En af vores tids helt store udfordringer er den globale opvarmning.

Transkript

1 1 1. maj tale 2018 (Nick Hækkerup) En af vores tids helt store udfordringer er den globale opvarmning. Det er bare sådan lidt besværligt og diffust at forstå betydningen. Derfor begynder min tale i år med et spørgsmål: Hvor meget is, tror I der smelter hvert sekund på Nordpolen? Giv det en tanke, så vender jeg tilbage til det. Vi begynder nemlig et helt andet sted. Her i Egedal, mere præcist i de 137 lejligheder i Smørum Gårdhuse, de 48 lejligheder i Plejecenter Porsebakken og de 218 lejligheder i Boelholm I og II. I alt 403 lejligheder, som er rammer om familiers liv. I Landsbyggefonden er der afsat 49,25 mio. kroner til nødvendige renoveringer af de lejligheder. Det er sådan set lejernes penge, de har selv betalt dem. Hvis regeringen får sin vilje, så er de penge væk. De er nemlig en lille del af de 12 mia. kroner regeringen vil tage i Landsbyggefonden til at finansiere sin ghettoplan. Gennemføres finansieringen vil nødvendige renoveringer over hele landet blive udskudt eller måske helt droppet. Eller også kommer lejen til at stige.

2 2 Regeringen vil på den måde lade lejerne betale for at løse et samfundsproblem, som angår os alle sammen. Det er helt urimeligt. Vi har et presset boligmarked ikke mindst her omkring København, hvor priserne for at leje og købe lejligheder er på sit højeste niveau nogensinde. Flere og flere flytter til hver måned. Der er brug for flere ikke færre- billige, ordentlige boliger. Socialdemokratiet står på lejernes side og støtte op om de almene boligselskaber. Vi afviser regeringens skæve finansiering af ghettoplanen. En stærk almen boligsektor er noget der skal efterstræbes - ikke nedbrydes. Et af de andre slag vi har kæmpet med den borgerlige regering, er spørgsmålet om udligning mellem kommunerne. Altså det forhold at rige kommuner, skal betale til de fattige kommuner, sådan at man uanset hvor man bor i landet, kan have nogle lunde samme serviceniveau, hvis man har nogle lunde samme skatteprocent. Et godt princip, som Socialdemokratiet støtter. Men i sådan nogle forhandlinger ligger dramaet tit i detaljen. Med de modeller regeringen lagde frem, ville en række gode socialdemokratiske kommuner blive ramt urimeligt hårdt, fordi der skulle betales mere navnlig fra københavnsområdet til Vestjylland Og for at gøre ondt værre lagde regeringens forhandler, Simon Emil Amnitzbøl Bille, op til at de kommuner, der skulle betale penge, ikke måtte sætter skatten op, men skulle finde pengene ved besparelser, mens de kommner der skulle have penge, på grund af serviceloftet, ville komme til at sætte skatten ned.

3 3 Altså skattelettelser ad bagdøren, finansieret af besparelser på velfærden. Det kan Socialdemokratiet naturligvis ikke lægge stemmer med, og enden blev at regeringen stod med endnu en af sine mange mislykkedes projekter. Et projekt der lykkedes var til gengæld overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Forhandlingerne var svære, og de blev ikke nemmere af, at en række partier, som DF, De radikale og Enhedslisten, ikke respekterede den danske model, hvor arbejdsmarkeds parter forhandler uden politisk indblanding. Men benyttede lejligheden til populistisk at tage billige points hjem. Det er regeringen der forhandler på statens vegne. Det er min opfattelse, at når det lykkedes at nå en aftale, er det ikke på grund af -men på trods af- regeringen. Mange offentligt ansatte blev med rette provokerede, da den ansvarlige minister, Sophie Løhde, begyndte forhandlingerne, med at sige, at de offentligt ansatte havde fået for meget i løn. Og det var fuldstændigt unødvendigt, at Moderniseringsstyrelsen skabte tvivl om den betalte frokostpause. Sygeplejersker i det her land, bliver forstyrret i deres frokostpause, og må lade maden ligge fordi en klokke ringer. Pædagoger, der bruger deres frokost til at planlægge aktiviteter til børnene. Rigtig mange spiser foran computeren, fordi noget lige skal være færdigt. Utroligt mange offentligt ansatte står reelt til rådighed i deres frokostpause.

