PEFC DK Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift
|
|
- Karl Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PEFC DK Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007
2 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I MAGRE OG GODE JORDE: 7 BILAG 2: HJEMMEHØRENDE TRÆARTER 8 BILAG 3: TRÆER OG BUSKE TIL SKOVBRYN 9 BILAG 4: NØGLEBIOTOPER I SKOV 10
3 1. Introduktion Dette dokument er en del af det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift. I dokumentet defineres de fundamentale termer der relaterer sig til skovcertificering og certificering af sporbarhed af træ og træprodukter. Nedenstående definitioner er primært danske oversættelser af de relevante engelske definitioner, som findes i PEFC Councils tekniske dokument, annex 1 PEFC Terms and definition. Disse definitioner er så vidt det har været muligt baseret på allerede eksisterende referencer inden for det internationale arbejde med standardisering og certificering. Derudover er der tilføjet flere danske definitioner. Dokumentet er godkendt af PEFC Danmarks bestyrelse 14. marts Definitioner Afvigelse: Forhold som ikke er i overensstemmelse med givne kriterier Akkreditering: En procedure hvor et autoriseret organ efterprøver om et organ eller person er kompetent til at udføre specificerede opgaver. (ISO Guide 2) Akkrediterings organ: Et organer som udfører og administrerer et akkrediteringssystem og udsteder akkreditering. (ISO Guide 2) Ansøger: En juridisk enhed (individuel eller organisation) som har en ret til at sende en ansøgning Appelkomite: en organisation som er pålagt at behandle appeller, stridigheder og klager. Audit: En systematisk, dokumenteret og objektiv bedømmelse af, hvor godt givne retningslinier efterleves. Audit udføres af en eller flere personer, som er uafhængige af det der auditeres. (ISO 9000) Auditor: En person som har kvalifikationer til at gennemføre audits (ISO 9000) Auditbevis: verificerbare observationer, informationer, registreringer og erklæring af rigtigheden som danner baggrund for overensstemmelsesvurderingen. (ISO 9000) (TJEK) Audithold: En gruppe af auditorer eller en enkelt auditor, som er udpeget til at udføre en givet audit. Auditholdet kan også indeholde tekniske eksperter eller auditorer under uddannelse. (ISO 9000) Auditplan: En plan for udførelse af audit forberedt i fællesskab af ansøger og certificeringsfirmaet (ISO 9000) Auditrapport: En rapport med observationer om overensstemmelse af handlinger med kriterierne. Rapporten lægger vægt på informationer om uoverensstemmelse. (ISO 9000) Batch: Gruppe af produkter fremstillet eller handlet gennem en specifik proces i et specificeret tidsrum. 1
4 Blandingsbevoksninger: Er bevoksninger med minimum 20% indblanding af anden/andre træart(er) Bæredygtig skovdrift: ledelse og brug af skove og skovarealer på en måde og i et tempo, som bevarer deres biologiske diversitet, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og deres mulighed for nu og fremover at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau, og som ikke forvolder skade på andre økosystemer. (MCPFE) Certifikat: Et dokument udstedt efter reglerne i et certificeringssystem, der giver sikkerhed for at et behørigt identificeret produkt, proces eller service er i overensstemmelse med en specificeret standard eller andet kravsdokument. (ISO Guide 2) Certificering: En procedure hvor en uafhængig tredjepart giver en skriftligt garanti på at et produkt, proces eller service er i overensstemmelse med specificerede krav. (ISO Guide 2) Certificeringsorgan: En uafhængig tredjepart der vurderer og certificerer organisationer hvad angår skovdrifts eller sporbarheds standarder og andre supplerende dokumenter krævet under systemet. Certificeret skov: et skovområde der er blevet certificeret af et certificeringsorgan. Egekrat: Er gamle egebevoksninger præget af græsning, stævning eller frost og vindslid. De kan både være ældgamle eller yngre tilgroningskrat på tidligere hede eller overdrev. Enighed: Enighed er karakteriseret ved mangel på vedvarende modstand fra væsentlige interesseparter mod betydende emner. I processen skal alle parternes synspunkter søges taget med i betragtning, ligesom alle eventuelle konflikter skal forsøges løst. Ekstern audit: Audit udført af en ekstern part f.eks. et certificeringsorgan. Genbrugstræ- og