Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Transkript

1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet i hårde og nedslidende job. Kun ca. 2 pct. af samtlige efterlønnere har en lang videregående uddannelse. Ændringerne af efterlønnen i 1999 og 2006 virker færre trækker sig tilbage på efterløn, og de, der gør det, gør det aldersmæssigt senere. Regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen er et voldsomt overgreb på særligt de mange lønmodtagere, der har hårdt og nedslidende arbejde. Da folkepensionsalderen fortsat skal stige som en følge af Velfærdsaftalen fra 2006, betyder en afskaffelse af efterlønnen fx, at: o En sosu-assistent på 43 år først kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 68-årig. o Med Velfærdsforliget har Folketingets partier allerede bedt vedkommende om at udskyde tilbagetrækningen med 3 år. o Med en afskaffelse af efterlønnen bliver konsekvensen, at vedkommende skal udskyde sin tilbagetrækning med 8 år sammenlignet med den efterlønsret vedkommende har i dag. o Stort set alle aldersgrupper vil blive ramt af afskaffelsen af efterlønnen. Velfærdsforliget fra 2006 medfører i forvejen vidtgående ændringer af efterløns- og folkepensionsalderen og den danske økonomi: o Efterlønsalderen hæves fra 60 år til 62 år i og folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år i o Herefter skal der hvert 5. år ske en forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen i takt med forøgelsen af restlevetiden for 60-årige. o Den offentlige økonomi forbedres med 2 pct. af BNP svarende til ca. 37 mia. kr. årligt. Regeringens forslag er fordelingspolitisk pilskævt, da mange kortuddannede og lavtlønnede vil have efterløn som eneste tilbagetrækningsmulighed før folkepensionen, mens mange højtlønnede på grund af store private pensionsformuer selv kan bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage. Omkring danskere vurderes at falde i et hul, hvor de ikke kan varetage et ordinært job, men heller ikke kan få førtidspension. Disse mennesker vil ikke have et reelt alternativ til efterlønnen, hvis den afskaffes, og mange vil være i risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag fuldstændig pga. manglende mulighed for alternative offentlige ydelser. 1

2 Regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen Regeringens forslag er et meget hårdt angreb på danskernes tilbagetrækningsmuligheder og især et angreb på de mange ufaglærte, kortuddannede og faglærte danskere, der har nedslidende arbejdsvilkår og dermed har brug for en tilbagetrækningsmulighed inden folkepensionsalderen. Regeringen vil afskaffe efterlønsordningen indenfor ca. 10 år. En så hurtig afskaffelse vil betyde, at også danskere over 45 år vil blive kraftigt beskåret i deres efterlønsrettigheder, og kun nogle ganske få årgange vil blive friholdt. Regeringen har foreløbigt spillet ud med følgende om afskaffelse af efterlønnen: o Alle danskere, der er under 45 år pr. 31. december 2010 mister retten til efterløn. o Personer tæt på efterlønsalderen vil ikke blive berørt. o For de resterende vil efterlønnen blive ændret, så ændringerne bliver størst for de yngste og mindst for de ældste. Regeringen lægger op til en hurtig indfasning af ændringerne, hvilket vil betyde, at også personer over 45 år vil blive kraftigt beskåret i deres efterlønsrettigheder. o Regeringen vurderer, at den finanspolitiske holdbarhed forbedres med mia. kr. årligt, og at beskæftigelsen øges med personer. o Regeringen forventer en merbeskæftigelse på personer allerede i Det vil betyde, at efterlønsperioden allerede om 9 år vil være beskåret til 1 år. o Regeringen forventes at fremlægge det konkrete udspil til en samlet tilbagetrækningsreform i løbet af januar måned. Efterlønnens historie Efterlønnen blev indført af den socialdemokratisk ledede regering i Ordningen blev etableret for at give nedslidte seniorer en tidligere tilbagetrækningsmulighed og samtidig give unge arbejdstagere bedre jobmuligheder. Siden indførslen har tusindvis af nedslidte danskere fået mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på ordentlige vilkår. Etableres i o Indføres som en ret for alle a-kasseforsikrede fra 60 år. o Satsen er højeste dagpengesats de første 2,5 år, derefter 82 procent af dagpengene. o Venter man med at gå på efterløn, til det 63. år er satsen 100 procent helt frem til folkepensionsalderen 67 år. o Løbende pensionsudbetalinger fra ratepension og lignende modregnes. Ændres i 1998 med virkning fra 1999 (den fleksible efterløn): o Indførsel af efterlønsbidrag - større egenbetaling. o Minimum 25 års medlemskab af a-kasse. o Indførsel af fire ændringer for at øge incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet frem for at gå på efterløn som: 1) Indførsel af modregning af alle fradragsberettigede pensionsordninger for alle efterlønnere mellem 60 år og 62 år. 2) Lavere efterløn for alle efterlønnere mellem 60 år og 62 år - 91 pct. af dagpengesatsen herefter 100 pct. af dagpengesatsen. 3) Indførsel af mulighed for optjening af skattefri præmie for alle, der ikke er gået på efterløn som 62-årig. 4) Lempeligere vilkår for arbejde ved siden af efterlønnen. o Folkepensionsalder nedsættes samtidig fra 67 til 65 år. 2

