VANDFORSYNINGS- PLAN

Transkript

1 1 VANDFORSYNINGS- PLAN for Bramming kommune Bramming kommune, oktober 1999.

2 2

3 3 Forord og planprocedure Bramming byråd offentliggør hermed Forslag til Vandforsyningsplan for Bramming kommune. Forslaget er vedtaget af byrådet den og fremlægges til offentlig høring i 3 måneder således, at bemærkninger, ændringsforslag, ideer m.v. skal være byrådet i hænde senest 3 måneder fra offentliggørelsen af forslaget. De indkomne bemærkninger m.v. vil herefter indgå i byrådets videre arbejde med vandforsyningsplanen, der påregnes endeligt vedtaget 1. januar Godkendelsesproceduren i henhold til lovgivningen ser således ud: Bramming kommune udarbejder Forslag til Vandforsyningsplan. Forslaget drøftes løbende med de private almene vandforsyninger. Forslaget godkendes politisk og fremlægges til offentlig høring i min. 3 måneder. Kommunen oplyser herved om planens indhold og tilstedeværelse. Byrådet tager stilling til evt. indsigelser og sender forslaget til godkendelse i Ribe Amtsråd Amtsrådet godkender Bramming kommunes Forslag til vandforsyningsplan. Vandforsyningsplanen er blevet til i et samarbejde mellem de private vandværker, Bramming kommune og Ribe Amt. Planen er en såkaldt sektorplan på lige fod med f.eks. spildevandsplanen. Læsevejledning: Sammenfatningen i kapitel 1 er en opsummering af vandforsyningsplanens vigtigste resultater, målsætninger og handlingsplaner. Hvert af kapitlerne (2-5) indledes med en kombineret indledning og sammenfatning for hele kapitlet.

4 4 De fleste af afsnittene (f.eks. 2.3) indledes med en grå kasse. I korte vendinger resumeres afsnittets resultater. Fodnoterne angiver den anvendte kilde. Kilderne nævnes kun i forbindelse med konkrete taloplysninger o. lign. Samlet referenceliste findes bag i planen (kapitel 7). Tabeller og figurer nummereres hver for sig og fortløbende indenfor det pågældende kapitel. Bagest i planen findes en definitionsliste (kapitel 6), hvori en række fagudtryk er forklaret. I bilagene findes uddybninger af en række oplysninger, som der er henvist til i hovedrapporten.

5 5 Indholdsfortegnelse 0 Forord og planprocedure Indholdsfortegnelse SIDE: 1 Sammenfatning 11 2 Status Indledning og sammenfatning Lovgrundlag Vandforbrug, vandreserve og forsyningsgrad Kommunens samlede vandforbrug Kommunens samlede vandreserve og forsyningsgrad Status over den tekniske tilstand Gennemgang af vandværkerne Ringforbindelser Vandkvalitet og tilsyn Procedure for tilsyn Opsummering af de enkelte vandværker Vandværkernes takstpolitik 40 3 Målsætninger for den fremtidige vandforsyning Indledning og sammenfatning Målsætninger i henhold til lovgivningen Lovgivningen Aukens 10-punkts program Drikkevandsudvalgets betænkning Ribe Amts planlægning Regionplan 2008, grundvandsbeskyttelse Regionplan 2008, vandindvinding 53

6 6 3.4 Målsætninger for Bramming kommune Miljømæssige målsætninger Strukturelle, administrative og økonomiske målsætninger 56 4 Prognose og vandindvindingsforhold 59 nu og i fremtiden 4.1 Indledning og sammenfatning Prognose for vandbehov og -reserve Forventet udvikling i antal tilsluttede forbrugere Samlet, skønnet vandforbrug i 2001 og Vandindvindingsmuligheder og sårbarhed Geologiske og hydrogeologiske forhold i Ribe Amt Sårbarhed i forhold til arealanvendelse 72 5 Fremtidige vandforsyningsforhold Indledning og sammenfatning Handlingsplan Forudsætninger Fremtidsscenarier Perspektivplan Tidsfølgeplan 87 6 Definitioner 91 7 Referencer 95

7 7 Bilag Bilag 1: Gældende lovstof på vandforsyningsområdet. Bilag 2: De enkelte vandværkers oppumpede mængder fra vandværkets etableringsår til Bilag 3: Beskrivelse af hvert vandværk, dets indvindingsanlæg samt forsyningsområde. Bilag 4: Kommunens samlede vandreserve. Bilag 5: Kvalitetskrav til drikkevand. Bilag 6: Kontrol med vandets kvalitet. Bilag 7: Optælling af ejendomme med offentligt vand efter anvendelseskode. Bilag 8: Oversigt over de enkelte vandværkers takster for Bilag 9: Regionplan 2008, Kortbilag 4: Grundvand. Udsnit for de enkelte vandværker. Bilag 10: Planer over placering af indvindingsboringerne, indvindingsopland og depoter. Bilag 11: Plan over vandforsyningsstrukturen i 1:

8 8

9 9 1 Sammenfatning

10 10

11 11 1 Sammenfatning Vandforsyningsplan er en plan for hele Bramming kommune, det vil sige både private og kommunale vandværker (de almene vandforsyningsanlæg) samt ejendomme med egen boring. Hovedsigtet med planen er at danne overblik over den eksisterende vandforsyningsstruktur og opstille forslag til den fremtidige, for at alle kommunens borgere også i fremtinden kan sikres tilstrækkeligt rent drikkevand. Planen opdeles i en 4-årig handlingsplan, og en efterfølgende 8-årig perspektivplan frem til Status (kapitel 2) I henhold til Lov om Vandforsyning skal enhver kommune lave en plan for hele kommunens vandforsyning. Et formål med planen er at give et overblik over den eksisterende situation med hensyn til kommunens samlede vandforbrug, de tekniske anlægs (vandværkerne og indvindingslæggene) og vandindvindingsområdernes tilstand. Der gives et statusbillede af drikkevandskvaliteten, og det skitseres hvordan denne kvalitet via tilsyn sikres. Statusbeskrivelsen er endvidere udgangspunktet for at kunne forudsige det fremtidige vandforbrug samt danne grundlag for vurderingen af udviklingen i de tekniske anlægs, vandets og vandindvindingsområdernes tilstand og kvalitet. Indvindingsområderne er vurderet ud fra hvilken magasintype (frit eller artesisk) vandet hentes fra, kildefelternes mængdemæssige kapacitet og sårbarheden af området. Sårbarheden er et udtryk for, hvor godt magasinet er beskyttet mod mulige forureningskilder og andre trusler. Vurderingerne er sammenfattet i tabel 1.1. Konklusionen for statusbeskrivelsen er: Forbruget er faldet med ca. 40% de sidste 5 år, hvilket primært kan tilskrives installationen af vandmålere. Vandværkernes og de tekniske anlægs tilstand er tilfredsstillende. Den samlede forsyningsgrad (antal brugere tilsluttet alment vandforsyningsanlæg i forhold til det potentielle antal brugere) for Bramming kommune er 94 %. Alle vandværker har tilstrækkelig reserve til at levere nok, rent vand både i år 2001 og 2009, såfremt der ikke sker en forurening fra en af de potentielle forureningskilder. Reserven udgør p.t. knap 1 mio. m 3 på årsbasis. Drikkevandets kvalitet er ligeledes tilfredsstillende. Det løbende tilsyn er en garanti for, at kvaliteten kendes, og der kan træffes de nødvendige foranstalt-

