NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008

Transkript

1 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 CORPORATE COMMERCIAL Obligatorisk byggeskadeforsikring ved nyopførelse af helårsboliger... 1 Selskabers elektroniske kommunikation med aktionærer... 2 EU-forslag om Romforordningen erstatning af Romkonventionen... 5 Obligatorisk byggeskadeforsikring ved nyopførelse af helårsboliger Af advokat Frants Dalgaard-Knudsen og advokat Anna Gentzschein Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer og i en række tilfælde også entreprenører pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private helårsboliger. Denne artikel gennemgår de nye regler primært i forhold til entreprenørerne. Fra den 1. april 2008 er der i byggeloven indført regler om obligatorisk byggeskadeforsikring. Disse regler indebærer, at private bygherrer ved opførelse af nybyggeri til helårsbeboelse for private skal tegne og betale en byggeskadeforsikring. Pligten til at tegne og betale forsikringen påhviler dog entreprenøren, når: entreprenøren indgår hoved- eller totalentreprise direkte med en forbruger om nyopførelse af en helårsbolig til brug for forbrugeren, eller entreprenøren i eget regi nyopfører huse eller lejligheder og sælger eller udlejer disse til forbrugere til helårsbeboelse. Det bemærkes, at en forbruger i lovens forstand også omfatter en sammenslutning af personer, når en professionel bygherre/entreprenør udbyder boligerne til salg som andelsboliger. Det kan f.eks. være i form af en til lejligheden stiftet andelsboligforening. Byggeskadeforsikringen skal tegnes med den til enhver tid værende ejer som den sikrede, og præmien skal betales som en engangspræmie. Forsikringen dækker "væsentlige byggeskader", eksempelvis sætningsrevner i vægge og fundamenter samt skimmelsvamp, men ikke knirkende gulve og eksempelvis skævheder i gulve, der ikke skyldes sætningsskader. Der er således ikke sammenfald mellem forsikrin- Med 195 jurister og en samlet medarbejderstab på 345 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning. 1

2 gens dækningsområde og det ansvar, entreprenøren kan ifalde for mangler. I forsikringens løbetid på 10 år skal forsikringsselskabet gennemføre et 1 og et 5 års eftersyn, som entreprenøren hverken har ret eller pligt til at deltage i. Ved konstatering af en dækningsberettiget skade kan ejeren vælge at reklamere til entreprenøren eller at anmelde skaden til forsikringsselskabet. I sidstnævnte tilfælde kan forsikringsselskabet gøre regres mod entreprenøren. Ved ansøgning om byggetilladelse, som indgives efter den 1. april 2008, skal der vedlægges et tilbud på byggeskadeforsikring, og ved færdigmeldelsen skal der sendes dokumentation for, at byggeskadeforsikringen er tegnet og betalt. Forsikringen udbydes pr. 1. april 2008 af Tryg og TopDanmark. Forsikringen forventes udbudt af flere forsikringsselskaber i løbet af året. Prisen på forsikringen afhænger bl.a. af entreprenørens økonomiske formåen og de kvalitetssikringsprogrammer, der benyttes af den pågældende entreprenør. Selskabers elektroniske kommunikation med aktionærer Af advokat Michael Vilhelm Nielsen Aktieselskabsloven giver mulighed for, at selskaber ved vedtægtsbestemmelse kan beslutte at bruge elektronisk kommunikation i stedet for og med samme retsvirkninger som almindelig post, når der skal gives informationer til selskabets aktionærer om f.eks. indkaldelser til generalforsamlinger og lignende. For selskaber med en lidt større aktionærkreds, herunder også børsnoterede selskaber, er der i aktieselskabslovens 65b mulighed for at etablere elektronisk kommunikation mellem selskabet og dets aktionærer. Beslutningen træffes af generalforsamlingen med kvalificeret majoritet. Og bestemmelsen om denne fremgangsmåde skal indsættes i selskabets vedtægter. Kun de dokumenter og den kommunikation, der direkte er anført i vedtægterne, kan inddrages under ordningen. Et dokument eller en meddelelse, der ikke specifikt er nævnt i selskabets vedtægter, må derfor sendes med post som hidtil. Selvom den elektroniske kommunikation til aktionærer giver en række administrative lettelser, er den ikke særlig udbredt blandt børsnoterede selskaber. 2