3 Ændres igen i 2006 i Velfærdsforliget se næste. Ændringerne i Velfærdsforliget i 2006 I 2006 vedtog en bred kreds af Folketingets partier i det såkaldte Velfærdsforlig en række ændringer på efterlønsområdet og folkepensionsområdet. Velfærdsforliget regulerer ikke kun på efterlønsalderen, sådan som det ofte ensidigt fremføres. Forliget sikrer også, at folkepensionsalderen udskydes, og begge dele sker i takt med forøget levetid. Velfærdsforliget forbedrede den finanspolitiske holdbarhed med ca. 38 mia. kr. svarende til 2 pct. af BNP. Havde politikerne i stedet valgt alene at afskaffe efterlønnen (med fastholdt folkepensionsalder), ville det ifølge AE kun have bidraget med ca. 25 mia. kr. Velfærdsforliget løste holdbarhedsproblemet i de offentlige finanser. Det skal fremhæves, at de efterfølgende ufinansierede VKO-skattelettelser ødelagde balancen. Velfærdsforliget medfører meget dramatiske ændringer af tilbagetrækningsalderen. En nyfødt anno 2010 kan forvente tidligst at gå på efterløn som 68½-årig og folkepension som 73½-årig. Ganske drastisk, når man sammenligner med de nuværende grænser på hhv. 60 år og 65 år. Bredt forlig indgået mellem regeringen (VK), Socialdemokraterne, DF og RV. SF har i maj 2010 tilkendegivet, at de tiltræder Velfærdsforliget. Væsentligste ændringer: o Fra hæves efterlønsalderen fra 60 til 62 år. o Fra hæves folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. o Der kræves minimum 30 års medlemskab af a-kasse og indbetaling senest ved det 30. år. o Fra 2025 indekseres tilbagetrækningsalderen ud fra restlevetiden for 60- årige. o Længere levetid vil dermed medføre længere tid på arbejdsmarkedet. Omvendt fastholdes efterlønsalderen, hvis levetiden ikke stiger. o Vurderingen af behovet for justering af tilbagetrækningsalderen skal ske hvert femte år. Første vurdering sker i Aldersgrænsen reguleres med max 1 år af gangen. o Ændringer indfases med et varsel på 10 år. Dermed har borgerne god tid til at indrette sig på ændringer. 3

4 Hvornår kan man gå på efterløn og folkepension efter ændringerne i 2006 (AE 2010): Tabellen viser bl.a.: o Afskaffes efterlønnen vil man først kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved folkepensionsalderen. o Da folkepensionsalderen fortsat skal stige som en følge af Velfærdsaftalen fra 2006, betyder en afskaffelse af efterlønnen, at fx en sosu-assistent på 43 år først kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 68-årig. Med Velfærdsforliget har Folketingets partier allerede bedt vedkommende om at udskyde tilbagetrækningen med 3 år. Med en afskaffelse af efterlønnen bliver konsekvensen, at vedkommende skal udskyde sin tilbagetrækning med 8 år. o Da mange af de kortuddannede og faglærte grupper starter på arbejdsmarkedet i en tidlig alder, kan mange af dem se frem til mere end 50 år på arbejdsmarkedet mange med hårdt, nedslidende arbejde. Hvem er den typiske efterlønner? Den typiske efterlønner er ufaglært, kortuddannet eller faglært og har mange års nedslidende arbejde bag sig. Omvendt er der få efterlønnere med en lang videregående uddannelse. 58 pct. af efterlønsmodtagerne er kvinder, mens 42 pct. er mænd. i Under 2 pct. af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, mens 83 pct. er ufaglærte eller faglærte. I Danmark er der således kun 117 læger og 174 tandlæger, der i 2008 var på efterløn. ii De tre a-kasser, der har flest medlemmer på efterløn er Fødevareforbundets A- kasse (NNF) med 64,3 pct., Faglig Fælles Akasse (3F) med 60,9 pct. og Fag og Arbejdes A-kasse (FOA) med 58,5 pct. iii De tre a-kasser, der har færrest medlemmer på efterløn, er CA med 21,5 pct., Akademikernes A-kasse (AAK) med 21,6 pct. og Ingeniørernes A-kasse (IAK) med 23,3 pct. iv 4

