Dykkerbesigtigelse af bopladsområde i Tybrind Vig, juli 2010

Transkript

1 Dykkerbesigtigelse af bopladsområde i Tybrind Vig, juli 2010 Marint stednr KUAS j. nr Sammenfatning I juli 2010 gennemførte Kulturarvsstyrelsen et tilsyn af det undersøiske bopladsområde Tybrind Vig. Omfattende arealer med gytje med velbevaret træ viste sig at være eksponeret og udsat for nedbrydning ved bølgeslag og biologisk aktivitet. En tildækning med fiberdug og sandsække fra 1990 blev fundet intakt og velfungerende. Formål 1) Vurdering af samlede erosionssituation på stedet, herunder: a) Er der aktive erosionsklinter og flader? b) Sker der udvaskning af oldsager? c) Er der fritliggende stammer, og kan disse evt. identificeres med tidligere indmålte? d) I hvilket omfang er de oldsagsførende gytjelag dækket og beskyttet af ålegræsbevoksning? 2) Tilstandsbeskrivelse af den i juni 1990 gennemførte, partielle tildækning med sandsække og fiberdug. 3) Optagelse af video- og stilbilleder til presseomtale og øvrig formidling. Tid og deltagere Besigtigelsen blev indledt sidst på dagen 12/7 og fortsatte 13/7, 14/7 og 15/7. Dykkerarbejdet blev udført af Torben Malm og Anders Fischer. Arkæologistuderende Theis Trolle Jensen fungerede som bådfører. 13/7 deltog Otto Uldum fra Langelands Museum en del af dagen i retablering af elektronisk målesystem og dykning. Vi havde flere gange besøg af den lokale godsforvalter, Kim Bech, som er medlem af Marine- Arkæologisk-Gruppe. Gruppen havde foretaget rekognoscering på pladsen nogle uger inden vores besigtigelse, og havde i den forbindelse efterladt en afmærkninksbøje på et særligt interessant sted, ca. 100 m fra stranden, på nordsiden af den forhistoriske bækmunding. Her stak et skulderblad og et ribben af kronhjortestørrelse ud af mørkebrun gytje. Metode Besigtigelsen blev gennemført ved dykkerrekognoscering med scubaudstyr fra gummibåd. Det var på forhånd besluttet, at der ikke skulle indsamles oldsager. I konsekvens heraf fik de mange observerede træstykker lov at ligge, uden at der blev gjort forsøg på at afklare, i hvilket omfang, der var tale om kulturspor. Spredtliggende flintgenstande på sekundært leje forblev ligeledes urørte. De sandsynlige kulturspor, der med sikkerhed blev observeret i intakte lag, omfattede ovennævnte knogler samt op mod hundrede, spredtliggende, horisontalt orienterede, retvoksede hasselstager, som stak ud af gytjelagene mange steder på pladsen. 1

2 Der blev optaget stilbilleder under vandet med analog-kameraer og videooptagelser med et til lejligheden indkøbt digital-video-kamera. Opankringsstedernes koordinater blev registreret og summariske observationer registeret løbende på vandfast tegnefolie. Der vil efterfølgende blive udarbejdet et selvstændigt notat om disse GPSmålinger og om positionsbestemmelse af fikspunkter for målesystemet fra erne. Observationer af træ og erosion Over store arealer var der eksponeret gytjelag. De eksponerede stenalderlag blev observeret på såvel nord- som sydsiden af den forhistoriske bækudmunding, som bosættelsessporene knytter sig til. Langs nordsiden af bækmundingen havde den eksponerede gytje en udstrækning af måske et par hundrede meter i øst-vestlig retning. Dette område var kendetegnet af plane flader og blødt afrundede brinker. Ud af gytjen stak træ af vekslende mængde og kaliber. Hyppigst var vandretliggende fragmenter af retvoksede hasselstager af 1-3 cm s tykkelse ofte med delvis intakt bark (fig.1). Disse stager repræsenterer givetvis hovedsagelig omlejrede dele af mesolitiske fiskegærder. Der blev også observeret egestammer med diameter indtil ca. 50 cm. Et par af disse stammer lå oven på nuværende bund og var hårdt angrebne af pæleorm efter at have været frilagt i flere år. Problemer med genetablering af målesystemet fra erne har indtil videre forhindret afklaring af, om der var tale om tidligere kortlagte stammer. På et mindre areal fandtes træ, som ikke var angrebet af pæleorm, og som derfor må være blevet eksponeret inden for de seneste par år. Flere steder stak flere decimeter høje metalstænger lodret ud af bunden bl.a. på nævnte areal med træ uden pæleorm (fig. 2). Det var erosionseksponerede rester af målesystemet fra udgravningerne i 1970-erne og 1980-erne. Dele af den nordlige gytjeflade havde tynd bevoksning af ålegræs, som åbenbart var ved at genindvandre. Fig. 1. Vandretliggende hasselstage, frilagt ved erosion, men fortsat forankret i gytje. Erosionen er åbenbart gået i stå, da ålegræs er ved at genindvandre på stedet. A. Fischer foto. 2

