2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

Transkript

1 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) Notatet inddrager de officielle lovkrav, bekendtgørelse, ungepakker og det nypræsenterede regeringsgrunds fokus på uddannelse. I notatet beskrives ligeledes, hvordan UUSS har implementeret de officielle krav, og hvorledes der arbejdes med uddannelsesvejledning hos UUSS, således at regeringens 95 % målsætning kan opfyldes. Videre bliver der i notatet præsenteret aktuel statistik for området. Notatets ærinde er at sætte fokus på de udfordringer, der er i UUSS samt sætte visioner for det fremtidige arbejde i UUSS således at 95 % -målsætningen kan opfyldes. Lovkrav og forventninger til UU og nationale uddannelsesmål Målene for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) står beskrevet i Bekendtgørelsen af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. Derudover er UU underlagt Ungepakke 1 og 2. Det er jf. Vejledningsloven bestemt, at alle årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at den unge gennemfører en uddannelse. Målet for vejledningen er at bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Loven indeholder videre en række kapitler hvori UU s rolle er beskrevet. UU s opgave består bl.a. i: At udarbejde uddannelsesplan i samarbejde med eleven Løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet indtil eleven fylder 18 år Vurdere om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse altså vurdere elevens uddannelsesparathed Vejlede 7.-9.klasses eleven samt folkeskolens 10. klasse Vejlede unge under 25 år, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse Tilrettelægge en særlig vejledningsindsats for elever, der har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse UU har blandt andet som formål at hjælpe til regeringens mål om, at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Ovenstående opgaver skal medvirke til at opnå dette. Videre er det regeringens mål at 60 % af de unge gennemfører en videregående uddannelse samt at 25 % gennemfører en lang videregående uddannelse. Et mål beskrevet i regeringsgrundlaget 2011, er, at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Derudover bliver der til de unge, der ikke har forudsætningerne til at gennemføre en almindeligungdomsuddannelse bliver der indført en fleksuddannelse. Fleksuddannelsen består af skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge

2 gennemfører moduler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse. (Regeringsgrundlaget 2011). Implementering UUSS anno 2011 Hos UUSS arbejdes ud fra en række værdier; åbenhed, empati, engagement, ansvarlighed, respekt og samarbejdsvilje. Videre er der beskrevet en række mål for 2009/2010. Disse mål ligger inden for temaerne: Frafald og omvalg overgange i vejledningssystemet Fokus med 2007-unge med anden aktivitet end ungdomsuddannelse Vejledning af unge, herunder samarbejde med Jobcentrene Tidlig identifikation og reelt tværfagligt samarbejde om at etablere en uddannelsesstrategi for elever der har øget risiko for ikke at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Samarbejde mellem UUSS og grundskolerne Målinger for skoledelen Specialvejledningen. Der er for UUSS udarbejdet et notat samt inspirationskatalog af en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra UU, jobcentrene, erhvervsuddannelsesstederne, produktionsskolerne, 10. klassescentrene, de kommunale ungdomsskoler, PPR, VISP og NSI i oktober I notatet begrebsafklares bl.a. begrebet uddannelsesparathed i forhold til hvad parametrene (faglige forudsætninger, personlige forudsætninger samt sociale forudsætninger) bygger på. I samme afsnit afklares derudover, hvem der skal vurderes og samarbejde i forhold til vurderingen. Videre beskrives uddannelsesplanen og UU s rolle i forbindelse med denne. Sidst i notatet er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er mulige for at leve op til kravene og 95 % - målsætningen. Det er dog ikke ekspliciteret i notatet hvilke uddannelsesmuligheder, der ligger placeret hvor, og er tilgængelige inden for UUSS område. Inspirationskataloget for de unge, der ikke har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder unge som ikke er blevet erklæret uddannelsesparate. Arbejdsgruppen beskriver præmissen for idekataloget som følgende: Da der er meget forskellige kulturer og betingelser i de 3 kommuner som har dannet UU Sjælland Syd, har arbejdsgruppen ikke set sig i stand til at give nogle meget præcise bud på etablering af tilbud i de enkelte kommuner. Gruppen har i stedet valgt at lave et inspirationskatalog, som kan indgå i arbejdet med at etablere tilbud/forløb i kommunerne. Kataloget indeholder en række eksisterende tilbud, nye ideer og inspiration udefra. Inspirationskataloget er delt op i seks temaer/kategorier samt en kategori med øvrige temaer, inspiration etc. 1. Tilbud til unge med manglende faglige skolekundskaber