fibre: Genbrugstræ- og fibre i form af enten indvundne biprodukter fra bearbejdnings- eller fremstillingsproces hvor produktet ikke kan spores tilbage til den oprindelige kilde eller affaldstræ og fibre som efter indvinding er reduceret til et råmateriale og indgår i sporbarhedskæden. Normalt klassificeret i en liste over standard klasser. Gruppecertificering af skovdrift: Certificering af skovdriften for en gruppe af små og mellemstore skovejere under et certifikat. Gruppecertificering af sporbarhed: Certificering af sporbarhed for en gruppe af små og mellemstore virksomheder under et certifikat. Græsningsskov: Er skovområder der græsses eller tidligere er blevet græsset af husdyr (heste, får eller kvæg) eller hjorte. Den typiske græsningsskov er lysåben med bredkronede træer og tornede buske. Hjemmehørende arter: Som hjemmehørende træarter betragtes arterne på listen i bilag 2, mens træer og buske som kan anvendes i skovbryn (indre og ydre) er at finde i bilag 3 2
5 Indikator: En kvantitativ eller kvalitativ parameter som kan vurderes i forhold til et kriterium. Den beskriver objektivt og utvetydigt et relevant element af et kriterium. Interessepart: enkeltperson eller gruppe med en fælles interesse, der interesserer sig for eller er påvirket af en organisations indsats og resultater. Intern audit: Audit udført internt på skovejendommen eller i virksomheden. Lokalitetstilpasset: Træarten og proveniensen er erfaringsmæssigt tilpasset dyrkningslokaliteten - dvs. jordbundsforholdene (vand- og næringsforsyning, dræningstilstand) samt klimaet (temperatur, nedbør, vind/storm, salt mv.). Løbende forbedring: En proces som styrker ledelsessystemet og driften for at opnå forbedringer af de økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter af skovdriften. Kriterium: Krav efter hvilke overensstemmelsesvurdering foretages. Magre og gode jorde: Se kortet bilag 1 Miljø: Omgivelser, hvori en organisation arbejder omfattende luft, vand, jord, naturressourcer, flora, fauna, mennesker og de indbyrdes forhold herimellem. (ISO 14004) Miljøpåvirkning: Enhver ændring i miljøet, hvad enten den er skadelig eller gavnlig, og som helt eller delvis er resultat af en organisations aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser (ISO 14004) Miljøledelsessystem, Miljøstyringssystem: Den del af det samlede ledelsessystem, som indbefatter organisatorisk struktur, planlægningsaktiviteter, ansvarsfordeling, sædvaner, fremgangsmåder, metoder og resurser til at udvikle, indføre, opnå, gennemgå og vedligeholde en organisations miljøpolitik. (ISO 14004) Multi-site: en organisation med en central funktion hvor bestemte aktiviteter planlægges, kontrolleres og drives samt et netværk af lokale kontorer eller afdelinger (sites) hvor aktiviteterne helt eller delvist udføres. Mærke: Erklæring som angiver bestemte forhold for et produkt. Mærkning: Brug af mærker på eller adskilt fra et produkt for at kommunikere deres korrekthed. Mærkning adskilt fra produktet: Information givet af leverandøren i dokumenteret form andet end på produktet relaterende til klassifikationen eller naturen af materialet i batchen. Mærkning på produktet: et informerende/oplysende mærke påsat produktet eller en pakke af produkter. Naturværdier: Som naturværdier betragtes områder med en høj biodiversitet eller med sjældne dyr/planter. 3
6 Normativt dokument: Et dokument som definerer kriterier, regler, guidelines og karakteristik for aktiviteter eller deres resultat. Det dækker dokumenter som standarder, tekniske specifikationer, kodeks for praksis og reguleringer. Nøglebiotoper: Nøglebiotoper er områder som er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Som nøglebiotoper betragtes de biotoper som er beskrevet i bilag 4. Observation: Observationer er forhold, som ikke er i overensstemmelse med skovstandarden, men som ikke medfører betydende risiko for negative miljøeffekter. Omstillingsfase: Den fase der er nødvendig for at omstille skoven fra en traditionel kulturskov, der i stor udstrækning består af ensaldrende og plantede bevoksninger til en mere naturnær skovdrift. Varigheden af omstillingsfasen vil afhænge af skovens udgangspunkt, men kan vare en eller flere trægenerationer. Opfølgende audit: en audit der udføres for at verificere om en korrigerende handling er blevet