Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen. Tirsdag d 16. september2014 kl. 10:00 til 14.00

Transkript

1 Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Tirsdag d 6. september04 kl. 0:00 til 4.00 Hos Industriens Uddannelser Mødelokale på 5. sal Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B. Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Svend Jensen, Bosal-Sekura B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Benedikte Maul Andersen, 3F industrigruppen Niels Rude 3F Østfyn, Uddannelsessekretær Herluf Schmidt, Carpenter ApS Vakant plads IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Sussie Justesen Jesper Hvilsby Ulrich/ Christina Stougaard Hansen Undervisningsministeriet Elsebeth Pedersen, Fagkonsulent Margrethe Nabe Nielsen Afbud Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal Program 0:00 Udvalgsmøde. del (pkt. -6). Jesper Hvilsby Ulrich, IU deltager under pkt. 3 :00 Frokost :30 Udvalgsmøde. del (pkt. 7-9) Elsebeth Pedersen, UVM deltager under pkt. 7 4:00 Forventet mødeafslutning Side af 9

2 Tema: EUV (Erhvervsuddannelse for voksne) OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden. Indledning.. Godkendelse af dagsorden.. Godkendelse af referat. Opfølgning fra mødet 7. marts.. Udsendelse af brochurer fordelingen mellem 3F og virksomheder 3. Meddelelser 3.. Formandskabet 3.. Medlemmer 3.3. Sekretariatet amukurs.dk min profil funktionen Præsentation af EUD-portal 4. Orienteringspunkter 4.. Nyt fra LUU 4.. Nygodkendte virksomheder 4.3. Aktivitetsliste 5. IOP i J&M 5.. IOP i J&M metalprofil/speciale 5.. IOP i J&M Markedsføringsarbejdet 6. EUD-reform -status og orientering 6.. Grundforløb og overgangskrav 6.. Deltagerforudsætninger 7. Tema: EUV erhvervsuddannelse for voksne 7.. Ministeriet 7.. Opsamling 8. Eventuelt 9. Mødekalender Side af 9

3 Bilagsliste Nr Bilag Referer til punkt. Referat 6. juni.. Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste IOP i J&M metalprofil IOP i J&M AUB projektbeskrivelse Overgangskrav Varedeklarationer EUV 7 Side 3 af 9

4 Dagsorden Egne Noter. Indledning.. Godkendelse af dagsorden.. Godkendelse af referat Referatet fra 6. juni 04 er bilag.. Opfølgning fra mødet 7. marts Udsendelse af brochurer Sekretariatet har udsendt 000 trykte brochurer samt en elektronisk udgave til uddannelsens censorer og de lokale uddannelsesudvalg. 60 virksomheder fik hver 5 stk. Resten blev fordelt til 3F til distribution hos lokalafdelingerne. Pakker af amu-kurser Som en del af IF s indsatsområder er der arbejdet med pakkerne af AMU-kurser på amukurs.dk. Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen har ansvaret for 3 pakker. grundforløbspakker til hhv. procesindustrien og metalindustrien foruden en anbefalet specialisering inden for IOP-fødevarer (valgfri specialefag) Orientering 3. Meddelelser 3.. Formandskabet 3.. Medlemmer 3.3. Sekretariatet Industriens Uddannelser bragte torsdag en artikel om Industrioperatøruddannelsen, hvori der bliver stillet 5 spørgsmål til Industrioperatør Kirsten Pedersen, som er ansat hos SAPA. Artiklen kan ses her. Opgavebankens redaktionsgruppe arbejder i løbet af efteråret bankens opgaver igennem. Gruppen nedsættes for et år ad gangen, og medlemmerne har til opgave at sikre niveau og kvalitet i opgaverne. Indholdet af banken er klart til at blive godkendt på lærerkonferencen i november. Censor-lærerkonferencen holdes 3. november i Skanderborg. På dagsordenen kommer evaluering af årets Side 4 af 9

5 svendeprøver samt udvikling og kvalitetssikring af svendeprøven for IOP-produktivitet. Det forventeres, at Mercantec igen vil benytte sin godkendelse til at udbyde uddannelsen. Sekretariatet samarbejder med skolen om at finde en balance mellem at opsplitte dele af uddannelsen i AMU-kurser og IOP s kernekompetencer og slutmål. Jesper Hvilsby Ulrich, som er projektleder på amukurs.dk, vil på udvalgsmødet introducere funktionen min profil på amukurs.dk. Jesper vil også præsentere det nye IU projekt om udviklingen af en EUD-portal. Orientering 4. Orienteringspunkter 4.. Nyt fra LUU De lokale udvalgsmøders afholdelse er her i 3. kvartal parallelle med udviklingsudvalgets. Derfor er der ingen nærværende aktiviteter at fremhæve. Før sommerferien havde flere LUU fokus på sammenhængen mellem pakker af AMU-kurser og IOP uddannelsen. Bl.a. Learnmark har haft succes med at lave introducerende branchekurser til ledige til metalindustrien. Disse kurser vil kunne være meritgivende til industrioperatøruddannelsen. På EUC Nordvestsjælland efterlyste en virksomhed at skolerne, der udbyder medico-operatøruddannelsen taler sammen, da indhold og resultat ikke var identiske skolerne imellem. Sekretariatet medtager disse og andre skolers erfaringer med AMU-pakker til arbejdet med at lave profiler/specialer på uddannelsen og standardiserede forløb. Samarbejdet mellem virksomhederne og skolen går igen flere steder. På SDE arbejdes der med at sikre samarbejdet med at skaffe elever. På Tradium arbejdes med kvalificeringer af den uddannelsesansvarliges rolle. Sekretariatet forventer en orientering fra Mercantec om, hvilket LUU uddannelsen tilknyttes. På samme måde forventes det, at Celf informerer om, hvordan et nyt LUU bliver opbygget. IU arbejder kontinuerligt for at få sikre LUU s arbejde. Der sættes derfor et særligt samlet fokus på LUU i foråret 05, hvor LUU spiller en stor rolle i implementeringen af reformen på skolerne. LUU skal kvalitetssikre skolernes fagrækker og undervisningsplaner på grund-, hoved- og voksenforløb. Side 5 af 9

6 Orientering og diskussion 4.. Nygodkendte virksomheder De senest godkendte virksomheder fremgår af bilag. Det skal bemærkes, at der er to nye virksomheder godkendt til produktivitetsspecialet i region Midtjylland. To virksomheder fra forrige liste har fortsat ingen elever. Den ene virksomhed er en tæppeproducent, og EUC Lillebælt oplyser, at de forskellige forløb til denne branche starter i uge 47 og udbygges herefter. Branchen arbejder med forskellige modeller, så de unge under 5 starter med en Ny mesterlære hvorefter studenterne, de voksne og de erfarne voksne tilknyttes holdet. Den anden virksomhed regner med at have mindre travlt i efteråret, hvor uddannelsesforløbet kan planlægges Aktivitetsliste Aktivitetslisten er bilag 3. Der er 355 elever under uddannelse. september 04 fordelt på 93 læresteder. I september 03 var 493 elever under uddannelse fordelt på 76 læresteder. Det reducerede antal elever skyldes primært en nedgang i elever fra Novo Nordisk på 9 elever. Orientering 5. IOP i J&M Arbejdet med at få IOP knyttet tættere til jern- og metalindustrien fortsætter i efteråret og foråret 05. Som orienteret tidligere arbejdes med to vinkler: En faglig kvalificering og en markedsføring. Helt centralt for løsningen af begge opgaver står skolerne. 5.. IOP i J&M metalprofil Arbejdet med at få præciseret industrioperatørens metalprofil sættes i gang snarest muligt. Gennem interviews med uddannede industrioperatører og deres virksomheder skal terminologien omkring de metalfaglige discipliner i uddannelsen fastlægges. Sekretariatet varetager denne del af opgaven og vil efterfølgende i samarbejde med skoler og Territory få præciseret profilen. Side 6 af 9