3 2. Tilbud til praktisk orienterede unge 3. Tilbud til uafklarede unge tæt på uddannelse 4. Tilbud til unge med personlige og sociale problemer 5. Tilbud til unge med særlige behov 6. Tilbud til tosprogede og sent ankomne unge For yderligere beskrivelser af inspiration, se dokument (evt. som bilag). Endvidere er der et tæt samarbejde mellem UUSS og jobcenter. Her er bl.a. fokus på, hvem der gør hvad, når der skal etableres virksomhedspraktik og brug af mentorer. Derudover er der i forbindelse med de unge, der er fyldt 18 år en aftale om, at dem der henvender sig i jobcentret sendes direkte videre til UU. Alt efter om den unge vurderes egnet til uddannelse eller ikke, er det henholdsvis UU og jobcentret, der hjælper dem. Der holdes møder for at få det optimale ud af samarbejdet. Handlingsplan såvel som inspirationskatalog danner et godt grundlag for arbejdet med vejledningen af de unge samt dækker alle de lovkrav der forekommer i Vejledningsloven samt Ungepakkerne. Statistiske data Det nationale mål for unges uddannelse er, som skrevet ovenstående 95 %. Dette mål er dog hverken nået på landsplan eller hos UUSS. På landsplan er der i 2009 (de seneste statistiske data profilmodellen fra uvm s hjemmeside), 87,4 % der har gennemført en ungdomsuddannelse. De lokale tal for UUSS viser, at Næstved kommune ligger tæt på landsgennemsnittet med 87,5 % med gennemført ungdomsuddannelse. Faxe og Vordingborg ligger en anelse dårligere placeret i de statistiske data med Faxe kommune på 84, 7 % og Vordingborg kommune på 84,8 %. På trods af at tallene, især Næstved, ligger tæt på landsgennemsnittet, viser de statistiske data dog, at der er langt til at opfylde 95 % -målsætningen. Tal fra 2011 viser at den største andel af de unge i UUSS blev tilmeldt en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, nemlig 33,3 %. Heraf er det med en stor overvægt til det almene gymnasium, stx, hvor 22,1 % af eleverne blev tilmeldt, tallene for henholdsvis hhx og htx ligger på 7,4 og 3,8. 15,3 % af eleverne blev tilmeldt en erhvervsuddannelse, dette tal er fordelt på de 13 indgange. Derudover udgør 10. klasse folkeskole en stor procentdel af, hvor eleverne blev tilmeldt, nemlig 21,8 %. En stor procentdel der går fra 10. klasse blev tilmeldt HF, nemlig 21,8 %. Derudover er det stx hvor 19,1 % tilmelder sig. Tilgangen til hhx er for 10. klasseseleverne er en anelse højere end for 9. klasseseleverne, nemlig på 11,9 %. Et sted hvor billedet er en anelse anderledes end hos 9. klasseeleverne er på eud-området, hvor 18,9 % af eleverne tilmelder sig en erhvervsuddannelse. Når der ses på det differentierede billede af de tre kommuner tegner der sig samme billede af fordelingen for, hvor eleverne blev tilmeldt i 2011.