implementeret. Organisation: Virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf, uanset om de er registrerede eller ej, private eller offentlige, og som har sine egne funktioner eller administration. (ISO 14004) Paraplyorganisation: En paraplyorganisation er i denne sammenhæng en organisation, som organiserer og administrerer gruppecertificering af skovejere under den danske PEFC ordning. Paraplyorganisationen kan ses som en organisation med en central funktion hvor bestemte aktiviteter planlægges, kontrolleres og drives, samt et netværk af mindre skove, hvor aktiviteterne helt eller delvist udføres. Alle skovene under paraplyen skal have en juridisk eller kontraktlig forbindelse til paraplyorganisationen og være underkastet fortløbende tilsyn fra paraplyorganisationen for at sikre, at der leves op til PEFC Danmarks skovstandard. Dette betyder, at paraplyorganisationen har ret til at indføre korrigerende handlinger på enhver skovejendom under paraplyen, når det behøves. Plukhugst: Er i princippet den tidligste form for skovdrift og er en driftsform hvor man plukkede det ud man havde brug for og lod skoven forynge sig selv. Plukhugst skoven rummer i alle bevoksninger træer i forskellige aldre og dimensioner og renafdrifter forekommer ikke. Produktionsskov: En skov som er tilgængelig for produktion og anden brug. Regioncertificering: Certificering af skove inden for geografisk, administrative og politiske grænser, som udføres af autoriserede organisationer inden for den specifikke region og som tilbyder skovejerne frivillig deltagelse i certificeringen. Renafdrift: Som renafdrifter betragtes foryngelser hvor fladen er stører end 0,2 ha 4
7 Skovadministrator: Et individ eller organisation som er ansvarlig for driften, planlægningen og tilsyn af handlinger i et skovområde. Skovbrugsbevis: Paraplyorganisationen kan vælge at udstede et skovbrugsbevis til de gruppecertificerede skovejere. Et skovbrugsbevis er ikke det samme som et certifikat. Skovbryn: Der findes indre og ydre skovbryn. Ydre skovbryn er karakteriseret ved stor variation i arter af urter, buske og løvtræer i mange tilfælde småtræer af egnstypiske arter og er dermed normalt let at adskille fra den bagved værende produktionsbevoksning, som typisk består af en eller nogle få træarter. I skovbrynet kan buske og træer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende. Løvtræer i skovens ydergrænse er ikke altid del af et skovbryn, og kan kun karakteriseres som sådan, hvis ovennævnte forhold er til stede. Dybkronede træer i udkanten af skoven er derfor normalt ikke omfattet af bestemmelsen om skovbryn, men på grund af disse træers landskabelige værdi og ofte ringe kvalitet vil det som regel være formålstjenligt at lade kanttræerne stå. Skovbryn anlagt i forbindelse med skovrejsningsprojekter vil adskille sig fra ovennævnte kriterier ved at være ensaldrende; men træartsvalget og artsspredningen vil normalt være markant. Hvor en skov gennemskæres af store offentlige veje, vil skovbryn på begge sider af vejen blive betragtet som ydre skovbryn. (Vejledningen til skovloven) Der er tale om indre skovbryn, hvor brynet ligger ud til søer, enge, heder og lignende åbne arealer, som hører naturligt sammen med skoven. Skovcertificering: en procedure til vurdering af kvaliteten af skovdriften i forhold til kriterier i en skovstandard. Skovcertificeringssystem: et sæt af standarder, retningsliner og regler dækkende kriterier for skovdrift, sporbarhed af træ og træprodukter (hvor det er anvendeligt), certificeringsforanstaltninger og procedurer og kriterier for certificeringsorganer. Skovejer: et individ eller en organisation som har de juridiske ejerskab af et skovområde (stat, fond, industri eller privat) Skovenge: Er lysåbne græsarealer som findes inde i skoven. Skovenge er værdifulde hvad enten de ligger urørt hen, græsses eller slås, men de er sårbare over for gødskning. Sporbarhed af produkter fra skove: Alle skift i varetægt af produkter fra skove og produkter deraf, ved fældning, transport, forarbejdning og distribution fra skoven til slutforbrugeren. (tjek!) Standard: Et dokument udviklet i enighed og godkendt af en anerkendt organisation til almindelig og gentaget brug, som angiver kriterier og retningslinier eller karakteristik af aktiviteter og deres resultater med det mål at opnå en optimal grad af orden i en given sammenhæng. 5