7 Det er ikke forventningen, at arbejdet vil medføre radikale ændringer i uddannelsens sammensætning. Resultaterne af analyserne skal dog kunne indarbejdes som ændringer af uddannelsen i forbindelse med reformarbejdet. Beskrivelsen af opgaveløsningen er vedhæftet som bilag IOP i J&M markedsføringsarbejdet Territorys og Kubixs anbefalinger for, hvordan industrioperatøruddannelsen kan udbredes til jern- og metalindustrien indebærer også et forøget, målrettet og professionelt informationsarbejde om uddannelsen. For at kunne løse denne opgave, har sekretariatet i samarbejde med fire skoler søgt AUB midler. Ansøgning med bilag er vedhæftet som bilag 5. Der forventes svar fra AUB i slutningen af september. Sekretariatet vil på udvalgsmødet kort præsentere projekternes sammenhæng. Orientering og diskussion 6. EUD-reform status og orientering 6.. Grundforløb og overgangskrav Overgangskravene fra grundforløbet for elevernes start på hovedforløbet til industrioperatør blev fastsat før sommerferien med udgangspunkt i de eksisterende krav. Kravene er specificeret i viden, færdigheder og kompetencer, så skolerne og LUU får meget tydelige retningslinjer til at kunne tilrettelægge undervisningen i grundforløbet. Som noget nyt har det faglige udvalg også skullet pege på, hvilke grundfag skolerne skal undervise i på grundforløbet. Sekretariatet har i samarbejde med flere skoler vurderet, at fagene Naturfag og Informationsteknologi både var brede nok i deres beskrivelse til at kunne rumme industrioperatøruddannelsens mange brancher og specifikke nok til bidrage til de overgangskrav, der er stillet. Der er dog ingen krav om at skulle bestå eksamen inden for fagene. Overgangskravene er bilag 6. Orientering Side 7 af 9

8 6.. Deltagerforudsætninger For at styrke de unges viden om kravene på erhvervsuddannelserne har Undervisningsministeriet bedt de faglige udvalg præcisere, hvilke deltagerforudsætninger eleverne skal have før starten på uddannelsen. (I reformteksten har disse hidtil været beskrevet som varedeklarationerne. Deltagerforudsætningerne kommer bl.a. til at fremgå af uddannelsesguiden Udvalget bedes på mødet komme med stikord og gode og vigtige emner, som bør indgå i teksterne om industrioperatøruddannelsen. Kommunikationsafdelingen hos Industriens Uddannelser vil stå for at skrive de endelige tekster ud fra udvalgenes stikord. Ministeriet har udarbejdet et oplæg omkring mureruddannelsen, som kan bruges som inspiration. Dette er bilag 7. Diskussion og oplæg 7. Tema: EUV erhvervsuddannelse for voksne Elever på industrioperatøruddannelsen er primært voksne med ansættelse på deres praktikvirksomhed. Derfor er den del af reformarbejdet, der omhandler erhvervsuddannelsen til voksne, meget vigtig for udvalgets arbejde. I den forbindelse vil Elsebeth Pedersen fra Undervisningsministeriet lave en gennemgang af EUV en for udvalget, så den og de opgaver, udvalget skal løse, bliver tydelige. Reformarbejdet er ikke på plads endnu, og der vil kunne være spørgsmål, der ikke er ministerielt afklaret endnu. En beskrivelse af EUV en som den ser ud nu fremgår af bilag 8. EVA har for Undervisningsministeriet belyst brugen af standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering. Industrioperatøruddannelsen og fire skoler optræder i denne undersøgelse. EVA har dog ikke været helt skarp på at fremlægge forskellen i den praksis de fire skoler udøver; fra SDE, som ikke foretager nogen form for RKV, til EUC Lillebælt der har været med i udviklingen af RKV-værktøjet. Undersøgelsen konkluderer da også, at brugen af RKV, standardmerit og standardiserede former for meritgivning praktiseres forskelligt fra uddannelse til uddannelse og fra skole til skole. Sekretariatet medtager punkter fra andre uddannelser i rapporten, såfremt det kan understøtte udvalgets arbejde. Side 8 af 9

9 7.. Ministeriet Udvalget præciserede ved forrige møde flere spørgsmål, de gerne ville have svar på. Disse opremses her, dog uden at være styrende for ministeriets gennemgang. IOP arbejder med kompetencer erhvervet gennem praktikrapporter. UU har indstillet, at den ene af de rapporter skal omhandle energi & miljø. Hvordan sikres det, at de kompetencer også vises ved en EUV? Er tanken bag EUV, at eleven skal tage hele skoleforløbet i et forløb? Og hvordan vil det påvirke samkøringen af hold med EUV og EUV? Udfordringen for medarbejdere ansat i industrien er fortsat, at det ikke er entydigt, hvor lang tid RKV tager og heller ikke, hvor lang tid selve uddannelsen tager. Vil standardiserede voksenforløb kunne afhjælpe noget af dette? Standardiserede voksenforløb. I hvilket omfang bliver det muligt? I hvilket omfang kommer praktikmålene til at indgå i fastsættelse af elevernes uddannelsestid i EUV, eller 3. Orientering og diskussion 7.. Opsamling af opgaver i forbindelse med EUV 8. Eventuelt 9. Mødekalender 8. december Udvalgets julemøde holdes på Learnmark i Horsens. Side 9 af 9

10 Bilag Referat af møde i Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Mandag d. 6. juni 04 kl. 0:00 til 4.00 Hos DI, Ambition H.C.Andersens Boulevard København V Indtjekning i receptionen Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B. Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Vakant plads B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal Benedikte Maul Andersen, 3F industrigruppen Niels Rude 3F Østfyn, Uddannelsessekretær IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Sussie Justesen Afbud Herluf Schmidt, Carpenter aps Svend Jensen, Bosal-Sekura Side af 9

11 Tema: Praktikmål OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden. Indledning.. Godkendelse af dagsorden.. Godkendelse af referat. Opfølgning fra mødet 7. marts 3. Meddelelser 3.. Formandskabet 3.. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Ændringer i uddannelsen 4.. EUD-reform Ministeriets tidsplan 4.. Udviklingsredegørelsen for Ændringer i uddannelsesordningen 5. Tema: Praktikmål 5.. IOP overgangskompetencer 5.. Praktikmål 6. IOP s vækstpotentiale 6.. IOP i J&M 7. Orienteringspunkter 7.. Nyt fra LUU 7.. Nygodkendte virksomheder 7.3. Aktivitetsliste 8. Eventuelt 9. Mødekalender Side af 9

12 Bilagsliste Nr Bilag Referer til punkt. Referat 7. marts.. Uddannelsesordning Praktikmål Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste 7.3 Side 3 af 9

13 . Indledning.. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt... Godkendelse af referat Referatet fra 7. marts er Bilag. Loven for den nye EUD-reform skal være fremlagt. maj 04 og ikke vedtaget som anført i referatet. Sekretariatet sender link til analyseresultaterne fra Kubix og Territory om IOP og Jern og Metal sammen med referatet fra dagens møde.. Opfølgning fra mødet 7. marts Brochurer Brochuren vil blive sendt fysisk til godkendte virksomheder og elektronisk til LUU-medlemmer, 3F-lokalafdelinger, skuemestre og skoler. Det blev besluttet, at sekretariatet sender brochuren ud inden for 0 dage fra d.d. Orientering 3. Meddelelser Velkommen til det nyes udvalgsmedlem Niels Rude. Niels har i flere år været tilknyttet LUU på SDE (Odense Tekniske skole) Formandskabet Medlemmer Den nye funktion på amukurs.dk Min profil er blevet lanceret. Her kan brugeren logge ind med NemID og se en oversigt over sine tilmeldte kurser, sine gennemførte AMU-kurser samt gennemført erhvervsuddannelse Sekretariatet 4. Ændringer i uddannelsen Ud fra disse oplysninger vil amukurs.dk automatisk foreslå andre relevante kurser, som kan være interessante for brugeren. Sekretariatet viser funktionen på næste møde, hvor EUD-portalen (som pt kun er i projektform) vil blive præsenteret. Pengemagasinet har haft et indslag, hvor industrioperatøren bruges som eksempel på, hvordan en effektiv produktion ser ud. Udsendelsen kan findes her 4.. EUD-reform Ministeriets tidsplan Implementeringen af EUD reformen forventes at blive presset på tid, både i ministeriet og i sekretariatet. Ministeriet har givet følgende foreløbige tidslinje for aflevering af materiale: 3. juni 04 Fastsættelse af overgangskrav fra grund- til hovedforløb. Side 4 af 9

