Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Transkript

1 Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse eller arbejde. Særligt rettes fokus på målgruppen årige, da forskning generelt viser at tidlig indsats giver de bedste resultater samt at denne del af målgruppen formentlig endnu er i et udviklingsstadie, hvor de er modtagelige overfor differentierede indsatser, og i mindre omfang er begrænset af familiære omstændigheder. De unge Halsnæs-borgere Halsnæs Kommune har pr. december 2011 en befolkningsgruppe på 3079 unge i aldersgruppen årige. Folketal efter område, tid og alder 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år Halsnæs 2011M Danmarks Statistik, Uddannelsesstatus Halsnæs Kommune har pr. oktober ,9 % af de årige der ikke har og ikke er i gang med uddannelse eller forberedende aktivitet, midlertidig aktivitet eller som er ukendt for systemet. Dette svarer til 91 unge i Halsnæs Kommune i aldersgruppen årige. 1

2 Prognoser for Halsnæs Kommune viser at 34,7 % af ungdomsårgangen 2009 efter 5 år ikke har opnået en eller flere ungdomsuddannelser. Det vil sige i underkanten af 140 unge der ikke har en ungdomsuddannelse 5 år efter de har forladt grundskolen. Prognoserne har hidtil vist et billede af at hovedparten fra en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Nedenstående figur af ungdomsårgang 2008 viser at 91,9 % påbegynder ungdomsuddannelse efter grundskolen. Frafaldet fra ungdomsuddannelserne ses størst på erhvervsuddannelserne, hvor lige knap en fjerdel frafalder i løbet af ungdomsuddannelsen. 2

3 Profilfiguren viser hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig, hvis de uddanner sig som alle andre årgange i det valgte profilår. De nyeste prognoser fra UVM (dec. 2011) viser at andelen af ungdomsårgange der får en ungdomsuddannelse på landsplan generelt er stigende. Samme tendens vurderes at være gældende for Halsnæs Kommune. Nedenstående tabel skitserer andelen af ungdomsårgang 2009 for Halsnæs Kommune der opnår mindst én ungdomsuddannelse angivet på fem års intervallet frem til 25 år efter afsluttet grundskole. Andel af ungdomsårgang 2009 som forventes at opnå mindst en ungdomsudd. 5,..., 25 år efter 9. kl. (antal < 5 ej vist) 5 år efter 10 år 15 år 20 år 25 år 9. klasse efter 9. efter 9. efter 9. efter 9. klasse klasse klasse klasse Halsnæs Med mindst en 65,30% 80,50% 84,40% 86,00% 87,00% ungdomsuddannelsekompetence Med ungdomsuddannelseskompetence 64,80% 78,20% 81,10% 82,40% 83,30% Andel af ungdomsårgang 2009 som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på kommuner. Profilmodellen er en fremskrivning af en ungdomsårgangs forventede uddannelsesniveau inden for 25 år efter afsluttet dansk 9. klasse. Fremskrivningen sker under antagelse af, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden er som den senest kendte adfærd. Det er i "Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden" (20. juni 2006 hhv. i 2009) besluttet, at Profilmodellen benyttes til at følge 95 pct. og 50 pct. målsætningerne, dvs. målsætningerne om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse.profilmodellen på kommunalt niveau er beregnet på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet, jf. metodenotat for uddybning heraf. 3