8 Stier og veje i skov: Etablerede færdselsbaner. Skal sættes i modsætning til midlertidigt synlige spor efter kørsel, tyndingsindgreb og lign. samt dyreveksler (Vejledningen til naturbeskyttelsesloven) Stævningsskove: Er typisk gamle hasselskove med eg og avnbøg, elleskove, egekrat og blandingsskove af ask, eg, hassel m.m. hvor træernes evne til at danne rodskud er udnyttet og man derved har kunnet drive skoven iregelmæssig rotation uden at skulle plante nye træer Teknisk ekspert: En person som bidrager med speciel viden eller ekspertise til en audit, men som ikke deltager som auditor. Tredjepart: En person eller organ som er accepteret som uafhængig af de parter som er involveret i det spørgsmål som tredjeparten skal vurdere Uoverensstemmelse: Situationer hvor auditbeviset indikerer at handlinger ikke er udført i overensstemmelse med certificeringskriterierne. Litteratur: DS/EN ISO 9000:2000 Kvalitetsstyringssystemer grundprincipper og ordliste DS/EN ISO 14001:1996 Miljøledelsessystemer kravsbeskrivelse med råd om anvendelse. ISO/IEC Guide 2:1996 (DS/EN 45020:1998) Standardisering og relaterede aktiviteter generel ordliste Vejledning til naturbeskyttelsesloven - www2.sns.dk/netpub/nbslov/kap00.htm Vejledningen til skovloven MCPFE Ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa, resolution H1, Helsinki
9 Bilag 1: Kort med opdeling i magre og gode jorde: Kommuner med fortrinsvis magre jorde Kommuner med fortrinsvis gode jorde DER FINDES ENDNU IKKE ET BEDRE KORT 7
10 Bilag 2: Hjemmehørende træarter Ask (Fraxinus excelsior) Avnbøg (Carpinus betulus) Dunbirk (Betula pubescens) Vortebirk (Betula pendula) Bøg (Fagus sylvatica) Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petrea) Rødel (Alnus glutinosa) Fuglekirsebær (Prunus avium) Småbladet lind (Tilia cordata) Ær (Acer pseudoplatanus) Spidsløn (Acer platanoides) Bævreasp (Populus tremula) Skovfyr (Pinus sylvestris) Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til foryngelse af nåletræesarealer, vejledning nr. 2, bilag 1, Skov- og Naturstyrelsen. 8
11 Bilag 3: Træer og buske til skovbryn Skovbryn skal bestå af 100 % løvtræ og buske. Mindst 20 % og højest 40 % af plantetallet skal være buske fra nedenstående liste.. Løvtræarter: Ask (Fraxinus excelsior) Avnbøg (Carpinus betulus) Dunbirk (Betula pubescens) Vortebirk (Betula pendula) Bøg (Fagus sylvatica) Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petrea) Rødel (Alnus glutinosa) Storbladet elm (Ulmus glabra) Fuglekirsebær (Prunus avium) Småbladet lind (Tilia cordata) Spidsløn (Acer platanoides) Navr (Acer campestre) Seljepil (Salix caprea) Almindelig røn (Sorbus aucuparia) Vildæble (Malus silvestris) Buskarter: Benved (Euonymus europaeus) Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) Hassel (Coryllus avellana) Havtorn (Hippophaë rhamnoides) Alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata) Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) Almindelig hyld (Sambucus nigra) Almindelig hæg (Prunus padus) Kristtorn (Ilex aquifolium) Rød kornel (Cornus sanguinea) Kvalkved (Viburnum opulus) Femhannet pil (Salix pentandra) Gråpil (Salix cinerea) Krybende pil (Salix repens) Øret pil (Salix aurita) Fjeldribs (Ribes alpinum) Blågrøn rose (Rosa dumalis) Hunderose (Rosa canina) Klitrose (Rosa pimpinellifolia) Æblerose (Rosa rubiginosa) Slåen (Prunus spinosa) Tørst (Rhamnus frangula) Vrietorn (Rhamnus catharticus) Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til foryngelse af nåletræesarealer, vejledning nr. 2, bilag 2, Skov- og Naturstyrelsen. 9
12 Bilag 4: Nøglebiotoper i skov Sluttede bevoksninger: - bøgeskov med flere etager og dødt ved - gammel løvskov, tydeligt overmoden (f.eks. bøgeskov nær sammenbrud) - kontinuert skov (skov med rig bundflora) - blandingsløvskov med flere etager og dødt ved - lindeskov (sluttet skov med lind på gammel løvskovbund) - gammel nåleskov (mindst 100-årig gran/fyr med bundvegetation og naturforyngelse) - stævningsskov - græsningsskov - skovbryn (kun naturmæssigt værdifulde skovbryn) Krat: - egekrat - andre løvkrat (f.eks. birk, hassel, pil eller blanding) Skovsumpe: - ellesumpe - askesumpe - birkesumpe - andre træbevoksede sumpe (f.eks. pil og blandingsskov) Vådområder: - søer og damme - moser - kildevæld - vandløb (mere eller mindre naturligt) - strandeng/ strandrørsump Lysåbne miljøer: - overdrev - enge (f.eks. gamle skovenge med engflora/sommerfugle og ±græsning /slåning) - hede- og klitarealer Andet: - gamle stengærder, jorddiger og kulturspor, der kræver hensyn for at bevares - voksesteder for fredede og rødlistede plante- og dyrearter De enkelte nøglebiotoper (på nær hede- og klitarealer) er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens publikation: Nøglebiotoper i skov - billedkatalog, som findes på under udgivelser fra år Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til grøn driftsplan, vejledning nr. 1, bilag 1, Skov- og Naturstyrelsen 10