14 September/oktober Varedeklaration for uddannelsen. De faglige udvalgs information til kommende elever og deres forældre. De faglige udvalg skal angive, hvilke faglige niveauer eleverne skal opnå i uddannelsen.. januar 05 Nye bekendtgørelser og uddannelsesordninger (incl. EUV-bilag). kvartal 05 Høring af bekendtgørelser og uddannelsesordninger ved faglige udvalg og skoler. 5. juli 05 Bekendtgørelser og uddannelsesordninger efter reformen træder i kraft. 3. kvartal 05 LUU skal sikre LUP og uddannelsesspecifikke fag. Orientering Dialog med ministeriet om EUV Elsebeth Pedersen fra Undervisningsministeriet deltager på UU IOP s kommende møde. Sekretariatet anbefaler, at udvalget diskuterer og opridser, hvilke emner, udvalget ønsker ministeriet sætter en særlig fokus på i et oplæg om IOP og EUV. Fra tidligere diskussioner er det noteret: ) Elever, der skal gennemføre uddannelsen uden praktik vil ikke kunne udarbejde praktikrapporter. Dette betyder, at eleverne ikke får demonstreret kompetencer inden for skriftlig formidling. Desuden giver praktikrapporterne en mulighed for at vurdere kompetencen til at gennemføre projekter i virkeligheden inden for arbejdsorganisatoriske, miljømæssige eller lign. temaer. Kompetencen til at identificere en problemstilling, gennemføre et analysebaseret projekt samt gennemføre ændringerne heraf, er en IOP kompetence, som EUV en ikke giver mulighed for at kunne realisere. Diskussion, som sekretariatet vil bede ministeriet om at forholde sig til i oplægget ved det kommende møde: Metal har også praktikrapporter mellem skoleperioderne. UU har indstillet, at den ene af de rapporter skal omhandle energi & miljø. Hvordan sikres det, at de kompetencer også vises ved en EUV? Er tanken bag EUV at eleven skal tage hele skoleforløbet i et hug? Og hvordan vil det påvirke samkøringen af hold med EUV og EUV? Punkt udgår Udfordringen for medarbejdere ansat i industrien er fortsat, at det ikke er entydigt, hvor lang tid RKV tager og heller ikke, hvor lang tid selve uddannelsen tager. Standardiserede voksenforløb vil kunne afhjælpe noget af dette Kan man tænke Trin med som en del af et voksenforløb, hvor Trin kunne være afstigningen Nye godkendelser af skoler er p.t. parkeret, så længe der arbejdes med den nye reform. ) IOP-elever har typisk flere teknisk-faglige færdigheder end almene, men med den nye reform er der lagt op til, at voksne ikke skal have grundforløbet. Det betyder, at de almene kompetencer skal erhverves uden for et IOP-miljø. Dette harmonerer ikke med uddannelsens helheds og projekt fokus. Side 5 af 9

15 3) Standardiserede voksenforløb. I hvilket omfang bliver det muligt? Udvalget bedes supplere med temaer, der er relevante at få ministeriets kommentarer til. Diskussion 4.. Udviklingsredegørelsen for 05 Standardmerit åbner op for omskrivning af fag. Sekretariatet indsender årligt en redegørelse til Undervisningsministeriet om de ændringer, udvalget ønsker at foretage i uddannelsens bilag og uddannelsesordning. Det er af denne redegørelse, at store emner, som f.eks. nedlæggelsen af Trin montage, eller mindre, som ændring af et kompetencekrav skal fremgå. EUD-reformen betyder, at uddannelsen rent administrativt skal gennemskrives, idet ministeriet har ændret beskrivelsesrammen. (Den første gennemskrivning er allerede set med overgangskravene mellem grund og hovedforløb.) Udvalget ønsker, at de standardiserede meritgivende AMU-pakker tænkes med i omskrivningen På mødet i det fælles formandskab tirsdag d. 7. juni er udviklingsredegørelsen på dagsordenen. Formandskaberne vil kigge på et evt. samarbejde udvalgene imellem. Det er derfor en oplagt mulighed for at få diskuteret og ændret uhensigtsmæssigheder i uddannelsens beskrivelser, som de ser ud i dag. Sekretariatet anbefaler, at udvalget til det kommende møde diskuterer IOP-uddannelsens opbygning og indhold. Udvalget bedes derfor tilkendegive, om der er særlige elementer sekretariatet skal være opmærksomme på. Sekretariatet forventer at sætte fokus på: Uddannelsens kompetencer Trin -produktivitet. Kan dette trin gøres skarpere, så flere virksomheder kan se nytten heraf? Trin svendeprøven skal tilpasses Industrioperatøruddannelsen med skarpere profiler, herunder IOP med en tydelig-metalprofil Sekretariatet vil i udviklingsredegørelsen sikre, at de opgaver der løses, bl.a. med overgangskrav mellem grund- og hovedforløb, vil kunne ændres, når ministeriet beskriver EUV en i løbet af efteråret. Diskussion og beslutning 4.3. Ændringer i uddannelsesordningen I uddannelsesordningen for IOP er det ikke præciseret, hvornår en elev tidligst må gå til svendeprøve i uddannelsesforløbet. Dette er beskrevet i bekendtgørelsen for Side 6 af 9

16 Uddannelsesordningen for IOP fra 5. juli 04 er sendt i høring ved skolerne. Uddannelsesordningens primære ændringer: Indsættelse af en standardmerit for Produktører til uddannelsen (side ) En præcisering af skolernes indsendelse af svendeprøveopgaver (Side 9) erhvervsuddannelser, men kunne også med fordel skrives ind i uddannelsesordningen. Dette tages op i IF, således at det bliver konsekvent for alle IFs uddannelser, om det er beskrevet i uddannelsesordningen eller ikke. Bilag er uddannelsesordningen gældende fra 5. juli. Udvalget bedes godkende ændringerne. Beslutning 5. Tema: Praktikmål 5.. IOP overgangskompetencer Sekretariatet medbringer på mødet de overgangskrav mellem grund- og hovedforløb, der er indsendt til ministeriet. Overgangskravene formodes sammen med praktikmålene at danne grundlaget for vurderingen af, hvorvidt elever over 5 år skal have EUV, eller 3. Orientering 5.. Praktikmål Sekretariatet har tilstræbt at bruge den samme taksonomi som ministeriet har lagt op til skal bruges ved beskrivelse af overgangskravene. Sekretariatet vil på mødet kort gennemgå, hvordan den er opbygget. Praktikmålene er opdelt i 7 områder. Områderne er opstillet fælles i IF, og der er i et vist omfang overlap med kategorisering af overgangskravene. Det blev besluttet, at sekretariatet gennemgår proportionen i antallet af praktikmål og lixtal. Herefter sendes det ud til skoler og lokale uddannelsesudvalg til gennemsyn. Der kunne måske laves en vejledning, der viste praktikmål sat op i forhold til skoleforløb. Udvalget havde enkelte kommentarer til praktikmålene i de 7 områder. Sekretariatet tilretter. Praktikmålene skal bruges som en del af vurderingsgrundlaget for relevant erhvervserfaring og er derfor forsøgt præciseret i forhold til tidligere, uden at dette dog skulle give udfordringer for praktikvirksomhederne. Bilag 3 er sekretariatets oplæg til nye praktikmål for IOP. Udvalget bedes diskutere og godkende oplægget. Sekretariatet vil efter UU s behandling sende praktikmålene til LUU og skoler til kommentering. Diskussion og godkendelse Side 7 af 9