3 Som eksempler på kommunikation, der kan falde ind under ordningen og betyde lettelser, kan nævnes udsendelse af regnskabsmeddelelser og årsrapport fondsbørsmeddelelser finanskalender halvårsrapport kvartalsrapport indkaldelse til (ordinære og ekstraordinære) generalforsamlinger fremsendelse af fuldmagt til at møde for aktionærer udstedelse af adgangskort referater af generalforsamlinger Selvom et selskab har vedtaget elektronisk kommunikation, kan selskabet også samtidig kommunikere via post. Det er selskabet, der bestemmer, hvilke teknologiske og sikkerhedsmæssige krav, der stilles til kommunikationsformen. Det er dermed også selskabets ansvar at sikre brugervenlighed, tilgængelighed, driftssikkerhed og tilstrækkelig informationsflow. Selskabets identitet skal klart fremgå af kommunikationen, og et fremsendt dokument eller underretning må ikke kunne blive "rettet" eller ændret undervejs fra afsenderen til modtageren. Hvis et selskab har vedtaget at anvende den elektroniske kommunikationsform, kan det stille krav til navnenoterede aktionærer om, at de skal opgive deres elektroniske adresse eller en adresse, hvortil meddelelser kan sendes. Hvis aktionæren ikke har eller ikke ønsker at opgive en sådan adresse, skal selskabet gøre ham opmærksom på, at han så ikke nødvendigvis vil modtage al kommunikation fra selskabet. En aktionær uden adgang til elektronisk kommunikation kan ikke forlange at blive holdt underrettet på anden måde end angivet i vedtægterne. Aktionæren må således selv skaffe sig viden om virksomheden og f.eks. møde op på de generalforsamlinger, som bliver indkaldt på elektronisk vis. Det må frarådes, at selskabet etablerer individuelle ordninger med individuelle aktionærer om, at selskabet alligevel vil indkalde sådanne aktionærer med brevpost. Den elektroniske kommunikationsform skal afløse papirbaserede dokumenter. Det er derfor et krav, at de meddelelser, som et selskab sender til sine aktionærer, skal kunne printes ud. Det er en aktionærs eget ansvar, at han er i besiddelse af en printer, som kan bringe de elektroniske dokumenter på papirform. 3

4 De indkaldelsesvarsler, der gælder for generalforsamlinger i henhold til selskabets vedtægter, skal overholdes. Fristerne regnes fra den dag, hvor meddelelsen er indrykket på selskabets hjemmeside. Hvis der i indkaldelsesperioden sker nedbrud på selskabets hjemmeside, er det selskabet, der har risikoen for nedbrud, og ledelsen af selskabet skal derfor være opmærksom på, at indkaldelse til generalforsamlinger sker i så tilpas god tid, at selskabet kan tåle nedbrud på sin hjemmeside. Hvis der ikke har været fuld og ubrudt adgang til hjemmesiden - bortset fra helt kortvarige udfald - må varslerne forlænges med mindst den periode, som hjemmesiden har været ude af funktion i, og det kan i værste fald medføre, at dirigenten på generalforsamlingen må konstatere, at varslet ikke har været overholdt, og at afholdelsen af generalforsamlingen dermed vil være ugyldig (med mindre samtlige aktionærer møder op og erklærer, at de er indforstået med, at varslet er overtrådt). Det er problemfrit, at indkaldelse til ordinær generalforsamling kan ske elektronisk. Dels fordi den ordinære generalforsamling normalt afholdes på samme tid af året, og dels fordi aktionærerne er forberedt på, at der kommer en ordinær generalforsamling mindst en gang om året. For ekstraordinære generalforsamlinger er en elektronisk indkaldelse en anelse mere tvivlsom, fordi disse generalforsamlinger jo netop er ekstraordinære. Aktionærerne kan derfor ikke på forhånd vide, hvornår der indkaldes og dermed heller ikke forberede sig på løbende at holde sig underrettet på selskabets hjemmeside om ekstraordinære indkaldelser. Selskabet kan her beslutte forskellige løsninger. Dels kan selskabet, som en generel regel, vælge, at det kun er ordinære generalforsamlinger, der indkaldes elektronisk. Ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes via post. Dels kan selskabet vælge både at indkalde elektronisk og med post og endelig kan selskabet vælge ved ekstraordinære generalforsamlinger at indkalde offentligt i et eller flere landsdækkende dagblade. Der er enkelte undtagelser til aktieselskabslovens 65b. Dokumenter, hvor det ved lov er bestemt, at der skal ske offentlig indkaldelse/fremlæggelse, vil være undtaget fra elektronisk kommunikation, og selskabet kan ikke egenhændigt bestemme, at disse doku- 4

