Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.
|
|
- Emilie Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the Færoes in Relation to the Theories of Fjord Formation in Northern Basaltic Plateaux«(2), hvori han gav en forklaring paa gjogvernes dannelse og fjordenes opstaaen. Under det geologiske markarbejde for DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE i somrene 1938 og 1939 gjorde jeg 2 ) en række iagttagelser, der har nær tilknytning til de af PEACOCK diskuterede problemer; da de tillige i visse retninger har udvidet vort kendskab til gjogvdannelsen, har jeg besluttet mig til at fremkomme med denne lille redegørelse. PEACOCK opfatter de paa Færøerne vidt udbredte, for det meste kun faa meter brede gjogver, der i langt de fleste tilfælde har parallele sider, som udvidede spalter»master-joints«i plateauet. Saadanne spalter ses allevegne at gennemskære de regelmæssigt lejrede plateaubasalter som rette, for det meste lodrette linjer (sml. fig. 1); side (op. cit.) udtrykker PEACOCK i en enkelt passus sit syn paa disse som følger:» it appears that these fractures of the goe system resulted from severe internal torsional x ) Ved en»gjogv«(færøisk udtale: djægv) forstaar man en for det meste retlinjet, snæver spalte af tektonisk oprindelse, som gennemsætter de vandrette bænke af plateaubasalt. Ordet har samme rod som det islandske ord»gjå«(islandsk udtale: gjau). Paa Ørkneyøerne hedder en lignende spalte»a geo«, i Caithness»a goe«. 2 ) Den sidste halvdel af sommeren 1938 og hele sommeren 1939 assisteredes jeg i arbejdet af stud. mag. J. RASMUSSEN, i 1939 tillige af stud. mag. V. MØNTHER, som jeg takker for deres andel i arbejdet.
2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1940]. 543 Fig. 1. Gjogv i vestsiden af Kuno (i billedets venstre side) set fra SySridal paa Kalso. stresses set up in the Færoe plateau by the unequal withdrawal of underlying support «. Hertil kan jeg ganske slutte mig; men med hensyn til tilføjelsen,»during the post-glacial subsidence«, er jeg af efterfølgende grunde af en anden opfattelse. Nærværende lille arbejde sysselsætter sig ikke med størstedelen af de af PEACOCK behandlede problemer, saasom fjorddannelsen, gjogvernes indflydelse paa draineringen etc. De læsere, der maatte være interesserede i denne side af sagen, kan jeg henvise til PEACOCK'S afhandling. Under mit arbejde paa Færøerne har jeg imidlertid i adskillige gjogver fundet strukturelle træk, som jeg synes har væsentlig interesse for forklaringen paa gjogvdannelsen og betydningfor fastlæggelsen af gjogvernes alder. Naar der en gang er dannet en brudspalte (a»master-joint«) i den ensartede og haarde plateaubasalt, er det indlysende, at der vil være en tendens til paa dette sted at lokalisere senere trykudligninger; med andre ord, der vil her dannes en svaghedszone. Finder der flere paa hinanden følgende trykudligninger sted langs en saadan svaghedszone, vil resultatet blive et helt system af parallelle spalter
3 544 ARNE NOE-NYGAARD: Om Gjogv-Systemernes Alder paa Færøerne. eller revner. Hvor man er saa heldig at se selve gjogvbunden, f. eks. hvor brændingen har spulet den ren, kan man ofte finde, at denne bestaar af et helt system af parallele basaltlameller. En saadan lamelzone kan være mange meter bred, og jeg har ikke sjældent fundet op til lameller i en enkelt gjogv af faa meters bredde, saaledes som det illustreres af fig. 2 og fig. 3. Det ligger i sagens natur, at erosionen først og fremmest vil angribe plateaubasalten i svaghedszonerne, resultatet er da dannelsen af den parallel-sidede gjogv, hvori det rindende vand har løsnet og siden bortskyllet de tynde basaltlameller og deres mellemlag. At langt den væsentlige del af denne erosion er sket siden istiden, kan man se forskellige steder, bl. a. i Djupidalur i nordenden af Kalsø. Her ser man den store Djupidalsgjogv skaaret ud i flanken Fig. 2. Mundingen af en gjogv mellem Høyvik og Torshavn paa østsiden at Strømø. Gjogvens lamellerede bund ses i dens venstre side. (Manden til højre angiver størrelsesforholdene). Forf. fot. Juli 38. af en smukt udformet U-dal. En ting er imidlertid udformningen af gjogverne af de existerende svaghedszoner eller lamelzoner en ganske anden ting er disses dannelse. PEACOCK skriver side 17 (op. cit.)» it seems certain that these fractures which originated the Goe System are not older than Glacial, and they date in all probability from post- Glacial times.«det er indlysende, at dannelsen af de nuværende lamelzoner er yngre end dannelsen af de yngste plateaubasalter, da de gennemskærer disse, men da en del af dem, som jeg nu skal vise, er ældre end en væsentlig del af basaltgangene 1 ), maa de være betydeligt x ) Nemlig i hvert fald de, der forløber i gjogverne.