4 Udfordringer for UUSS Der forekommer en forskel på den procentdel af de unge, der bliver tilmeldt en ungdomsuddannelse og den procentdel der gennemfører. Udfordringen for UUSS er altså ikke at få tilmeldt de unge, men at få dem til at starte og ikke mindst gennemføre den ungdomsuddannelse de unge vælger. Som de statistiske data viste er stx, og hf for 10. klasseeleverne, der hvor den største andel af eleverne fortsætter. Den lave andel der tilmelder sig hhx og htx kan være vidne om en manglende viden om andre gymnasiale uddannelser end det almene gymnasium. En stor udfordring er spørgsmålet om praktikpladser. Nogle unge tager flere grundforløb, men formår ikke at få en praktikplads og kan derfor ikke gennemføre deres erhvervsuddannelse. Dette er et nationalt fokus, såvel som udfordring. Med den nye regering er erhvervsuddannelserne omtalt som et sted, hvor der skal satses samt at der skal arbejdes på at skaffe flere praktikpladser. UUSS beskriver i deres handlingsplan, at det er en udfordring at UUSS skal være en fælles helhed samtidig med at de skal bevare kulturen i de tre individuelle kommuner. Derved kan det være svært at udarbejde fælles mål og visioner og arbejde sammen for at nå disse. Det kan endvidere være en udfordring for UU at hjælpe lærerne i grundskolerne med at kende ungdomsuddannelserne som de ser ud anno Dette kan bl.a. have som grund at der er kommet ny arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne, så møder mellem institutionerne ikke bliver prioriteret af lærerne. Ungdomsuddannelserne har i de seneste år, særligt siden 2005-reformen, ændret sig og er forskellig fra, hvad folkeskolelærerne selv har mødt. Derfor bliver det vigtigt at folkeskolelærerne i samarbejde med UU, og i det daglige arbejde, kan vejlede deres elever til den rigtige ungdomsuddannelse. Visioner 2020 for UUSS For at kunne arbejde med de udfordringer der er i UUSS samt komme nærmere de 95 % er nedenstående en række punkter, der i fremtiden skal supplere det arbejde, mål og visioner UUSS allerede udfører. Statistiske nedslag For at kunne arbejde effektivt og målrettet med den indsats der ydes, skal statistik have en markant rolle i arbejdet med UU s arbejde. Der skal laves statistiske nedslag i forhold til, hvor de unge befinder sig. Dette kan give et billede på om der er specifikke perioder, hvor der skal laves en ekstra indsats for at hjælpe de unge til gennemførsel af ungdomsuddannelsen samt give viden om, hvilke uddannelser, der oplever det største frafald. En gang årligt, som et tre måneders pejlemærke, skal UUSS for hver af kommunerne lave statistik til offentliggørelse af de lokale resultater i en publikation. Arbejdet med benchmarking og pejlemærker er vigtigt for at vide, hvor indsatsen for de unge skal målrettes. Derudover skal der udarbejdes konkrete handlingsforslag til kommunen

5 i forhold til, hvordan der skal reageres på statistikken. Sidst skal statistikken give et billedet af i hvor høj grad eleverne skifter fra en ungdomsuddannelse til en anden. Videndeling mellem UU-centre Da mange UU-centre oplever mange af de samme udfordringer, er det vigtigt, at UUSS, er en del af et netværk af landets øvrige UU-centre. UU5 (nu UU6, pga. antallet af deltagende UU-centre), er et uformelt UU-netværk, hvor bl.a. Frederikshavn/Hjørring er en del. Netværket mødes to gange årligt. For at være bedst muligt opdateret på feltet samt kunne sparre på de udfordringer det enkelte UU-center møder i det daglige arbejde. Tæt samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, områdets uddannelsescentre, jobcenter, virksomhederne og kommunens forvaltninger Et tæt samarbejde blandt relevante parter for, at de unge kan komme videre til en ungdomsuddannelse er afgørende. Kontorfaciliteter til UU-vejlederen på alle grundskolerne skal være til rådighed. Derudover skal det gøres klart, hvordan et tæt samarbejde mellem parterne kan finde sted. Det tætte samarbejde der er mellem UUSS og jobcenter skal ligeledes omfatte de andre relevante parter, sådan at de unge ikke går forgæves, men bliver taget hånd om, når de kontakter en af parterne. Videndeling mellem grundskole og ungdomsuddannelse I en tid hvor ungdomsuddannelserne har været gennem store forandringer er det grundlæggende, at lærerne i folkeskolen er bekendte med, hvad de forskellige former for ungdomsuddannelser indebærer samt hvilke hjælpeforanstaltninger de kan tilbyde til evt. elever, der har vanskeligheder med at gennemføre en ungdomsuddannelse samt elever med særlig gode forudsætninger for at gennemføre ungdomsuddannelsen. UUSS skal derfor have en afgørende rolle i forhold til at videndele mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Det er vigtigt for eleverne, at der er sammenhæng i overgangen til ungdomsuddannelse og de føler sig forberedt til at møde den nye institution. UUSS skal derfor kommunevis være med til en gang årligt at facilitere et brobygningsmøde mellem kommunens grundskoler samt ungdomsuddannelser, således at der kan være dialog mellem de forskellige institutioner og alle parter kan forventningsafstemme i forhold til overgangen. Ansvarsfordeling mellem UU og grundskole Lærerne i grundskolen har en meget vigtigt rolle i forhold til, at deres elever foretager det rigtige valg i forhold til valget af ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt at lave en tydelig arbejdsfordeling mellem UU og skolerne, hvor lovkravene operationaliseres til ansvarsområder for henholdsvis skole og UU. Ansvarsfordelingen skal være indskrevet i retningslinjerne for UUSS. Fokus på erhvervsskolerne I det nye regeringsgrundlag står det beskrevet, at der skal være fokus på erhvervsuddannelserne. Tallene for tilmeldte elever i UUSS viser, at der er en forholdsvis