12 12 Vandværk Reserve i år 2001 [m 3 /år] Reserve i år 2009 [m 3 /år] Kildefeltets kapacitet Magasintype Sårbarhed og andre trusler Hunderup Usikker Artesisk Lille middel Dog risiko for brunt vand. Nitrat fra landbrug. Olie fra affaldsdepot. Aike Meget gunstig, dog mulig påvirkning af Ilsted Bæk Gørding Gunstig - > meget gunstig Vejrup Vanskelig - > usikker Frit Frit Artesisk Stor Nitrat fra landbrug. Olie, benzin, pesticider mv. fra bymæssig bebyggelse. Stor Do. Stor Pesticider fra jernbanen og landbrug. Herfra også nitrat. Olie fra 2 mulige affaldsdepoter. Samlet vurdering* 3 St. Darum Usikker Artesisk Lille middel 3 Dog risiko for brunt vand. Nitrat fra landbrug. Endrup Usikker Frit Stor 2 Pesticider fra skov- og landbrug og klorede opløsningsmidler fra muligt affaldsdepot. Reserve i alt Tabel 1.1: Sammenfatning af status med hensyn til reservekapacitet, indvindingsmuligheder, sårbarhed (herunder menneskeskabte forureningstrusler) og andre trusler. Reservekapaciteten er forskellen mellem prognosen og indvindingstilladelsens størrelse. Denne er dog ikke i alle tilfælde det korrekte udtryk for et grundvandsmagasins reserve. Vandkvaliteten kan udvikle sig sådan, at pumpning tilsvarende tilladelsens størrelse f.eks. medfører brunt vand. *5=meget stort fremtidig indvindings- og forsyningspotentiale, 4=stort fremtidig indvindings- og forsyningspotentiale 3=middel fremtidig indvindings- og forsyningspotentiale og 2=lille fremtidig indvindings- og forsyningspotentiale 1=meget lille fremtidig indvindings- og forsyningspotentiale ninger ved en eventuel forurening. Der er dog indenfor det sidste år fundet bentazon (et pesticid) i råvandet over den højst tilladelige grænseværdi (for drikkevand) på 0,1 µg/l i én af Vejrup vandværks

13 13 boringer. I drikkevandet er der fundet 0,08 µg/l. Vigtigt at bemærke er det, at dette stof højst sandsynligt kun har været anvendt indenfor de sidste 20 år, hvilket synliggør den hurtige nedsivning, der må have fundet sted. Sårbarheden af indvindingsområderne er stor for Aike, Gørding, Vejrup og Endrup vandværker. Disse områder er meget sårbare overfor forurening fra bymæssig bebyggelse, herunder boligområder, arealanvendelse som industri og håndværk samt landbrugsdrift. Endrup vandværks boringer er ydermere sårbare på grund af den ringe beskyttelse mod forurening fra skov- og landbrug. Der kan endvidere forventes en stigning i nikkelindholdet ved for kraftig pumpning fra Endrup vandværks kildefelt. Problemet med især disse boringer er, at der også fremover kan ske forurening og at tidshorisonten herfor er ukendt. Hunderup og St. Darum vandværkers kildefelter er generelt godt beskyttede. Der kan begge steder forventes brunt vand, såfremt indvindingen fra kildefeltet forøges kraftigt. Målsætninger for den fremtidige vandforsyning (kapitel 3) Drikkevandsområdet er et område i rivende udviking. Både fordi forurening og lukning af drikkevandsboringer efterhånden er et dagligt emne i medierne og fordi miljøbevidstheden er stigende. Den største trussel mod drikkevandet er de mulige forureninger, der kan ske på et ukendt tidspunkt. Målsætningerne for Bramming kommunes vandforsyning er i hovedtræk følgende: At sikre alle kommunens borgere og virksomheder tilstrækkeligt og rent drikkevand af god kvalitet ved at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur, herunder ringforbindelser, undersøgelse og udnyttelse af nye kildefelter og beskyttelse af grundvandet. At sikre, at alle boliger tilbydes forsyning med vand fra fælles vandforsyning. Via information mv. at stræbe efter, at vandforbruget stabiliseres på det nuværende lave niveau. At bevare og udbygge det eksisterende samarbejde vandværkerne imellem for at sikre fremtidens vandforsyning og -indvinding. At tilstræbe en harmonisering af takstpolitikken således, at der er ensartede muligheder for tilslutning til et alment anlæg uafhængigt af hvor man bor i kommunen. Prognose og fremtidige vandindvindingsforhold (kapitel 4)