4 Halsnæs Kommune vurderes på ungdomsårgang 2009 efter 25 år efter afsluttet 9.klasse at 83,3 % af opnået en ungdomsuddannelse det vil samtidig sige at 16,7 % af denne ungdomsårgang efter 25 år ikke gennemfører en ungdomsuddannelse : Halsnæs Kommune, ungdomsårgang 2009 prognose af opnået udd. 25 år efter afsluttet grundskole. Ungdomsudd. Mindst én ungdomsudd. Videregående udd. 83,3 % 87,0 % 43,2 % I forhold til andel af ungdomsårgang 2009 som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse er Halsnæs kommune placeret under landsgennemsnittet(uni*c Statistik & Analyse, d.10 juni 2011, UVM). De unges baggrund og miljø Forskning viser generelt at de unges sociale kapital, socio-økonomiske baggrund, samt sociale arv og miljø spiller en stor rolle i forbindelse med gennemførsel af uddannelse. På landsplan kan følgende sige at gælde generelt for gruppen af de årige, i forhold til ungdomsuddannelse: I dag skønnes det at omkring 20 % af en ungdomsårgang, ikke får en ungdomsuddannelse, og tallet er angiveligt stigende. Frafaldet er størst på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, hvor kun omkring halvdelen gennemfører den uddannelse, de har påbegyndt. En undersøgelse peger på, at omkring halvdelen af de unge, der ikke uddanner sig efter folkeskolen, aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet. Af de unge, der falder fra en uddannelse, ender hver 10. i kontanthjælpssystemet. (Overblikspapir fra KL) KL har analyseret sig frem til at der særligt er tale om ni målgrupper af unge, der har brug for en differentieret indsats for at kunne klare sig igennem en ungdomsuddannelse. Der er tale om følgende grupper: Unge med psykiske lidelser. Socialt udsatte unge. Unge der falder fra eller zapper. Fagligt svage unge. Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv. Unge med adfærdsproblemer. Unge mødre. Unge med misbrugsproblemer. Kriminalitetstruede unge. Der har i Halsnæs Kommune i foråret 2011 været foretaget en analyse af 20 unge Halsnæs borgere, der er tilknyttet UU(pr. maj 2011), da de ikke er i gang med en uddannelse, anden forberedende aktivitet eller i job. Analysen konkluderer at der for de unge er en række faktorer der er i spil i forhold til at hjælpe dem til uddannelse. Primært har analysen kunnet identificeret to parametre som kan karakterisere de unge: Vanskelige familieforhold præget af sygdom, alkoholmisbrug, incest, ulykker m.m. kontakt med PPR pga. psykiske problemstillinger eller lidelser Yderligere viser Halsnæs analyse af 20 unge at vise et billede af unge der mangler netværk, bolig og i visse tilfælde også mangler folkeskolens afgangsprøve. Analysen fra Halsnæs Kommune i forhold til at identificerer karakteristika for de unge der ikke opnår en ungdomsuddannelse er dermed i direkte forlængelse af resultaterne på landsplan. Det betyder også at det er en række karakteristika der er helt centrale i forbindelse med indsatsområderne for den helhedsorienterede ungeindsats i Halsnæs Kommune. 4

5 Målgruppens udfordringer UU Midt Nordsjælland har udarbejdet en strategi- og udviklingsplan som led i opfyldelse af ungepakkerne og de kommunale ungeindsatser. Heri er grundskolevejledningen (7.-9. klasse) nednormeret og målrettet elever med særligt vejledningsbehov og ungevejledningen (10. klasse til 25 år) er opnormeret og fokuseret på unge uden uddannelse eller beskæftigelse, især årige. UU s opgaver i grundskolen har fokus på elever fra klasse, hvilket er en relativ kort periode til at sikre, at de unge, der har særlige vejlednings- og uddannelsesbehov, opnår de nødvendige kvalifikationer der sætter dem i stand til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 1. uddannelsesvalg finder sted 1. marts i 9. klasse, hvilket betyder, at der går godt 2 ½ år fra UU møder den unge til uddannelsesvalget skal træffes. UU-vejlederen skal i samarbejde med skolen, allerede i elevernes overgang fra 6. til 7. klasse, identificerer de elever der har behov for, at der bliver tilrettelagt en særlig vejledningsindsats og/eller undervisningsforløb i udskolingen, så det sikres, at disse elever træffer det rigtige uddannelsesvalg og har opnået de nødvendige kvalifikationer, der gør dem i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.ungepakkerne har en særlig fokus på de årige der ikke har de nødvendige kompetencer til at kunne påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Man vurderede, at der i gruppe A vil befinde sig ca. 70 % af en ungdomsårgang og der i hver af grupperne B, C og D vil befinde sig 10 % af en ungdomsårgang. Gruppe A vil ikke kræve nogen særlig vejledningsindsats fra UU og gruppe B vil, med støtte i udskolingen i grundskolen, have opnået de nødvendige kompetencer til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, men befinder sig dog i en risikozone i forhold til frafald på ungdomsuddannelserne. Gruppe C vil kræve en særlig opmærksomhed fra UU, når de påbegynder deres ungdomsuddannelse med støtteforanstaltninger og gruppe D vil være UU s ansvar indtil de er i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet med uddannelsesparathedsvurderingen er helt klart at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Netop frafaldet er, og har været, et stort problem, især på erhvervsuddannelserne og der er absolut plads til forbedringer i forhold til fastholdelse af de unge (UU Midt Nordsjælland). Grupperne C og D er særligt udsatte for ikke at påbegynde og/eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Det vil derfor særligt være her indsatsen rettes fra Halsnæs Kommune i samarbejde med UU. 5