Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
|
|
- Philip Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet i hårde og nedslidende job. Kun ca. 2 pct. af samtlige efterlønnere har en lang videregående uddannelse. Ændringerne af efterlønnen i 1999 og 2006 virker færre trækker sig tilbage på efterløn, og de, der gør det, gør det aldersmæssigt senere. Regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen er et voldsomt overgreb på særligt de mange lønmodtagere, der har hårdt og nedslidende arbejde. Da folkepensionsalderen fortsat skal stige som en følge af Velfærdsaftalen fra 2006, betyder en afskaffelse af efterlønnen fx, at: o En sosu-assistent på 43 år først kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 68-årig. o Med Velfærdsforliget har Folketingets partier allerede bedt vedkommende om at udskyde tilbagetrækningen med 3 år. o Med en afskaffelse af efterlønnen bliver konsekvensen, at vedkommende skal udskyde sin tilbagetrækning med 8 år sammenlignet med den efterlønsret vedkommende har i dag. o Stort set alle aldersgrupper vil blive ramt af afskaffelsen af efterlønnen. Velfærdsforliget fra 2006 medfører i forvejen vidtgående ændringer af efterløns- og folkepensionsalderen og den danske økonomi: o Efterlønsalderen hæves fra 60 år til 62 år i og folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år i o Herefter skal der hvert 5. år ske en forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen i takt med forøgelsen af restlevetiden for 60-årige. o Den offentlige økonomi forbedres med 2 pct. af BNP svarende til ca. 37 mia. kr. årligt. Regeringens forslag er fordelingspolitisk pilskævt, da mange kortuddannede og lavtlønnede vil have efterløn som eneste tilbagetrækningsmulighed før folkepensionen, mens mange højtlønnede på grund af store private pensionsformuer selv kan bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage. Omkring danskere vurderes at falde i et hul, hvor de ikke kan varetage et ordinært job, men heller ikke kan få førtidspension. Disse mennesker vil ikke have et reelt alternativ til efterlønnen, hvis den afskaffes, og mange vil være i risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag fuldstændig pga. manglende mulighed for alternative offentlige ydelser. 1
2 Regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen Regeringens forslag er et meget hårdt angreb på danskernes tilbagetrækningsmuligheder og især et angreb på de mange ufaglærte, kortuddannede og faglærte danskere, der har nedslidende arbejdsvilkår og dermed har brug for en tilbagetrækningsmulighed inden folkepensionsalderen. Regeringen vil afskaffe efterlønsordningen indenfor ca. 10 år. En så hurtig afskaffelse vil betyde, at også danskere over 45 år vil blive kraftigt beskåret i deres efterlønsrettigheder, og kun nogle ganske få årgange vil blive friholdt. Regeringen har foreløbigt spillet ud med følgende om afskaffelse af efterlønnen: o Alle danskere, der er under 45 år pr. 31. december 2010 mister retten til efterløn. o Personer tæt på efterlønsalderen vil ikke blive berørt. o For de resterende vil efterlønnen blive ændret, så ændringerne bliver størst for de yngste og mindst for de ældste. Regeringen lægger op til en hurtig indfasning af ændringerne, hvilket vil betyde, at også personer over 45 år vil blive kraftigt beskåret i deres efterlønsrettigheder. o Regeringen vurderer, at den finanspolitiske holdbarhed forbedres med mia. kr. årligt, og at beskæftigelsen øges med personer. o Regeringen forventer en merbeskæftigelse på personer allerede i Det vil betyde, at efterlønsperioden allerede om 9 år vil være beskåret til 1 år. o Regeringen forventes at fremlægge det konkrete udspil til en samlet tilbagetrækningsreform i løbet af januar måned. Efterlønnens historie Efterlønnen blev indført af den socialdemokratisk ledede regering i Ordningen blev etableret for at give nedslidte seniorer en tidligere tilbagetrækningsmulighed og samtidig give unge arbejdstagere bedre jobmuligheder. Siden indførslen har tusindvis af nedslidte danskere fået mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på ordentlige vilkår. Etableres i o Indføres som en ret for alle a-kasseforsikrede fra 60 år. o Satsen er højeste dagpengesats de første 2,5 år, derefter 82 procent af dagpengene. o Venter man med at gå på efterløn, til det 63. år er satsen 100 procent helt frem til folkepensionsalderen 67 år. o Løbende pensionsudbetalinger fra ratepension og lignende modregnes. Ændres i 1998 med virkning fra 1999 (den fleksible efterløn): o Indførsel af efterlønsbidrag - større egenbetaling. o Minimum 25 års medlemskab af a-kasse. o Indførsel af fire ændringer for at øge incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet frem for at gå på efterløn som: 1) Indførsel af modregning af alle fradragsberettigede pensionsordninger for alle efterlønnere mellem 60 år og 62 år. 2) Lavere efterløn for alle efterlønnere mellem 60 år og 62 år - 91 pct. af dagpengesatsen herefter 100 pct. af dagpengesatsen. 3) Indførsel af mulighed for optjening af skattefri præmie for alle, der ikke er gået på efterløn som 62-årig. 4) Lempeligere vilkår for arbejde ved siden af efterlønnen. o Folkepensionsalder nedsættes samtidig fra 67 til 65 år. 2
