Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden"

Transkript

1 Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden for, at børnene selv får en uddannelse. Siden 199 har der været en stagnation i andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv og selv får en uddannelse. I perioden 199- var der flere, der brød den sociale arv, men andelen er faldet igen og ligger nu på samme niveau som for år siden. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 3. april 11 Analysens hovedkonklusioner Den sociale arv er helt afgørende for børns uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden for, at børnene selv får en uddannelse. Børn af ufaglærte ender langt oftere selv som ufaglærte som 2-årige sammenlignet med børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Der er således gange så mange unge med ufaglærte forældre, som ikke selv får en uddannelse ud over folkeskolen, end der er unge med forældre med lang videregående uddannelse. I 199 var det 38 pct. af de unge med ufaglærte forældre, som ikke fik en uddannelse ud over folkeskolen. Denne andel faldt til 33 pct., men efter er andelen steget igen og er nu tilbage på 38 pct. I dag er der altså ligeså få børn af ufaglærte forældre, der selv får en uddannelse som i 199. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Social arv i uddannelse Forældrenes uddannelsesniveau har afgørende betydning for børnenes uddannelsesniveau. I denne analyse ses der på denne sammenhæng. Konkret er der målt på de 2-åriges uddannelsesniveau, som er koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau. For de unge er der i alle tilfælde målt på, om de har gennemført en uddannelse, eller om de er i gang med en uddannelse. Dvs. har man fx som 2-årig gennemført gymnasiet og er i gang med en videregående uddannelse, så er det den igangværende videregående uddannelse, der er afgørende. For forældrene er der set på den forælder, der har det højeste uddannelsesniveau. Dette er målt, da den unge var år. Unge, hvor der ikke var oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau som - årige, er ikke taget med i analysen. Dermed ses der bort fra de unge, der er indvandret til Danmark efter det. leveår. Børn af ufaglærte ender ofte selv uden uddannelse I figur 1 er andelen af de 2-årige, som ikke har fået eller er i gang med en uddannelse ud over folkeskolen, vist opdelt på forældrenes uddannelsesbaggrund. Af figuren ses det, at der er en meget stærk social arv i uddannelsesvalget. Mens 38 pct. af unge med ufaglærte forældre ikke har fået eller er i gang med en uddannelse efter folkeskolen, så er det kun 7 pct. af de unge med forældre med en lang videregående uddannelse, der som 2-årig ikke har fået eller er i gang med en uddannelse. Der er altså gange så mange unge med ufaglærte forældre, som ikke selv får en uddannelse ud over folkeskolen, end unge med forældre med lang videregående uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er altså helt afgørende for barnets uddannelsesniveau. Figur 1. Andel 2-årige uden en uddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau 2 2 Officielt er der en målsætning om, at kun pct. af en ungdomsårgang må være uden en uddannelse ud over folkeskolen. Som det ses af figuren, er man meget langt fra denne målsætning, når man måler på de 2-årige. Man skal dog være lidt varsom, da uddannelsesmålsætningen på de pct. tager udgangspunkt i uddannelsesniveauet som 41-årig og er en beregning af de fremtidige uddannelsesniveauer 2

3 Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden med de nuværende tilgange og frafaldsmønstre på uddannelserne. Alligevel illustrerer ovenstående tydeligt, at der er alt for mange unge, der ikke får en uddannelse, og at dette i høj grad hænger sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund. Unge, der har eller er i gang med en videregående uddannelse Frem for at fokusere på de unge, der ikke har fået eller er i gang med en uddannelse efter folkeskolen, kan man se på andelen af unge, som har fået eller er i gang med en videregående uddannelse. Officielt er målsætningen, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. En videregående uddannelse dækker over enten en kort videregående uddannelse (fx økonoma, kort videregående uddannelse inden for it, logistik el. lign.), mellemlang videregående uddannelse (fx pædagog, sygeplejerske, journalist) eller en lang videregående uddannelse (fx læger, gymnasielærere). Også her er der en helt tydelig sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau, og hvor stor en andel af de 2-årige som har eller er i gang med en videregående uddannelse. Blandt unge med ufaglærte forældre er 18 pct. i gang med eller har fået en videregående uddannelse som 2-årig. Blandt unge med forældre med en lang videregående uddannelse, er det 77 pct., der er i gang med eller har fået en videregående uddannelse. Den sociale baggrund er altså helt afgørende for, om barnet får en videregående uddannelse. Figur 2. Andel 2-årige som har eller er i gang med videregående uddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau Lang videregående uddannelse går i arv Analysen kan snævres endnu mere ind ved udelukkende at se på de 2-årige, som er i gang med eller har gennemført en lang videregående uddannelse. Her er der en endnu tydeligere grad af social arv. Mens blot 3 pct. af de unge med ufaglærte forældre har gennemført eller er i gang med en lang videregående uddannelse, så er det hele 39 pct. af unge med forældre, der har en lang videregående uddannelse, som selv er i gang med eller har gennemført en lang videregående uddannelse. 3

