IKKE VVM-PLIGT AF ETABLERING AF DIGE PLANLOVEN VALNÆSGAARD, NORDFALSTER

Transkript

1 NaturRådgivningen A/S Att. Niels Riis 16. JULI 2015 IKKE VVM-PLIGT AF ETABLERING AF DIGE PLANLOVEN VALNÆSGAARD, NORDFALSTER Center for Miljø & Plan har den 12. juni 2015 modtaget høringsmateriale fra Kystdirektoratet (KDI 14/00422) vedr. din ansøgning på vegne af A/S Valnæsgaard. Der er ansøgt om tilladelse til at etablere et 346 m langt græsklædt jorddige. Jorddiget får en 2,5 m bred digekrone i kote 2,2 m DVR 90 og vil få en relativt flad hældning mod havet svarende til et skråningsanlæg 1:5 og med anlæg 1:3 mod land. Det er endvidere oplyst, at diget får en grundflade på m 2, og materialeforbruget bliver 600 m 3 tilført jord. Diget skal beskytte boliger, vejadgang, pumpestation samt landbrugsareal mod oversvømmelse. Der eksisterer allerede kystbeskyttelse i form af jorddige, der ligger tættere på kysten. Det ansøgte dige vil blive placeret udenfor beskyttet strandeng og habitatnaturtype. Arealet, hvor diget etableres, er beliggende sydvest for Myggetvig Inddæmningen på matr. nr. 1a Valnæsgård Hgd., Vålse på adressen Valnæsvej 18, Vålse, 4840 Nørre Alslev, jf. vedlagte kortbilag. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN NATUR PARKVEJ NYKØBING F TLF SAGSBEHANDLER: MAYA-MARIA MADSLUND DIR [email protected] CVR NR TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL Ejer er A/S Valnæsgaard, Valnæsvej 5, Vålse, 4840 Nørre Alslev. AFGØRELSE IKKE VVM-PLIGT Guldborgsund Kommune har ved VVM-screening afgjort, at der ikke er behov for at udarbejde en VVM-redegørelse for at etablere et dige, som beskrevet i ansøgningen, da dette ikke anses for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er meddelt efter planlovens 11 g, jf. LBK nr. 587 af med senere ændringer. Guldborgsund Kommune vurderer, at det ansøgte, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura området væsentligt. Det vil heller ikke ødelægge eller beskadige plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, jf. Bek. nr. 408/2007. BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN Nedenfor begrundes resultaterne af VVM-screeningen. Plangrundlag og arealanvendelse Plangrundlaget ændres ikke. En del af nuværende arealanvendelse ændres.