14 14 Formålet med at udarbejde en prognose for vandforbruget er at kunne give et bud på, om den nuværende vandforsyningsstruktur kan bære det fremtidige vandforbrug om henholdsvis 4 og 12 år, eller om der er behov for ændringer. Prognosen sammenholdes med de eksisterende indvindingstilladelser for at fastlægge den samlede restkapacitet. Den mængdemæssige konklusion er, at der i år 2001 er en samlet restkapacitet på m 3 og i år m 3 - dog under forudsætning af, at der ingen forurening sker. Det kan konkluderes, at vandværkernes nuværende tekniske tilstand er god. Planen for den fremtidige vandforsyning for Bramming kommune er delt op i en 4-årig handlingsplan og en efterfølgende 8-årig perspektivplan. Handlingsplan for den fremtidige vandforsyningsstruktur lægger op til følgende konkrete tiltag: Scenarie 1: Forslag til ringforbindelser mellem vandværkerne til sikring af vandforsyningen ved uheld, f.eks. strømsvigt og forureninger i lighed med da Endrup og Bramming kommunale vandværker blev ringforbundet i , Bramming og Gørding vandværker i 1996 samt i St. Darum og Bramming vandværker. Forslaget omfatter ringforbindelse mellem henholdsvis Vejrup og Gørding vandværker og Vejrup og Bramming kommunale vandværker. Tiltagene søges iværksat og afsluttet inden for de første 1-2 år af planperioden. Ringforbindelserne har tidsmæssigt 1. prioritet. Scenarie 2: Benyttelse af kildefelt og vurdering af nyt vandværk i Bjøvlund Plantage til indvinding af vand til hele Bramming kommune og dermed af interesse for samtlige almene vandværker og deres nuværende og potentielle forbrugere. Det er hensigten, at etablere vandværk i Bjøvlund indenfor en tidshorisont på 4 år. Dette scenarie har tidsmæssigt 2. prioritet. Scenario 3: Sikring af kildefelter mod forurening. Der i budgettet for 1998 og 1999 under Forsyningsvirksomheder afsat et beløb til formålet. Eftersom Bramming kommunale vandværker er forbrugerfinansieret og pengene dermed betales af vandværkets forbrugere, omfatter beløbet kun Bramming kommunale vandforsynings vandværker. Sikringen i de 2 første år kun kan betragtes som en opstart på en mere omsiggribende indsats. Derfor indeholder perspektivplanen mulige tiltag til beskyttelse af grundvandet. Konkrete forslag er f.eks. opkøb af jord omkring boringerne, indgåelse af dyrkningsaftaler mellem landmænd og kommunen/vandværket. Derudover afventer Bramming kommune Ribe Amts udmeldinger med hensyn til udarbejdelse af indsatsplaner og deltagelse i amtets koordinationsudvalg og hvad arbejdet hér konkret munder ud i.

15 15 Formålet med Perspektivplan er at opstille strategier og rammer for sikringen af selve boringerne og kildefelterne i det omfang dette er en kommunal opgave. Amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser er en vigtig brik, men kommunen har også en lang række muligheder for at sikre vandforsyningen. Sammenfattende er opgaverne: Intensivering af grundvandsbeskyttelsen igennem samarbejde med amt, vandværker og lodsejere og evt. udarbejdelse af indsatsplaner. Løbende undersøgelser af nye indvindingsmuligheder - bl.a. ved at være på forkant med teknologiudviklingen indenfor feltet. Systematisering af boringskontrollen og intensivering af analyser ved enkeltvandforsyninger. Kemikaliefri vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Løbende undersøgelse af diverse tilskudsmuligheder. Årlig opgørelse over vandforbrug, ajourføring af ledningsplaner, løbende information til borgerne mv. Der afsluttes med en tidsfølgeplan, hvori tidspunkter og de ansvarlige for tiltag i handlings- og perspektivplaner er angivet.

16 16

17 17 2 Status

18 18

19 Indledning og sammenfatning I afsnit 2.2 er det vigtigste lovstof gennemgået. Afsnittet skal sammen med bilag 1 betragtes som en huskeliste for det lovstof, der gælder for vandforsyningen. Vandforbruget, afsnit 2.3, for hele Bramming kommune er opgjort på baggrund af de på vandværkerne oppumpede mængder plus det samlede skønnede forbrug på enkeltvandforsyningerne. Markvandinger er ikke medtaget i opgørelsen, idet amtet reducerer eller om nødvendigt inddrager vandindvindingstilladelse til markvanding, hvis de påvirker drikkevandsforsyningen. Den generelle tendens i vandforbruget er en stigning frem til starten/midten af 1990 erne og derefter mere eller mindre markante fald. Specielt er der et stort fald i vandforbruget fra 1995 til 1998, hvilket primært skyldes installationen af vandmålere, og dermed en direkte, økonomisk grund til at spare på vandet. Forbruget er opgjort for perioden for Bramming kommunale vandværker, mens de private vandværkers forbrug er opgjort Det samlede forbrug i 1998 svarer til forbruget i midten af 1980 erne og det hidtil laveste i 1990 erne. I forhold til de gældende indvindingstilladelser, er der i 1998 en restkapacitet på ca. 1 mio. m 3. Kommunens samlede forsyningsgrad er på 94 % svarende til at 6 % af alle kommunens husstande ikke er tilsluttet et alment vandforsyningsanlæg. De enkelte vandværkers vedligeholdelsestilstand, afsnit 2.4, herunder boringerne, vandværkernes bygnings- og maskinelle tilstand, er beskrevet og vurderet til at være tilfredsstillende. Afsnittet rundes af med en beskrivelse af de etablerede ringforbindelser mellem vandværkerne. Tilsynet med kvaliteten af drikkevandet foregår efter en nøje fastlagt løbende procedure, jf. afsnit 2.5. Dette sikrer forbrugerne, at der kommer rent drikkevand ud af hanerne. I afsnittet er beskrevet hvilke parametre der analyseres for, af hvem, hvor ofte og hvad der skal gøres, hvis der er tegn på en forurening - enten forbigående eller af mere permanent karakter. Selve indholdet i og dermed kvaliteten af drikkevandet er ikke gennemgået detaljeret, idet kvaliteten er tilfredsstillende for samtlige vandværker, og fordi eventuelle problemer med kvaliteten straks vil fremgå af ovennævnte procedure for tilsynet med drikkevandskvaliteten. Analyser fra hvert vandværk er gennemgået. Der laves en opsummering sidst i afsnittet. Vandværkernes takstpolitik, afsnit 2.6, er forskellige. For overskuelighedens skyld er taksterne samlet i bilag 8, hvor der er gennemregnet 2 standardeksempler. Hensigten er at harmonisere takstpolitikken således, at der er ensartede muligheder for tilslutning til alment anlæg uafhængigt af hvor man bor i kommunen.

20 Lovgrundlag Resumé. Lovgrundlaget på vandforsyningsområdet oplistes og gennemgås i det omfang det er relevant i forhold til indholdet i en vandforsyningsplan. Indholdets placering i planen er angivet. Lovgrundlaget på vandforsyningsområdet udgøres bl.a. af Lov om Vandforsyning, (nr. 337 af senest ændret med Bekendtgørelse nr. 130 af ), Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, (nr. 2 af ) samt Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning, (nr. 63 af ). De vigtigste elementer heraf, som angiver krav til indholdet af en vandforsyningsplan, er opridset i nedenstående gennemgang. Derudover udgøres grundlaget af Bekendtgørelse nr. 515 af om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og dertil hørende cirkulærer og vejledninger samt bl.a. Vejledning om boringskontrol på vandværker fra I henhold til Lov om Vandforsyning 14 skal kommunen udarbejde en vandforsyningsplan. Planen skal indeholde en egentlig tilrettelæggelse af vandforsyningen, herunder fastlæggelse af hvilke anlæg, forsyningen skal bygge på samt hvilke forsyningsområder, de enkelte vandværker skal have. I følge 10 i Bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning, skal en kommunal vandforsyningsplan indeholde følgende (placering i planen er skrevet i kursiv): a) Angivelse og lokalisering af de forventede behov (prognose) for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner m.v., industri- og håndværksvirksomheder, landbrug, herunder markvanding, og gartneri samt dambrug). Afsnit 4.2. b) Angivelse af placeringen, ydeevnen og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg; deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. Afsnit 2.4. c) Angivelse af hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg; med andre ord den fremtidige vandforsyningsstruktur. Afsnit 5.2 og 5.3.