4 4 Det virker som om hverken regeringen eller Moderniseringsstyrelsen har forstået, at det handler om så meget andet end de konkrete krav, der er fremsat. Er det rimeligt, at landets SOSU-assistenter gerne vil have mere i løn? Ja. Forstår jeg, at landets pædagoger gerne vil anerkendes for deres arbejde med vores børn? Ja. Ved jeg at landets læger gerne vil have mere tid med patienterne? Ja. Og forstår jeg, at lærerne gerne vil være med til at forhandle deres egne arbejdsvilkår? Ja Der findes ikke en eneste dansker, der ikke skylder vores offentligt ansatte utroligt meget. Og overenskomstforhandlingerne handler også om det: Respekt, tillid, faglighed, tid. Tid til det vigtigste: Til mennesker Og allerede i går var Dansk Arbejdsgiverforening ude med en melding om at lønstigningerne bliver alt for dyre. Det vil forringe vores konkurrenceevne. Logikken er, at lønmodtagerne skal have små lønstigninger, for ellers kan vi ikke konkurrere med udlandet, og så har vi ikke råd til lønstigninger Altså ingen lønstigninger, fordi hvis der bliver givet lønstigninger, er der ikke råd til lønstigninger. Bag Dansk Arbejdsgiverforenings helt forventelige melding ligger en opfattelse af, at det offentlige og det private er hinandens modsætninger. Men sådan er det ikke. En velfungerende offentlig sektor er forudsætninger for en velfungerende privat sektor, for det er den offentlige sektor der sørger for at børnene bliver passet når mor og far er på arbejder, at der til stadighed bliver uddannet dygtige unge mennesker til vores arbejdsmarkedet, at vejene, togene, havnene fungere, at hospitalerne tager sig, af dem der bliver syge.

5 5 Og omvendt er det den private sektor der tjener de penge, som via skatter, betaler for vores offentlige service Ordentlige arbejdsvilkår i den offentlige sektor er i hele samfundets interesse. Noget andet der er i vores alles interesse er vores miljø og klima. Jorden er fem milliarder år gammel. Vi ved ikke om jorden på noget tidspunkt, har været varmere end den er nu. Men vi ved, at 2015, 2016 og 2017 er de tre varmeste år der nogensinde er målt. Ekstremvejr orkaner, tørke, oversvømmelser, skovbrænde- sender millioner af mennesker på flugt. I 2016 drev klimaforandringer og ekstremvejr 23,5 mio. mennesker på flugt. Det er tre gange så mange som flygter fra krig og konflikt. Også herhjemme er vi påvirket: 3000 danskere dør hvert tidligere år pga. luftforurening. Alt for mange børn udsætte for skadelige stoffer. Over 2000 arter af dyr og planter vurderes at være enten forsvundet, truet, sårbare eller nært truet i Danmark. 3 mio. fugle er forsvundet på 40 år. Det er en socialdemokratisk kerneværdi, at der er værdier som ikke kan gøre op i kroner og øre, men som alligevel skal forsvares og bevares. Vores klima og miljø er fremragende eksempler. Det store træ i skoven, sommerfuglen over marken, lærkens sang har værdi i sig selv. Vi skal passe på det. Vi skal være langt mere ambitiøse: Vi vil en fremtid udelukkende baseret på vedvarende energi. I vores vision, skal Danmark være fri for fossile brændsler allerede

6 6 i 2045 og ikke først i Vi vil et samfund uden plastik- eller luftforurening. Et samfund hvor vi er omgivet af vild natur og urørt skov. Det kræver ny politiks vilje. Vi ved at markedet ikke kan klare det selv. Det er nødvendigt med regulering og retning. Vi vil ikke et sted hen hvor klima og vækst ses som hinandens modsætninger. I Danmark er vi jo netop lykkedes med at gøre det til hinandens forudsætninger. Er man i tvivl kan man spørge de mange tusinde danskere, der hver dag via deres arbejde gøre en positiv forskel for miljøet: Dem der producerer vindmøller, termostater, energieffektive pumper, laver enzymer til biobrændsel, renser spildevandet eller den forurenede jord og meget, meget mere. Man siger, at vi er den første generation, der mærker klimaforandringerne, og vi er den sidste der kan gøre noget ved dem. Socialdemokratiet har før flyttet vores samfund langt og vi skal gøre det igen, med en ny ambitiøs klima og miljøpolitik. Der er kampe nok at tage. Dem der siger, at der ikke er forskel på rød og blå, at socialdemokratiet flytter sig til højre, de har glemt at tale med lejerne. De har glemt de besparelser på velfærden som regeringen udligningsreform ville føre med sig. De har ikke blik for værdien af vores offentlige sektor. De sætter kikkerten for det blinde øje, når klima- og miljøpolitikken formuleres.

7 7 Og Isen: På Nordpolen smelter der tons is hvert sekund. 100 tons is hvert 100- del sekund. 1. maj er vores internationale kampdag, og det er det fordi, der stadig er så meget at kæmpe for.