2 SIDE 2/10 Det nye dige etableres på ca. 0,4 ha stort areal, som hidtil har været landbrugsjord. Heraf kan ca. 0,3 ha pt. ikke benyttes til landbrugsdrift pga. erosionsskader fra tidligere stormflod, mens de sidste ca. 0,1 ha var opdyrket i Kun længst mod nord ved tilslutningen til den nuværende dæmning, vil det nye dige komme til at ligge på et udyrket areal. Ændringen vurderer Center for Miljø & Plan er af underordnet betydning i forhold til de væsentlige samfundsinteresser, der varetages. Kystnærhedszonen Det er oplyst i ansøgningen, at det opførte græsklædte jorddige vil være beliggende indenfor kystnærhedszonen, men tilbagetrukket fra kysten væk fra kystens vegetationsgrænse. Derudover er der beliggende et eksisterende jorddige tættere på kysten. Center for Miljø & Plan vurderer derfor, at diget ikke vil være særligt synligt i landskabet og dermed ikke have væsentlig negativ indvirkning på kystlandskabet. Kulturmiljø Område omkring Valnæsgård er registreret som Kulturmiljø nr Kulturmiljøet er bl.a. sårbart overfor tilplantning og andre væsentlige ændringer af landskabsstrukturen. Alléer og hegn er sårbare overfor fældning/rydning. Bygningerne er sårbare overfor væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Center for Miljø & Plan vurderer på baggrund af kulturmiljøets sårbarhed, at etablering af diget ikke udgør væsentlige ændringer af kulturmiljøet. Nationalt beskyttede områder Det ansøgte dige vil grænse op til en strandeng beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. Strandengen er tillige habitatnaturtype, lysåben strandeng. Center for Miljø & Plan vurderer på baggrund af den oplyste placering på ansøgningens projektkort, at diget vil blive etableret udenfor beskyttet strandeng og habitatnaturtype, men diget vil grænse lige op til denne. Da diget vil være beliggende udenfor strandengen, skal der ikke meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at opføre diget. Internationale beskyttelsesområder/natura 2000-områder I henhold til Vejledning om VVM i planloven (2009) gælder, at opførsel af diget - i eller udenfor et Natura ikke må påvirke udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område væsentligt. Arealet, hvor diget ansøges om opført, er beliggende indenfor Fuglebeskyttelsesområdet F85, Smålandsfarvandet nord for Lolland. Arealet grænser op til Habitatområde H152, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Hele området udgør Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster. Udpegningsgrundlagene er vedlagt i bilag sidst i brevet. Natura 2000-området er angivet på vedlagte kortbilag. Der gælder en Natura 2000-handleplan , da området ligger indenfor Natura 2000-område F85. Arealet på og omkring diget er i handleplanen ikke udpeget som et potentielt område for ny habitatnatur og heller ikke udpeget som indsatsområde for arterne på udpegningsgrundlaget.

3 SIDE 3/10 Habitatområdet H152 Habitatområdets udpegningsgrundlag indeholder en række naturtyper og arter. En af disse naturtyper på udpegningsgrundlaget, lysåben strandeng, findes tæt på det ansøgte dige. Det ansøgte dige ligger som nævnt udenfor strandengen/habitatnaturtypen. Arealet på og omkring det ansøgte dige er ikke et egnet levested for skæv vindelsnegl, eremit og heller ikke for sæler, som er nogle af de arter, der findes på udpegningsgrundlaget. Vedr. de resterende arter på udpegningsgrundlaget, som er flagermus og padder, se nedenfor. Fuglebeskyttelsesområdet F85 Fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag indeholder en række fuglearter, som gennemgås i det følgende. Knopsvane, sangsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger, blishøne fouragerer og klyde yngler ved lavvandede fjorde og vige samt på større åbne enge/marker tæt ved kysten med lav vegetation. Havørne yngler fortrinsvis i gammel løvskov nær kysten, hvor der er rigelige mængder af føde. Rørhøg yngler fx i rørskove i moser og ved søer. Terner yngler primært i kolonier på småøer og holme i fjord- og havområder. Center for Miljø & Plan vurderer, at arealet omkring det ansøgte dige vil udgøre et forholdsvist lille areal, der ikke er et velegnet raste- og yngleområde for ovenstående fuglearter. Bilag IV- og rødlistearter Det ansøgte må ikke beskadige Habitatdirektivets (rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992) bilag IV-plantearter samt ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IVdyrearter. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 29a, stk. 1, gælder, at de dyrearter, der er i bilag 3 til loven, ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder forsætlig forstyrrelse af de dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. I henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen 10 og 11 (nr. 330 af med senere ændringer) må man ikke forsætligt slå visse vildtlevende dyr ihjel, ødelægge dem eller indsamle deres æg, og man må ikke forsætligt plukke, opgrave eller ødelægge mv. visse vildtvoksende planter. Af dyr gælder det for alle padder og flagermus. Flagermus generelt Center for Miljø & Plan vurderer på baggrund af Miljøministeriets Forvaltningsplan for flagermus (2013), at der kan forekomme omkring 6 flagermus herunder bl.a. damflagermus (fra udpegningsgrundlaget) i denne del af Falster. Flere af arterne benytter hule træer og grene samt sprækker og revner i træer og grene i skove som yngle- og rastested. Bl.a. ligger kolonierne af damflagermus oftest i nærheden af jagtområderne, som kan være tagrørsbevoksninger ved fjorde og sunde. Center for Miljø & Plan vurderer derfor, at der kan forekomme flagermus i træer, der vokser omkring arealet, hvor diget opføres. For at undgå at ødelægge eller beskadige flagermusenes yngle- og rastesteder må eventuel fældning og beskæring af træer kun foretages, hvis der ikke er flagermus i træerne eller i de perioder, hvor træerne ikke benyttes af flagermusene til ynglekoloni eller til vinterdvalested. Af artsfredningsbekendtgørelsens 6, stk. 4, fremgår, Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november august. Fældning af træer,