21 21 d) Angivelse af de bestående almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. Afsnit 2.4. og 5.3. e) Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. Fremgår af plan over vandforsyningsstrukturen (bilag 11). f) Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Afsnit 2.3 og 4.2. g) Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelle forbindelsesledninger mellem anlæggene. Bilag 11. h) Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet. Afsnit 5.4. I det til bekendtgørelsen hørende cirkulære er punkterne a)-h) nærmere uddybet, ligesom der er antydet, på hvilket detaljeringsniveau, de enkelte punkter bør behandles. Bekendtgørelse nr. 515 af om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og Vejledning nr. 2, 1997, om Boringskontrol på vandværker, omhandler selve driften af vandforsyningsanlæggene og sikring af vandets kvalitet. I vejledningen påpeges det især, at et (fortsat) samarbejde mellem vandværkerne og kommunen er nødvendigt for i fremtiden også at kunne forebygge evt. forureningstrusler samt sætte ind ved evt. akutte forureninger. Nyt er det også, at Miljøstyrelsen anbefaler at stille krav til kvaliteten af råvandet og ikke kun drikkevandet som hidtil.

22 Vandforbrug, vandreserve og forsyningsgrad Resumé. De oppumpede mængder vand på hvert af kommunens 6 almene vandværker opgøres for perioden , eller fra det år vandværket er etableret. Derudover foretages et skøn over forbruget på enkeltvandforsyningerne, så den samlede mængde anvendt til drikkevand findes. Udviklingen viser, at det samlede vandforbrug generelt er faldet, og i dag ligger på et niveau tilsvarende forbruget i starten/midten af 1980 erne på i alt ca. 1,4 mio. m 3. Mængden sammenholdes med indvindingstilladelserne for at kunne opgøre hele kommunens samlede reserve. Den viser sig i 1998 at være på ca. 1 mio. m 3 når markvandinger ikke medregnes. Afslutningsvis er forsyningsgraden for hvert vandværks forsyningsområde beregnet. Forsyningsgraden er for hele kommunen betragtet 94%. Det bagvedliggende talmateriale for forbruget fremgår af bilag 2 og Kommunens samlede vandforbrug Bramming kommunale vandværker. Udviklingen i de oppumpede mængder på Bramming kommunes 4 vandværker fremgår af nedenstående figur. Det drejer sig om vandværkerne i Pederstræde, på Skovvejen samt i Hunderup og Aike Plantage, hvoraf kun de to sidstnævnte anvendes i dag. Vandværket i Pederstræde blev lukket i 1975 bl.a. på grund af at anlægget var økonomisk urentabelt mens Skovvejens vandværk lukkede i 1993 på grund af et uacceptabelt stigende indhold af bl.a. nikkel. Den samlede mængde er steget jævnt de første ca. 19 år, hvor højdepunktet på ca m 3 i 1989 blev nået. Siden da er forbruget faldet med ca. 50%, så det i 1998 var på i alt ca m 3. Årsagerne til henholdsvis den kraftige stigning

23 23 og det markante fald er for det første, at flere og flere er blevet tilkoblet offentligt vand, mens faldet især skyldes en øget miljøbevidsthed, som er blevet yderligere konkretiseret ved installeringen af vandmålere. Vandforbrug (m3) Vandmængde Årstal Figur 2.1: Den samlede oppumpede vandmængde på Bramming kommunale vandværker i perioden Til sammenligning kan nævnes, at den samlede tilladte indvindingsmængde på Aike vandværk er på m 3 og m 3 på Hunderup vandværk, i alt m 3. Gørding vandværk For Gørding vandværk har den tilladte indvindingsmængde været på m 3 indtil 1988 og derefter m 3. Forbruget har i de seneste år været omkring m 3, og er nu faldet til ca m 3. Forbruget fremgår af figur 2.2. Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at fremskaffe opgørelse over de oppumpede mængder i 1982 for nogle af de private vandværker. 1 Bramming kommune. Aflæsning af vandmåler på Hunderup og Aike vandværker,

24 24 Vandforbrug (m3) Vandmængde Årstal Figur 2.2: Den samlede oppumpede vandmængde på Gørding vandværk i perioden Tallet fra 1982 har Ribe Amt af tekniske årsager ikke kunnet opgive. Darum vandværk Eftersom indvindingstilladelsen lyder på m 3 pr. år, er der sket flere overskridelser i perioden 1989 til Forbruget er fra 1990 til 1998 blevet halveret til et forbrug i 1998 på ca m 3 ; det laveste siden vandværket blev etableret i Vandforbrug (m3) Vandmængde Årstal Figur 2.3: Den samlede oppumpede vandmængde på Darum vandværk i perioden Ribe Amt, Teknisk forvaltnings vandindvindingssystem, Indberetning fællesanlæg, udskrift af og Joan Nørvang do.

25 25 Vejrup vandværk For Vejrup vandværk er der sket en stigning midt i perioden samt i Forbruget er faldet fra 1992 til 1998 med godt 35% til ca m 3. Den tilladte indvindingsmængde blev i 1993 forøget fra til m 3. Vandforbrug (m3) Vandmængde Årstal Figur 2.4: Den samlede oppumpede vandmængde på Vejrup vandværk i perioden Endrup vandværk Udviklingen i vandforbruget på Endrup vandværk er steget frem til og med 1988, hvorefter forbruget har stabiliseret sig på ca m 3 pr. år. Dog er der sket et markant fald fra 1995 til 1998 på ca. 45%, så mængden i 1998 var på ca m 3. Faldet kan delvist tilskrives det faktum, at der blev leveret ca m 3 fra Bramming kommunale vandværker i I perioden, hvor Endrup vandværk har fungeret, har den tilladte indvindingsmængde været på m 3 /år indtil 1991 og derefter m 3 /år. 4 Ribe Amt. Teknisk forvaltnings vandindvindingssystem. Indberetning fællesanlæg,

