KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR Stednr KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn Sømme herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM 1

2 1. Resumé En forundersøgelse i gården nord for Konventhuset ved Roskilde Domkirke viste, at der direkte på råjord findes et kulturlag på ca. 0,5 m s tykkelse med et stort indhold af dyreknogler. Kun i de øverste 10 cm af laget sås teglstumper. Kulturlaget var i prøvehullet delvist forstyrret af et omfattende brøndhul i hvis midte var en cirkulær brøndkasse af flensborgtegl fra nyere tid. Øverst var ca. 0,6 m stabil- og læggegrus under brolægningen. 2. Undersøgelsens baggrund Roskilde Domsogns administration henvendte sig den 21/ til Roskilde Museum, hvor man præsenterede menighedsrådets planer for en nybygning nord for Konventhuset. Planerne omfattede tre forskellige placeringer af en bygning, og Roskilde Museum blev i domsognets brev af 22/ bedt om at udarbejde et forundersøgelsesbudget for i alt 674 m 2. Imidlertid ændrede domsognet planer i løbet af sommeren. I et brev af 18/ oplyste domsognet, at det nu kun var et areal på ca. 225 m 2 i den nordvestlige side af Konventhusets gård, der skulle undersøges (se kort 1). 3. Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for undersøgelsen, og originaldokumentation opbevares på museet under j.nr KUAS har behandlet sagen under j.nr. FOR Roskilde Domsogn er lodsejer og bygherre og har i denne egenskab afholdt udgiften til forundersøgelsen. 4. Topografi Forundersøgelsen foregik i den brolagte gårdsplads, der ligger på nordsiden af Konventhuset mindre en 50 m fra domkirkens apsis. Terrænet i gården ligger i kote m. Der er et terrænspring fra gården til Domprovstens Have mod nord på omtrent 1 m, hvilket skyldes en opfyldning af gårdspladsen. Oprindelig må terrænet have været svagt skrånende fra syd til nord. Hvornår opfyldningen er sket er uvist. På Ehlers kort fra 1790 og Troniers kort fra 1845 ses bl.a. bygninger langs gårdens vestside og nordside (se kort 2). I 1859 var den nordlige længe nedrevet, og senest i 1896 var også den vestlige længe væk. Konventhuset indgår i et af Kulturarvsstyrelsen anerkendt kulturarvsareal, der omfatter Roskildes middelalderlige bykerne. Stedet er overordentlig centralt i forhold til det gejstlige, middelalderlige Roskilde som nabo til domkirken mod sydvest, til bispegården i Palæet mod syd og til de i 1288 etablerede kannikeresidenser mod nord. 5. Udgravningens forløb Forundersøgelsen blev gennemført den 25/ ved undertegnede. I samråd med byggeteknisk leder ved Roskilde Domkirke, Ole Højlund, valgtes et 2 x 3 m stort felt, der, så vidt det kunne godtgøres, ikke ville karambolere med nedgravede kabler og ledninger, som især forefindes i den vestlige side af det givne areal. Samtidig var det ikke ønskeligt at forstyrre de forventede kulturlag i for stor en udstrækning, så der blev kun lavet et enkelt prøvehul (jf. kort 1). Brostenene var blevet fjernet inden forundersøgelsens start. Opgravningen af jorden blev foretaget med rendegraver fra fa. Søren Grøn & Søn Aps. ved Christian Grøn. 2

3 Der var glimrende iagttagelsesforhold i det overskyede vejr. Hullet blev indmålt med GPS og fyldt til igen med det samme for at undgå sammenstyrtning. 8. Udgravningens resultater Under brostenene var et ca. 0,6 m tykt lag af læggegrus og stabilgrus. Da det var fjernet, sås i prøvehullets nordøstlige hjørne et kvartcirkelformet fyldskifte med mørk jord, mens fylden i den øvrige del af fladen bestod af en blanding af blåler og rødler, klatter af muld og teglstumper. Under den videre opgravning viste det sig, at det blandede lerlag var en pakning omkring en cirkulær brøndkasse, der var sat i flensborgtegl (oprindelig diameter ca. 1,5 m). Selve brønden var fyldt op med flensborgtegl, og den var gravet dybere ned end toppen af råjordens overflade. Lerpakningen omkring brøndkassen kunne følges til ca. 3 m under terræn, hvor den udgjorde ca. 3/4 af prøvehullets flade. Længst mod syd i prøvehullet var intakte kulturlag, der rakte fra 3,2 m til 3,7 m under terræn og hvilede på råjord. Kulturlaget var humøst, fedtet, brunt og præget af trækul og dyreknogler. Der var kun tegl i den øverste decimeter, mens den resterende lille halve meter ned til gul undergrundsler var teglfri. Et mindre område blev undersøgt med graveske, men der fremkom hverken keramik eller metal. Råjorden bestod af gul, kalkholdigt moræneler. Grundvandet begyndte at sive ind, hvor brønden var gravet ned i råjorden. Her standsede forundersøgelsen, så brøndens bund blev ikke påtruffet. Opfyldningen af brønden var meget løs og med den store dybde af prøvehullet in mente, blev det besluttet at fylde jorden tilbage med det samme for at undgå sammenstyrtning. 9. Konklusion I bunden af prøvehullet kunne iagttages et kulturlag på en halv meters tykkelse, der var præget af dyreknogler og trækulsnister. Hovedparten af horisonten var teglfri, hvilket tyder på, at den er opstået fra byens etablering o e. Kr. og frem til anden halvdel af 1100-tallet, hvor teglstenen formentlig introduceres i Danmark. Kulturlagets oprindelige tykkelse kunne ikke fastslås pga. brønden, der er eftermiddelalderlig. Det er museets opfattelse, at kulturlaget er et væsentligt fortidsminde, der i tilfælde af bygge- eller anlægsarbejder vil være beskyttet af museumslovens 27. Roskilde, den 5. november 2007 Jens Molter Ulriksen Museumsinspektør 3

4 Kort 1 Med grøn ramme er omtrentligt angivet den projekterede bygnings udstrækning. Den blå firkant er prøvehullet. 4

5 Kort 2 Det centrale Roskilde ca