5 menter skal være underkastet elektronisk kommunikation. Det gælder f.eks. tvangsindløsning af minoritetsaktionærer visse forhold om registrering i Værdipapircentralen særlige regler om fondsaktier pligtmæssige købstilbud/ombygningstilbud bestyrelsesredegørelse for købstilbud For dirigenter på generalforsamlinger i selskaber, som har vedtaget en elektronisk kommunikationsform, ligger der en pligt til at undersøge generalforsamlingens lovlighed. Dirigenten må afkræve en erklæring fra selskabets ledelse om, at indkaldelser har været udsendt til de relevante aktionærer, og at opslaget om generalforsamlinger har været på selskabets hjemmeside inden for de frister, der er fastsat i vedtægterne. Ledelsen skal herunder erklære, at der ikke har været længerevarende nedbrud på selskabets hjemmeside. Den grundige dirigent vil før generalforsamlingen skaffe sig viden om selskabet ved at gå ind på dets hjemmeside og selv sikre sig, at de oplysninger, der skal behandles på generalforsamlingen, har været på hjemmesiden. Reglerne om elektronisk kommunikation gælder kun mellem selskabet og dets aktionærer. Et selskab kan derfor ikke ensidigt vedtage, at al kommunikation med selskabet, f.eks. kommunikation med kunder og leverandører, samt kreditorer kun kan ske elektronisk. EU-forslag om Romforordningen erstatning af Romkonventionen Af advokat Vivi Klink Larsen og advokatfuldmægtig Karen Møller-Petersen Via den såkaldte Romkonvention har Danmark i mange år været en ligeværdig deltager i den fællesskabsretlige regulering af lovvalg i kontraktforhold. Men i en nær fremtid bliver den erstattet af Romforordningen, der i stedet skal regulere dette vigtige område. Det volder problemer, idet Danmark på grund af sit retlige forbehold som udgangspunkt står udenfor samarbejdet om denne forordning. 1. Historik Romkonventionens anvendelsesområde 5

6 Den nugældende Romkonvention blev udarbejdet i 1970erne som led i EU's civilretlige samarbejde. Konventionen blev skabt på et mellemstatsligt og folkeretligt grundlag. Romkonventionen, der er en del af fundamentet i det retslige samarbejde, er et regelsæt, der fastsætter ensartede lovvalgsregler i kontraktforhold. Romkonventionen blev indgået med det primære formål at harmonisere reglerne på området og at forebygge forumshopping for derved at øge retssikkerheden og gennemsigtigheden på lovvalgsområdet. Forumshopping betyder, at en sagsøger bevidst udvælger sig den stats domstole, hvor vedkommende vil opnå det mest favorable resultat. Som udgangspunkt gælder Romkonventionen for alle kontraktlige forpligtelser med visse konkrete undtagelser. Konventionen supplerer såvel Domskonventionen som Domsforordningen, der tager sigte på de processuelle problemstillinger og regulerer domstolenes internationale kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige domme. Danmark tiltrådte Romkonventionen i 1980, der herefter har været gældende dansk ret siden inkorporeringen i I alt har 23 medlemsstater siden godkendt eller tiltrådt konventionen. 2. EU-Kommissionens forslag til forordning om lovvalgsregler for kontraktforhold Efter flere års forberedende arbejde fremsatte EU-kommissionen i 2006 forslag til forordning om lovvalgsregler for kontrakter. Dette forslag kaldes allerede Romforordningen, fordi det bygger på Romkonventionen. Forordningen skal imidlertid erstatte Romkonventionen og skabe en fælles kontraktstatut for alle 27 medlemsstater. Forordningsforslaget indeholder en række materielle ændringer, blandt andet åbnes der op for anvendelse af internationalt anerkendte retsprincipper og regler frem for, som hidtil, alene national ret. Endvidere foreslås ændringer, der regulerer tilfælde, hvor lovvalg ikke er aftalt, ligesom der foreslås ændringer af de eksisterende regler for så vidt angår forbrugeraftaler og fuldmagtsforhold. Udgangspunktet i Romforordningen er - som i Romkonventionen - at kontraktsparter har aftalefrihed vedrørende lovvalg, men dog med den begrænsning, at man ikke kan aftale sig udenom et lands ufravigelige regler, og at ufravigelige regler ikke kan begrænses via forordningens regler. Det samme kan gælde for ufravigelige regler i et land, som det pågældende aftaleforhold har nær tilknytning til, udover det valgte domsland. Ufravigelige regler ses oftest anvendt i sammenhænge, hvor der er et socialt beskyttelsesmoment, f.eks. i forbrugerforhold. 6