5 Hvordan er efterlønnernes helbred? Efterlønnerne har en dårligere helbredstilstand end personer på samme alderstrin, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 60-årig, har en overdødelighed på 74 pct. i alderen år i forhold til mænd, der fortsætter i beskæftigelse. v For kvinder er den tilsvarende overdødelighed på 33 pct. vi Mænd, der går på efterløn som 60-årig, har i gennemsnit 2,2 år færre leveår, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. vii For kvinder er forskellen 1,3 år. viii Hvilken retning går udviklingen på efterlønsområdet i? Det samlede antal danskere, der er på efterløn falder, bruttotilgangen falder og flere går senere på efterløn. Det er en blivende tendens, der bl.a. vil blive forstærket af ændringerne i Velfærdsforliget i 2006 samt ændringerne fra Bruttotilgangen til efterløn er faldet fra ca personer årligt i årene 2004 og 2006 til lidt over personer i ix Regeringen vurderer, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde fra i 2010 til personer i x Udgifterne til efterløn vil i 2011 være ca. 20 mia. kr. til efterløn og ca. 2 mia. kr. til skattefri præmie. Modregnes der for egenbetalt efterlønsbidrag på ca. 5,4 mia. kr. udgør efterlønnen en offentlig udgift på ca. 16 mia. kr. før skat. xi I 1. kvartal 2010 gik ca. 45 pct. på efterløn som 60-årige. Det tal er faldende i 2006 var der eksempelvis ca. 60 pct., der gik på efterløn som 60-årige. xii 2-års reglen har betydet, at andelen, der går på efterløn som 60-årige, er faldende, mens andelen, der går på efterløn som 62-årige, er stigende. Med stadig stigende pensionsformuer må det endvidere antages, at endnu flere fremover vælger at udskyde efterlønnen til det 62. år eller senere for at undgå pensionsmodregning i efterlønnen. xiii Der er et fald i antallet af årige, der tilmelder sig efterlønsordningen. Dermed vil der i fremtiden være færre, der kan trække sig tilbage på efterløn. xiv Hvilke alternative ordninger er der til efterløn, hvis den afskaffes og kan de opsuge efterlønnere? De mange nedslidte seniorer på arbejdsmarkedet vil ikke have et reelt alternativ til efterlønnen, hvis den afskaffes, og mange vil være i risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag fuldstændig pga. manglende mulighed for alternative offentlige ydelser. Regeringen har meldt ud, at der ikke skal etableres alternative ordninger til de personer, der er for nedslidte til at fortsætte i et ordinært arbejde. Disse personer skal i stedet søge om at få førtidspension, revalidering, fleksjob, på sygedagpenge og andre lignende ordninger for syge og nedslidte. Regeringen vurderer, at førtidspensionen vil opsuge ca pct. af efterlønnerne. Det er i modstrid med vurderinger fra Arbejdsmarkedskommissionen, der vurderer, at kun 6 pct. kan komme i betragtning til en førtidspension. Vismændene vurderede i 2005, at 11 pct. vil kunne komme i betragtning til førtidspension. 5

6 Arbejdsmarkedskommissionen har vurderet, at 29 pct. ikke kan klare et almindeligt arbejde. Hvis maksimalt pct. kan komme på førtidspension, vil ca danskere opleve en markant indkomstnedgang, fordi de ikke kan få efterløn, ikke kan varetage et ordinært arbejde og ikke kan komme i betragtning til en førtidspension. Hovedparten vil overgå til kontanthjælp, hvor en ægtefælles indkomst på ca kr./år eller en beskeden formue på fx kr. vil betyde, at de ikke kan få kontanthjælp og dermed vil stå uden indkomst. Det skal tages med i betragtning, at regeringen også for nyligt har stillet forslag om at gøre det væsentligt vanskeligere at få førtidspension og fleksjob. Regeringens forslag er fordelingspolitisk hamrende skævt, da mange kortuddannede og lavtlønnede har efterløn som eneste tilbagetrækningsmulighed før folkepensionen, mens mange højtlønnede på grund af store private pensionsformuer selv kan bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage. 6

7 NOTER OG KILDER i AE, ii AE, iii AK-Samvirke iv AK-Samvirke v AE, vi AE, vii AE, viii AE, ix Pensionsstyrelsen, x Finanslov xi Finanslov xii Pensionsstyrelsen, xiii Reglen har gjort det meget lidt økonomisk attraktivt at trække sig tilbage, før man fylder 62 år, fordi man bliver modregnet i efterlønnen i forhold til pensionsformue m.m. AK-Samvirke xiv AK-Samvirke