3 Ændres igen i 2006 i Velfærdsforliget se næste. Ændringerne i Velfærdsforliget i 2006 I 2006 vedtog en bred kreds af Folketingets partier i det såkaldte Velfærdsforlig en række ændringer på efterlønsområdet og folkepensionsområdet. Velfærdsforliget regulerer ikke kun på efterlønsalderen, sådan som det ofte ensidigt fremføres. Forliget sikrer også, at folkepensionsalderen udskydes, og begge dele sker i takt med forøget levetid. Velfærdsforliget forbedrede den finanspolitiske holdbarhed med ca. 38 mia. kr. svarende til 2 pct. af BNP. Havde politikerne i stedet valgt alene at afskaffe efterlønnen (med fastholdt folkepensionsalder), ville det ifølge AE kun have bidraget med ca. 25 mia. kr. Velfærdsforliget løste holdbarhedsproblemet i de offentlige finanser. Det skal fremhæves, at de efterfølgende ufinansierede VKO-skattelettelser ødelagde balancen. Velfærdsforliget medfører meget dramatiske ændringer af tilbagetrækningsalderen. En nyfødt anno 2010 kan forvente tidligst at gå på efterløn som 68½-årig og folkepension som 73½-årig. Ganske drastisk, når man sammenligner med de nuværende grænser på hhv. 60 år og 65 år. Bredt forlig indgået mellem regeringen (VK), Socialdemokraterne, DF og RV. SF har i maj 2010 tilkendegivet, at de tiltræder Velfærdsforliget. Væsentligste ændringer: o Fra hæves efterlønsalderen fra 60 til 62 år. o Fra hæves folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. o Der kræves minimum 30 års medlemskab af a-kasse og indbetaling senest ved det 30. år. o Fra 2025 indekseres tilbagetrækningsalderen ud fra restlevetiden for 60- årige. o Længere levetid vil dermed medføre længere tid på arbejdsmarkedet. Omvendt fastholdes efterlønsalderen, hvis levetiden ikke stiger. o Vurderingen af behovet for justering af tilbagetrækningsalderen skal ske hvert femte år. Første vurdering sker i Aldersgrænsen reguleres med max 1 år af gangen. o Ændringer indfases med et varsel på 10 år. Dermed har borgerne god tid til at indrette sig på ændringer. 3
4 Hvornår kan man gå på efterløn og folkepension efter ændringerne i 2006 (AE 2010): Tabellen viser bl.a.: o Afskaffes efterlønnen vil man først kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved folkepensionsalderen. o Da folkepensionsalderen fortsat skal stige som en følge af Velfærdsaftalen fra 2006, betyder en afskaffelse af efterlønnen, at fx en sosu-assistent på 43 år først kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 68-årig. Med Velfærdsforliget har Folketingets partier allerede bedt vedkommende om at udskyde tilbagetrækningen med 3 år. Med en afskaffelse af efterlønnen bliver konsekvensen, at vedkommende skal udskyde sin tilbagetrækning med 8 år. o Da mange af de kortuddannede og faglærte grupper starter på arbejdsmarkedet i en tidlig alder, kan mange af dem se frem til mere end 50 år på arbejdsmarkedet mange med hårdt, nedslidende arbejde. Hvem er den typiske efterlønner? Den typiske efterlønner er ufaglært, kortuddannet eller faglært og har mange års nedslidende arbejde bag sig. Omvendt er der få efterlønnere med en lang videregående uddannelse. 58 pct. af efterlønsmodtagerne er kvinder, mens 42 pct. er mænd. i Under 2 pct. af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, mens 83 pct. er ufaglærte eller faglærte. I Danmark er der således kun 117 læger og 174 tandlæger, der i 2008 var på efterløn. ii De tre a-kasser, der har flest medlemmer på efterløn er Fødevareforbundets A- kasse (NNF) med 64,3 pct., Faglig Fælles Akasse (3F) med 60,9 pct. og Fag og Arbejdes A-kasse (FOA) med 58,5 pct. iii De tre a-kasser, der har færrest medlemmer på efterløn, er CA med 21,5 pct., Akademikernes A-kasse (AAK) med 21,6 pct. og Ingeniørernes A-kasse (IAK) med 23,3 pct. iv 4