7 3. Danmarks stilling i det civilretlige samarbejde EU's mangeårige civilretlige samarbejde møder udfordringer, fordi Danmark, Irland og Storbritannien står uden for dette samarbejde. Dette følger af protokollerne til Amsterdam-traktaten, der blev vedtaget her i landet ved folkeafstemning i 1998, og af Danmarks forbehold ifølge Edinburgh-aftalen. Efter Danmarks berømte stillingtagen til Maastricht-traktaten i 1992 blev der i Edinburghaftalen som led i et nationalt kompromis fastsat fire forbehold i forhold til EU, herunder vedrørende det retlige samarbejde. Dette kompromis blev indgået, da man fra dansk side ikke kunne acceptere, at det civilretlige samarbejde blev ændret fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt. Som konsekvens af det retlige forbehold står Danmark nu udenfor alle retsakter, der udarbejdes på overstatsligt niveau. Samarbejde på mellemstatsligt niveau har grundlæggende været den traditionelle form for retligt samarbejde mellem stater og indebærer, at de regler, der vedtages, alene forpligter staterne på et overordnet niveau. For at få direkte virkning og blive forpligtende for danske borgere og virksomheder skal sådanne regler godkendes og vedtages af Folketinget i form af national lovgivning. Hvis Danmark ikke havde det omtalte forbehold, ville Danmark også deltage i det overstatslige samarbejde på det retlige område, hvorved EU-retsakter, såsom forordninger, ville være direkte anvendelige og forpligtende i Danmark uden at skulle godkendes og gennemføres via dansk lovgivning. Det retlige forbehold er for Irland og Storbritanniens vedkommende udformet fleksibelt via en såkaldt "opt-in"-klausul. Den giver disse lande mulighed for fra retsakt til retsakt at tage stilling til, hvorvidt de vil deltage eller ej. Som en konsekvens af Edinburgh-aftalen har Danmark derimod ikke denne mulighed og kan derfor fortsat kun deltage i det fællesskabsretlige samarbejde på mellemstatsligt niveau. Derfor står Danmark som udgangspunkt udenfor allerede eksisterende, vigtige forordninger såsom Skilsmisseforordningen, Domsforordningen, Insolvensforordningen, der alle er blevet vedtaget i de senere år. Fra dansk side har man derfor i flere sammenhænge været tvunget til at overveje, hvordan man alligevel kan deltage i det retlige samarbejde og få gavn af de nye regelsæt. 4. Danmarks muligheder i forhold til den kommende Romforordning 7

8 Rådet forventes at vedtage forordningsforslaget snarest muligt, og Romforordningen vil derefter træde i kraft i de øvrige medlemsstater atten måneder senere. Som nævnt kan Danmark fortsat deltage i det retlige samarbejde på mellemstatsligt niveau som hidtil, og man ville derfor kunne vedtage en mellemstatslig konvention, en såkaldt parallelaftale, med EU på dette konkrete område, såfremt de øvrige medlemsstater vil acceptere en sådan løsning. En parallelaftale er en mellemstatslig aftale indgået mellem Danmark og de øvrige medlemsstater om, at en overstatslig retsakt som en forordning også omfatter og gælder for Danmark. Det er således en mellemstatslig aftale om at deltage på lige fod i en afgrænset del af det overstatslige samarbejde, som Danmark ellers står udenfor. Danmark har ikke krav på denne særløsning, og EU-kommissionen og de øvrige medlemsstater er derfor berettiget til at vurdere og afgøre, om de vil lade Danmark indgå i samarbejdet på denne måde. Efter anmodning fra dansk side, meddelte EU-kommissionen i 2001, at den alene vil arbejde for parallelaftaler på områder, som Danmark deltog i samarbejdet omkring før Amsterdam-traktatens ikrafttræden i Da Danmark har været en del af samarbejdet om Romkonventionen siden dens tilblivelse, er der en berettiget forventning om, at en parallelaftale kan etableres for den kommende Romforordning. Vælges denne løsning, vil man fra dansk side være underlagt samme regelsæt som de øvrige medlemsstater. Endnu en fordel ved en parallelaftale er, at de danske domstole, som det også er tilfældet under Romkonventionen, vil have mulighed for at stille såkaldte præjudicielle spørgsmål til EF-domstolen vedrørende fortolkningen af forordningens bestemmelser. En anden mulighed for at anvende den kommende Romforordnings bestemmelse er at vedtage en kopilov. Her er fremgangsmåden, at Danmark kopierer den kommende Romforordnings regler og derved bruger denne som en modellov for en dansk lov. Da en sådan kopilov ikke er en EU-retsakt, men derimod en national lov, vil Danmark med denne løsning ikke blive en del af det overstatslige samarbejde og fællesskab på dette område. Danmark vil med en kopilov være afskåret fra at forelægge præjudicielle spørgsmål for EFdomstolen. Den tredje og sidste mulighed er, at Danmarks forbehold ophæves via folkeafstemning, hvorved Danmark kan deltage i det overstatslige samarbejde på lige fod med de øvrige medlemsstater. 8