Ordliste og definitioner
PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs mereOrdliste og definitioner
PEFC Danmark standard PEFC DK 007-2 Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard marts 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs mereUDKAST Dato: 5. juli 2013
UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
UDKAST Tilskud J.nr. SVANA-309-00038 Ref. MAKLA Den 28. april 2017 Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger - national ordning Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
Læs mereTegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015
Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereTræpolitik, -mål og praksis
ræpolitik, -mål og praksis Retningslinier for etablering af træer og plantninger i urbane miljøer: i forbindelse med nyetablering skal der tages hensyn til de fysiske forhold det pågældende sted. Ses der
Læs mereUDKAST TIL. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1)
UDKAST TIL Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1) I medfør af 2, stk. 1 og 2, 6, stk. 1 og 2, og 9, stk. 4, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden
Læs mereAnlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009 Document Version Også kaldet
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs mereTRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats
TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereSKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x
SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,
Læs mereAnlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål
university of copenhagen Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen, Viggo Publication date: 2009
Læs merePlantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet
Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne
Læs mere23 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereAnlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009
Læs mereAarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019 Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,21 4,78 2/1s 12-25 6,71 5,16 2/2 15-30
Læs mereAarestrup Planteskole
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2019 og foråret 2020 Alle priser i listen er ex. moms 1 Sitkagran Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s
Læs mereDyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet
Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet i lavskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereAarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018
Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018 Nåletræer vejledende priser Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,03 4,64 2/1s 12-25 6,51 5,01 2/2 15-30 7,84 6,03
Læs mereHæk- og barrods plante priser
Hæk- og barrods plante priser Alle priser er inklusive moms, afhentet på EllenGaard, levering kan aftales mod fragt tillæg. Bemærk: ved alder udgør hvert af tallene på hver side af den skråt stillede streg
Læs mereINTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS
INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal
Læs mere2002 Frø Salling planteskole Dyrelund, Lynge. Læ + Park. Amelanchier alnifolia. L.116 Udpeget Ellebladet bærmispel
UDPEGEDE ARTER Abies L.126 Udpeget Koreagran Abies koreana 2003 Frø Hornum Truust, Hedeselskabet Acer: L.036 Udpeget Navr Acer campestre 1988 Frø Italien Vestskoven, Københavns L.047 Udpeget Navr Acer
Læs mereTilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6
Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Christianslund den 29.10.2013 Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 1. Godkendelse af sidste referat.