17 6. IOP i J&M Kubix og Territory afsluttede deres arbejde i starten af april. De to analysebureauer anbefaler, at der som første skridt bliver lavet en tydelig metalprofil. Herefter anbefales det, at promoveringen af uddannelsen over for metalvirksomhederne laves i samarbejde med skolernes praktikpladsopsøgende medarbejdere/virksomhedskonsulenter. Analysebureauerne anbefaler, at denne del laves regionalt inden metoden gennemføres på landsplan. I forhold til promoveringen af en IOP metalprofil er erfaringen på Syddansk Erhvervsskole, at brugen af netværk er det der virker bedst. Nogen der kender nogen erfarne folk på en virksomhed. Erfaringen er også, at det er lettest at komme igennem til de lidt større virksomheder. Sekretariatet vil beskrive metalprofilen efter sommerferien. Sekretariatet arbejder på at finde ekstern finansiering af den anden anbefaling. Det kan være AUB midler eller projektet kan realiseres i samarbejde med en region. Orientering 7. Orienteringspunkter 7.. Nyt fra LUU Celf har flere udfordringer med at få LUU for (Produktør og) Industrioperatør til at fungere. Skolen har de seneste år kun haft et virksomhedshold ad gangen, hvilket ikke inspirerer andre virksomheder og disses medarbejdere til at deltage i LUU arbejdet. Ved seneste LUU møde udarbejdede skolen, det eneste tilbageværende LUU medlem og sekretariatet derfor en plan for, hvordan skolen i efteråret kan arbejde for at få et LUU sat op. Samtidig vil skolen få udvidet sin portefølje af IOPvirksomheder og dermed muligheden for at starte uddannelse af flere IOP ere på Lolland-Falster. Generelt har LUU fokus på IOP elevers evaluering af forløb og undervisning. Flere LUU er får efterhånden systematisk tilbagemeldinger fra elev-evalueringer, og der bruges en del mødetid på at sikre, at evalueringerne bruges konstruktivt af skolerne. Ingen LUU er begyndt arbejdet med at udvikle egen praktikvejledning. Sekretariatet har grundet udvalgets udvikling af samme ikke presset på, men forventer, at praktikmålene efter UU s behandling (pkt. 5) sendes til LUU til kvalitetssikring. Tradium har lavet en ny brochure om IOP-uddannelsen. Brochuren kan ses her Side 8 af 9

18 7.. Nygodkendte virksomheder Nygodkendte virksomheder fremgår af bilag 4. Virksomheder som tidligere er blevet godkendt til et ubegrænset antal praktikpladser, har nu fået sat et antal på deres godkendelse. Sekretariatet har efterfølgende sendt brev til de berørte virksomheder og givet dem mulighed for at få op- eller nedjusteret deres nye godkendelsesantal. Lidt under /5 har reageret med små justeringer. Orientering 7.3. Aktivitetsliste Aktivitetslisten er bilag 5. Der er i alt 4 elever i gang med uddannelsen. Sekretariatet sætter en kolonne mere i aktivitetslisten som viser, hvor mange elever en virksomhed er godkendt til. Orientering 8. Eventuelt 9. Mødekalender 6. september Sekretariatet har aftalt med Elsebeth Pedersen fra Undervisningsministeriet, at hun informerer udvalget om EUV (erhvervsuddannelse for voksne). Hun vil også kunne deltage, hvis mødet foregår på Learnmark i Horsens. Formandskabet vil ud fra dagsordenspunkterne til næste møde vurdere, om mødet skal afholdes på Learnmark eller i København. 8. december Beslutning Side 9 af 9

19 Nygodkendte virksomheder Bilag CVR-nr. Navn Adresse Postnr.+Distrikt Mail Tlf.nr. Titel Uddannelsesansvarlig Godk.dato Elever pt. Kvalitets- og LEAN Danpres A/S Mosegårdsvej Låsby [email protected] chef Susanne Rask 9-aug Egetæpper A/S Industrivej Nord Herning [email protected] 9788 HR chef Anette Agerbo 3-jun Egetæpper A/S Industrivej Gram [email protected] 9788 Afdelingsleder Kim Nielsen 30-jun Foamtex ApS Mads Clausens Vej 744 Bording [email protected] Farverileder Hanne B Fenger 8-jun Gåsdal Bygningsindustri A/S Stålvej 6900 Skjern [email protected] HR konsulent Lene N. Krarup 9-aug Gåsdal Bygningsindustri A/S Stålvej Skjern [email protected] HR konsulent Lene N. Krarup 9-aug Gåsdal Bygningsindustri A/S Bækgårdsvej Skjern [email protected] HR konsulent Lene N. Krarup 9-aug Hammer Tæpper A/S Industrivej Syd Herning [email protected] Produktionschef Claus Ørskov 9-aug Nordjyske Medier A/S Langagervej 90 Aalborg Øst [email protected] Produktionschef Joan Frej 9-jun Schmolz+Bickenbach A/S Kystvejen Nørresundby [email protected] 987 Produktionsleder Søren Brinkholm 6-jun-4 Specialet Produktivitet Advansor A/S Bautavej A 80 Århus V [email protected] Director of Business & Finance Klaus Nørgaard 03-apr Dan-Doors A/S Industrivej Skanderborg [email protected] Produktionschef Thomas Moth 5-apr-4 0

20 Skoleaktivitet Industrioperatøruddannelsen pr.. september 04, igangværende elever i alt 355 Bilag 3 Skoler Antal igangværende Virksomheder med elever på skolen Antal elever Godkendt til Karaktergns. ved Antal udlærte i 03 Antal udlærte i 0 elever prøver i 04 Campus Bornholm 3 Jensen Denmark AS 3 8 7,0 3 4 CELF (CEUS og EUC Lolland) 6 Bisca A/S Erhvervsskolen Nordsjælland 6 Bavarian Nordic A/S Coloplast A/S Haldor Topsøe Katalysator-Divisionen Novo Nordisk Radiometer Medical ApS Trelleborg Sealing Solutions Helsingor A/S ,57 8,63 8,44 7,68 9, EUC Lillebælt 9 Abena Produktion A/S Arla Foods Amba Korsvej Mejeri Coop Odense Nonfood Center Danfloor A/S Foamtex ApS Nordisk Parfumerivarefabrik EUC Nord, Frederikshavn (Har sidst uddannet IOP i 00) EUC Nordvestsjælland 50 Dana Lim A/S Danæg Products Fa. Leif Henriksen V/ Henrik Henriksen National Oilwell Varco Denmark I/S Nordisk Aluminat Novo Nordisk Royal Unibrew EUC Syd 36 Abena Produktion A/S Benteler Aluminium Systems DK Brdr. Hartmann Lesjöfors A/S Lindab Sapa Extrusion Tønder A/S Sapa Precision Tubing Tønder A/S Skærbæk Bygningsindustri Københavns Tekniske Skole 48 FEF Chemicals A/S Ferrosan Metro Service A/S Novo Nordisk Novozymes A/S Saint-Gobain Weber A/S Statens Seruminstitut Learnmark Horsens 5 A/S Østbirk Bygningsindustri Glud & Marstrand A/S Schur Pack Denmark A/S Vola A/S Aage Østergaard Horsens A/S Mercantec ,64 8,08 7,67 7, ,79 5 8,0 9, Skive Tekniske Skole (lånt Mercantecs godkendelse) 6 Bovictus A/S Dan-color as Danlind A/S Dolle A/S Hkscan Denmark A/S Mejerigaarden A/S Scandinavian Tobacco Group Holstebro A/S Syddansk Erhvervsskole 9 Arla Foods Amba Birkum Ost Exhausto AS Ib Andresen Industri AS Plus Pack A/S Wienerberger A/S Tech College Aalborg/AMU Nordjylland 4 Arla Foods Amba Nørre Vium Mejeri & Pakkeri Bageriet Aurion A/S Berendsen Textil Service A/S Cubic-Modulsystem AS Danpo A/S Fynbo Foods A/S Hedegaard A/S Hedegaard A/S, Gødstrup Hedegaard A/S, Skive Jernstøberiet Dania AS Launis Fiskekonserves Nordisk Parfumerivarefabrik Nordjyllands Regionsvaskeri AS Novo Nordisk AS Rockwool A/S Rolltech A/S Schmolz+Bickenbach A/S Segezha Packaging A/S Urtekram A/S Tradium 40 Daka Denmark A/S Dan-Doors A/S Danfoss A/S Danlind AS Kebe A/S Midtvask Sintex A/S Åk Mtm Ava Forbrændingsanlægget Viden Djurs Har sidst uddannet IOP i ,70 7, , ,90 9,85 0