26 26 Vandforbrug (m3) Vandmængde Årstal Figur 2.5: Den samlede oppumpede vandmængde på Endrup vandværk i perioden Enkeltvandforsyninger Det samlede antal af enkeltvandforsyninger var ved udgangen af Derudover er der 29 ejendomme, som ikke har tilsluttet vand 6. Sådanne er f.eks. lagerbygninger, vindmølleparker mv. Disse tages ikke med i opgørelsen over det samlede forbrug. Forbruget hos hver af enkeltvandforsyningerne skønnes til 1100 m 3 /år på baggrund af de reelt oppumpede mængder ved de tilsluttede landbrugsejendomme. Enkeltvandforsyningernes samlede forbrug er således m 3. Idet det samlede vandforbrug i 1997 og 1998 var stortset ens, antages det, at tal for enkeltvandforsyninger fra 1997 er sammenlignelige med tallet for vandforbruget i Ved tislutning til alment vandforsyningsanlæg, har vandværkerne forskellige krav til tilslutningen. Hvis der er tale om en landbrugsejendom med tilhørende dyrehold, er det under Bramming, Vejrup og Endrup vandværker frivilligt for den enkelte forbruger, om vandforsyningen til dyrene skal være fra den almene vandforsyning eller egen boring. For forbrugere under Gørding og St. Darum vandværker skal hele ejendommen tilsluttes den almene vandforsyning for at kunne blive tilsluttet. 5 Ribe Amt. Teknisk forvaltnings vandindvindingssystem. Indberetning fællesanlæg, BBR-udtræk. Ejendomme med brønd, vandindvinding og lign. i Bramming kommune,

27 Kommunens samlede vandreserve og forsyningsgrad Det samlede vandforbrug i 1998, incl. forbrug til skyllevand, et ledningstab på 5 % samt et forbrug på 1100 m 3 /år på enkeltvandforsyningerne, udgjorde i alt m 3. Sammenholdes det med den samlede tilladte indvindingsmængde, som for 1998 var på m 3 fås for hele Bramming kommune en overskudskapacitet på ca. 1 mio. m 3, jf. bilag 4. Det skal dog bemærkes, at indvindingstilladelsen ikke er et helt korrekt udtryk for et magasins reserve. Pumpning op til tilladelsens størrelse kan sandsynligvis medføre brunt vand i Hunderup og St. Darum. På baggrund af at antallet af tilsluttede forbruger kendes, kan forsyningsgraden beregnes. Denne defineres som forholdet mellem antallet af samtlige brugere tilsluttet et alment vandforsyningsanlæg (privat eller offentligt vandværk) og antallet af samtlige potentielle brugere i Bramming kommune. Forsyningsgraden fremgår af nedenstående skema. Vandværk Tilsluttede forbrugere* Potentielle forbrugere 7 Forsynings graden Aike og Hunderup % Gørding % Vejrup % St. Darum % Endrup % I alt % Tabel 2.1: Forsyningsgraden i de respektive vandværkers forsyningsområder i 1997.* Antallet dækker over husstande, virksomheder (f.eks. håndværkere, campingpladser), landbrug og institutioner (f.eks. skoler, børnehaver). 7 Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen, Ribe, Liste over ejendomme med enkeltvandforsyninger i Bramming kommune, februar Gørding vandværk, Forbrug i perioden , s. 19, Vejrup vandværk, opgørelse pr. juni Ribe Amt, Endelig tilladelse for Darum Vandværk til indvinding mv. af m 3 grundvand pr. år til drikkevandsforsyning,

28 Status over den tekniske tilstand Resumé. Der gives en sammenfattende beskrivelse og vurdering af hvert enkelt vandværk med hensyn til indvindingsboringerne og deres tilstand samt vandværkets indretning, tekniske og vedligeholdelsesmæssige tilstand. Samtlige vandværker og anlæg vurderes at være i en tilfredsstillende tilstand. Der afsluttes med en beskrivelse af de etablerede ringforbindelser Gennemgang af vandværkerne. Bramming kommunale vandværker - Hunderup. I skemaet er boringerne samt selve Hunderup vandværk beskrevet nærmere. Der afsluttes med en samlet vurdering. Kort over boringer, vandværk og kildefelt fremgår af bilag 10.

29 29 Bramming kommunale vandværker - Hunderup. Anlæg Beskrivelse af de forskellige anlægstyper Indvindingsanlæg Data - DGU nr. og alder DGU nr (A-1) fra 1987 DGU nr (B-2) fra 1987 DGU nr (C-3) fra 1987 DGU nr (D-4) fra 1987 DGU nr (E-5) fra 1987 DGU nr (G-6) fra 1988 DGU nr (H-7) fra Indvindingstilladelse m 3 /år. Vandværket: Bygninger, installationer, og drift. Adresse Kjærgårdsvej 18, Hunderup. Ejendomsnummer Årstal for opførelse samt Er ikke ombygget eller renoveret siden. evt. ombygninger Entreprenører Projektering: Krüger A/S. Bygninger: Armton. Maskinleverance: Krüger A/S. Råvandspumper 7 stk. dykpumper á 50 m 3 /t. Iltningsanlæg Iltningspisker. Filtre 4 stk. åbne forfiltre á 50 m 3 /t, hvorved den samlede filterkapacitet er på 200 m 3 /t. Rentvandspumper 1 stk. á 100 m 3 /t og 3 stk. á 54 m 3 /t. Samlet udpumpningskapacitet er 262 m 3 /t. Rentvandsbeholder 800 m 3. Accelerator Denne anvendes i dag som råvandstank med bundfældning. Vandværkets kapacitet Skønnet til 150 m 3 /t med 4 ekstra filtre til 300 m 3 /t -i alt 450 m 3 /t. Filterskyllevand Udledes efter forudgående bundfældning til Hunderup bæk. Samlet vurdering Såvel bygninger som installationer er i god teknisk stand. Udvendige side af bygning restaureres i Plan over vandværk og tilhørende boringer og kildefelt er vist i bilag 10. Tabel 2.2: Hunderup vandværk.