Læs mereAnlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereLokalplan 025. for et område til materielbygning ved Sydsjællands Golfklub - Mogenstrup
Lokalplan 025 for et område til materielbygning ved Sydsjællands Golfklub - Mogenstrup 1 Her ligger lokalplanen 2 Indhold Om lokalplanen 4 Redegørelse 7 Lokalplanens formål 7 Lokalplanens baggrund 7 Lokalplanens
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereVejledning om naturpleje i sommerhusområder
Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
BEK nr 191 af 02/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3690-09-25 Senere ændringer til forskriften
Læs mereEgebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti
Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs merePlantetyper og plantevalg
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.
Læs mereAnlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document
Læs mereSolceller på Ribersvej
Solceller på Ribersvej Kommuneplantillæg nr. 2 Forslag Februar 2014 Forord Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Byrådet
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F395/FP421 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Lyngbæk, Michael; Jensen, Viggo
Læs mereForslag LOKALPLAN NR. 111. Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale
Forslag LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale August 2008 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Læs mereFORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011
FORSLAG Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig Lokalplan nr. -001 Marts 20 Lokalplan nr. -001 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger, hvordan et område skal
Læs mereAnlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Anlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document version Tidlig version
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereSommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale
LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale April 2009 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling
Læs mereAnlægsrapport - F396/FP422 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F396/FP422 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date:
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs merePå kanten mellem by og land. Beplantning
På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereBæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til foryngelse
Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til foryngelse 2014 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til foryngelse. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År:
Læs mereAnn-Marie Karlsen Bo Emil Rytter Karlsen Oddesundvej 26 Humlum
POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Ann-Marie Karlsen Bo Emil Rytter Karlsen Oddesundvej 26 Humlum 7600 Struer Landzonetilladelse til
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2016
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2016 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs merePEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X
PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmarks krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Arbejdsgruppens udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2017
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2017 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereDet danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift
Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Udkast til revideret dokument marts 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs mereTilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi
Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,
Læs mereLokalplan 058. Solenergianlæg ved Fuglebjerg
Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg 1 Her ligger lokalplanen 2 Indhold Om lokalplanen 4 Redegørelse 7 Lokalplanens formål 7 Lokalplanens baggrund 7 Lokalplanens område 7 Lokalplanområdets omgivelser
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereKRITERIER OG INSPIRATION FOR NYE FOLKESKOVE
KRITERIER OG INSPIRATION FOR NYE FOLKESKOVE KÆRE PROJEKTEJER HOS KIRKER, KOMMUNER OG NATURSTYRELSEN Tak for at I har valgt at være med til at gøre Danmark grønnere i forbindelse med Danmark Planter Træer.
Læs merePEFC Danmarks. Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer PEFC DK PEFC Danmark standard
PEFC Danmark standard PEFC DK 005-3 PEFC Danmarks Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer Revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg
Læs merePris- og sortimentsliste
Pris- og sortimentsliste 2009 / 2010 www.johansens-planteskole.dk Suså planteskole 2 Indhold Kontaktpersoner Sæson 2009 / 2010 Plantekvalitet / Signaturforklaring Nåletræer Løvtræer til skov Landskabsplanter
Læs mereEntreprise Beplantning, vejarealer. Tilbudsliste. Holbækmotorvejen M11 >>> Fløng - Roskilde Vest. Revision 1 - Januar 2012
Tilbudsliste Entreprise 1150.50 Beplantning, vejarealer M11 >>> December 2011 Revision 1 - Januar 2012 Tilbudsgiver: navn: adresse: E1150.50. Beplantning, vejarealer TBL, side A TBL side A 1150.50 Tilbud
Læs mereNordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015
Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2015 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.