21 IOP i J&M Bilag 4 IOP i J&M er delt i 3 projekter.. del: Identifikation af problemstilling og markedsføringsstrategi. (Delprojektet gennemfør april 04). del: Den faglige ballast Fastsættelse af metalprofil (Dette delprojekt) 3. del: Gennemførelse af markedsføringsstrategi og uddannelse af POM ere IOP i J&M. del Fastsættelse af metalprofil Fastlæggelse af metalprofilen er udgangspunktet for kommunikationen med J&M-virksomhederne. Profilen skal tydeliggøre hvilke teknisk-faglige termer, der kan hægtes sammen med IOP. Metalprofilen skal fastlægges med informationer fra nuværende og påtænkende IOP virksomheder. Virksomhederne skal bidrage med information om hvilke tekniks-faglige elementer, der skal fremhæves. Gruppens medlemmer er virksomheder, IOP ere og POM ere der enkeltvis skal forsøge at sætte ord på kompetencerne. Projektoplægs dele: Telefoninterview med virksomheder og IOP ere med metalfagligt arbejde. Personinterview på virksomhederne med arbejdsgennemgang, sådan sprogbrugen sikres. Udarbejdelse af informationsark til POM erne POM kvalitetssikring Sikring af profilens tydeliggørelse i uddannelsesordning (herunder udvalget af de valgfri specialefag som også skal tilpasses den nye EUD struktur) Der vil tages udgangspunkt i uddannelsens kompetence- og undervisningsmål og gruppen vil blive bedt om at sætte metal-faglige termer på, hvad disse betyder i praksis.

22 Ressourcer og økonomi: Industriens Fælleudvalg har bevilliget midler til gennemførelse af projektet. Som en del af dette er dages arbejde for sekretariatet. Projektets forventede organisation Projekt styregruppe Pia Maul Andersen (IOP FO) Christine B Henriksen (IOP FO) Projektsekretær og projektleder Hanne Hvitfeld Projektfølgegruppe: UU IOP Uddannelsesledere Jens Christian Pedersen, Skive Tekniske Skole, Sven Herman, Mercantec, Thomas Kühl, Tradium, Kim Clausen, Learnmark LUU medlemmer. fra hhv. Skive Tekniske Skole, Mercantec, Tradium, Learnmark Projektdeltagere POM ere; Henrik Grimm, Skive Tekniske Skole, Poul Erik Sørensen, Mercantec Niels Ove Pedersen, Tradium, Maria Barnung, Learnmark

23 Oplæg til af medlemmer af kontakt- og referencegruppe: Kurt Mikkelsen (DI) Finn Brøndum (Grundfos) Erik Mortensen (LUU medlem, uddanner, Vola) 3 uddannede IOP ere o Bosal Sekura, o Sapa/Benteler Alu, o Jensens o Tillidsmand på Grundfos. Uddannet IOP er inden for emballage Finn Buch (IOP skuemester og uddanner på Ib Andreasen Industries) Michael Sørensen (IOP skuemester og uddannet IOP på NKT Kables) Niels Peter Jensen (LUU medlem, uddanner, Jensens(Bornholm)) 3

24 Bilag hah Industrioperatører i Jern- og Metalindustrien (IOP i J&M) Baggrund Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen har sat fokus på jern- og metalindustrien. Udvalget gennemførte i den forbindelse i foråret 04 en undersøgelse af, hvorfor så relativt få jern- og metalvirksomheder bruger uddannelsen og, hvad der skal gøres, for at branchen får øje på den. Undersøgelsen tydeliggør, at det er nødvendigt med en ekstraordinær informations- og opsøgende indsats over for jern- og metalindustrien. For det første er der en stor mængde af relevante virksomheder, der ikke er blevet introduceret for uddannelsen. For det andet er det ikke entydigt beskrevet, hvordan uddannelsens indhold er relevant for jern- og metalindustrien. Samtidig er mange af branchens MMV virksomheder ikke blevet informeret helt grundlæggende om uddannelse, mens de større virksomheder ikke har haft tradition for industrioperatøruddannelsen. Med AUB ansøgningen søger industrioperatøruddannelsens udviklingsudvalg og fire midtjyske skoler støtte til at få regionens jern- og metalvirksomheder gjort opmærksomme på uddannelsen og de muligheder, der ligger i at uddanne og dermed få skabt uddannelsesaftaler. Udvalget og skolerne ønsker gennem projektet at optimere den praktikpladsopsøgende indsats og gennem et styrket regionalt samarbejde sikre, at manglen på faglærte inden for branchen ikke skyldes logistiske eller geografiske udfordringer. Det forventes, at projektet danner grundlag for et ekstra hold elever på de fire skoler årligt og ikke blot i projektperioden. De ekstra uddannelsesaftaler afspejler dermed forventningen for 05, men forventningen er også, at den optimerede praktikpladsopsøgende praksis betyder, at skolerne kan holde dette niveau fremover. Samtidig vil udviklingsudvalget sikre, at den viden som genereres gennem projektet udbredes til de øvrige industrioperatørskoler. Dette regionale projekt vil derfor på sigt skabe flere uddannelsesaftaler inden for jernog metalindustrien på landsplan og projektet vil også have en afsmitning på praksis til andre brancher og for andre uddannelser. Side /7

25 Bilag 5 Dette projekt er en del af en større indsats fra udviklingsudvalget, og det ligger derfor implicit i ansøgningen, at der pågår aktiviteter ud over, hvad der søges støtte til i AUB projektet. Industriens Fællesudvalg finansierer projektledelsen, den faglige udvikling og beskrivelsen, mens skolerne bidrager med timer til planlægningen af den koordinerede indsats. Desuden indgår skolernes normale opsøgende arbejde som en del af aktiviteterne. Der søges således udelukkende midler til den ekstraordinære opsøgende og informerende indsats. Projektbeskrivelse En simpel trækning afslører, at der er flere hundrede virksomheder inden for jern- og metalindustrien i region Midtjylland, som ikke uddanner hverken industrioperatører eller andre teknisk faglige uddannelser. Disse virksomheder skal opsøges og informeres om uddannelsen. Det opsøgende arbejde bliver koordineret og systematiseret de fire skoler imellem, bl.a. gennem brug af et call-center, som flere skoler har gode individuelle erfaringer med at bruge. Samtidig udvikles det materiale, der både skal informere om industrioperatøruddannelsen, men tillige om erhvervsuddannelsessystemet generelt. Det har nemlig vist sig, at en af grundene til, at virksomhederne ikke uddanner, skyldes uvidenhed om mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet. Flere virksomheder henviser også til at udenlandske ejere har brug for yderligere information om det danske uddannelsessystem. Som en del af indsatsen over for virksomhederne, vil der blive afholdt informationsmøder på skolerne. Møderne skal tillige introducere grundforløbselever uden praktikplads til uddannelsen, og de virksomheder, som har interesse i uddannelsen, for hinanden. Det forventes, at virksomheder med erfaringer fra industrioperatøruddannelsen deltager på møderne som sparringspartnere for nye praktikvirksomheder. Kerneaktiviteten bliver et professionelt opsøgende arbejde fra skolernes egne praktikpladsopsøgende medarbejdere. Hovedaktiviteten bliver at identificere, opsøge, besøge og genbesøge virksomhederne. Udvalget ønsker med projektet ikke at indkøbe en ekstern partner til en ekstraordinær virksomhedsopsøgende indsats, men at projektet er med til at understøtte og udvikle det arbejde skolerne varetager. Projektets mål er derfor også at opbygge en professionel Side /7