30 30 Bramming kommunale vandværker - Aike. Anlæg Indvindingsanlæg Vandværket: Bygninger, installationer, og drift. Samlet vurdering Data - DGU nr. og alder Indvindingstilladelse Tabel 2.3: Aike vandværk. Beskrivelse af de forskellige anlægstyper DGU nr fra DGU nr fra 1986 DGU nr fra 1986 DGU nr fra m 3 /år. Adresse Risagervej 12, Gørding. Ejendomsnummer Årstal for opførelse Er ikke ombygget eller renoveret siden. samt evt. ombygninger Entreprenører Projektering: Silhorko. Bygninger: Murerfirmaet Børge Larsen, Grindsted. Maskinleverance: Silhorko. Råvandspumper 4 stk. dykpumper á 80 m 3 /t; den samlede pumpekapacitet er 320 m 3 /t. Iltningsanlæg De åbne filtre er udformet som iltningstårn med iltningstrapper. Ved de lukkede filtre sker der tilførsel af rent ilt på rørledningen til filteret. Filtre 4 stk. åbne for- og efterfiltre med en samlet kapacitet på 300 m 3 /t eller 2 sæt lukkede for- og efterfiltre med samme samlede kapacitet (Inkabeluftning). Rentvandspumper 4 stk. trykstyrede centrifugalpumper svarende til en samlet kapacitet på 450 m 3 /t. Rentvandsbeholder 1000 m 3. Vandværkets kapacitet Skønnet til 300 m 3 /t. Filterskyllevand Udledes til et 150 m 3 stort bundfældningsbassin og herfra i åbent nedsivningsanlæg til bundfældning. Vandet herfra anvendes til vanding af dyr i plantagen. Boringernes tilstand vurderes at være tilfredsstillende. Såvel bygninger som installationer er i god teknisk stand. Plan over vandværk, boringer og kildefelt fremgår af bilag 10.

31 31 Gørding vandværk. Anlæg Indvindingsanlæg Beskrivelse af de forskellige anlægstyper Data - DGU nr. og alder Indvindingstilladelse DGU nr fra 1979 DGU nr fra m 3 /år. Vandværket: Bygninger, installationer, og drift. Adresse Risagervej 4, Gørding. Ejendomsnummer Årstal for opførelse Gørding vandværk er opført i 1950 erne samt evt. ombygninger i 1984 samt forøgelse af filterkapaciteten. I med efterfølgende tilbygning og renovering 1996 blev der installeret 2 nye filtre. Entreprenører Projektering: Silhorko Bygninger: Silhorko Maskinleverance: Silhorko. Råvandspumper 2 dykpumper på hver 90 m 3 /t. Den samlede pumpekapacitet er da 180 m 3 /t. Iltningsanlæg Trykluft. Filtre Dobbeltfiltrering ved 2 stk. seriekoblede trykfiltre á 100 m 3 /t. Rentvandspumper 5 stk. CR 30 á 30 m 3 /t svarende til en samlet kapacitet på 150 m 3 /t. Skyllepumpe 200 m 3 /t. Rentvandsbeholder 175 m 3. Vandværkets kapacitet 90 m 3 /t. Filterskyllevand Filterskyllevandet afledes via forsinkelsesbassin til offentlig kloak. Samlet vurderinring af vandværk, boringer og kildefelt fremgår af bilag 10. Boringer, bygninger og installationer vurderes at være i god teknisk stand. Place- Tabel 2.4: Gørding vandværk.

32 32 Vejrup vandværk. Anlæg Indvindingsanlæg Beskrivelse af de forskellige anlægstyper Data - DGU nr. og alder Indvindingstilladelse DGU nr fra 1989 DGU nr fra 1989 DGU nr fra m 3 /år. Vandværket: Bygninger, installationer, og drift. Adresse Storegade 9, Vejrup. Ejendomsnummer Årstal for opførelse Den ældste del af Vejrup vandværk er fra samt evt. ombygninger Om bygget senest i Entreprenør Projektering: Silhorko Bygninger: Silhorko Maskinleverance: Silhorko. Råvandspumper 3 stk. dykpumper hver med en kapacitet på 45 m 3 /t, samlet kapacitet på 135 m 3 /t. Iltningsanlæg Trykluft. Filtre 2 stk. nye trykfiltre á 30 m 3 /t samt 4 stk. trykfiltre for enkelt filtrering. Samlet filterkapacitet på 100 m 3 /t. Rentvandspumper 3 stk. á 30 m 3 /t svarende til en samlet kapacitet på 90 m 3 /t. Rentvandsbeholder 50 m 3. Vandværkets kapacitet Skønnet til 50 m 3 /t. Filterskyllevand Filterskyllevandet afledes via bundfældningsbeholder til kloaksystemet. Samlet vurdering vandværk, boringer og kildefelt fremgår af bilag 10. Såvel boringer som bygninger og installationer er i god teknisk stand. Placering af Tabel 2.5: Vejrup vandværk.

33 33 St. Darum vandværk. Anlæg Indvindingsanlæg Beskrivelse af de forskellige anlægstyper Data - DGU nr. og alder Indvindingstilladelse DGU nr fra 1983 DGU nr fra 1983 DGU nr fra m 3 /år. Vandværket: Bygninger, installationer, og drift. Adresse Feilbergvej 15A, St. Darum. Ejendomsnummer Årstal for opførelse Første ombygning af Darum vandværk er samt evt. ombygninger foretaget i Senere ombygget i Entreprenør Projektering: Silhorko. Bygninger: Silhorko. Maskinleverance: Silhorko. Råvandspumper 3 stk. dykpumper på hver 44 m 3 /t. Iltningsanlæg Methanafblæsningsanlæg med bundbeluftning. Filtre Dobbeltfiltrering, det vil sige for- og efterfilter, af råvandet. Trykfiltrene har en max. Kapacitet på 80 m 3 /t. Rentvandspumper 4 stk. á 40 m 3 /t - den samlede kapacitet er 160 m 3 /t. Rentvandsbeholder 300 m 3. Vandværkets kapacitet 110 m 3 /t. Filterskyllevand Udledes efter bundfældning i beholder på 20 m 3 til branddam på Feilbergvej. Samlet vurdering for placering af vandværk, boringer og kildefelt. Såvel bygninger som installationer og boringer er i god teknisk stand. Se bilag 10 Tabel 2.6: St. Darum vandværk.