Læs mereID 998. Prisliste efterår 12/forår 13. Skoven - Læplantning - Vildtplantninger - Juletræs- og pyntegrøntskulturer
ID 998 Prisliste efterår 12/forår 13 Skoven - Læplantning - Vildtplantninger - Juletræs- og pyntegrøntskulturer P L A N T E S K O L E N Aldersbetegnelser Handelsbetingelser Aldersbetegnelser for ungplanter
Læs merePlantekendskab: Gartner. Plantekendskab: Gartner. Plantekendskab: Gartner Plantekendskab for anlæg, produktion og skov
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af 40 de planter du kan komme til prøve i Læse deres navne i tekstboksen, bag på kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs merePlantekendskab: Gartner
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af 40 de planter du kan komme til prøve i Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på tekstboksen midt på siden
Læs mereAnlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009
Læs mereAnlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009 Document
Læs merePEFC Skovdrift Certificering. Re-certificering Rapport for: Vejle Kommunes Skove i Vejle. Rapport færdiggjort: 22/02/2018 Audit dato: 08/02/2018
Certificeret af: Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.org PEFC Skovdrift Certificering Re-certificering Rapport for: Vejle Kommunes Skove i Vejle Certificering forvaltet af: NEPCon Tel: +45 8618
Læs merePEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4
PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmarks Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Udkast til revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875
Læs mereBasismonitering af tilgroningsflade i Bolderslev Skov, Aabenraa Statsskovdistrikt
Basismonitering af tilgroningsflade i Bolderslev Skov, Aabenraa Statsskovdistrikt Sletten sommer 2003. Foto: Jonas E. Lawesson. Af Specialestuderende Susanne Smerup Bak Biologisk Institut, Århus Universitet
Læs mereBæredygtig skovdrift - tilskud til beskyttelse af naturmæssigt særlig værdifulde skove. Tillæg til vejledning nr. 3
Bæredygtig skovdrift - tilskud til beskyttelse af naturmæssigt særlig værdifulde skove Tillæg til vejledning nr. 3 Skov- og Naturstyrelsen 2009 Tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift Tillæg til vejledning
Læs mereBekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen
Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereBæredygtig skovdrift - tilskud til særlig drift. Vejledning nr. 3
Bæredygtig skovdrift - tilskud til særlig drift Vejledning nr. 3 Skov- og Naturstyrelsen 2006 Tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift Vejledning nr. 3: Særlig drift Indhold/side: OVERSIGT OVER TILSKUD
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereAlnus: L.071 Afprøvet Sitka-el Alnus sinuata Læ Kloner S.Ø. For Skagway Sita Dyrelund, Lynge
Udgangs- Hkomst Frøavls- Voksested År matiale Navn Abies L.126 Udpeget Koreagran Abies koreana Juletræ + Park 2003 12 Klon Årslev L.179 Udpeget Koreagran Abies koreana 2007 4 Klon Hornum Ac: L.047 Udpeget
Læs mereFSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard
FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard NEPCon s mission Fremme bæredygtig skov- og naturforvaltning i samarbejde med lokale interessenter NEPCon s certificeringsportefølje Sporbarhed
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereReferat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 23.8 2006 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Mødedeltagere: CC BH CD HV SS RP KS JN Carsten Cederholm, Slangerup Kommune Anker
Læs mere28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015.
28-07-2015 Forslag Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød August 2015 Kurt Borella 1 Fællesarealer i G/F Sortemose Skov inddelt i 6 delområder
Læs mereJohansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22
Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet
Læs mereAkkreditering til certificering Nr. : AB 6 UDKAST Dato : Side : 1/5
Side : 1/5 1. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering af virksomheder i henhold til: a. DS/EN ISO/IEC 17065 Overensstemmelsesvurdering Krav til organer,
Læs merePraktisk plantekendskab i skov- og naturtyper
Praktisk plantekendskab i skov- og naturtyper træer og buske KOMPENDIUM Af Kent Nomann Skovskolen 11 / 2017 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i i AMU-uddannelsen: 48136 Praktisk
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereHVORDAN BLIVER DET BRITTA MØLLER MADSEN HESTETANGSVEJ 149 3520 FARUM
HVORDAN BLIVER DET NYE ÅRTUSINDES DANSKE NATURSKOV? En undersøgelse af artssammensætning,; bevoksningsstruktur og vegetationsdynamik i et område med ung; selvgroet skov i Nordsjælland BRITTA MØLLER MADSEN
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereDATO SAGSBEHANDLER TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen
DATO SAGSBEHANDLER EMAIL TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen STT@vd.dk 7244 3703 Til de bydende på entreprise 1150.50 HOLBÆKMOTORVEJEN M11 ENTREPRISE 1150.50 BEPLANTNING, VEJAREALER Rettelsesblad nr.
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereAnlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date:
Læs mereKW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Læs mereAnlægsrapport - F444/FP432 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo
university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F444/FP432 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication
Læs mere