6 lille procentdel af de unge, der går videre på en erhvervsskole. Derfor skal der være fokus på erhvervsskolerne og de muligheder, de unge har med uddannelse på disse. Videre skal der være et tæt samarbejde med de lokale virksomheder for at skaffe flest mulige praktikpladser. Endvidere skal erhvervsskolerne have en central plads i brobygningsperioderne, således de unge kan komme ud og se og høre om mulighederne, herunder tiltag for svage såvel som stærke elever med fx mentorordninger og EUX en. Mentorer på ungdomsuddannelserne Der skal være mentorer fast på alle ungdomsuddannelserne et par dage om ugen, som er synlig for de studerende. Fokus på drengene Det er vigtigt, at der er et fokus på, hvordan drenge fastholdes i uddannelse. Derfor skal UU sørge for, at drengene præsenteres for uddannelsesmuligheder, der kan motivere dem til at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Fx kan brobygning og praktik bruges til, at drengene opdager, hvad der er af muligheder. Fokus på fleksuddannelse, USB og EGU hvornår kan de bruges Der er tiltag for de unge, der trods hjælpeforanstaltninger på ungdomsuddannelserne, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse unge skal have særlige tilbud og særligt tilrettelagt undervisningsforløb. Derfor skal UUSS være opdateret og obs. på de uddannelsestiltag der er særligt for disse unge. Særligt den nye fleksuddannelse skal være i fokus og afhjælpe at de unge møder et for svært forløb. EGU en skal også stadig have fokus for at hjælpe de unge. Her skal der være tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, særligt det private erhvervsliv, således at der er praktikpladser til de unge. Gør-parat-hold På produktionsskolerne oprettes et hold for de elever, der ligger i den gruppe, der har meget vanskeligt ved at skulle starte uddannelse. De er et samlet hold, hvor der arbejdes med at gøres klar til uddannelse. Det efterfølgende forløb kan være EGU eller fleksuddannelse. Her kan de bl.a. få succesoplevelsen af ikke at være nødt til at droppe ud. Efterskoleelever De elever der går på efterskole skal føle at det er nemt at komme til vejledning. Derfor skal der mailes fra den personlige UU-vejleder hjemme (pr brev fletning), hvor vejledningskatalog sendes med ud samt besked med kontaktinformationer om, at eleverne kan henvende sig til vejlederen, hvis de har nogle spørgsmål og samme gældende for deres forældre. Opsøgende vejledning Uddannelsesvejledning op til de 25 år skal være opsøgende. Når en ung har afbrudt en ungdomsuddannelse skal der tages kontakt gennem brev, telefon, sms eller til en

7 vejledningssamtale. Der skal være fast procedure for, hvordan vejledningsarbejdet fungerer, når den unge stopper på en ungdomsuddannelse. Derfor skal der faciliteres kontakt mellem ungdomsuddannelserne og UU, således at UU får besked, hvis en ung dropper ud. Kontakten til den unge skal tages inden for to uger, da det bliver sværere for de unge at komme tilbage til uddannelsessystemet jo længere tid, der går. UUSS på Facebook For at få fat på unge såvel som forældre skal UUSS oprette en Facebookside, hvor der skal lægges informationer og arrangementer. Siden kan være koblet med UUSS hjemmeside, således at det er de samme informationer, der kommer ud. Videre skal siden indeholde kontaktoplysninger, så de unge nemt kan komme i kontakt med vejlederne. En sådan side vil ligeledes gøre det nemmere for efterskoleelever og unge der er sprunget fra en uddannelse, at finde information om, hvordan de kan henvende sig. En Facebookside vil henvende sig til de unge, og mange forældre, gennem et medie, de fleste bruger til hverdag. Der kan evt. kigges på andre UU-centres Facebooksider for at få inspiration.