34 34 Endrup vandværk Anlæg Indvindingsanlæg Vandværket: Bygninger, installationer, og drift. Samlet vurdering Beskrivelse af de forskellige anlægstyper Data - DGU nr. og alder Indvindingstilladelse DGU nr fra 1972 DGU nr fra m 3 /år. Adresse Bygaden 35. Ejendomsnummer Årstal for opførelse Den ældste del er opført i Tilbygning samt evt. ombygninger I 1997 nye rentvands- og rå- med ny rentvandsbeholder og nye filtre i vandspumper samt nyt tag og gulv. Entreprenør Krüger A/S, Silhorko og Grundfoss. Råvandspumper 2 stk. dykpumper á 27 m 3 /t. Iltningsanlæg Iltningstårn. Filtre 2 stk. åbne for- og efterfilter. Samlet filterkapacitet er på 20 m 3 /t. Rentvandspumper 3 stk. á 27 m 3 /t. Samlet udpumpningskapacitet er 81 m 3 /t. Rentvandsbeholder 350 m 3. Vandværkets kapacitet Skønnes til 20 m 3 /t. Filterskyllevand Filterskyllevandet udledes efter bundfældning i beholder til grøft, der er rørlagt til Sneum Å. Bygninger og installationer er i god teknisk stand. I tilladelsen til vandindvinding fra den nye boring påpeges, at råvandet bør analyseres for en række stoffer, at der bør rettes henvendelse til Ribe Amt forud for analyse af sprøjtemidler og pesticider og endelig anbefaler Embedslægeinstitutionen, at nitratudviklingen løbende skal følges 11. Placering af vandværk, boringer og kildefelt fremgår af bilag 10. Tabel 2.7: Endrup vandværk Ringforbindelser. Som en væsentlig del af forsyningssikkerheden er der etableret ringforbindelser mellem en række af vandværkerne. Opstår der en nødsituation på et af vandværkerne, kan der leveres vand fra et af de andre. Ringforbindelsen binder Gørding, Endrup, St. Darum og Bramming kommunale vandværker sammen. Forbindelsen mellem Bramming og Endrup blev etableret i , mellem Gørding og Bramming i 1996 og mellem St. Darum og Bramming i Ribe Amt, Tilladelse til vandindvinding fra boring DGU nr , s.2, 1997.

35 Vandkvalitet og tilsyn Resumé. I henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg beskrives kort hvilke generelle regler, der gælder med hensyn til analysehyppighed, kontroltyper og hvilke parametre, der skal analyseres for. Detaljeret gennemgang findes i bilag 5 og 6. Tilsynet sikrer, at vandkvaliteten er kendt og at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger ved en forurening. Drikkevandsanalyserne for de seneste år er gennemgået. Kvaliteten er tilfredsstillende på samtlige vandværker. Så snart den maksimale grænseværdi tangeres eller overskrides etablerer vandværket de nødvendige foranstaltninger. Det er til enhver tid kommunens pligt at udbedre forholdene så forbrugerne altid sikres rent vand Procedure for tilsyn Forbrugerne er sikret rent vand fra de eksisterende vandforsyningsanlæg omfattende vandværket, boringerne og ledningsnettet. I følge bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn (Bekendtgørelse nr. 515 fra 1988) er der helt klare retningslinier for, hvor ofte samt for hvilke parametre, der skal foretages analyser af vandkvaliteten. Retningslinierne er beskrevet nedenfor. Det er kommunens pligt at føre tilsyn med vandforsyningsanlæggene, såvel de almene anlæg som enkeltvandforsyningerne. Selve tilsynet på anlæggene foretages af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen (MLK) i Ribe. Resultaterne fremsendes til Ribe Amt og de pågældende vandværker, herunder Bramming kommune samt embedslægens institutioner. Vand fra vandforsyningsanlæg, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug skal overholde en række grænseværdier, der er angivet som de højst tilladelige værdier. Vandet skal dog helst have værdier lavere end eller indenfor de vejledende værdier. Kun i helt specielle tilfælde kan forhøjede værdier godkendes, og højst i 5 år 12. De pågældende grænseværdier fremgår af bilag 5. Det er kendetegnende, at kvalitetskravene gælder for drikkevandet og ikke for råvandet. 12 Miljøministeriet. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg - Bekendtgørelse nr. 515 af

36 36 I analyserne er det målte indhold sat i forhold til grænseværdierne. Analysetageren bemærker, hvis der er overskridelser af den højst tilladelige grænseværdi eller hvis der kan spores en uheldig udvikling i vandkvaliteten. Kommunalbestyrelsen kan give påbud om driftsophør - enten midlertidigt eller bestandigt - hvis vandet ikke overholder kvalitetskravene, og dermed erklæres for sundhedsfarligt, eller der er nærliggende fare herfor 13. Undersøgelseshyppigheden på alle vandværker er fastsat af kommunalbestyrelsen, idet ingen af anlæggene indvinder mere end m 3 om året. Hvis dette var tilfældet, findes der helt klare bestemmelser for hyppigheden 14. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol foretages i ledningsnettet. På vandværkerne skelnes mellem 3 forskellige; normal kontrol, udvidet kontrol samt boringskontrol, som tages i de enkelte boringer. Yderligere beskrivelse heraf fremgår af bilag 6. Kommunalbestyrelsen har bestemt følgende med hensyn til undersøgelseshyppigheden 15 : Vandværk Normal kontrol Antal pr. år (drikkevand) Udvidet kontrol Antal pr. år (drikkevand) Boringskontrol Antal pr. år (råvand) Hunderup (lige år) 2 (ulige år) Aike (1996 undtaget) 2 Gørding (1994 og undtaget) Vejrup (1996 og undtaget) St. Darum (1995 og undtaget) Endrup ½ (lige år) 1 1 (i 1994) ½ Tabel 2.8: Undersøgelseshyppighed på de almene vandforsyningsanlæg. Begrænset kontrol (ledningsnet) Antal pr. år. 1 For enkeltvandforsyningsanlæggene er det vedtaget for Bramming kommune, at der skal foretages begrænset kontrol hvert 5. år. Derudover findes bestemmelser om tilsyn på vandværkerne med det tekniske anlæg omfattende bl.a. anlæggenes indretning og funktion samt deres vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Tilsynet står Bramming kommune for. Tilsynet fore- 13 Miljøministeriet. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg - Bekendtgørelse nr. 515 af , do. bilag Miljø- og levnedsmiddelkontrollen i Ribe, Analyseprogrammer for vandværker , s. 3.

37 37 tages 1 gang om året, og er med til at forebygge, at der ikke sker unødig forurening af boringerne samt at anlægget ikke pludseligt bryder sammen. Som en sikkerhed for kommunens borgere, kan kommunalbestyrelsen pålægge en virksomhed, som ligger indenfor vandforsyningsanlæggets indvindingsopland og som medfører særlig fare for forurening, at afholde udgifterne ved et udvidet tilsyn. Ved løbende at følge med i udviklingen i vandets kvalitet, kan det straks opspores, om der er sket en pludselig forurening eller om der er én undervejs. En eventuel forandring i kvaliteten kan indikere, om der allerede er sket eller ved at ske en forurening af vandet. Forureningen kan enten stamme fra menneskeskabte aktiviteter, f.eks. sprøjtning af jernbanestrækninger eller marker, nedsivning fra affaldsdepoter eller den kan stamme fra vandets naturlige sammensætning og udviklingen heri. Udvikling kan ydermere påvirkes af en overdreven oppumpning af vandet, og dermed indirekte influeret af menneskelig aktivitet Opsummering af de enkelte vandværker Hunderup vandværk: På Hunderup vandværk har der været problemer med et for højt jernindhold i drikkevandet. Indholdet medfører ikke decideret sundhedsfare, men det kan farve vandet så kraftigt, at det kan ødelægge tøj og installationer. Filteranlægget er i den forbindelse blevet renoveret i Ellers har der ikke været konstateret problemer med drikkevandet. Ved for kraftig pumpning kan der endvidere opstå problemer med brunt vand, men det er ikke et akut problem. Aike vandværk: Drikkevandskvaliteten på Aike vandværk er tilfredsstillende. Der er konstateret en væsentlig stigning i sulfatindholdet i boring (boring 2) siden Denne udvikling følges nøje. Gørding vandværk: Råvandskvaliteten har været tilfredsstillende siden starten af Kimtallet har været for højt i drikkevandet. Det har medført en rensning af rentvandstanken i