4 SIDE 4/10 der benyttes af flagermus, eller fældning af hule træer kan således foretages fra start september til midt i oktober. Ved omfattende beskæring og fældning af træer skal det i hvert enkelt tilfælde 1) undersøges, om der er flagermus i træet (konkret undersøgelse), og det skal vurderes om den økologiske funktionalitet kan opretholdes, hvis træet fældes/beskæres, jf. habitatbekendtgørelsen 11 (samt artsfredningsbekendtgørelsen 10 og lov om jagt og vildtforvaltning 6a (LBK nr. 737 af med senere ændringer). Padder generelt Ud fra det generelle kendskab til forekomsten af padder og disses krav til yngle- og rasteområder, vurderer Center for Miljø & Plan, at bilag IV-padderne, springfrø og stor vandsalamander, kan findes i og omkring det beskyttede vandhul syd for strandengen. Omkring vandhullet vokser træer og buske. Disse områder er egnede rasteområder for padderne, der eksempelvis benytter bunker af kvas og grene eller krat som skjulested. Center for Miljø & Plan vurderer, at det ansøgte ikke vil beskadige padder, da vandhullet er beliggende ca. 85 m syd for arealet, hvor diget tænkes opført. Samlet vurdering Natura 2000 og bilag IV-arter Center for Miljø & Plan vurderer på baggrund af gennemgangen af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet, jf. ovenfor, at disse ikke vil blive påvirket væsentligt af det ansøgte dige. Det begrundes med, at der ikke er beliggende habitatnaturtyper indenfor det areal, hvor diget søges opført. Endvidere vil det ansøgte dige ikke være en egnet lokalitet for arterne, og det vil være muligt at tage en række forholdsregler overfor eventuelle flagermus. På baggrund af gennemgang af Fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, vurderer Center for Miljø & Plan, at opførelse af et dige ikke vil påvirke fuglenes yngle- og rasteområder væsentligt. Det begrundes med, at opførelsen af diget vil foregå på et forholdsvist begrænset areal, som tillige ikke er en særlig egnet lokalitet for de rastende og ynglende fugle, der er på udpegningsgrundlaget. Med de foranstaltninger, der ovenfor er beskrevet, vurderer Center for Miljø & Plan, at opførsel af diget ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt og ikke kan beskadige bilag IV-plantearter samt ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter. ENDELIG KONKLUSION VEDR. VVM Center for Miljø & Plan vurderer, at etablering af diget ikke vil påvirke miljøet væsentligt. SAGENS INDHOLD Etablering af et dige til kystbeskyttelse er omfattet af bilag 2, punkt 11 k i VVMbekendtgørelsen, jf. BEK nr af : Kystanlæg anlagt inden for dagligvandlinjen til modvirkning af erosion, og som kan ændre kystlinjen, f. eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. Center for Miljø & Plan har derfor vurderet aktiviteternes mulige påvirkning af miljøet efter bilag 3 i bekendtgørelsen (VVM-screening).

