonnymus europaeus, alm benved Syringa vulgaris, alm syren Kantbeplantning mod åbent land type 2 (inderst): Malus sargentii, sargent-æble Prunus ceracifera, mirabel Ribes alpinum, fjeldribs Midterbeplantning: Betula pubescens, dunbrik Carpinus betulus, avnbøg Tilia cordata, småbladet lind 3 års pleje inkluderet overgår plejen til privat lodsejer Erstatningsskoven skal plejes med henblik på at give beplantningen så god vækst som mulig, men uden at udtynde, da målet er en tæt og kompakt beplantning der skal skærme for trafikken. Kanten på beplantningen skal frirumsbeskæres hvis den skaber problemer for trafik på den øst- og vestlige side af beplantningen. 9. Ny beplantning langs forlagt Vingstedvej Ved ny forlagt Vingsted vej er der forsøgt genskabt et billede af den tidligere selvgroede beplantning på Vingstedvej. Dette er gjort ved hjælp af en kantbeplantning på skråningstoppen, som skal fungere som en naturlig overgang til den bagvedliggende beplantning mod vest samt give en afskærmende virkning for arealerne mod øst. På vejskråningen er der plantet spredte grupper med samme arter som anvendt på skråningstop. Disse skal bygge videre på det beplantningsbillede der ligger syd for enterprisen for at skabe en naturlig overgang ved tilkoblingen til den gamle Vingstedvej.

10 Kantbeplantning ved skråningstop: Betula pubescens, dunbirk Sambucus nigra, alm. hyld Sorbus acuparia, alm. røn Pinus sylvestris, skovfyr Fritstående grupper på skråning: Betula pubescens, dunbirk Sorbus acuparia, alm. røn Pinus sylvestris, skovfyr 5 års pleje er inkluderet overgår plejen til Vejle Kommune Kantbeplantningen på skråningstop skal fremstå som en tæt og sammenhængende beplantning og kræver derfor ikke megen pleje. De spredte grupper på selve skråningen, må med tiden gerne komme til at fremstå som en samlet enhed med sammenvoksede kroner og tæt forgrening fra foden til stammernes top. Af trafikale årsager kan det blive nødvendigt at frirumsbeskære eller evt. fælde nogle af de nederste træer mod kørebanekant.