5 Hvordan er efterlønnernes helbred? Efterlønnerne har en dårligere helbredstilstand end personer på samme alderstrin, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 60-årig, har en overdødelighed på 74 pct. i alderen år i forhold til mænd, der fortsætter i beskæftigelse. v For kvinder er den tilsvarende overdødelighed på 33 pct. vi Mænd, der går på efterløn som 60-årig, har i gennemsnit 2,2 år færre leveår, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. vii For kvinder er forskellen 1,3 år. viii Hvilken retning går udviklingen på efterlønsområdet i? Det samlede antal danskere, der er på efterløn falder, bruttotilgangen falder og flere går senere på efterløn. Det er en blivende tendens, der bl.a. vil blive forstærket af ændringerne i Velfærdsforliget i 2006 samt ændringerne fra Bruttotilgangen til efterløn er faldet fra ca personer årligt i årene 2004 og 2006 til lidt over personer i ix Regeringen vurderer, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde fra i 2010 til personer i x Udgifterne til efterløn vil i 2011 være ca. 20 mia. kr. til efterløn og ca. 2 mia. kr. til skattefri præmie. Modregnes der for egenbetalt efterlønsbidrag på ca. 5,4 mia. kr. udgør efterlønnen en offentlig udgift på ca. 16 mia. kr. før skat. xi I 1. kvartal 2010 gik ca. 45 pct. på efterløn som 60-årige. Det tal er faldende i 2006 var der eksempelvis ca. 60 pct., der gik på efterløn som 60-årige. xii 2-års reglen har betydet, at andelen, der går på efterløn som 60-årige, er faldende, mens andelen, der går på efterløn som 62-årige, er stigende. Med stadig stigende pensionsformuer må det endvidere antages, at endnu flere fremover vælger at udskyde efterlønnen til det 62. år eller senere for at undgå pensionsmodregning i efterlønnen. xiii Der er et fald i antallet af årige, der tilmelder sig efterlønsordningen. Dermed vil der i fremtiden være færre, der kan trække sig tilbage på efterløn. xiv Hvilke alternative ordninger er der til efterløn, hvis den afskaffes og kan de opsuge efterlønnere? De mange nedslidte seniorer på arbejdsmarkedet vil ikke have et reelt alternativ til efterlønnen, hvis den afskaffes, og mange vil være i risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag fuldstændig pga. manglende mulighed for alternative offentlige ydelser. Regeringen har meldt ud, at der ikke skal etableres alternative ordninger til de personer, der er for nedslidte til at fortsætte i et ordinært arbejde. Disse personer skal i stedet søge om at få førtidspension, revalidering, fleksjob, på sygedagpenge og andre lignende ordninger for syge og nedslidte. Regeringen vurderer, at førtidspensionen vil opsuge ca pct. af efterlønnerne. Det er i modstrid med vurderinger fra Arbejdsmarkedskommissionen, der vurderer, at kun 6 pct. kan komme i betragtning til en førtidspension. Vismændene vurderede i 2005, at 11 pct. vil kunne komme i betragtning til førtidspension. 5
6 Arbejdsmarkedskommissionen har vurderet, at 29 pct. ikke kan klare et almindeligt arbejde. Hvis maksimalt pct. kan komme på førtidspension, vil ca danskere opleve en markant indkomstnedgang, fordi de ikke kan få efterløn, ikke kan varetage et ordinært arbejde og ikke kan komme i betragtning til en førtidspension. Hovedparten vil overgå til kontanthjælp, hvor en ægtefælles indkomst på ca kr./år eller en beskeden formue på fx kr. vil betyde, at de ikke kan få kontanthjælp og dermed vil stå uden indkomst. Det skal tages med i betragtning, at regeringen også for nyligt har stillet forslag om at gøre det væsentligt vanskeligere at få førtidspension og fleksjob. Regeringens forslag er fordelingspolitisk hamrende skævt, da mange kortuddannede og lavtlønnede har efterløn som eneste tilbagetrækningsmulighed før folkepensionen, mens mange højtlønnede på grund af store private pensionsformuer selv kan bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage. 6
7 NOTER OG KILDER i AE, ii AE, iii AK-Samvirke iv AK-Samvirke v AE, vi AE, vii AE, viii AE, ix Pensionsstyrelsen, x Finanslov xi Finanslov xii Pensionsstyrelsen, xiii Reglen har gjort det meget lidt økonomisk attraktivt at trække sig tilbage, før man fylder 62 år, fordi man bliver modregnet i efterlønnen i forhold til pensionsformue m.m. AK-Samvirke xiv AK-Samvirke
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs merePensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden
3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereÆndringer i reglerne for seniorførtidspension
Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som
Læs merePræsentation om Efterløn. Hvilke overvejelser skal jeg gøre? Dagsorden Indlæg på møde i Obligationsforeningen D. 22. maj 2012 1. Velkomst ved Knud Ougtvig 2 Efterløn hvilken beslutning skal træffes v/
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?
Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereOm at få fleksibel efterløn
Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mere16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54
16. januar 2012 Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 1 Efterlønsreformen Nye efterlønsregler - født fra og med 1. januar 1956 Alene senere efterlønsalder - født 1. januar 1954 til og med 31.
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereEfterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere
Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen
Læs mereOm at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)
April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,
Læs mereAnalyse 30. november 2014
. november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,
Læs mereOm at få fleksibel efterløn
Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du
Læs mereEfterløn og skattefri præmie
A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske
Læs mereJanuar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie
Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Efterløn og skattefri præmie Født 1. januar 1956 eller derefter? Læs vores folder Efterløn de nye regler pr. 1. januar 2012 Politisk ansvarlig:
Læs mereFastholdelse og Rekruttering
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 70 Bilag 2 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G November 2013 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mere(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent
(Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg
Læs mereSeniormøde 2014 Uddannelsesforbundet
Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn
Læs mereOm fleksibel efterløn og skattefri præmie
Oktober 2011 Efterløn F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs A-kasse Illustration: Bob Katzenelson
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereEfterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn
Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1
Læs mereFLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956
FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har
Læs mereTRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT
TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT GIV DIG SELV LIDT MERE TRYGHED I HVERDAGEN DAGPENGE er et tilbud til dig, der ønsker dig lidt mere tryghed både når det går godt, og hvis du skulle blive ledig. NÅR
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereLederne Sønderjylland
Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark
2007/2 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. februar 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereAgenda. Status på afkast i Nordea Pension
Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til
Læs mereNye standpunkter og 2020-forlig
En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver
Læs mereDen fleksible efterløn
Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?
Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereFleksibel efterløn For personer, der er født før 1956
Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs mereSeniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A
Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereA K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst
A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mere16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012
FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen
Læs mereDEN NYE EFTERLØNSORDNING
HVIS DU VIL BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN HVIS DU OVERVEJER AT FÅ UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I december 2011 blev efterlønsreformen vedtaget i Folketinget, og det kan have
Læs merePENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn
Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11
Læs mereSIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN
SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI
Læs mereStatus for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag
AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereUdbetaling af efterlønsbidrag Skal - skal ikke?
Udbetaling af efterlønsbidrag Skal - skal ikke? Dagens program 1. Den politiske baggrund 2. Hvad går jeg glip af, hvis jeg forlader efterlønsordningen? 3. Hvem kan få efterlønsbidraget udbetalt? 4. Hvordan
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Læs mereDen fleksible efterløn
Den fleksible efterløn For dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere Indhold S04 Introduktion Hvornår har jeg ret til efterløn? S05 Den fleksible efterløn S06 Efterlønsbeviset S09 Seniorjob Særlige
Læs mereFOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet
Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereFå en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige
Få en god pension med PKAprivat Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Dine fordele i PKA En af Danmarks bedste renter - 4,8 pct. i 2016 Meget lave omkostninger Du kan samle dine pensioner
Læs mereVejledning om fleksibel efterløn
Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereMøde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1
Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereOpmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen
Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mere07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase
07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,
Læs merePrognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge
23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mere25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform
25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.
Læs mere