38 38 Vejrup vandværk. Vejrup vandværk har som det eneste konstateret pesticider i råvandet og over grænseværdien. I efteråret 1997 blev der fundet bentazon i boring DGU nr I de to øvrige boringer er der ikke fundet bentazon eller andre pesticider. Drikkevandsanalysen viste et indhold på 0,08 µg/l, mens der i råvandet blev fundet 0,25 µg/l bentazon. Grænseværdien for drikkevand er 0,1 µg/l. Bentazon er et ukrudtsmiddel, der især anvendes i korn- og ærteafgrøder. Stoffet har været brugt siden Eksempler på tilhørende handelsnavne er Basagran 480, Basagran DP og Basagran Ultra 16. Efter konstateringen af stoffet blev boringen taget ud af drift. Der er derefter etableret afværgepumpning for at undgå, at vandet trænger ind i de to øvrige boringer. Hvorvidt denne pumpning skal fortsætte og hvordan Vejrup vandværks forsyning fremover skal se ud, er endnu ikke afgjort. På kort sigt er opgaven at følge udviklingen i kvaliteten af vandet i samtlige boringer, så det kan garanteres, at forbrugerne får rent vand. På længere sigt at spore forureningen og etablere de eventuelt nødvendige foranstaltninger. Der er endvidere konstateret et stigende sulfatindhold i råvandet. Drikkevandets kvalitet er tilfredsstillende. St. Darum vandværk: Råvandskvaliteten har været tilfredsstillende siden slutningen af Det skal dog bemærkes, at der kan være fare for brunt vand ved overpumpning af kildefeltet. Der har været et enkelt problem med for lavt iltindhold i drikkevandet. Derudover ingen problemer. Endrup vandværk: På Endrup vandværk har der været konstateret et for højt nikkelsamt manganindhold i drikkevandet. Førstnævnte medfører forøget observation med 1 årlig måling, mens manganindholdet, siden det blev konstateret, er nedsat ved en bedre filtrering. Der har siden været problemer med surt, aggressivt vand samt et voldsomt forøget kimtal. Derfor iværksatte vandværket en renovering af filteranlægget samt en teknisk hygiejnisk gennemgang af vandværket. Rentvandsbassinet vil i den forbindelse blive renset med klor. 16 Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Ribe. Vedr. Pesticidanalyse på rentvand fra Vejrup vandværk

39 Vandværkernes takstpolitik Resumé. Hvert vandværk har sin egen takstpolitik. Taksterne er samlet i bilag 8. Formålet er at kunne sammenligne de forskellige taksters størrelse og sammensætning samt rimeligheden heri. Ved afregning mellem de private vandværker og den kommunale vandforsyning er prisen 3 kr. pr. m 3, såfremt mængderne er under 25% af det enkelte vandværks samlede forbrug. De private vandværkers takster godkendes hvert år af kommunalbestyrelsen. Sammenfattende er taksterne for 1999 som følger: Vandværk Målerafgift Pris pr. m 3 Tilslutningsbidrag Bramming 250 2, Endrup 250 4, Gørding 250 2, St. Darum 300 2, Vejrup 250 2, Tabel 2.9: Vandværkernes takster i 1999 for et almindeligt beboelseshus. Priserne er excl. moms. Grønne afgifter udgør derudover 5 kr. excl. moms pr. m 3. Målet med takstpolitikken i Bramming kommune er overordnet at tilstræbe en bedst mulig harmonisering af taksterne så der er ensartede muligheder for tilslutning til et alment anlæg uafhængigt af hvor man bor i kommunen.

40 3 Målsætninger 40

41 41

42 Indledning og sammenfatning Hensigten med kapitlet er at få et overblik over, hvordan tendensen er på området, og hvad det fremover kan få af betydning for vandforsyningsstrukturen specielt og for vandområdet generelt. På baggrund heraf og den eksisterende vandforsyningsstruktur i Bramming kommune (kapitel 2) opstilles konkrete målsætninger for vandforsyningen i kommunen. Rent drikkevand er forudsætning for liv. Denne grundlæggende kendsgerning afspejler sig i den gældende lovgivning og de forslag til strategier for fremtiden, der vedrører vandforsyning og -indvinding. Vandforsyningen reguleres udover lovgivningen af planer for grundvandsbeskyttelse og -indvinding, landbrugsdrift og dennes brug af sprøjtemidler og gødning, naturfredning samt forurening fra byer, industrier, veje, jernbaner mv. I dette kapitel gives en indføring i de gældende love og målsætninger, der er udstukket fra statslig og amtslig hånd. I afsnit 3.2 gennemgås de vigtigste love og programmer, som staten har udmeldt. Lovgivningsgrundlaget udgøres af Lov om Miljøbeskyttelse, Lov om Vandforsyning med tilhørende bekendtgørelse og cirkulære, senest ændret henholdsvis 1. juli 1998 med Lov om ændring af vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning og 26. februar 1999 med Bekendtgørelse om lov om vandforsyning, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning om boringskontrol på vandværker, Aukens 10-punkt program samt Drikkevandsudvalgets Betænkning. Ribe Amts Regionplan 2008 gennemgås i afsnit 3.3. Retningslinierne for grundvandsbeskyttelse er: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal indarbejdes i kommuneplanerne. Inden for områder med særlige drikkevandsområder kan der kun udlægges areal til formål, der truer eller kan komme til at true grundvandet, hvis der etableres foranstaltninger, så grundvandet ikke forurenes. Der kan dog kun udlægges areal til erhvervsformål inden for områder med særlige drikkevandsinteresser i det omfang, der ikke kan findes egnede arealer udenfor. For vandindvinding gælder følgende retningslinie: Indvindingsoplande i frie grundvandsmagasiner skal som hovedregel friholdes for byudvikling og må kun anvendes til byudvikling ved iagttagelse af særligt skærpede forholdsregler.