26 Bilag 5 virksomhedsopsøgende praksis inden for industrioperatøruddannelsen og mellem uddannelsens skoler. Projektet strækker sig over et år. På den baggrund vil Industriens Fællesudvalg være indstillet på at opdele sin ansøgning og få et restende beløb udbetalt i ansøgningsrunden i april, såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i denne ansøgningsrunde. Budget Udviklingsudvalget søger om midler til frikøb af medarbejdere i 7 timer til koordineringen og det opsøgende arbejde samt transport. Timerne fordeles mellem de fire skoler. Desuden søges midler til informationsmateriale og afholdelse af informationsmøder. Lønudgifter/frikøb af medarbejdere 7 timer Revision Andet: Transport Mødeafholdelse Materialer kr kr kr. I alt kr. Neden for følger projektets overordnede budget. Industriens Fællesudvalg delfinansierer dele af projektets Andet markeret med * Industriens Fællesudvalg finansierer i samarbejde med skolerne de aktiviteter, der ikke søges AUB-midler til. Statens takster for kørsel (3,73 kr./km) og timesatsen for frikøb af medarbejdere (99 kr./timen) er fulgt. Side 3/7

27 Bilag 5 3. & 4. kvartal 04 IOP udvikling i reformen 05 Det praktikpladsopsøgende arbejde Virksomhedsidentifikation Udvikling af orienteringsmateriale Aktiviteter Fastlæggelse af metalprofil (. delprojekt) Samarbejdsaftale mellem de 4 skoler. Koordinering af skoleperioders afholdelse og indhold, herunder forskudte forløb Koordinering af det praktikpladsopsøgende arbejde Udvikling af koordineret praksis i det opsøgende arbejde. Kortlægning af relevante virksomheder til bruttovirksomhedslister Verificering af virksomhedslister Koordinering af relevante virksomheder Mål mindst 300 potentielle industrioperatør virksomheder Orienteringsmateriale til virksomhederne Informationsmateriale om IOP Metal (industrioperatøruddannels en med metalprofil) Guide til erhvervsuddannelser (evt. på flere sprog) Step-by-step guide til at være praktikvirksomhed AUB bidrag Frikøb af medarbejdere 50 timer Frikøb af medarbejdere 00 timer kr.* Side 4/7

28 Jan-april 05 Aktiviteter AUB bidrag Bilag 5 Orienteringsmateriale Virksomhedskontakt Udvikling af koordineret praksis i det opsøgende arbejde. Tryk af orienteringsmateriale Indkøb af call-center til bookning af virksomhedsmøder Inkl. telefonisk opfølgning kr.* kr. Opfølgning på virksomhedskontakt Mål a) mindst 50 virksomhedsmøder for skolerne b) mindst 60 øvrige virksomhedsopfølgninger Frikøb af praktikpladsopsøgende medarbejder/underviser til telefonisk opfølgning af virksomhedskontakt (overlevering til andre afdelinger, udsendelse af informationsmateriale, telefoniske opfølgninger med yderligere information) Frikøb af medarbejdere 0 timer Virksomheds besøg 50 virksomhedsbesøg Frikøb af medarbejdere 50 timer Transport 50 virksomhedsbesøg 7500 km Side 5/7

29 Maj-oktober 05 Koordinering og udvikling Virksomhedskontakt Industriens Fællesudvalg & skolernes bidrag Udvikling af koordineret praksis i det opsøgende arbejde. Indkøb af call-center til bookning af virksomhedsmøder Inkl. telefonisk opfølgning AUB bidrag kr. Bilag 5 Opfølgning på virksomhedskontakt Mål a) mindst 50 virksomhedsmøder for skolerne b) mindst 60 øvrige virksomhedsopfølgninger Frikøb af praktikpladsopsøgende medarbejder/underviser til telefonisk opfølgning af virksomhedskontakt (overlevering til andre afdelinger, udsendelse af informationsmateriale, telefoniske opfølgninger med yderligere information) 0 timer Virksomhedsbesøg 50 virksomhedsbesøg Frikøb af medarbejdere 50 timer Transport 50 virksomhedsbesøg 7500 km Informationsmøder Informationsmøder afholdt på skolen med indbudte virksomheder og grundforløbselever uden praktikplads. dags arbejde på 4 skoler Forplejning Frikøb af medarbejdere 3 timer 5000 kr. Side 6/7

30 Oktobernovember 05 Projektafslutning Projekt afrapportering Revision 5000 kr. Bilag 5 Samarbejde Projektet forløber som et samarbejde mellem Industriens Fællesudvalg og Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen og de fire erhvervsskoler. De fire skoler er sidestillet i projektet til trods for, at det kun er Tradium, der kan anføres i ansøgningsskemaet. Tradium Skolenummer 388 Kontaktperson Thomas Kühl ([email protected]) Mercantec Skolenummer 348 Kontaktperson Sven [email protected]) Skive Tekniske Skole skolenummer 36 Jens Christian Pedersen ([email protected]); Learnmark Skolenummer 5 Kim Clausen ([email protected]) Side 7/7

31 Bilag 6 Bilag nr. 6 Industrioperatør. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for industriel produktion:.. Forskellige enkle industrielle anlæg og maskiner.. Forskellige enkle produktionsformer og -processer inden for industrien.3. Produktionsflow med tilhørende lager og logistik.4. Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og værksteder.5. Almindeligt forekommende rå- og færdigvarer inden for industrien.6. Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj ved brug i industrien.7. Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien.8. Systematisk fejlfinding på mekaniske og enkle elektriske anlæg.9. Kvalitetssikringssystemers formål og industrioperatørens rolle i forbindelse med dokumentationsog kvalitetssikringsarbejde.0. Grundlæggende LEAN terminologi og enkle effektiviseringsværktøjer, samt typiske indsatsområder for en effektiv og optimeret industriel produktion.. Organisering og tilrettelæggelse af sikkerheds- og arbejdsmiljø arbejde i industrien.. Energi-og miljøforhold i industrien.3. Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien.4. Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde.5. IT-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation.6. Brug af it i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter:.. Grundlæggende metoder og redskaber:... Klargøring, opstart, drift og nedlukning af forskellige maskiner og anlæg... Reparation og vedligehold i samarbejde med andre..3. Anvendelse af arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger..4. Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug..5. Iagttagelse af gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, herunder anvendelse af korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr ved forskellige produktionsformer..6. Rå- og færdigvarehåndtering efter produktions-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og miljøforskrifter..7. Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg..8. Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer

32 ..9. Iagttagelse af miljøforskrifter ved produktion samt ved bortskaffelse produktionsaffald..0. Iagttagelse af instruktioner og procedurer for kvalitet herunder håndtering af udvalgte rå- og færdigvarer efter kvalitetsforskrifter... Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde... Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning..3. Planlægning og gennemførelse af enkle produktionsopgaver..4. Kommunikation i samarbejde bl.a. ved hjælp af enkle konflikthåndteringsværktøjer..5. Anvendelse af IT som redskab til bearbejdning af produktionsdata..6. Anvendelse af IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde.. Eksempler på enkle opgavetyper:... Der er ikke angivet eksempler på enkle opgavetyper 3. Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: 3.. Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal have færdigheder i at korrigere 4. Eleven skal have kompetence til på et grundlæggende niveau at kunne: 4.. medvirke ved klargøring, opstart, drift og nedlukning af maskiner og anlæg, 4.. udføre arbejdet efter arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger, 4.3. udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug, 4.4. udføre produktionsopgaver forsvarligt i henhold til gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler, herunder udvælge og anvende korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr, 4.5. håndtere rå- og færdigvarer i tilknytning til produktionsflow, lager og logistik 4.6. anvende instruktioner og procedurer for kvalitet, 4.7. medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler, 4.8. udvælge og anvende måleværktøjer og udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer, 4.9. anvende it til bearbejdning af produktionsdata, 4.0. udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning, 4.. indgå aktivt i planlægning og koordinering af afgrænsede operatøropgaver, 4.. forklare, skelne og vurdere de faktorer, som er nødvendige for udvikling i en given produktion, samt udvælge og anvende enkle værktøjer til effektivisering, 4.3. sortere og bortskaffe produktionsaffald miljømæssigt korrekt, 4.4. kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre, 4.5. anvende IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag:

33 5.. Naturfag på F-niveau 5.. Informationsteknologi på F-niveau 6. Eleven skal for at påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet have opnået følgende certifikater o.l.: 6.. Førstehjælp, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner 6.. Elementær brandbekæmpelse, jf. Dansk Brand- og sikringsinstituts retningslinjer

34 Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Bilag 7 Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til elektronikoperatør Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Murer (eksempel) Industrioperatør Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet Være indstillet på at ar-bejde udendørs også i perioder med dårligt vejr foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, Have lyst til at arbejde på en byggeplads stærke personlige kompetencer m.v.) Kunne arbejde i højder- en murer arbejder ofte på stilladser og tage Have god fysik og gode kræfter en murer skal kunne løfte tunge mate-rialer Have sans for kvalitet og detaljer med velud-ført håndværk Være indstillet på at bruge it-teknologi i dit arbejde Være god til at tænke rumligt Være indstillet på at kunne arbejde i et ar-bejdssjak Være mødestabil

35 Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Bilag 7 Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav Du vil typisk finde arbejde i et murerfirma hos en murermester, i et entreprenørfirma eller som selvstændig murer. Der vil også være mulighed for at arbejde i udlandet. Som murer arbejder du med at bygge eller ombygge huse. Du opfører ydermure og skillevægge. Du pudser også facader og indvendige mure, dækker tage med teglsten eller plader, opsætter fliser og lægger gulve af f.eks. mursten eller klinker. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne læse en arbejdstegning og bygge et hus nøjagtigt derefter. Der er skolepraktik i uddannelsen til murer. Skolepraktik finder sted i et praktikcenter.

36 Bilag 8 8. august 04 Erhvervsuddannelse for voksne - en del af den nye erhvervsuddannelsesreform SSK Som en del af den nye erhvervsuddannelsesreform indføres der en særlig erhvervsuddannelse for voksne forkortet EUV. I dette notat gives et oprids af det nye EUV forløb, sådan som det beskrives i regeringens udspil om EUD reformen. En del af de nærmere retningslinjer og regler for EUV er ikke meldt ud endnu, de kommer først fra Undervisningsministeriet i slutningen af september. Herudover vil en del af detaljerne vedr. tolkningen af bekendtgørelser mv. givetvis først komme fra ministeriet undervejs i efterårets arbejde med EUD reformen. Det sker efterhånden som alle herunder ministeriet bliver klogere på mulighederne og udfordringerne med reformen. Folk fra ministeriet har brugt udtrykket vi må sammen asfaltere mens vi kører om processen med EUD reformen. Der er altså stadig en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål vedr. EUV forløbene, men notatet her beskriver de overordnede linjer. En meget stor del af eleverne på IF uddannelser er voksne, som det fremgår af nedenstående tabel. Derfor er det afgørende for den samlede kvalitet af IF s erhvervsuddannelser, at der bliver udviklet nogle gode voksenforløb og her i har de faglige udvalg en række opgaver, som også kort beskrives. Fordelingen i forhold til alder ved indgåelse af uddannelsesaftale for elever på IF s erhvervsuddannelser fra år Notatet bygger på følgende kilder: Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser regeringen mfl. februar 04 %0aftaletekst%05%0%004.ashx Ændring i lov om erhvervsuddannelser af. juni 04 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Udkast til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) udsendt til høring d. 8. august 04 OBS: Endnu ikke vedtaget. Side /7

37 Under 5 år Over 5 år Elektronikoperatør 0% 00% Forsyningsoperatør 0% 00% Industrioperatør 6% 94% Overfladebehandler 84% 6% Plastmager 58% 4% Procesoperatør 38% 6% Produktør 00% 0% Vindmølleoperatør 0% 00% Erhvervsuddannelse for voksne 3 spor EUV er for alle elever, som er over 5 år, og den har samme slutmål som EUDuddannelsen. EUV består af tre spor, som rummer forskellige mængder af praktik og grundforløbsundervisning og eleverne vejledes ind på ét af disse spor ud fra en vurdering af deres relevante erhvervserfaring og tidligere uddannelse:. EUV For voksne elever med mindst års relevant erhvervserfaring Eleverne skal ikke have grundforløb Eleverne skal ikke have praktik. EUV - For voksne elever med mindre end års relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse Eleverne kan få en del af grundforløbets. del Eleverne kan få op til års praktik (Praktiktiden på EUV skal være kortere end på EUD) 3. EUV 3 - For voksne elever uden relevant erhvervserfaring eller tidligere uddannelse Eleverne skal have grundforløbets. del Eleverne skal have fuld praktik som EUD-eleverne EUV er således den hurtigste vej til en erhvervsuddannelse. EUV svarer i store træk til det nuværende GVU, som forsvinder med den nye reform en vigtig forskel er dog, at EUV skal tages som et samlet forløb, hvor GVU i dag kan tages over op til 6 år. EUV er et kortere forløb end det, de unge på EUD skal igennem, men det kan stadig indeholde både grundforløbselementer og en mindre del praktik. Det forventes, at de fleste voksne skal igennem EUV. Side /7

38 På EUV 3 skal de voksne elever have stort set samme uddannelse som de unge på EUD, men uddannelsen skal tilrettelægges så der tages hensyn til, at eleverne er voksne. Øget fokus på realkompetencevurdering Hvert EUV forløb skal indledes med en grundig realkompetencevurdering, som kan have en varighed på mellem ½ dag og 0 dage. Realkompetencevurderingen skal dels afgøre, hvilket af de 3 EUV spor, eleven skal ind på, og dels om der skal ske en yderligere afkortning af det standardiserede skoleforløb og af praktiktiden, hvis de placeres på EUV eller EUV 3. Realkompetencevurderingsværktøj Som det er i dag skal eleverne også have vurderet deres realkompetencer i EUD og GVU, så deres skoleforløb kan tilrettelægges herudfra. Men det er pt. alene skolernes ansvar at lave kompetencevurderingen. Med de nye EUV forløb bliver kompetencevurderingerne et fælles ansvar mellem skolerne og de faglige udvalg, idet de faglige udvalg skal lave et realkompetencevurderingsværktøj, som skolerne skal bruge og foretage deres vurderinger ud fra. Relevant erhververfaring Realkompetencevurderingsværktøjet skal for det første indeholde en beskrivelse af den relevante erhvervserfaring for hver uddannelse. Når det skal afgøres, hvilket af de tre EUV-spor, den enkelte elev skal tage, sker det særligt ud fra en vurdering af elevens relevante erhvervserfaring. Den relevante erhvervserfaring betegner i denne sammenhæng den erhvervserfaring, en elev skal have på forhånd, hvis han eller hun ikke skal have hverken praktik eller grundforløbsundervisning, men kun skoleundervisningen på hovedforløb for at få en erhvervsuddannelse. De elever, der har den relevante erhvervserfaring, vil således skulle starte på EUV. Mens de elever, der har en del af - men ikke hele den relevante erhvervserfaring - og/eller tidligere uddannelse, skal starte på EUV. De elever, som ingen relevant erhvervserfaring eller uddannelse har, skal starte på EUV 3. Relevant erhvervserfaring er således et meget centralt begreb i forhold til de nye EUV og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive, hvad denne relevante erhvervserfaring består i. Side 3/7