4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1940]. 545 basaltganseldre end antaget af PEACOCK; efter min mening er lamelzonerne dannet i slutperioden af plateaubasaltens dannelsestid, de er med andre ord tertiære. Fig. 4 skal belyse forholdet mellem lamelzonerne og gene. Jeg har her for et enkelt omraades vedkommende, nemlig den undersøgte del af de to øer Kalsø og Kunø, maalt strygningsretningen for de besøgte gjogver, der er aftegnet paa generalstabens kort i 1: indenfor omraadet. Figuren viser kompasrosen, og hver enkelt gjogv er afsat ud ad den kompasstreg, der sammenfalder med dens strygningsretning (11 0 *4 til hver side); hver gjogv er symboliseret ved et bestemt linjestykke paa figuren. Vi finder da, at de maalte 63 gjogver fordeler sig med et maximum i NNO ONO og et mindre maximum i V og NV. Yderligere har jeg afsat de 76 gange, vi har maalt retningen paa indenfor samme omraade, paa ganske samme maade og i H i 1» P -i /ÆT Y samme maalestoksforhold. Det viser sig da overmaade tydeligt, at maxima for de to kategorier i det væsentlige sammenfalder, med andre ord, de samme svaghedszoner, hvoraf senere en del i post-glacial tid er uderoderet som gjogver, har existeret allerede inden basaltgangene blev dannede. Basaltgangene, der maa antages at staa i nøje sammenhæng med selve basaltplateauet, har udsøgt sig de steder, der ydede den mindste modstand mod intrusionen. Den slutning, der heraf maa drages, er som antydet, at lamelzonerne er af tertiær alder 1 ). I Detailbillede fra højre side af gjégven I.amelleringen ses overmaade tydeligt. (Hammerskaftets længde er 45 cm). Fort. fot. Juli ) Ved at have udvalgt et andet omraade paa Færøerne end Kalsø-Kunø havde man antageligt fundet noget ganske tilsvarende, men maximum havde ligget paa et andet sted paa kompasrosen, hvis vi f. eks. havde taget YaagO eller Sudero,
5 546 ARNE NOE-NYGAARD: Om Gjogv-Systemernes Alder paa Færoerne. Som supplement til dette synspunkt kan anføres endnu et forhold. Imellem de ovenfor beskrevne basaltlameller i lamelzonerne finder vi dels - stærkt forvitret, næsten»pulveriseret«basalt, dels tykke aarer af kalkspat og endelig en hvid, leragtig, plastisk jordart, der ved nærmere undersøgelse af mag. scient. RICH. BØGVAD (1) har vist sig at være en overvejende af Montmorillonit bestaaende VNV. Fig. 4. Skematisk fremstilling af orienteringen af 63 gjogver og 76 basaltgange fra Kalsø og Kunø (Sml. beskrivelsen i teksten). gjégver, basaltgange.»blegejord«. I denne blege jord finder man undertiden svævende klynger af veludviklede kalkspatkrystaller (ofte skalenoedre). Det materiale, der ikke bestaar af basalt i lamelzonerne, dvs. kalkspat- og blegejordsaarerne optræder for det meste som snævre lameller af faa centimeters tykkelse, men de kan ogsaa opgaa til betydeligt større dimensioner; saaledes har jeg fundet omtrent rene blegejordsaarer paa op imod 2 meter og kalkspataarer paa ca. 70 cm tykkelse. Eftersom disse materialer ikke blot findes i de øvre dele af gjogverne, men i de tilfælde, hvor man har kunnet følge samme gjogv i høje vertikalsnit mere end 100 meter, har haft samme udvikling og samme tykkelse, saalangt jeg har kunnet følge dem, er de næppe fremgaaet ved simpel forvitring og virkningen af fra oven nedsivende vand. Jeg kunde tænke mig, at den omstændighed, at lamelzonerne af ovenanførte aarsag maa anses for at være af tertiær alder kunde betyde, at vi har faaet et tilskud af varme opløsninger, fra neden op gennem de svaghedszoner, der fandtes i plateauet endnu i det hydrothermale stadium; foruden ved dette tilskud er blegejordsaarerne fremgaaet i det væsentlige ved omdannelse af den pulveriserede basalt imellem lamellerne. Sandsynligvis hører kalk-
6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940]. 547 spatdannelsen til samme epoke, idet de svævende kalkspatkrystaller viser en nøje sammenhæng med blegejorden. For fuldstændighedens skyld maa det endnu tilføjes, at ikke saa faa gjogver i dag er fremgaaet ved borterosion af en basaltgang, samt at man i mange tilfælde ser, at spalten, selv efter at den var udfyldt af en basaltgang har fungeret som»lamelzone«, altsaa som lokaliseringssted for spændingsudjævninger i plateauet, idet basaltgangene i visse tilfælde er opspaltet i tynde lameller paa samme maade som en del gjogver, der ikke rummer basaltgange 1 ), med andre ord,.nogle af trykudjævningerne har vedvaret til efter intrusionen af basaltgangene, selvom lamelzonernes anlæg er ældre. Det er muligt, at der findes spor af et endnu ældre gjogvsystem end det foran beskrevne f. eks. i de NV-SO strygeride fjorde, dette forhold er behandlet af PEACOCK (op. cit.). x ) Det kan i denne forbindelse anføres, at man ogsaa i lamellerede basaltgange kan finde aarer fyldt med kalkspat og blegejord, men de er i alle hidtil undersøgte tilfælde ganske tynde. LITERATUR BØGVAD, RICHARD : En Undersøgelse af»blegejord«fra Færoerne samt nogle Bemærkninger om Montmorillonit. Medd. Dansk Geol. Forening, Bd. 9, H. 2, S. 214, Købh PEACOCK, MARTIN A.: Recent Lines of Fracture in the Færoes in Relation to the Theories of Fjord Formation in Northern Basaltic Plateaux. Transact, of the Geol. Soc. of Glasgow. Vol. XVIII, Part Færdig fra Trykkeriet 14. Januar 1941.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereN ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.
N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mereTO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.