5 SIDE 5/10 Følgende er oplyst i ansøgningen: Myggetvig Inddæmningen, se kortbilaget, blev etableret i 1800-tallet. Flere andre inddæmninger og efterfølgende afvandinger med pumper blev på denne tid gennemført på Falster. Myggetvig Inddæmningen, omfatter en ca. 670 m lang dæmning på tværs af fjorden Myggetvig. Mod nord er dæmningen afgrænset af kommunevejen Mygget Allé og mod sydvest af et jorddige langs kysten. Den hidtidige beskyttelse mod højvande viste sig at være utilstrækkelig ved stormfloden efter stormen Bodil den december Her skete der et digebrud i jorddiget syd for Myggetvig Inddæmningen, hvorved Myggetvig Inddæmningen blev oversvømmet. På strækningen sydvest for Myggetvig Inddæmningen foreslås det, i stedet for at reparere på det hidtidige ødelagte jorddige, at etablere et nyt 356 m langt dige, som til gengæld rykkes meter længere væk fra kysten og ind på primært landbrugsareal. Kystbeskyttelsen er nødvendig for at beskytte boligerne Mygget Allé nr. 4, 6, 8, 10 og 12, mod oversvømmelse og ødelagte afløbsforhold samt sikre fortsat vejadgang ad Mygget Allé. Vejen ligger på en strækning i ca. kote 0,5 m DVR90 og vil uden digebeskyttelse være ubrugelig. Kystbeskyttelsen skal desuden beskytte den nuværende pumpestation og 70 ha landbrugsarealer mv. i Myggetvig Inddæmningen, samt yderligere 3 ha landbrugsjord langs med kysten mod oversvømmelse og dermed opretholde dyrkningsmuligheden. Øvrige oplysninger: Naturrådgivningen har den 12. november 2014 ansøgt Naturstyrelsen og Guldborgsund Kommune om tilladelse til gravning af et vandhul på et ca. 580 m 2 stort landbrugsareal på sydsiden af Myggetvig for at skaffe det nødvendige digefyld. Naturstyrelsen har i afgørelse af 26. juni 2015 meddelt afslag på det ansøgte. Selvom det ansøgte vurderes til at ligge udenfor den beskyttede strandeng, foretog Center for Miljø & Plan alligevel besigtigelse den 1. juli 2015 af den registrerede beskyttede strandeng på ovenstående matrikel. Ejer og rådgiver var ikke til stede under besigtigelsen. Center for Miljø & Plan konstaterede, at strandengen er beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven, da engen er over m 2, er beliggende langs kysten, er lavtliggende i terrænet, tydelig zonering pga. oversvømmelser og har for strandeng karakteristisk plantevækst, såsom bl.a. harril, krybhvene, strandkarse, strandkogleaks, engelsk kokleare, spydmælde, strandmælde, tagrør, samel, sandkryb, rød svingel mv. Center for Miljø & Plan har den 25. juni 2015 foretaget søgning i Danmarks Miljøportals Naturdatabase. Vi konstaterede, at der forelå naturdata om den beskyttede strandeng og et beskyttet vandhul, der ligger ca. 85 syd for det ansøgte. Strandengen er oplyst som lysåben habitatnatur i moderat tilstand. Der foreligger besigtigelsesdata fra Devano kortlægning i 2005 og 2011 og Novana prøvefelter i 2011 og 2012.

