Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Transkript

1 !... 7 " $ % " $... 9 &' " & " & " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17

2 Kortlægning af byens behov +, -. " / $ +$, "$ ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17

3 & 6 ( " - &% +&' $ " : " 9 $ ; <$' 9-9 $ = >!' 9 = Side 3 af 17

4 Den sociale indikator 5 &!!! - $-$ $ " + 1= 9 &???4 - - Side 4 af 17

5 ;"-.;0A B !C - "- 1 -D-" E 3 DF 1 G " D D H- + -" - -; I3. D /- / E D 4. 1 = ,- );9 +; )/4 A B 1) ) -. 4 B 1 ;/;,; 4 Side 5 af 17

6 Integrationsindikatoren 5 $ " &???45 " - - Side 6 af 17

7 " -;3 A B.;0. "- 1 -) -" " E 3 1 G " H-" - -; - " I3. D/- / E D 4. 1 = ,- );9 +; )/ 4 A B 1) ) -. 4 B 1 ;/;,; 5 " B 4 Side 7 af 17

8 Børne- og ungeindikatoren 5 <' - $ 3 " 3 0- " $ Side af 17

9 " $ " $ " "B. $ - "- 1 -" "-@ ) -;E -; -;D E 3;) D "-; 1 " G H- - " ;3;,3;4.1 /. 9I ;3 9 E B D -3; 4. 1 =4 1+; ),- 9 / 4 A B 1 ) -. 4 B 1 ;/;,; 3 + " 4 Side 9 af 17

10 Sundhedsindikatoren 5 " E 1 ''!4 ) - &6 &6 ) - Side 10 af 17

11 "- 1 -" "-@ E, B E 3 DF -3.;3 1 E "4 01 3H- -;,J - 5 " - -; - " + - -,J I3.D ;" E D/- / 4. 1 ;3 5 /- / ; D 4. 1 =4 1+; )/ 4 A B 1 -;0 -) ) - ) 4 B 1 ;/;,; B -4 Side 11 af 17

12 Boligstandardindikatoren 1 $ - ; 4 1 $ 4 Side 12 af 17

13 " B $ $ $ KK. B. <C &?!' &<C "- 1 -); ; " F - D D4 B 1 ; ;,J -4.1 /-;D D/ ;" " " E 4 A B 1 4 B 1 B - 5 " 34 Side 13 af 17

14 Sammenfatning -, 1$ $ $ 4 = 5 1 $4 "- 3A 0. B + "- -" "- 2 E 3;)+- 3 D 2 ) ) - A B.,- 9 ) 2 ;" G. 2 = 0 2 3H- " - -; / E D/- B 2 ;,. 2 -;3 E D Side 14 af 17

15 Bag om kortlægningen 9 L = 6?! 3 &' I = - = I$ 0 I 1&' 4 ) - $ D ) 5 ) 0 K K - = 9 Side 15 af 17

16 " 9 M3;" M" E M 3 9 $2 E N " ; 9 N Referencer 95O J$@, O+ + 0 ''! O3, O@ ''! GG 21''<4P. Q 5/$B.P " 9 E ''< ''% 9 " ''< 9 3. &??$&??< $ 6& " &??? 9 3" / "''( 9 3R + "$ %< " &??< Side 16 af 17

17 i Det socioøkonomiske københavnerkort er overordnet modeleret efter de af Skifter Andersen opstillede indikatorer i forbindelse med en analyse af omfanget af sociale og etniske problemer i de almene boligafdelinger (Skifter Andersen maj 2005), men er tilpasset således at den bedre afspejler interesser og udfordringer i forhold til Københavns Kommunes områdebaserede fokus (mere herom nedenfor). ii Det socioøkonomiske københavnerkort er baseret på forskellige databaser, som SBi har adgang til på Danmarks Statistiks forskermaskine. Københavnerdatabasen er oprettet ved at udtrække alle boliger, personer og husstande hjemhørende i Københavns Kommune. Den består således af data for udtrukne boliger, data for udtrukne husstande og data for personer, der er borgere i disse. Data er opgjort per iii Gruppekoefficienterne angiver de forskellige forventninger til omfanget af sociale problemer i de forskellige grupper for personer 1+ år. Følgende grupper indgår: Førtidspensionister: 1.2, modtagere af kontanthjælp: 1.12, modtagere af sygedagpenge: 1.07, modtager af understøttelse: iv Fattigdomsdata er baseret på en undersøgelse foretaget af Københavns kommune i Opgørelse af fattigdom er baseret på en sammenholden af disponibel indkomst og leveomkostninger ud fra den såkaldte budgetmetode. For en enlig uden børn er fattigdomsgrænsen kr. Mellemlangtidsfattige har været fattige i 2 til 3 år. Langtidsfattige i 4 år eller flere. Tallene er baseret på data fra 2005 (se Københavns Kommune, Socialforvaltningen, projektkontoret, januar 200). v Indeholder både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. vi Personer 1+ år, hvis dominerende ydelse er enten førtidspension, kontanthjælp, eller arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, aktivering, ledighedsydelse. vii Sundhedsindikatoren er modeleret under inspiration fra Diderichsen et al viii Personer 25+ år, hvis højeste uddannelse er grundskole. ix Lav indkomst er defineret som bruttoindkomst < kr. om året per person. x Installationsmangler er defineret som boliger uden enten køkken, bad, toilet eller central- og fjernvarme. xi Der er fx ikke umiddelbart en nær sammenhæng mellem dårlig boligstandard og tilstedeværelsen af sociale problemer. Således er der mange områder med lav boligstandard, hvor der er relativt færre sociale problemer end i områder med god eller gennemsnitlig boligstandard. Med andre ord er borgere med sociale problemer ikke overvejende koncentreret i områder med dårlig boligstandard. xii Som det måske bemærkes er indikatorgennemsnittet på rodeniveau ikke 0. Det skyldes, at roderne ikke vægter ens grundet deres uens størrelse. Københavnergennemsnittet, som indikatorværdierne relaterer sig til, er således ikke et gennemsnit på rodeniveau, men på enhedsniveau (personer, husstande og boliger). xiii Der indgår i alt 377 roder i analysen. Side 17 af 17