39 Grundforløbet og praktikken udgør vigtige dele af erhvervsuddannelsen, som eleverne med fuld relevant erhvervserfaring ikke skal have. Derfor er det meget vigtigt for kvaliteten af EUV-forløbene, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives præcist. Mange udlærte mener, at praktiktiden er der, hvor de har lært mest i løbet af deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives så præcist, at de kan bruges som et godt og validt redskab til at vurdere, hvem der har behov for praktik og hvem der ikke har. På den ene side må kravene ikke sættes for højt, så elever, der ikke har behov for det, skal tvinges i praktik. På den anden side må kravene heller ikke sættes for lavt. For med den nye lovgivning lægges der vægt på, at eleverne skal have så kort en uddannelse som mulig. Det betyder, at de skal gennemføre uddannelsen som EUV, hvis det vurderes, at de har de relevante kompetencer. Som det er i dag, gennemfører en del elever et længere uddannelsesforløb end de måske egentlig behøver, fordi de hellere vil gøre sig dygtigere ved at lære ting igen fremfor at få afkortning på uddannelsen. Men det er som udgangspunkt ikke muligt med den nye EUV. Man skal derfor i beskrivelsen af den relevante erhvervserfaring også være opmærksom på, at man ikke ved at sætte kravene for lavt, kommer til at udelukke for mange elever fra at få en praktik eller grundforløbsundervisning, som de gerne vil have. Den relevante erhvervserfaring skal også træde i stedet for hele eller dele af skoleundervisningen på grundforløbet det stiller også krav til en præcis beskrivelse. I mange grundforløb indgår der en del teori, som er nødvendig for at kunne klare sig på hovedforløbet. Formuleringen af den relevante erhvervserfaring, skal derfor også være så præcis, at det sikres, at eleverne også har den nødvendige teoretiske forståelse til at starte på hovedforløbet. Når udvalgene skal beskrive den relevante erhvervserfaring kan det være nærliggende at bruge praktikmålene som udgangspunkt kombineret med beskrivelsen af overgangskravene mellem grund- og hovedforløb. Praktikmålene beskriver den praktiske erfaring, der skal nås i hver enkelt uddannelse. Men det kræver, at praktikmålene er beskrevet så præcist, at de kan bruges som et entydigt grundlag for vurdering af den relevante erhvervserfaring, som eleven har med sig inden uddannelsen påbegyndes og det er praktikmålene måske ikke i alle tilfælde. Dette kan give anledning til at revidere praktikmålene, eller man kan vælge at formulere nogle selvstændige krav til den relevante erhvervserfaring, som ikke er det samme som praktikmålene. Side 4/7

40 Objektiv generel vurdering Det andet som de faglige udvalgs realkompetenceværktøjet skal indeholde er en beskrivelse af hvilke objektive generelle kriterier, der skal give afkortning i forhold til de forskellige dele af skoleforløbet eller praktikken det vil sige en form for standardmerit for indholdet i uddannelsen. De objektive kriterier kan fx være AMU-kurser eller pakker af AMU-kurser, som modsvarer elementer eller fag på voksenforløbet. Eller det kan være forskellige jobtitler eller jobfunktioner, som giver afkortning i forhold til praktiktiden - men det kan også være andre ting. Individuel vurdering Ud over vurderingen i forhold til de objektive generelle kriterier, skal der også foretages en individuel kompetencevurdering af, om yderligere afkortning skal gives. Der skal også laves et særligt fælles værktøj til at foretage disse individuelle kompetencevurderinger - men det er ikke helt klart, om det bliver en opgave for de faglige udvalg eller om det er noget ministeriet står for. Værktøjer og erfaringer til inspiration Ministeriet udsender i slutningen af september en skabelon, som de faglige udvalg skal anvende til at beskrive realkompetencevurderingsværktøjet. Når udvalgene skal i gang med at dette arbejde er der bl.a. inspiration at hente i et grundigt realkompetenceværktøj til industrioperatøruddannelsen som IFsekretariatet i 03 og -4 har udviklet i samarbejde med en række skoler. Formålet med værktøjet har været at højne kvaliteten og ensartetheden i skolernes vurdering samt at sikre en bedre dokumentation af både eleverne kompetencer og vurderingsprocessen. Industriens Uddannelser har også netop fået bevilliget midler fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til udvikling af en ny EUD portal med inspiration fra amukurs.dk. Portalen skal gøre indholdet i erhvervsuddannelser mere synligt samt gøre det mere overskueligt at tilrettelægge et erhvervsuddannelsesforløb ud fra de kurser og den erhvervserfaring, den enkelte har i forvejen. De realkompetenceværktøjer, som de faglige udvalg udvikler, vil også indgå i og blive formidlet via denne nye EUD-portal. Side 5/7

41 Standardiserede voksenforløb Undervisningen på de nye EUV skal tilrettelægges som standardiserede voksenforløb og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive disse forløb. Kravene til de nye voksenforløb er bl.a., at de skal sammensættes af fag, der indgår i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, men at de også kan indeholde AMU kurser - der lægges således op til en tæt sammenhæng mellem EUV og AMU. Voksenforløb skal være mindst 0 % kortere end EUD forløb de korte erhvervsuddannelser kan dog søge ministeriet om ikke at skulle afkorte 0%. Det forventes, at der blandt IF s uddannelser vil skulle afkortes 0% på voksenforløbet på uddannelserne til plastmager, procesoperatør og overfladebehandler. Mens der ikke skal skæres i varigheden på industrioperatør, elektronikoperatør, forsyningsoperatør, vindmølleoperatør og produktør. Voksenforløb skal endvidere tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne, og hvis der ikke indgår praktik i voksenforløbet skal det som hovedregel tilrettelægges som et sammenhængende forløb. På EUV, hvor nogle af eleverne skal have en del af grundforløbets. del, kan de standardiserede forløb tilrettelægges som en blanding af grundforløbs- og hovedforløbselementer. Det vil sige, at eleverne ikke nødvendigvis skal have tilegnet sig alle grundforløbskompetencerne før de må starte på hovedforløbsundervisningen. Det kan tages i et sammenhængende forløb hvis det giver mest faglig mening. Også her er der nærmere retningslinjer på vej De nærmere rammer for beskrivelsen af de standardiserede voksenforløb bliver også meldt ud af Undervisningsministeriet i slutningen af september. Oversigt over de faglige udvalgs opgaver i forhold til EUV Opsummerende kan de faglige udvalgs og hermed de enkelte udviklingsudvalgs opgaver i forhold til de nye EUV forløb sammenfattes som i nedenstående skema. De nærmere retningslinjer for opgaverne forventes at komme fra Undervisningsministeriet sidst i september. Deadline for indsendelsen af arbejdet til ministeriet er med udgangen af 04. Side 6/7

42 Realkompetencevurderingsværktøj Standardforløb De faglige udvalg skal: definere hvad der kræves af relevant erhververfaring i forhold til den enkelte uddannelse. beskrive objektive generelle kriterier for afkortning af uddannelsesforløb = standardmerit evt. udarbejde kompetence-vurderingsværktøj til yderligere individuel afkortning. De faglige udvalg skal beskrive særlige standardiserede forløb for voksne. Forløbene skal som udgangspunkt være 0% kortere end de normale EUD på nær for de korte uddannelser skal bestå af EUD fag, men kan også rumme AMU kurser kan bestå af en kombination af kompetencer fra grundforløb og hovedforløb - grundforløbet skal ikke nødvendigvis bestås inden der kan undervises i kompetencer fra hovedforløbet skal være præget af en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Side 7/7