192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med
Læs mereRøntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.
Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereGeologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 1946.
Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 46. Af KAJ HANSEN. Bovbjerg er det eneste Sted paa Jyllands Vestkyst S. f. Limfjorden, hvor det glaciale Bakkeland naar ud til Vesterhavet og
Læs mereTroldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.
Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereEr Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?
Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereNogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.
Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereF ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.
F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser,
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereFRA KRYSTALOVERFLADE R
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL
Læs mere438 Møder og Ekskursioner.
438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i
Læs mereLov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.
Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereArbejdsrettens dom af 23. oktober 2014
Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles
Læs mereForblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902
Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereDa jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme
Om K vartærgeologarries Stilling til Begrebet Biolog'isk Variation Af C. WESENBERG LuND. Da jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme til Stede paa Mødet d. 15/ 11 06 og deltage i Diskussionen
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs meresærlig i Form af Bønnemalm.
Medd. fra Dansk geo!. Forening. 7. København 1901. 79 Kap. 2. Om Forekomsten af Brunjernsten, særlig i Form af Bønnemalm. 1. 'VAN BEIIU1ELEN, J. M. Les 'accumulations ferrugineuses dans et sous les tourbieres.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mereNogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge
Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereForblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920
Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereEt Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.
Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereArbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev
Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er
Læs mereDansk Geologisk Forening 1893-1943
Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte
Læs mereAnmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",
Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som
Læs mereInterferens og gitterformlen
Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,
Læs mereOM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. XIV, 8. OM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD A F A. S. BAN G KØBENHAVN LEVIN & MUNKSGAAR
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereKRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN
t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mere3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte
Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes
Læs mereLENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.
LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født
Læs mereLov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereArk No 35/1883. Til Vejle Byraad.
Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereUndergrund eller Dybgrund?
218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de
Læs merePrædiken til Kristi Himmelfart
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922
Læs merec. MALLING. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm.
De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. Af c. MALLING. BLANDT de Systemer, som fhv. Overlærer M. JESPERSEN I opstillede i sin Inddeling af de kulførende Dannelser paa Bornholm, havde han ogsaa 'nogle,
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereSmaastykker. Stenlægninger, som var blevet fjernede, samt Aske
Smaastykker En Jernalders Brønd i Torrup Ved Brev af 27. Maj 1948 til Lærer H. K. Kristen sen i Lunde havde Gaardejer Anton M. Bondesen i Torrup Østergaard pr. Guldager Station indberet tet forskellige
Læs mereBemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske
Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale
Læs mere-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872
Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den
Læs mereden 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..
Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.
Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har
Læs merek ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-"' 71 %%« , % - l?..1 % -al **" - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -"Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K
' E B *** * Bl '' ; ' 1 '#-"' k ' s -W * ' 4T * E&, ' P -"Is I > i 1, % - l?..1 % -al **" - J *.' ;^ 1 \ I fe- 71 %%«->'' ;^^'^K ^^^^-^-jffitok^^fe^,;^^k ^ ^ %Ai^. % -*** AD. CLEMENT. 4. Aug. 1860 16.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mereKAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?
KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8
Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt
Læs mere