3 Fig. 2. Aluminiumsstang står lodret ud af havbunden - dele af det oprindelige målesystem efter at erosion har sænket havbunden med flere decimeter. Foto A. Fischer. I det sydøstlige fundområde, som er partielt dækket med fiberdug, observeredes eksponeret gytje over adskillige hundrede kvadratmeter. Mod syd (mod kystlinjen på bosættelsestidspunktet) afsluttedes gytjelaget af en omtrent lodret brink af op til 30 cm s højde og mindst 50 meters udstrækning øst-vest. Brinken var bosted for krabber, som gravede huler, og dermed bidrog til underminering og gradvis tilbagerykning af brinken (fig. 3). Talrige sandmuslinger havde boret sig ned i de vandrette gytjeflader (fig. 4). Ud af gytjen stak træ af to kategorier. Hyppigst var vandretliggende fragmenter af retvoksede hasselstager af ca. 3 cm s tykkelse. De var noget nedbrudte i overfladen, og har sandsynligvis været blotlagt i mindst et år. Der optrådte også enkelte vandretliggende, omtrent nord-syd-orienterede stammer af egetræ (fig. 5). De var op til 0,5 m i diameter, fladslidte i overfladen og stærkt hullede af pæleorm. Dele af gytjefladen havde tynd bevoksning af ålegræs, som åbenbart var ved at genindvandre. Fig. 3. Gytjebrink med krabbe og udstikkende stagestumper. A. Fischer foto. 3

4 Fig. 4. Vandret afslidt gytjeflade med talrige huller fra sandmusling. A. Fischer foto. Fig. 5. Vandretliggende egestamme hullet af pæleorm og med fladslidt overflade efter mange års eksponering. A. Fischer foto. 4

5 Observationer af fiberdug Fiberdugen i lokalitetens sydøstlige ende lå fint på plads. Den var dækket af de i 1990 udlagte sandsække, og mellemrummene mellem sækkene var udfyldt med naturligt aflejret sand og grus. Under fiberdugen observeredes frilagt træ, som tilsyneladende var i god stand (Fig. 6). Der er åbenbart ikke sket nævneværdige ændringer siden Torben Malm besigtigede stedet i Fiberdugen kan holde adskillige år endnu. Sandsækkenes plastikfibre må forventes at knække på et tidspunkt, hvorefter deres evne til at fastholde fiberdugen gradvist vil ophøre. Område med iltsvind På den første dykkedag blev der umiddelbart øst for ovennævnte sted med knogler observeret pletter af liglagen i lavninger i sandbunden. Denne observation vidner om, at der var begyndende iltsvind på stedet. Den følgende aften var der tordenstorm fra vest, og de efterfølgende dage blev der ikke iagttaget liglagen. Pletterne var givetvis blevet slidt bort i den hårde bølgegang, og måske havde det oprørte vand bragt så megen ilt ned til bunden, at iltsvinds-situationen på stedet blev bragt til ophør. Observationen er af betydning, idet iltsvind menes at være en af de væsentligste årsager til ålegræsdød i dette farvand. Ingen observation af dobbeltgraven Med GPS-instrument og Otto Uldum s bistand blev der udlagt bøjer på stedet, hvor Langelands Museum i 2008 undersøgte en dobbeltgrav. Dykkerbesigtigelse viste, at området var dækket af sand med tynd bevoksning af ålegræs. Sækkene, som i 2008 blev lagt ud over de resterende dele af graven, var ikke synlige. Enten er stedet tilsandet, eller også var der fejl på GPS-positioneringen. Konklusion Mange hundrede kvadratmeter med gytjelag med hasselstager og mængder af andet, uidentificeret træmateriale er blotlagt og eksponeret for bølgers fysiske slitage. De eksponerede gytjeflader er desuden angrebet af muslinger, krabber mv. Der foregår erosion både fra lodrette brinker og i fladen, men i 2010 tilsyneladende ikke så aggressivt, som Torben Malm har set det i forudgående årtier. Stedvist synes ålegræsbevoksning at være i gang med at genindvandre på ellers vegetationsfri flader af blotlagt gytje fra stenalderen. Det viste sig, at fladetildækningen fra 1990 med fiberdug og sandsække fungerer og kan holde adskillige år endnu. Der blev ikke opnået klarhed over, i hvilket omfang, der er bevaret gytjelag med væsentlige kulturspor. Derfor er der ikke tilstrækkeligt grundlag til en endelig beslutning om pladsens skæbne. Principielt er valgmulighederne følgende: 1) tildækning med fiberdug og sandsække over arealer med koncentration af væsentlige kulturspor (måske adskillige hundrede kvadratmeter) 2) Udgravning af evt. resterende, særligt væsentlige arealer 3) Lade naturen gå sin gang under systematisk overvågning og indsamling af særligt værdifulde oldsager. Teoretisk foreligger en fjerde mulighed: Lukke øjnene og ikke gøre nogen yderligere, aktiv indsats. Muligheden synes dog ikke realistisk, pladsens internationalt enestående betydning taget i betragtning. 5

6 Forslag til handling med henblik på beslutning om pladsens videre skæbne Det anbefales at der gennemføres følgende opgaver på stedet, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1) Fastlæggelse (inden for måleusikkerhed af ca. ½ m) af hvor meget erosionsbrinken i det sydøstlige fundområde er rykket siden udlægningen af fiberdugen i 1990 (2 stedkendte dykkere+bådfører i minimum 1 dykkedag). 2) Vurdering af omfang af resterende kulturlag via en rekognosceringsrunde med Marine- Arkæologisk-Gruppe for ud fra gruppens traditionelle arbejdsmetode at opnå et indtryk af, hvor store områder med væsentlige forekomster af intakt kulturlag, der resterer på pladsen (2 dykkerarkæologer+bådfører, mindst 3 dykkedage). 3) Evt. borekartering af udvalgte dele af pladsen (4 dykkerarkæologer, ca. 10 dykkedage) 4) Evt. præcisionsopmåling (LIDAR) for ved tilsvarende opmålinger efterfølgende år at kunne kvantificere omfanget af fortsat nedbrydning over hele pladsen (rekvireret opgave fra privat firma, anslået > kr.). 21. september 2011 på basis af kladde fra 17. november 2010 Anders Fischer Fig. 6. Kanten af fiberdugen løftes op, og et vandret træstykke viser sig fortsat at være i rimelig god bevaringstilstand. T. Malm foto. 6