9 Indtil der opnås en afklaring vedrørende Romforordningens status i Danmark, er det væsentligt for danske virksomheder at være opmærksomme på, at Romforordningens regler ikke automatisk vil gælde i et internationalt kontraktforhold. Dette kan nemlig skabe problemer, når det skal fastlægges hvilket lands lov, der skal anvendes til at løse en tvist mellem aftaleparter. Det må derfor anbefales, at det nøje overvejes og aftales, hvilken lov en konkret kontrakt skal være underlagt. I modsat fald vil man kunne risikere, at lovvalget afgøres tilfældigt af f.eks. et af de nye medlemsstaters nationale regler, der udspringer af andre retstraditioner, end man fra dansk side er vant til. Dette vil være uigennemskueligt og ufordelagtigt for danske virksomheder og kan alene undgås ved udtrykkelig stillingtagen til lovvalget i den enkelte kontrakt. Foreløbig har løsningen med parallelaftaler været anvendt vedrørende blandt andre Domsforordningen og Forkyndelsesforordningen. Derfor forekommer det nærliggende, at dette også vil være tilfældet med den kommende Romforordning. Uanset hvilken af ovennævnte løsningsmodeller, der vælges i denne sammenhæng, må de afgørende overvejelser forud for valget være, hvilken betydning løsningen vil have for det danske erhvervsliv. For at sikre Danmarks internationale relationer og ligeværdige deltagelse i den fortsatte udvikling af det Indre Marked, særligt med fokus på de nye, østeuropæiske medlemsstater, er det afgørende, at Danmark har de samme lovvalgsregler som de øvrige medlemsstater for dermed at kunne indgå i kontraktlige sammenhænge på lige fod med disse. 9

10 Kontakt vores advokater på telefon , eller på nedenstående adresser: Advokat, partner Carsten Tvede-Møller Advokat, partner Steen E. Christensen Advokat, partner Mikael Rosenmejer Advokat, partner Poul Flemming Hansen Advokat, partner Pernille Bigaard Advokat, partner Michael Vilhelm Nielsen Advokat, partner Michael Ziegler Advokat, partner Zygmunt Auster Advokat, partner Jens Zilstorff Advokat, partner Frants Dalgaard-Knudsen Advokat, partner Jacob Christensen Advokat, partner Peter Bang Advokat, partner Niels Chr. Ellegaard Advokat, associeret partner Michala Roepstorff Advokat, associeret partner Andreas Kærsgaard Mylin Advokat, associeret partner Vivi Klink Larsen Advokat Jon Balsby Advokat Anna Gentschein Advokat Frederik Lassen Advokat Nina Christine Boserup Advokat Jacob Ørskov Rasmussen Advokat Anders Hoffmann Larsen Advokat Kristian Gustav Andersson Advokat Niels Aagaard Pedersen Advokat Jens Bang Liebst Advokat Peter Dianati Advokat Lars Borup Advokat Rasmus Reichhardt Svendsen Advokat Shaina Jabbar Advokat Allan Vistisen Advokat Jeppe Reipurth Advokat Patrick Dabrowski Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed. 10