6 SIDE 6/10 Ved Devanokortlægning i 2005 og 2011 er følgende plantearter bl.a. fundet på strandengen: Krybhvene, gåsepotentil, rød svingel, sandkryb, harril, strand-siv, tagrør, strand-vejbred, stand-kogleaks, strandmalurt, strand-trehage, strandasters, strandsvingel, vingefrøet hindeknæ, spydmælde og syltstar. Ca. 85 m syd for det ansøgte er beliggende et beskyttet vandhul, hvor der under Devanokortlægning i 2007 er konstateret vandpileurt og slimtrådslægten. Vandhullet udgør ikke habitatnatur. I 2012 er bl.a. følgende plantearter konstateret på Novana prøvefelter helt tæt på det område, hvor diget tænkes placeret: Harril, strandasters, tagrør, strandkogleaks, engelsk kokleare, krybhvene, børstebladet vandaks, samel, strand-siv, gådepotentil, strandkarse, strandtrehage, gærdesnerle, strandmælde, kveller, strandkamille, spydmælde og kødet hindeknæ. Det er endvidere oplyst, at den nuværende pumpeafvanding og afløbsforhold i Myggetvig opretholdes. Der skal derfor ikke meddeles godkendelse efter vandløbsloven. VÆR OPMÆRKSOM PÅ Hvis man skal foretage jordarbejder, kan der være en risiko for, at fortidsminder ødelægges. Jf. museumslovens 25 kan man forud for igangsættelsen af arbejdet anmode Museum Lolland-Falster om at foretage en vurdering af risikoen for, at arbejdet vil true fortidsminder, og om det er en god ide at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Hvis man under arbejdet støder på et fortidsminde (f.eks. pletter eller områder med mørkt jord, stensamlinger, oldsager, knogler o.l.) skal man straks stoppe arbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet (jf. museumslovens 27). Fortidsmindet skal herefter anmeldes til Museum Lolland-Falster. Efterfølgende beslutter Kulturstyrelsen, om arbejdet kan forsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Henvendelser og anmeldelser skal foretages til Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F , [email protected] Man kan læse mere i Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på Kulturstyrelsens hjemmeside; AFGØRELSEN OFFENTLIGGØRES Afgørelsen bliver offentliggjort på Guldborgsund Kommunes hjemmeside i uge 30, tirsdag den 21. juli Du vil blive orienteret, hvis afgørelsen bliver påklaget. KLAGEVEJLEDNING Du kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-iD. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan finde

7 SIDE 7/10 yderligere vejledning om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Følgende kan også klage: Miljøministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder et nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af o at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og o at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Du for besked fra os, hvis andre klager. Hvis der bliver klaget, kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes. Ønsker du at få afgjort sagen ved domstolene, skal du starte retssagen inden 6 måneder efter, du har modtaget vores afgørelse. SPØRGSMÅL Spørgsmål til afgørelsen m.v. kan rettes til Center for Miljø & Plan ved Maya-Maria Madslund, tlf eller mail [email protected]. Med venlig hilsen Catharina Oksen Arkæolog Maya-Maria Madslund Miljøplanlægger KOPI TIL: A/S Valnæsgaard, Anders Hillerup, [email protected] Kystdirektoratet, Heidi Søgaard Madsen, [email protected] Naturstyrelsen Storstrøm, [email protected] Naturstyrelsen, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] Friluftsrådet, v/terkel Jakobsen, [email protected] Museum Lolland-Falster, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, København, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Lokalt vandistrikt, v/christian Skotte, [email protected] Dansk Landbrug Sydhavsøerne, [email protected] Greenpeace, [email protected]

8 SIDE 8/10 KORTBILAG Luftfoto 2015 Det ansøgte dige er angivet med grøn signatur. Den beskyttede strandeng/ habitatnaturtypen og det beskyttede vandhul er angivet med hhv. lyserød og blå signatur. Matrikel grænser er markeret med rød streg og angivet med sort skrift. Afgrænsningerne er ikke målfaste. Oversigtskort Det ansøgte dige er beliggende mellem Vålse og Resleskov på Nordvestfalster. Diget er angivet med grøn signatur. Afgrænsningerne er ikke målfaste.

9 SIDE 9/10 Oversigtskort Det ansøgte dige er angivet med grøn signatur. Fuglebeskyttelsesområdet F85 og Habitatområdet H152 er angivet med rød skraveret signatur. Natura 2000-områdernes grænser er markeret med rød streg. Afgrænsningerne er ikke målfaste.

10 SIDE 10/10 BILAG Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand Naturtyper: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) *Kystlaguner og strandsøer (1150) Større lavvandede bugter og vige (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Klinter eller klipper ved kysten (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandenge (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Gråsæl Spættet sæl Stor vandsalamander Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F85 Smålandshavet nord for Lolland Arter: Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Grågås (rastende) Hvinand (rastende) Toppet Skallesluger (rastende) Havørn (ynglende og rastende) Rørhøg (ynglende) Blishøne (rastende) Klyde (ynglende) Fjordterne (ynglende) Havterne (ynglende) Dværgterne (ynglende)