4 Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden I figur 3 er andelen af de 2-årige, som har eller er i gang med en lang videregående uddannelse vist. Af figuren fremgår det helt tydeligt, at børn med forældre, der har en lang videregående uddannelse, selv har en langt større sandsynlighed for at få en lang videregående uddannelse, end andre børn har. Figur 3. Andel unge som har eller er i gang med en LVU fordelt på forældrenes uddannelse Stagnation i at bryde den sociale arv I 199 var det omkring 38 pct. af de unge med ufaglærte forældre, som ikke fik en uddannelse ud over folkeskolen. Dette faldt til pct. i år og 33 pct. i. Siden er andelen dog vokset igen, og der nu igen 38 pct. af de unge med ufaglærte forældre, som ikke selv har fået en uddannelse ud over folkeskolen. Altså samme niveau som i 199. Det er vist i figur 4. Figur 4. Andel 2-årige uden uddannelse med ufaglærte forældre,

5 Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden I figur er andelen af 2-årige med ufaglærte forældre, som er i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse, vist i perioden Af figuren ses samme tendens som i figur 4: Det gik bedre og bedre med at bryde den negative sociale arv op igennem 199 erne og frem til. Herefter er det igen blevet sværere. I 199 var det knap 14 pct. af de unge med ufaglærte forældre, som havde eller var i gang med en videregående uddannelse som 2-årig. I år var denne andel steget til 18 pct., og i til 19 pct. Herefter er andelen dog faldet igen og er nu på 18 pct. igen. Altså samme niveau som for år siden. Figur. Andel 2-årige med videregående uddannelse med ufaglærte forældre, Til ovenstående er det dog vigtigt at bemærke, at gruppen af 2-årige med ufaglærte forældre er blevet meget mindre i løbet af perioden 199-9, da forældrene til de 2-årige har et højere uddannelsesniveau i dag end i 199. Mens ca. 37 pct. af de 2-årige i 199 havde ufaglærte forældre, er det under pct. i af de 2-årige i 9, der har ufaglærte forældre. Omvendt er andelen af 2-årige med forældre med en MVU eller LVU næsten fordoblet i perioden. Denne store nedgang i gruppen af ufaglærte forældre kan give et vist selektionsbias, hvilket der ikke er korrigeret for her. Boks 1. Metode I analysen er der for hvert år set på årgangen af de 2-årige og deres uddannelsesniveau. Den 2-åriges uddannelsesniveau er opgjort som det højeste niveau af fuldførte uddannelser og igangværende uddannelser. Dvs. har man fx som 2-årig gennemført gymnasiet og er i gang med en videregående uddannelse, så er det den igangværende videregående uddannelse, der er afgørende. Uddannelsesoplysningerne for de 2-årige er koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund, dengang de unge var år. Dvs. for de 2-årige i 9 kobles dette med oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau i Unge, der er indvandret til Danmark efter det. leveår, er altså ikke taget med i analysen. For forældrene er oplysningen for den forælder med den højest fuldførte uddannelse taget med. Dvs. har moren en længere uddannelse end faren, så er det morens uddannelsesbaggrund, der tages med. Og omvendt. Hvis der ikke er oplysninger om nogle af forældrenes uddannelsesniveau, er disse ikke taget med i analysen.

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS Af Niels Glavind Antallet af voksne med svag læseevne påkalder sig med rette opmærksomhed i en periode, hvor arbejdsmarkedet stiller stadig større krav

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere