unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

Transkript

1 Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads D. Larsen Der bliver snakket meget om unge og frafald. Men hvor meget dokumenteret viden har vi egentlig om børns og unges bevæggrunde for at fravælge fodbold og idræt i det hele taget? Eller for at tilvælge den? Svaret er: Faktisk ganske meget. Gennem de seneste år er der lavet en lang række undersøgelser om fastholdelse og frafald. Her har vi samlet et udpluk af det materiale, som er lavet bl.a. med en henvisning til, hvor man kan finde de forskellige rapporter. Alle nævnte titler er umiddelbart tilgængelige på nettet. FARVEL TIL FODBOLD? Et oplæg om fokus på frafald, og hvad der kan gøres ved det udarbejdet af Københavns Boldspil-Union (Tom Jensen, Jesper Hjulmand, Jan Kristensen og Søren Østergaard). Rapporten forsøger via en spørgeskema-undersøgelse og en række personlige interviews med ungdomsspillere, som er holdt op med at spille fodbold at afdække de primære årsager til fodboldens frafald. Den københavnske undersøgelse viser bl.a., at frafaldet knytter sig til overgangen fra en årgang til en anden. Ikke fordi det i sig selv er problematisk at foretage dette skifte, men fordi det kan indebære tabet af store dele af det netværk, som fastholder den enkelte spiller i klubben. Rapporten peger på følgende hovedårsager til frafaldet: Manglende tid: 33 procent Dårligt kammeratskab: 25 procent Træt af klubben: 22 procent Manglende forældreopbakning: 22 procent Jeg kunne ikke med træneren eller træningen: 16 procent Udgivet: 2008 Udgiver: Københavns Boldspil-Union Omfang: 16 sider Find den her: Ungdomstræner Jan Ole Baltser (forrest) diskuterer og næstformand og ungdomsformand i klubben drøfter problematikken, hvordan pigefodbold og pigehåndbold kan forenes i et mindre bysamfund. 13

2 14 CUPDenmark

3 DET SKAL VÆRE SJOVT Hvorfor spiller årige piger og drenge fodbold? Hvad lægger de vægt på i forhold til deres idræt? Og hvad kan vi gøre for, at de bevarer interessen? Det var udgangspunktet for den spørgeskema-undersøgelse, som JBU Region 2 s Børne- & Ungdomsudvalg (Jens Peder Sørensen og Allan Nees) gennemførte i efteråret 1999 blandt 283 aktive fodboldspillere i netop den aldersgruppe. Rapporten bygger på undersøgelsens væsentligste svar og indeholder samtidig forfatternes bud på, hvordan man som fodboldklub kan anvende resultaterne i praksis. Udgivet: 2002 Udgiver: Jydsk Boldspil-Union Omfang: 12 sider Find den her: FODBOLD GØR EN FORSKEL! JBU Region 1 s rapport, Fodbold gør en forskel bygger bl.a. på dialog om fastholdelse med 10 udvalgte nordjyske fodboldklubber samt en spørgeskema-undersøgelse blandt 215 nordjyske fodboldspillere i alderen 12 til 18 år. 87 procent af respondenterne er drenge, mens 13 procent er piger. Rapporten afdækker forskellige tendenser omkring de unges opfattelse af klubben, turneringstilbuddene, de voksnes betydning trivslen samt trænerens rolle Fodbold gør en forskel er udarbejdet af Kim Glad Andersen, Freddy Jørgensen, Kurt Nørbalk, Peter H. Hansen og Ditte Funder. Udgivet: 2003 Udgiver: Jydsk Boldspil-Union Omfang: 12 sider Find den her: 15

4 16

5 Børn, idræt og hverdagsliv Arbejdspapir, der formidler udtræk fra undersøgelsen Børn, idræt og hverdagsliv, som indgår i forskningsprojektet Idræt som kommunal velfærd. Rapporten beskriver børns idrætsdeltagelse, hverdagsliv og holdninger på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 5. og 9. klasse. Udgivet: 2000 Udgiver: Institut for idræt, Københavns Universitet (Laila Ottesen og Bjarne Ibsen) Omfang: 109 sider Find den her: Unge, kompetenceudvikling og foreningsliv Rapporten belyser betydningen af unges aktive deltagelse i foreningslivet og deres kompetenceudvikling herved. Ikke bare i relation til foreningslivet, men også i relation til deres aktuelle hverdagsliv såvel som deres planer for fremtiden. Rapporten beskriver tendenser omkring unges aktive deltagelse i det frivillige foreningsliv i Danmark og konkluderer bl.a., at de unge kommer på banen, når de: Føler sig inviterede Invitationen skal være personlig. Både til kurser og i klubben er det vigtigt, at de unge bliver mødt som individer, der har noget særligt at tilbyde. De føler sig set, og det giver dem lyst til at deltage. Mødes som ligeværdige De unge ved godt, at der er forskel på en hjælpetræner og en rigtig træner. Men når de respekteres og udfordres for det, de kan, får de lyst til at lære mere og til at blive dygtigere, så de kan gøre det endnu bedre næste gang. Stilles konkrete (praktiske) opgaver De unge tager gerne ansvar, men foretrækker at undervise eller udtænke og gennemføre konkrete projekter, frem for at sidde stille til møder, der fortaber sig i snak. Indsatsen skal have et tydeligt og meningsfuldt indhold og sigte. Honoreres symbolsk som økonomisk Personlig anerkendelse og personalepleje i form af fester og træningsudstyr, kan med fordel suppleres med en eller anden form for kontant afregning. Når de unge kan gøre foreningsengagementet til en del af deres fritidsjob, falder det dem naturligt og meningsfuldt at bidrage frivilligt for resten. 17

6 Bolde Multibaner Fuldsvejst Mål Fodbold tilbehør A-Sport ApS Marienlystvej Skive Tlf

7 Modtager konstruktiv feedback på deres indsats En central drivkraft for de unges engagement er personlig og faglig udvikling. De iagttager de mere rutinerede ledere og tager ved lære. Når de unge selv får lov at tage ansvar, gør de sig umage, ligesom de forventer og tager konstruktiv feedback til efterretning. Udgivet: 2006 Udgiver: Center for ungdomsforskning Omfang: 60 sider Find den her: Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat der beskriver danske børn og unges fysiske aktivitetsniveau og de faktorer, der har indflydelse herpå. Notatet er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens kampagne for at få børn og unge til at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Notatet konkluderer bl.a. at over halvdelen af de årige gerne vil være mere aktive end de er i dag, og at næsten halvdelen af de årige ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Udgivet: 2006 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Omfang: 16 sider Find den her: Ja, jeg spørger bare, hvad gør du? En undersøgelse af hvorfor unge holder op med at dyrke idræt og hvad der får dem til at fortsætte. Grundlaget for undersøgelsen er en spørgeskema-undersøgelse blandt 425 unge mennesker i alderen 13 til 18 år gennemført på seks folkeskoler og et gymnasium. Respondenterne i undersøgelsen angiver primært tre årsager til, at de holder op med at dyrke idræt: De vil bruge mere tid på kammeraterne De er trætte af holdet/klubben På grund af træneren Undersøgelsen giver også de adspurgte unge mulighed for at beskrive den gode klub. I dette billede er klubben bl.a. et lokalt samlingssted med en masse sociale funktioner og en effektiv og synlig organisation, der sørger for de spændende rammer. Udgivet: 1998 Udgiver: Henning Hansen Omfang: 38 sider Find den her: sporthouse.dk/rapporter 19

8 STORE Alle har ret til Fodbold oplevelser! Hvad med f.eks. Real Madrid, Arsenal, Manchester United, AC Milan, Inter, Chelsea, FC Barcelona, Liverpool, Juventus, Roma, Lazio, Bayern Munchen, eller Schalke 04 Valget er dit fodbold skal opleves LIVE!

9 DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2007 En meget omfattende undersøgelse af befolkningens motions- og sportsaktiviteter med de nyeste tal på området. Rapporten sætter også fokus på baggrunden for inaktivitet og årsager til at være stoppet i en idrætsforening. Undersøgelsen viser bl.a., at der overordnet set er ganske få børn og unge, der stopper i en idrætsforening, fordi de mere generelt ønsker at ophøre helt med sport eller motion. Dette tyder på, at de børn og unge, som stopper i foreningerne, vælger andre organiserede former til at dyrke sport eller motion. Generelt er det stort set de samme årsager til at være stoppet i en forening, som bliver givet i forhold til ikke at dyrke regelmæssig sport eller motion. Det handler for børn og unge om: Manglende interesse, At de har fået andre interesser, eller At det er blevet for kedeligt Desuden er det omkring hver femte, som mangler tid eller føler, at træningstiderne passer dårligt. Hver tiende blandt børn og unge er stoppet, fordi de mener at have fået det ud af idrætten, som de gerne ville, mens knap hver tiende er stoppet, fordi der var for meget konkurrence. Rapporten sætter også fokus på, hvad transporttid til og fra idræt betyder for antal aktive samt faciliteternes beskaffenhed. Udgivet: 2008 Udgiver: Idrætten Analyseinstitut Omfang: 92 sider Find den her: 21